Samling
14. marts 2006 FM 2006/50
I henhold til § 36, stk. 2 i Landstingets Forretningsorden fremsætter jeg hermed følgende spørgsmål til Landsstyret:
Spørgsmål til Landsstyret: Agter Landsstyret at arbejde for, at der indføres en forsøgsordning med fjernundervisning på folkeskoleniveau eksempelvis i tre udvalgte bygder i et samarbejde mellem bylærere og timelærere i bygderne.
(Landstingsmedlem Jens B. Frederiksen, Demokraterne)
Begrundelse:
I flere bygder i yderdistrikterne er kvaliteten af undervisningen i folkeskolen særdeles lav og yderst kritisabel. Dette skyldes i høj grad mangel på uddannet lærerkraft. Mange bygder har svært ved at tiltrække, da lærernes forventninger til levestandard ikke kan indfries.
Det vil være utopi at tro, at vi kan skaffe uddannede lærere til hver en afkrog af vores land.
Børn i bygder i yderdistrikterne undervises for det meste fra 1. - 8. klasse af enkeltsprogede kateketer eller timelærere. Vi skal ikke forklejne disse læreres indsats, men såfremt ens egne evner m.h.t. sprog, matematik og naturfag m.v. ikke rækker, kan man naturligvis heller ikke undervise på et tilfredsstillende niveau.
Mange af disse børn tager på skolehjem i byerne, hvor de starter i folkeskolen. Normalt sker dette ved påbegyndelsen af 9. klasse. Mange af disse børn tager hjem til bygden igen efter kort tid, da de ikke kan leve op til de boglige forventninger. Disse børn vil herefter være stavnsbundne til deres bygd, ligesom deres erhvervsmuligheder normalt vil være at ernære sig som fanger eller ufaglært arbejdskraft.
Demokraterne mener, at den enkelte selv skal kunne vælge sin fremtid. For at dette kan ske, kræver det, at vi også tager bygdebørnenes skolegang alvorligt, og som samfund tilbyder dem en fornuftig skoleordning. Efter afsluttet folkeskoleeksamen kan børnene i så fald selv vælge om de vil være fangere, uddanne sig eller arbejde som ufaglærte. De vil i alt fald selv kunne bestemme.
I dag kan teknologien bane vej for en revolution på skoleområdet. I flere andre lande, hvor folk lever spredt, anvendes teleteknologien til fjernundervisning. Her i landet har vi på sundhedsområdet anvendt telemedicin med gode og besparende resultater.
Demokraterne er også vidende om, at der i 1997 blev iværksat et forsøg med fjernundervisning i uddannelsessystemet (Ungasik-forsøget). På folkeskoleniveau blev dette dog begrænset til at omfatte en bygd, Sermiligaaq, hvor elever fulgte undervisningen fra hovedskolen i Tasiilaq. Det blev dog stillet i bero på grund af en meget omfattende ombygning af hovedskolen i Tasiilaq.
Det meste af dette forsøg omfattede dog uddannelsessystemet på et højere niveau end folkeskolen. Teknologisk har der siden dette forsøg været en rivende udvikling, og derfor mener Demokraterne, at et nyt forsøg har sin berettigelse.
Inerisaavik har også lavet et udviklingsprojekt for bygdeskoler, "Qangattarsa", der i rapportform blev udgivet i juni 2005. Vedr. fjernundervisning i bygder konkluderes følgende:
"Da Grønland har en meget spredt bosætning, ville en udvikling af fjernundervisning være en nærliggende tanke. Der har været spredte forsøg med fjernundervisning, men yderligere undersøgelser og forsøg på dette område vil være oplagt. Det kunne anvendes til læring for både børn og voksne."
Der findes forskellig teknologi, såsom videokonference via telefonlinier og IT-teknologi. Inden for internet kan som eksempel nævnes "Skype", hvor man rent faktisk kan tale sammen samtidig med, at man kan se hinanden uden de store omkostninger. Det eneste det kræver er, at begge parter har PC og web-kamera eller digitalt videokamera.
