Samling
Spørgsmål til Landsstyret: Finder Landsstyret behov for, at der etableres et Forskningsvidenskabeligt Råd i Grønland?
(Landstingsmedlem Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit)
Svarnotat.
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
Landsstyret finder, at der er grund til at undersøge behovet for etablering af et Forskningsvidenskabeligt Råd i Grønland. Landsstyret finder også, at etablering af et sådant råd bør ses i en større sammenhæng.
Landsstyreområdet har derfor igangsat udarbejdelse af en Forskningspolitisk Redegørelse. Det er planen, at redegørelsen vil blive fremlagt på Landstingets forårssamling i 2007. Redegørelsen vil blandt andet indeholde en status over den eksisterende situation for forskningen i Grønland og forslag til forskningsområder, som Landsstyre og Landsting ønsker at prioritere som særlige indsatsområder ud fra samfundsmæssige behov. Redegørelsen vil også omfatte overvejelser om etablering af et forskningsrådgivende system i Grønland, herunder om etablering af forskningsråd. Redegørelsen vil blive udarbejdet efter samråd med de grønlandske forskningsinstitutioner. Første fase i udarbejdelsen har været at få etableret en forskningsstatistik for Grønland.
Et forskningsråd kan have flere funktioner. En rådgivende funktion, som det er nævnt i spørgsmålet. Samt en fondsfunktion, hvor der gives støtte til forskningsprojekter efter ansøgning. Hjemmestyrets pulje til forskningsfremme støtter i øjeblikket forskningsprojekter med ca. 1 million kr. årligt. Ansøgningerne bliver vurderet af et bedømmelsesudvalg bestående af seniorforskere, nedsat af landsstyremedlemmet for forskning. Det er en betingelse for at få bevilling, at forskningsresultater rapporteres til Grønlands Hjemmestyre.
Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland har blandt andet til formål at rådgive Landsstyremedlemmet for Forskning og den danske videnskabsminister om spørgsmål i forbindelse med forskningen i Grønland. Kommissionen er et samarbejdsorgan mellem Grønland og Danmark og består af 5 forskere udpeget af Landsstyremedlemmet for Forskning, og 5 forskere udpeget af den danske videnskabsminister, samt en formand. Formanden udpeges skiftevis fra grønlandsk og dansk side. Den danske formand i øjeblikket er professor Minik Rosing fra Geologisk Museum og næstformand direktør Daniel Thorleifsen fra Grønlands Nationalmuseum. Der findes derudover Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, som er nedsat af Landsstyremedlemmet for Sundhed. Rådet har været i funktion siden 1993. Rådet rådgiver Landstyremedlemmet for Sundhed om sundhedsvidenskabelige emner og forestår fondsfunktionen for sundhedsforskningspuljen, som er på ca. 300.000 kr. årligt.
Afsluttende kan det anføres, at Landsstyret som nævnt er enig med spørgeren i, at der foretages overvejelser om etablering af et forskningsvidenskabeligt råd i Grønland. Landsstyret mener, at etableringen af et forskningsråd bør ses i en større sammenhæng. Landsstyret vil fremlægge forslag herom for Landstinget i forbindelse med fremlæggelse af en forskningspolitisk redegørelse.
Naalakkersuisunut apeqqut: Nunatsinni ilisimatusarneq pillugu siunnersuisoqatigiiliortoqarnissaa Naalakkersuisut pisariqartutut isigaat?
(Inatsisartunut ilaasortaq Olga Poulsen Berthelsen, Inuit Ataqatigiit)
Akissuteqaat.
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Naalakkersuisut isumaqarput Nunatsinni ilisimatusarneq pillugu siunnersuisooqatigiiliortoqarnissaanut pisariaqartitsinerup misissorneqarnissaanut pissutissaqartoq. Naalakkersuisut aamma isumaqarput taamatut siunnersuisooqatigiiliorneq ataqatigiinnerusumik isigineqartariaqartoq.
