Samling

Spørgsmål til Landsstyret vedrørende Folkeskolens afgangsklasseelevers videre uddannelsesforløb.

(Landstingsmedlem Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

Landstingsmedlem Juliane Henningsen har stillet en række spørgsmål omkring  folkeskoleelevernes videre vej i uddannelsessystemet, efter afgangen fra folkeskolen. Spørgsmålene begrundes med vigtigheden af, at Landstinget får et overblik over, hvad der findes af udfordringer på uddannelsesområdet, således at der bl.a. kan skabes en strategi for udvikling af arbejdsmarkedet.

 

Landsstyret er helt enig med forslagsstilleren i, at det er nødvendigt at have de fornødne uddannelsesstatistiske oplysninger, således at der på et kvalificeret grundlag kan gribes ind, hvis der opstår skævheder i uddannelsessystemet eller på arbejdsmarkedet.  Landsstyret har i de sidste år derfor gjort en stor indsats for at etablere en retvisende uddannelsesstatistik. Hvad angår de fire konkrete spørgsmål fra landstingsmedlem Juliane Henningsen, vil Landsstyret svare således:

 

Spørgsmål 1: Hvor mange forlod folkeskolens afgangsklasser i 2005?

 

Svar: Der var pr. 1. december 2004 anmeldt 890 elever til prøver i afgangsklasserne i folkeskolen, og de forlod folkeskolen med udgangen af skoleåret 2004/05.

 

Spørgsmål 2:  Hvor mange af disse elever forlod folkeskolen uden eksamen?

 

Svar: På almen linje forlod 67 elever ud af 479 folkeskolen uden prøver i de obligatoriske fag. På udvidet linie forlod 41 ud af 411 elever folkeskolen uden prøver i de obligatoriske fag.

 

Spørgsmål 3: Hvor mange af de elever der forlod folkeskolen  i 2005, med eller uden eksamen, har siden påbegyndt  en studieforberedende eller kompetencegivende uddannelse?

 

Svar: Fra Uddannelsesstøtteforvaltningen (USF) råder KIIIP over en komplet liste med cpr.numre på de, der modtager grønlandsk uddannelsesstøtte. Dette giver 2 usikkerhedsfaktorer. Den ene er at der kan være unge i gang med en uddannelse, som ikke modtager grønlandsk uddannelsesstøtte. Den anden usikkerhedsfaktor er, at man ikke direkte med cpr.nr.-systemet kan se, hvornår eleverne har forladt folkeskolen.

 

Indirekte kan imidlertid udledes, at de der forlod folkeskolen i 2005, er født i 1988, da langt hovedparten af eleverne afslutter folkeskolen efter 11 års skolegang. 

Kun 8 elever forlod i 2005 folkeskolen efter 12 års skolegang og kun 18 elever forlod folkeskolen i 2005 efter 10 års skolegang.

   

I tabel 1 er vist fordelingen på fødselsår af  støttemodtagerne ved de studieforberedende uddannelser per februar 2006. Årgang 1988 og 1989 forlod folkeskolen i 2005. Således var 120 elever, der forlod folkeskolen i 2005, i gang ved de studieforberedende uddannelser per februar 2006. 19 elever læste ved et dansk uddannelsessted.

 

Tabel 1. Antal støttemodtagere ved de studieforberedende uddannelser fordelt på fødselsår pr. februar 2006.

 

Fødselsår	Antal elever
1988	102
1989	18
I alt	120

 

I tabel 2 er vist fordelingen af støttemodtagerne på fødselsår ved grunduddannelserne i februar 2006. Årgang 1988 forlod folkeskolen i 2005. Således var 31 elever, der forlod folkeskolen i 2005, i gang med en grunduddannelse i februar 2006 . 

 

Tabel 2. Antal støttemodtagere ved grunduddannelserne fordelt på fødselsår pr. februar 2006.

 

Fødselsår	Antal elever
1988	31
1989	0
I alt	31

 

Det bør bemærkes, at ovenstående statistik er baseret på udbetalingen af grønlandsk uddannelsesstøtte. Flere unge kan læse i Danmark med dansk uddannelsesstøtte. KIIIP har ikke kendskab til omfanget af denne gruppe.

 

Som kontrol af ovenstående tabeller er vist fordelingen af samtlige 2789 støttemodtagere fordelt på fødselsår i tabel 3. Der var i alt 2789 elever/studerende, der modtog uddannelsesstøtte i februar 2006. Det ses, at hele 1987, 1988 og 1989-årgangene er placeret på de studieforberedende uddannelser eller på grunduddannelserne.

 

Tabel 3. Samtlige støttemodtagere fordelt på fødselsår pr.  februar 2006.

 

Fødselsår	Antal elever/studerende
1986 eller før	2368
1987	270
1988	133
1989	18
1990eller senere	0
I alt	2789

 

Spørgsmål 4: Hvor mange af de elever, der forlod folkeskolen i 2005, med eller uden eksamen,  har søgt en studieforberedende eller kompetencegivende uddannelse, og fået afslag på optag?

