Samling

10. maj 2006                                                                                                                        FM 2006/37

 

Spørgsmål til Landsstyret

Hvilke planer har Landsstyret med henblik på tilpasning af fiskefartøjer og forbedring af vilkårene for fiskere og jollefiskere på det kystnære fiskeri ?

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann)

 

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)

 

Fiskere og fangere i vores samfund er en befolkningsgruppe, der arbejder under hårde vilkår, særligt i hårde vinterperioder med dårligt vejr og dårlig islægning kan det skabe problemer for denne gruppe, og dermed også skabe problemer for beskæftigelsen i byerne/bygderne.

 

Det skal nævnes, at der pågår et større arbejde med at tilpasse fiskeriet efter hellefisk, et område, som landsstyreområdet gennem de seneste år har haft fokus på. Herunder er der over finansloven afsat midler til en strukturtilpasning, hvor der bør satses på fartøjer som kan køre økonomisk rentabelt og som kan fiske mere effektivt. Det må forventes, at den nødvendige og forsatte strukturtilpasning omkring fiskeri- og fangererhvervet vil reducere antallet af erhvervsudøvende og beskæftigede inden for denne sektor, hvorfor der er behov for omskoling til væksterhverv. Landstinget har ligeledes under vedtagelsen af finansloven 2006 skabt mulighed for at søge tilskud fra den såkaldte Fiskeriudviklingspulje på op til 20 procent af den samlede anskaffelsessum til fiskefartøj.

 

Gennem KONFIFA - Konsulenttjenesten for fiskere og fangere, er der opnået gode resultater og her kan eksempelvis nævnes udvikling af linefiskeri efter hellefisk, men der er muligheder som ikke udnyttes til fulde, og vi bør gennem en konsolidering af KONFIFA støtte fiskerne og fangerne til at være med til at skabe udvikling og fornyelse i udnyttelsen af ressourcerne fra havet.

 

Fiskeriet efter torsk i det indenskærs område er ikke licenspligtigt, det er et område som landsstyreområdet er opmærksom på. I takt med en forøgelse af fiskeriet efter torsk påtænkes nye restriktioner. Restriktionerne vil være de samme som for det øvrige fiskeri, hvor mulighederne for fiskeri efter torsk skal reserveres til grønlandske erhvervsfiskere, og det ser ud til at torsken kan bidrage positivt til fiskernes og fabrikkernes indtjeningsmuligheder i 2006. Hertil kan oplyses at Landsstyret indtil videre har godkendt udstedelse af omladningstilladelser til torsk i 3 kommuner.

 

Kombinationsfiskeri er også en mulighed, da der intet lovgivningsmæssigt står til hinder for, at fiskere med licens til fiskeri efter hellefisk får en licens til fiskeri efter krabber. Det er der en del eksempler på. Ligeledes har krabbefiskere mulighed for at fiske torsk.

 

Der er gennemført forsøg med anvendelsen af autoline i fiskeriet efter hellefisk. Der er planlagt en ændring af bekendtgørelsen om fiskeri efter hellefisk, hvor der indføres kvoter på det indenskærs fiskeri. Den nye bekendtgørelse forventes at være på plads i løbet af efteråret. Målet er at udvikle et fiskeri, hvor færre personer deltager, til gengæld forventes, at disse fiskere kan sikres en større indtægt end det er tilfældet for mange af de nuværende fiskere.

 

Dette arbejde suppleres med undersøgelser af fiskernes / fangernes forhold især i Nordgrønland, således at fiskere/ fangere, der supplerer deres indkomst med et relativt beskedent fiskeri efter hellefisk ikke fratages denne mulighed. For mange - eksempelvis i Upernavik og Uummannaq -  er en indhandling af få tons hellefisk om året en mulighed, der betyder meget for deres samlede årsindtægt.