Taamaattumik Ilisimatusarnikkut ingerlatsineq pillugu Nassuiaasiorneq Naalakkersuisoqarfiup aallartippaa. Nassuiaatip Inatsisartut 2007-imi upernaakkut ataatsimiinneranni saqqummiunneqarnissaa pilersaarutaavoq. Nassuiaat ilaatigut Nunatsinni ilisimatusarnerup killiffianik kiisalu ilisimatusarneqartussatut siunnersuutinik inuiaqatigiinni pisariaqartitat aallaavigalugit immikkut suliniuteqarfissatut Naalakkersuisunit Inatsisartuniillu kissaatigineqartunik imaqarpoq. Nassuiaammi aamma Nunatsinni ilisimatusarneq pillugu siunnersuisartoqalernissaq pillugu isumaliutit, taakkununnga ilanngullugit ilisimatusarneq pillugu siunnersuisooqatigiinnik pilersitsinissamut tunngasut pineqassapput. Nassuiaat nunatsinni ilisimatusarfiit isumasioqatigalugit suliarineqassaaq. Suliarinninnermi siullermi Nunatsinnut ilisimatusarneq pillugu kisitsisitigut paasissutissanik pilersitsiniartoqarpoq.
Ilisimatusarneq pillugu siunnersuisooqatigiit arlalinnik suliassaqassapput. Siunnersuisarneq apeqqummi eqqaaneqartutut. Kiisalu aningaasaateqarfeqarneq qinnuteqartoqareerneratigut ilisimatusarnermik suliassatut pilersaarutinut tapiiffiusartussaq. Namminersornerullutik Oqartussat ilisimatusarnermik siuarsaanermut toqqortaat atorlugit maanna ilisimatusarnermik suliassatut pilersaarutinut ukiumut 1 million kr.-it missaannik tapiisoqartarpoq. Qinnuteqaatit naliliisarnermut ataatsimiititaliamit ilisimatusartutoqqanit peqataaffigineqartumit ilisimatusarnermut Naalakkersuisumit pilersinneqartumit naliliiffigineqartarput. Ilisimatusarnermi angusat Namminersornerullutik Oqartussanut nalunaarutigineqartarnissaat aningaasaliiffigineqarnissamut piumasaqaataasarpoq.
Nunatsinni Ilisimatuussutsikkut Misissuinerit pillugit Ataatsimiititaliarsuaqarnermi ilaatigut siunertaavoq Nunatsinni ilisimatusarnermut atatillugu apeqqutit pillugit Ilisimatusarnermut Naalakkersuisumut danskillu videnskabsministeriannut siunnersuisarnissaq. Ataatsimiititaliarsuaq Nunatta Danmarkillu akornanni suleqatigiiffiuvoq ilisimatusartunillu tallimanik Ilisimatusarnermut Naalakkersuisumit toqqarneqartunik, ilisimatusartunik tallimanik danskit videnskabsministeriannit toqqarneqartunik kiisalu siulittaasumik inuttaqarluni. Siulittaasoq paarlakaattumik kalaallinit danskiniillu toqqarneqartarpoq. Maanna siulittaasoq danskiniit toqqagaasoq tassaavoq ilisimatooq Minik Rosing Geologisk Museumimeersoq siulittaasullu tullia tassaalluni pisortaq Daniel Thorleifsen Nunatta Katersugaasiavianeersoq. Tamatuma saniatigut Nunatsinni peqqinnissamut ilisimatusarnermi siunnersuisartoqatigeeqarpoq Peqqissutsimut Naalakkersuisumit pilersinneqartunik. Siunnersuisoqatigiit 1993-imiilli sulilersimapput. Siunnersuisooqatigiit peqqinnissamut ilisimatusarnermut tunngasunik Peqqissutsimut Naalakkersuisumut siunnersuisarput peqqinnissamullu ilisimatusarnermut toqqortanut ukiumut 300.000 kr.-it missaanniittunut aningaasaateqarfittut suliaqartuullutik.
Naggasiutigalugu oqaatigineqarsinnaavoq Naalakkersuisut oqaatigineqareersutut apeqquteqartoq isumaqatigimmassuk Nunatsinni ilisimatusarneq pillugu siunnersuisooqatigiiliortoqarnissaa pillugu isumaliuteqartoqassasoq. Naalakkersuisut isumaqarput ilisimatusarneq pillugu siunnersuisooqatigiiliorneq ataqatigiinnerusumik isigineqartariaqartoq. Ilisimatusarnikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaammik saqqummiinermut atatillugu Naalakkersuisut tamanna pillugu siunnersuuteqarniarput.