 

Svar: Ved de studieforberedende uddannelser ansøgte 224 om optag direkte fra folkeskolen i 2005. 97 fik afslag og 127 blev optaget. Af disse 127 var 112 studieaktive per 1. september 2005.

 

Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser oplyser, at man modtog 1362 ansøgninger i august 2005 til erhvervsskolerne. 336 ansøgere blev afvist, for 256 afventedes endelig eksamenskarakter. Der var i august 2005 skaffet praktikplads til 318 ansøgere.

 

Hvad angår  hvor mange af ovenstående ansøgere der forlod folkeskolen i 2005, kan spørgsmålet ikke for nuværende besvares, da Direktoratet  ikke kender ansøgernes fødselsår. Dette skyldes at statistikken over ansøgere, optagne og afviste føres decentralt af de enkelte institutioner, og er ikke hidtil blevet indberettet centralt til KIIIP på cpr-numre. 

Meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsittussat atuarfimmiit ilinniarfinnut ingerlariaqqittarnerat pillugu Naalakkersuisunut apeqqutit.

(Inatsisartunut ilaasortaq Landstingsmedlem Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit)

 

Akissuteqaat

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Inatsisartunut ilaasortaq Juliane Henningsen meeqqat atuarfianni atuartut meeqqat atuarfiannit anereernerminni ilinniarfinnut ingerlaqqittarnerat pillugu arlalinnik apeqquteqarpoq. Apeqqutit ilinniartitaanermut tunngasuni sunik unammisassaqassaneranik Inatsisartut ilisimannittariaqarnerisa, taamaalillunilu ilaatigut suliffeqarnerup ineriartornerani aaqqitassat sulissutigineqarsinnaanissaasa pingaaruteqassusiannik tunngavilersorneqarput.

 

Ilinniartitaanermi suliffeqarnermiluunniit equngasoqalissagaluarpat tunngaveqarluarluni iliuuseqartoqarsinnaanngorlugu ilinniartitaanermi kisitsisitigut paasissutissat pigineqarnissaasa pingaaruteqarneranik siunnersuuteqartup oqarnera Naalakkersuisut isumaqatigilluinnarpaat. Taamaattumik Naalakkersuisut ukiuni kingullerni ilinniartitaaneq pillugu kisitsisitigut paasissutissanik eqqortumik takutitsiviusunik pilersitsinissamut suliniuteqarsimaqaat. Inatsisartuni ilaasortap Juliane Henning-senip apqqutaanut aalajangersimasunut sisamanut tunngatillugu Naalakkersuisut ima akiniarput:

 

Apeqqut 1: Meeqaat atuarfianniit inaarutaasumik atuartut qanoq amerlatigisut 2005-imi atuarunnaarpat?

 

Akissut: 1. december 2004-mi atuartut 890-it meeqqat atuarfianni inaarutaasumik misilitsittussat misilitsinnissamut nalunaarutigineqarsimapput taakkulu ukiup atuarfiusup 2004/05-ip naanerani atuarunnaarput.

 

Apeqqut 2:  Taakkunani atuarunnaartuni qassit inaarutaasumik misilitsinnertaqaqqaaratik atuarunnaarpat?

 

Akissut: Atuartunit 479-iusunit atuartut nalinginnaasumik sammisaqarfiusuniittut 67-it pinngitsoorani atuagassani misilitseqqaaratik atuarunnaarsimapput. Annertusisamik sammisaqarfinni atuartunit 411-usunit atuartut 41-t pinngitsoorani atuagassani misilitseqqaaratik atuarunnaarsimapput.

 

Apeqqut 3: Meeqqat atuarfianniit 2005-mi taamaatittut - soraarummeeruteqarlutik imaluunniit naamik - tamatuma kingorna taakkunannga qassit ilinniarsinnaalernissartik siunertaralugu imaluunniit ilinniartunngorlutik ingerlaqqippat?

 

Akissut: Ilinniagaqarnersiuteqartitsivimmiit KIIIP-ip nunatsinni ilinniagaqarnersiutisisartut inuup normui ilanngullugit tamakkiisumik allattorsimaffiutigai. Allattukkat marluijusunik apeqqutitaqarsinnaapput. Siulleq tassaavoq imaassinnaasoq inuusutut ilaat ilinniagaqartut nunatsinniit ilinniagaqarnersiuteqarnatik. Aappaat tassaavoq inuup normui atorlugit takuneqarsinnaanngimmat ilinniartut qanga meeqqat atuarfiannit anisimanersut.

 

Kisiannili naatsorsuutigineqarsinnaassagunarpoq 2005-imi meeqqat atuarfiannik qimatsisut 1988-imi inunngorsimassasut, tassami atuartut amerlanersaasa meeqqat atuarfiat ukiut aqqanillit atuareerlutik qimattarmassuk.

2005-imi atuartut arfineq pingasuinnaat ukiut aqqaneq marluk atuareerlutik meeqqat atuarfiat qimappaat, kiisalu 2005-imi atuartut 18-iinnaat ukiut qulit atuareerlutik meeqqat atuarfiat qimappaat.