Man kunne forestille sig, at der sad en lærer i en af de større byer og fjernunderviste flere klasser i forskellige bygder på en gang. I den forbindelse skal det være en dygtig lærer, der formår at undervise på afstand. Den stedlige timelærer vil der stadig være brug for, idet den normale disciplin skal holdes. Disse vil også stadig kunne undervise i ikke boglige fag.
Både læreren og timelæreren kunne forinden gennemgå et kursus, således at de begge havde den fornødne kompetence til den form for undervisning.
Det er Demokraternes opfattelse, at dette samarbejde mellem bylærer, bygdetimelærer og teknologien vil hæve uddannelsesniveauet i bygderne, hvilket vil være samfundsøkonomisk rentabelt, selv om der skulle investeres i udstyr.
14. marts 2006 UPA 2006/50
Inatsisartut Suleriaasianni § 36, imm.2 naapertorlugu matumuuna imaattumik Naalakkersuisunut apeqquteqarpunga:
Naalakkersuisunut apeqqut: Nunaqarfinni toqqarneqarsimasuni pingasuni illoqarfimmi ilinniartitsisut nunaqarfinnilu timelærerit suleqatigiinnerisigut ungasissumit atuartitsinerup meeqqat atuarfianni atuartitsinertut qaffasissuseqartup misiliilluni aaqqissuussinertut atulersinneqarnissaa Naalakkersuisut sulissutigilersaarnerlugu?
(Inatsisartunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, Demokraatit)
Isorliunerusuni nunaqarfinni arlaqartuni meeqqat atuarfianni atuartitsineq pitsaanngilluinnarpoq assullu isornarluni. Tamanna pingaartumik ilinniartitsisut ilinniarsimasut amigaataanerannik pissuteqarpoq. Nunaqarfippassuit sulisussaminnik pissarsiniarnertik ajornartorsiutigaat, pissutigalugu ilinniartitsisut inuuniarnermikkut naatsorsuutigisartagaat naammassineqarsinnaasanngimmata.
Ilinniartitsisut ilinniarsimasut nunatsinni avinngarusimasunut tamanut pissarsiarinissaat asuli takorluuinerinnaassaaq.
Isorliunerusuni nunaqarfinni meeqqat tamatigut 1. - 8. klassemi ajoqinit kalaallisuinnaq oqaasilinnit timelærerinilluunniit atuartinneqartarput. Ilinniartitsisut taakkua naammassisaat nikassassanngilavut, kisiannili kialuunniit oqaatsitigut, matematikkimik pinngortitalerinermik assigisaannillu piginnaasai naammanngippata, taava soorunami naammaginartumik pitsaassusilimmik atuartitsisoqarsinnaanngilaq.
Meeqqat taakkua ilaat amerlaqisut illoqarfinni atuartut angerlarsimaffiinukartarput meeqqallu atuarfiannik aallartitsillutik. Tamanna nalinginnaasumik 9. klassemi aallartinnissami pisarpoq. Meeqqat taakkua ilaat amerlaqisut erniinnaq nunaqarfimminnut angerlartarput, atuakkatigut piginnaassuseqarnissat naammassisimanngikkaangamikkik. Meeqqat taakkua tamatuma kingornagut nunaqarfimminnut pituttugaasarput, taamatullu inuussutissarsiornissamut periarfissaat amerlanertigut tassaalersarluni piniartutut imaluunniit sulisartutut suliamut ilinniarsimanngitsutut inuuniuteqalernissaq.
Demokraatit isumaqarput inuit ataasiakkaat namminneerlutik siunissartik aalajangersinnaasariaqaraat. Tamanna pisinnaassappat tamatumani pisariaqarpoq nunaqarfimmi meeqqat atuarnerat aammattaaq ilumoorutissagatsigu inuiaqatigiittullu atuartitaaneq silatusaartumik aaqqissuullugu. Meeqqat atuarfinni soraarummeernerup naammassinerata kingornatigut taama pisoqartillugu namminneerlutik aalajangersinnaassavaat piniartunngorumanerlutik, ilinnialerumanerlutik imaluunniit sulisartutut suliamut ilinniagaqarsimanngitsutut sulilissanerlutik. Tassami namminneerlutik aalajangiisinnaasariaqarput.
