Samling

1. maj 2006                                                                                              FM 2006/77

 

Hvilke tanker har Landsstyret omkring udviklingen af de handels- og trafikmæssige relationer til Canada og USA ?

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

 

Svarnotat

 

Landsstyret prioriterer udviklingen af de handels- og trafikmæssige relationer til Canada og USA  højt.

 

Dette budskab videregav Landsstyret ved den canadiske ambassadørs besøg i Nuuk i marts 2006 - og et lignende budskab vil blive understreget ved den amerikanske ambassadørs besøg i Nuuk i maj 2006. Ved den canadiske ambassadørs besøg havde Hjemmestyret fået arrangeret en række bilaterale møder mellem den canadiske delegation og en række grønlandske virksomheder.

 

I forholdet til USA bruger Landsstyret også Joint Committee til at få sager på den politiske dagsorden på en mere struktureret måde og på et højere niveau end Grønland ellers kunne forvente.

 

Landsstyret arbejder via Udenrigsdirektoratet på en løsning af mulige veterinære problemer ved eksport af kød til Canada og USA. For fisk er problemerne allerede blevet løst således, at der ikke er begrænsninger på eksport af frisk, frossen og tørret fisk fra EU-godkendte produktionssteder til Canada og USA. Det prioriteres også højt, at få en lignende løsning for de EU-godkendte slagterier.

 

Endvidere arbejder Landsstyret på at få iværksat forhandlinger om en dobbeltbeskatningsaftale. En sådan aftale har længe været et ønske fra både grønlandske og canadiske/amerikanske virksomheder og vil have en stor betydning ved fremtidig udvinding af råstoffer i Grønland.

 

Endelig undersøger Landsstyret løbende mulighederne for at skabe bedre rammer for transport mellem Grønland og Canada/USA. I den sammenhæng er det en glæde at konstatere, at Air Greenland nu har besluttet at oprette en rute mellem Grønland og USA således, at der skabes muligheder den vej for øget turisme og handel. Landsstyret har via Udenrigsdirektoratet assisteret selskabet i at afklare rammebetingelserne for en sådan rute.

 

Landsstyret håber på samme måde at kunne være behjælpelig i arbejdet med at klarlægge de kommercielle betingelser for flyforbindelser til Canada.

 

Overordnet set - og dette gælder både fly- og søforbindelser - kører der løbende undersøgelser og under stor bevågenhed fra Landsstyret. Det må dog konstateres, at de eneste virkelige forhindringer for forbedrede transportmuligheder mellem Grønland og Canada primært er den økonomiske risikovillighed såvel som et mere pragmatisk syn på nye muligheder og opdyrkelse af nye markeder. 

 

Afslutningsvist kan Landsstyrets væsentlige prioritering af at se i retning af Canada og USA blandt andet illustreres ved, at Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender ved udgangen

af april aflagde besøg i Ottawa, hvor man overfor de canadiske myndigheder fremhævede de grønlandske ønsker - blandt andet om indgåelse af en dobbeltbeskatningsaftale og afklaring af de veterinære spørgsmål for slagterierne ¿ samt at Landsstyreformanden aflægger besøg i Nunavut på "Nunavut Day". Her vil en række grønlandske virksomheder deltage. Herudover har Udenrigsdirektoratet inviteret en række grønlandske virksomheder til at deltage i et erhvervsfremstød i Californien i juni 2006.

 

Landsstyret gør således sit for, at udvikle de handels- og trafikmæssige relationer til Canada og Grønland. Herudover er det også værd at påpege, at der på toldområdet ikke er hindringer i vejen for samhandel mellem Grønland og Canada. Der er for eksempel ingen told på fisk og rejer - samt andre produkter som Grønland kan eksportere i forhold til tidligere år, da canadierne igennem årene har reduceret eller afskaffet deres toldsatser. Det samme er tilfældet med huse, hvor der har verseret rygter om, at de grønlandske byggeregler er for strenge til, at det kan betale sig for canadierne at entrere det grønlandske marked. Et canadisk byggefirma har således de sidste 2 - 3 år bygget boliger i Nuuk.

1. maj 2006                                                                                             UPA 2006/77

 

Canadamut USA-mullu angallannikkut niuernikkullu attaveqaatit ineriartortinneqarnissaat pillugu Naalakkersuisut qanorpiaq takorluugaqarpat?

(Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq)

 

Akissuteqaat

 

Naalakkersuisut Canadamut USA-mullu niuernikkut angallannikkullu attaveqaatit ineriartortinneqarnissaat pingaartitaraat.

 

Taamatut oqariartuuteqarnertik Naalakkersuisut canadamiut aallartitaata2006-imi martsimi Nuummut tikeraarnerani oqaatigeqqippaat ¿ taamatullu oqariartuuteqarneq amerikamiut aallartitaata 2006-imi maajimi Nuummut tikeraarnerani naqissuserneqaqqissimavoq. Canadamiut aallartitaata tikeraarnerani Namminersornerullutik Oqartussat canadamiut aallartitaasa nunatsinnilu suliffeqarfiit akornanni illuatungeriilluni ataatsimeeqattaarnerit aaqqissuuppaat.