 

Tabel 1-imi 2006-imi februaarimi ilinniartitaanerni piareersarfiusuni tapiissutisisartut ukiunut inuuffigisaannut agguataarsimanerat takutinneqarpoq. 1988-imi 1989-imilu inunngortut meeqqat atuarfiat 2005-imi qimassimavaat. Taamaalilluni  atuartut 120-t meeqqat atuarfiannik 2005-imi qimatsisut 2006-imi februaarimi piareersaataasumik ilinniagaqarput. Atuartut 19-it danskit ilinniarfianni atuarput.

 

Tabel 1. 2006-imi februaarimi piareersaataasumik ilinniarfinni tapiissutisisartut amerlassusaat ukiumut inuuffigisaannut agguataarlugit.

 

Ukioq inunngorfik	Atuartut amerlassusaat
1987	183
1988	102
1989	18
Katillugit	303

 

Tabel 2-mi takutinneqarpoq 2006-imi februaarimi tunngaviusumik ilinniarfinni tapiissutisisartut ukiumut inuuffigisaannut agguataarneqarnerat. 1988-imi inunngortut 2005-imi meeqqat atuarfiat qimappaat. Taamaalilluni atuartut 31-t 2005-imi meeqqat atuarfiannik qimatsisut 2006-imi februaarimi tunngaviusumik ilinniagaqarput.

 

Tabel 2. 2006-imi februaarimi tunngaviusumik ilinniarfinni tapiissutisisartut amerlassusaat ukiumut inuuffigisaannut agguataarlugit.

 

Ukioq inun-ngorfik	Atuartut amerlassusaat
1987	87
1988	31
1989	0
Katillugit	118

 

Oqaatigineqartariaqarpoq kisitsisitigut paasissutissat qulaani allassimasut nunatsinni ilinniagaqarnersiutinik tunniussisarnermik tunngaveqarmata. Inuusuttut arlallit danskisut ilinniagaqarnersiuteqartinneqarlutik Danmarkimi atuarsinnaapput. Pineqartut taakku qanoq amerlatiginersut KIIIP-ip ilisimanngilaa.

 

Tabellit qulaani allassimasut nakkutiginiarlugit tapiissutisisartut tamarmik ukiumut inuuffigisaannut agguataarneqarnerat tabel 3-mi takutinneqarpoq. 2006-imi februaarimi ilinniagaqarnersiutisisartut katillugit atuartut/ilinniartut 2789-iupput. Takuneqarsinnaavoq 1987-imi, 1988-imi 1989-imilu inunngorsimasut tamarmik piareersaataasumik ilinniarfinnut imaluunniit tunngaviusumik ilinniarfinnut inissinneqarsimasut.

 

 

Tabel 3. 2006-imi februaarimi tapiissutisisartut tamarmik ukiumut inuuffigisaannut agguataarlugit.

 

Ukioq inunngorfik	Atuartut/ilinniartut amerlassusaat
1986 sioqqulluguluunniit	2368
1987	270
1988	133
1989	18
1990 kingornaluunniit	0
Katillugit	2789

 

Apeqqut 4: Meeqqat atuarfianniit 2005-mi taamaatittut - soraarummeeruteqarlutik imaluunniit naamik - tamatuma kingorna taakkunannga qassit ilinniarsinnaalernissartik siunertaralugu imaluunniit ilinniartunngorniarlutik qinnuteqarpat itigartinneqarlutillu? 

 

Akissut: 2005-imi meeqqat atuarfiannit toqqaannartumik 224-t piareersaataasumik ilinniarfinni ilinnialernissaq qinnutigisimavaat. 97-it itigartinneqarput 127-llu akuerineqarlutik. 127-nit taakkunannga 112-it 1. september 2005-imi ilinniarnerminnik ingerlatsipput.

 

Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanernut Pisortaqarfiup ilisimatitsissutigaa inuussutissarsiutinut ilinniarfinnut qinnuteqaatit 1362-it aggustimi 2005-imi tiguneqarsimasut. Qinnuteqartut 336-t itigartinneqarput 256-inullu soraarummeernermi inaarutaasumik karakterit utaqqineqarlutik. 2005-imi aggustimi qinnuteqartunut 318-it praktikkerfissarsissunneqarsimapput.

 

Qulaani taaneqartunit qassit 2005-imi meeqqat atuarfiannit qimatsisimanersut pillugit apeqqut maannakkut akineqarsinnaanngilaq qinnuteqartut ukioq suna inunngorsimanerat Pisortaqarfiup ilisimanngimmagu. Tamatummunga pissutaavoq qinnuteqartut, akuerineqartut kiisalu itigartinneqartut naatsorsuusiorneqartarnerat ilinniarfinnit ataasiakkaanit isumagineqartarmat, mannalu tikillugu inuup normua atorlugu KIIIP-imut nalunaarutigineqartarsimanatik.