Ullumikkut teknologiikkut atuarfeqarnermi allanngortitsisoqarnissaa aqqutissiuunneqarsinnaavoq. Nunani allani arlaqartuni inuit avinngarusimallutik najugaqarfiini teknologii ungasissumit ilinniartitsissutigalugu atorneqarpoq. Maani nunatsinni peqqinnissaqarfimmi ungasissumit nakorsiartitsisarneq atulersimavarput pitsaasumik ileqqaarnartumillu kinguneqartumik.
Demokraatit aamma nalunngilaat 1997-imi atuartitsinermi ungasissumit atuartitsinermik misiliineq (Ungasik) aallartinneqarmat. Meeqqat atuarfiat eqqarsaatigalugu taamaattoq tamatumani nunaqarfik Sermiligaaq ilanngullugu killigitinneqarpoq, tappavani atuartut Tasiilami atuarfimmit pingaarnermit atuartitsineq malinnaavigalugu. Tamannali unitsikkallarneqarpoq Tasiilami atuarfiup pingaarnerup annertoqisumik allanngortiterneqarneranik pissuteqartumik.
Misiliinerulli tamatuma annertunersaa meeqqat atuarfiannit qaffasinnerusumik atuartitaanermik imaqarpoq. Teknologii eqqarsaatigalugu misiliinerup tamatuma kingornatigulli sukkasuumik ineriartortoqarsimavoq, taamaattumillu Demokraatit isumaqarput nutaamik misiliinissamut pissutissaqartoq.
Inerisaaviup aammattaaq nunaqarfiit atuarfiini ineriartortitsinissamut pilersaarut "Qangattarsa" suliaraa, nalunaarusiatut ilusilerlugu 2005-imi saqqummersinneqartoq. Nunaqarfinni ungasianit atuartitsineq pillugu imatut isummanik inerniliisoqarpoq:
"Kalaallit Nunaata siamaseqisumik inoqarfiunera pissutigalugu ungasianit atuartitsinerup ineriartortinnissaa naleqqumik isumassarsiaassaaq. Ungasianit atuartitsinermi akuttusuunik misiliisoqartarsimavoq, suliassaqarfimmili tassani allatut misissueqqinnissat misileeqqinnissallu tulluartuussapput. Taakkua meeqqat inersimasullu ilinniagaqarnissaannut atorneqarsinnaagaluarput."
Teknologiimut tunngasut assigiinngitsut pigineqarput, soorlu telefonikkut attaveqaatitigut video IT-lu atorlugit ataatsimeersuarnerit. Internettimi assersuutigalugu taaneqarsinnaavoq "Skype", tamatumani aningaasartuuterpassuit atunngikkaluarlugit imminnut isiginnaajutigaluni oqaloqatigiittoqarsinnaalluni. Tamatumani pisariaqartinneqartoq taamaallaat tassaavoq illuatungeriit qarasaasiamik PC-mik assiliivimmilluunniit imaluunniit videoliuummik digitaliusumik peqarnissaat.
Takorloorneqarsinnaavoq illoqarfinni anginerusuni ilinniartitsisoq issiassasoq nunaqarfinnilu assigiinngitsuni klasset arlallit ataatsikkut atuartillugit. Tassunga atatillugu ilinniartitsisoq pikkorissoq ungasianit atuartitsisinnaasoq pisariaqarpoq. Najukkani assigiinngitsuni timelærerit fagini atuagarsorfiunngitsuni aammattaaq atorneqarsinnaajuassapput.
Ilinniartitsisoq timelærerilu taamaaliulersigatik pikkorissartinneqarsinnaapput, taamaalillutik marluullutik atuartitsinermut pisariaqartinneqartumik piginnaasaqalerniassammata.
Demokraatit isumaat unaavoq, taamatut illoqarfimmi ilinniartitsisup, nunaqarfimmi timelærerip aammalu teknologiip akornanni suleqatigiinnermi nunaqarfinni atuartitsineq pitsaanerulersinneqassasoq, tamannalu inuiaqatigiinni aningaasarsiorneq eqqarsaatigalugu imminut akilersinnaajumaartoq, naak atortussatigut aningaasartuuteqarfiussagaluarluni.