 

Der vil blive til efteråret blive fremlagt en særlov, således arbejdes der på en reform af mulighederne for at finansiere nye fartøjer, herunder at renovere og forbedre de eksisterende. Det sker naturligvis i sammenhæng med, at der sker en udvikling hen mod ændringer i ressourcegrundlaget, hvor vi forhåbentlig kan komme til at fiske på flere arter end på nuværende tidspunkt, samt at udvikle fiskeriet gennem anvendelse af mere velegnede fiskefartøjer end joller. Dette sidste formål skal blandt andet ses i lyset af de stadigt skærpede krav til hygiejne med videre i forbindelse med fiskeri og fiskeproduktion.

 

Havnenes tilstand i de forskellige byer og bygder er der fokus på og landsstyret har i den forbindelse til hensigt at præsentere sit forslag til en handlingsplan på dette område.

 

Fiskerne kan opnå at modtage opnå støtte/lån gennem ESU. Ved positivt svar på en sådan ansøgning er det et specifikt krav for tildelingen at låntager tegner en forsikring. Hertil skal nævnes at denne pulje allerede for dette år er opbrugt på grund af puljens ringe størrelse.

 

Med dette svar takker vi for Landstingsmedlem Ruth Heilmann¿s spørgsmål vedrørende fiskerne og fangernes vilkår i det kystnære fiskeri.

10. maj 2006                                                                                                                      UPA 2006/37

   

Naalakkersuisunut apeqquteqaat

Sinerissamut qanittumi aalisariutit naleqqussarneqarnissaannut aalisartullu umiatsiaararsortullu atugaasa pitsaanerulernissaannut Naalakkersuisut qanoq pilersaaruteqarpat?

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann)

 

Akissuteqaat.

(Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq)

 

Aalisartut piniartullu inuiaqatigiinnitsinni sakkortuunik atugaqarput, pingaartumik ukiuunerani silarlutsillugu sikkorlunneranilu ajornartorsiuteqartarlutik tamannalu illoqarfinni/nunaqarfinni suliassaqartitsiniarnermut ajoqutaasinnaasarluni.

 

Taasariaqarpoq qaleralinniartut naleqqussaavigineqarnissaat suliniutigineqarluarmat naalakkersuisoqarfiup ukiuni kingullerpaani taanna isiginiarluarsimammagu. Tassunga atatillugu aningaasanut inatsimmi immikkoortinneqarsimapput angallatit imminut akilersinnaasut aalisarluarnerusinnaanerat naleqqussaavigisinnaallugu. Naatsorsuutigisariaqarpoq aalisarnermi piniarnermilu naleqqussaanerit pisariaqartut nanginneqartullu taamatut inuussutissarsiortut sulisorineqartullu ikilisissagaat taamaammallu pisariaqartinneqarluni inuussutissarsiutinut alliartorfissalinnut nutaamik ilinniartitsinissaq. Inatsisartut aamma aningaasanut inatsisikkut 2006 akuersipput fiskeriudviklingspuljemik taaneqartukkut aalisariutip akiata 20 %-ia angullugu tapiiffigineqarnissamut qinnuteqartoqarsinnaasoq.

 

KONFIFA - aalisartunut piniartunullu siunnersuisoqarfik - aqqutigalugu angusat pitsaasuupput, tassungalu atatillugu taaneqarsinnaavoq ningittagarsorluni qaleralinniarnerup ineriartortinneqarnera, kisianni periarfissat tamakkiisumik suli atorneqanngillat, KONFIFA-llu isumannaallisarneratigut aalisartut piniartullu tapersersortariaqarpagut immap pissarititaanik atorluaanermi ineriartortitsinermut nutarterinermullu peqataanerunissaat isumagalugu.