 

USA-mut tunngatillugu Naalakkersuisut aammattaaq Joint Committee atorpaat naalakkersuinikkut oqallisissanut tunngatillugu suliassat aaqqissuussaanerusumik aamma Nunatsinniit ilimagisamit qaffasinnerusumik oqaloqatigiissutiginissaannut.

 

Naalakkersuisut Nunanut Allanut Pisortaqarfik aqqutigalugu neqinik Canadamut USA-mullu annissuinissami uumasut nakorsaqarnerannut tunngatillugu ajornartorsiutaajunnartut aaqqiiviginiarpaat. Aalisakkanut tunngatillugu ajornartorsiutit aaqqinneqareerput imaalillugu Canadamut USA-mullu tunisassiorfinnit EU-mit akuerisaasunit aalisakkanik nutaanik, qerititanik panertitanillu annissuinissaq killilersugaanngimmat. Pingaartinneqarluinnarportaaq toqoraavinnut EU-mit akuerisaasunut taamaattunik aaqqiisoqarnissaa.

 

Taamatuttaaq Naalakkersuisut sulissutigaat marloqiusamik akileraarusersuisarnermut isumaqatigiissuteqarnissaq pillugu isumaqatigiinniartoqalernissaa. Taamatut isumaqatigiissuteqarnissaq qangalili kalaallit aamma canadamiut/amerikarmiullu suliffeqarfiutaannit kissaatigineqartarpoq Nunatsinnilu siunissami aatsitassarsiornermut pingaarutilerujussuussalluni.

 

Kiisalu Naalakkersuisut misissuiuarput Kalaallit Nunaata aamma Canadap/USA-p akornanni assartuinerup pitsaanerusumik periarfissinneqarnissaa anguniarlugu. Tassunga tunngatillugu nuannerpoq paasigatsigu Air Greenland maannakkut Kalaallit Nunaata USA-llu akornanni aalajangersimasumik ingerlaarfeqalerniartoq taamaalilluni takornariaqarneq niuernerlu tassuuna annertunerusumik periarfissinneqarsinnaanngorlugit. Naalakkersuisut Nunanut Allanut Pisortaqarfik aqqutigalugu ingerlatseqatigiiffik taamatut ingerlaarfeqalernissaanut tunngaviusumik periarfissarsiornerani ikiorsimavaat.

 

____________

UPA 2006/77

NAP j.nr. 01.26-01/02

 

 

Naalakkersuisut neriuutigaattaaq Canadamut timmisartukkut attaveqartarnerit niuernermut tunngatillugu periarfissarsiuunneqarneranni sulinermut ikiuussinnaassallutik.

 

Pingaarnersiuissagaanni - silaannakkut imaatigullu attaveqarnerit eqqarsaatigalugittaaq - ingerlaavartunik misissuisoqarpoq Naalakkersuisunittaaq alaatsinaanneqaqqissaartunik. Oqaatigisariaqarporli Kalaallit Nunaata Canadallu akornanni assartunissamut periarfissat pitsaanerulersinneqarnissaanut aporfituaammata aningaasaliiumassuseqarsinnaasut niuernermik sungiussisimasut periarfissarsiullaqqissullu aamma tunitsivissarsiullaqqissut.

 

Naggasiullugu Naalakkersuisut Canadamut USA-mullu tunngatillugu pingaartitsinerannut ilaatigut assersuutigineqarsinnaavoq Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq apriilip naalernerani Ottawamut tikeraarmat tassani Canadami oqartussaasunut uagut kissaatigisavut erseqqissaatigisimallugit ilaatigut marloqiusamik akileraarusiisarnermut isumaqatigiissuteqarnissamut tunngasut toqoraavinnullu uumasut nakorsaqarnerannut tunngatillugu apeqqutit qulaajarneqarnissaat - kiisalu Naalakkersuisut siulittaasuat Nunavuliartussaavoq juulip ulluisa qulingiluaanni inuiattut ullorsioqataajartorluni. Tamakku saniatigut Nunanut Allanut Pisortaqarfiup maani suliffeqarfippaalussuit 2006-imi juunimi Californiami inuussutissarsiutinik nittarsaassinissamut peqataajartoqqullugit qaaqqusimavai.

 

Tassa Naalakkersuisut Canadamut USA-mullu angallannikkut niuernikkullu attaveqaatit ineriartortinniarlugit pisinnaasaminnik iliorput. Tamakku saniatigut aamma pingaaruteqassaaq oqaatigissallugu ilanngaaserisoqarnermut tunngatillugu Kalaallit Nunaata Canadallu niueqatigiinnissaannut akornutissaqanngimmat. Assersuutigalugu aalisakkat raajallu - kiisalu tunisassiat allat Kalaallit Nunaata tasamunga tuniniarsinnaasai ukiunut siuliinut naleqqiullugu akitsuusigaanngillat, canadamiummi ukiut ingerlaneranni akitsuusiuttakkatik annikillisinnikuummatigit atorunnaarsinnikuullugilluunniit. Taamatuttaq ippoq illunut tunngatillugu, tusatsigaasarsimammammi canadamiut nunatsinni tuniniaanissaat imminut akilersinnaanngitsoq nunatsinni illuliornissamut malittarisassat sukangavallaarmata. Tassami Canadamiut sanaartornermik suliffeqarfiutaat ukiuni kingullerni marlunni - pingasuni Nuummi inissianik sanaatortareerpoq.