 

Nunap iluani saarullinniarneq aalisarnissamut akuersissummik peqqaarnissamik piumasaqaataanngilaq, kisianni taanna Naalakkersuisut arajutsinaveersaarfigaat. Saarullinniarnerup annertusiartornera ilutigalugu killilersuinerit nutaat eqqunneqarsinnaapput. Killilersuinerit aalisarnerit allat killilersuiffiginerattut issapput, saarullinniarneq kalaallinut taama inuussutissarsiortunuinnaq tunngatinneqassammat, maannalu ima isikkoqarpoq saarullinniarneq aalisartut nunamilu suliffissuit 2006-imi isertitassaannut tapertaalluassasoq. Ilanngullugu oqaatigisinnaavarput Naalakkersuisut akuersissutigigallareermassuk kommuneni pingasuni saarullinnut umiarsuarnik tunitsiviliisoqarsinnaasoq.

 

Assigiinngitsunik aalisagarniarnissaq aamma periarfissaavoq inatsisitigut akornutissaqanngimmat aalisartut qaleralinniarsinnaatitaasut saattuarniarnissamut akuerineqarsinnaammata. Taamaanneranut arlalinnik assersuutissaqarpoq. Saattuarniat aamma saarullinniarnissamut periarfissaqarput.

 

Autolinenik (ningattakkat) taasanik qaleralinniarnissaq misiligarneqarsimavoq. Qaleralinniarnermut nalunaarut allanngortinneqassasoq pilersaarutaavoq, taanna malillugu sinerissap qanittuani aalisarnermi pisassiisoqartalissalluni. Nalunaarut nutaaq ukiaru piariissangatinneqarpoq. Tamatumani siunertaavoq aalisartut ikiligaluarlutik maannakkut aalisartunit amerlasuunit isertitaqarluarnerulernissaat.

 

Suliaq taanna taperneqarpoq pingaartumik Kitaata avannaani aalisartut/piniartut atugaasa misissorneqarnerannik taavani aalisartut/piniartut naammaannartumik qaleralinniarnikkut pissarsiaqalaartartut periarfissamik taassuminnga arsaarneqaqqunagit. Amerlaqisunut - soorlu Upernavimmiunut Uummannarmiunullu - ukiumut tonserpaalunnguanik qaleralinnik tunisaqartarneq ataatsimut isigalugu isertittakkanut pingaarutilerujussuuvoq.

 

Ukiaru immikkut inatsisissaq saqqummiunneqassaaq sulissutigineqarluni angallatinut nutaanut aningaasaliisinnaanissaq tassungalu atatillugu pioreersunik iluarsaassillunilu pitsanngorsaanissaq. Tamanna soorunami pissaaq isumalluutitigut tunngaviusut allanngoriartornerannut ataqatigiissaakkamik, tamatumani neriuutaammat maannakkumit assigiinngisitaanerusunik pisaqartalernissaq aalisarnerlu ineriartortinneqarluni umiatsiaaqqanit naleqqunnerusunik aalisariuteqalernissaq. Siunertaq taanna kingulleq pissuteqarpoq aalisarnermi aalisakkanillu tunisassiornermi eqqiluisaarnissamik piumasarisat sakkortusiartuinnarnerannik

 

Illoqarfinni nunaqarfinnilu assigiinngitsuni umiarsualiviit qanoq innerat alaatsinaanneqarpoq Naalakkersuisullu tamakkua qanoq iluuseqarfiginissaat pillugu periusissamik saqqummiussilersaarput.

 

Aalisartut ESU aqqutigalugu tapiiffigineqarlutillu atorsinnaatitaapput. Qinnuteqartut akuerineqarnerannut atatillugu atorniartoq immikkut piumasaqarfigineqassaaq sillimmasiissasoq. Tassunga atatillugu taaneqassaaq aningaasat ukioq manna tassunga atugassat nungoreermata puljemi tassani immikkoortissimasat ikittuinnaanerat pissutigalugu.

 

Taama akissuteqarluta inatsisartunut ilaasortap Ruth Heilmannip apeqquteqaataanut sinerissami qanittumi aalisartut piniartullu atugaannut tunngasumut qujavugut.