Samling
SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN
17. maj 2006 FM 2006/32
Landsstyrets energipolitiske perspektivredegørelse.
(Landsstyremedlemmet for Erhverv og Arbejdsmarked)
Fra Siumut skal vi takke Landsstyret for fremlæggelsen af den energipolitiske perspektiv-redegørelse til Landstinget.
Siumut støtter fuldt ud Landsstyrets intentioner om en debat til ændringer på vor måde at udnytte energisektoren i dag.
Siumut finder det vigtigt, at der skabes en bred og målrettet debat samt at befolkningen drages ind i debatten. Vi mener ligeledes at diskussionerne og ideerne samles til Landsstyrets videre arbejde, med høring i samfundet samt opfølgning med en konkret handlingsplan for energisektoren, og vi ønsker at de under forårssamlingen i 2007 fremkommer med denne.
Det er nødvendigt med målrettet og reel politisk målsætning på energiområdet her i landet, idet energiområdet i det daglige er samfundets vigtigste forbrugsgode, som ikke kan undværes, samt er placeret som et vigtigt samfundsanliggende. Dette har vi ligeledes klart understreget i vort forslag under vintersamlingen punkt 106, om at Landstinget træffer principbeslutning om omdannelse af Nukissiorfiit til aktieselskab.
Vi lever på jordens nordligste område, der om vinteren er koldt og mørkt, derfor er vort behov for energi til belysning og opvarmning meget stort. Vi arbejder for et rent miljø, idet de levende ressourcer er grundlaget for livet her og fiskeriet er vort største og vigtigste indtægtskilde. Derfor støtter Siumut fuldt ud brugen af miljøvenlige energiformer, ligeledes at landets egne ressourcer udnyttes bedst muligt.
Vi må udnytte solens varme stråler. Når mørketiden er ovre kommer solens varme stråler med energi som vi kan bruge, og hvis vi udnytter denne varme der kommer fra solen kan vi løse energiproblemer på en billig og nem måde. Og for at opnå dette må Landstyret komme med oplæg til forsøg, kurser, informationskampagner og etablering i denne energiform i samarbejde med kommunerne.
En anden fantastisk mulighed er udnyttelsen af floder og elve med der flyder/fosser hele året, denne mulighed bruges allerede af flere fåreholdere i Sydgrønland, flere kunne bruge denne billige energiform og er velegnet til at blive anbefalet som energikilde til bygder.
Hvis vi ikke skal tabe til energiprisernes udvikling for vores udvikling af erhvervslivet er det nødvendigt at igangsætte snarlige initiativer. Vi må ihærdigt bestræbe os på, at begrænse de stigende omkostninger for samfundet, ved at øge vore initiativer for energiområdet.
Vi må være forbedret, idet vi berøres dagligt af prisstigningerne på olien på mange områder, såsom vore omkostninger på energiområdet, på dagligvarerne og på serviceområdet, ligeledes bør vore omkostninger på transportområdet begrænses.
Hvis produktionsanlæggene ikke skal stå stille, er det nødvendigt at levere billigere energi til disse anlæg. Vort land arbejder mod mere selvstændighed, derfor er det nødvendigt at vi arbejder ihærdigt hen mod billigere energiformer.
Den høje el, varme og vandpris der kan være en forhindring i etablering af nye arbejdspladser er nødvendig at få gjort noget ved. Vi nævner vore mange ressourcer i mange sammenhænge, dette er opløftende i sig selv, vi mener i Siumut at det er vigtigt, at vi ihærdigt arbejder for at danne et godt grundlag for udnyttelsen af disse ressourcer. Ved at kunne tilbyde billig energi for vore arbejdspladser, kan vi komme ind i en god konkurrencesituation på verdensplan og derigennem etablere konkurrencedygtige arbejdspladser, disse vil være til gavn for vore unge og samfundet samt ikke mindst for landets økonomi.
Vi har al mulig grund til at gøre sådan. For landet har uanede muligheder for at etablere energi og i Siumut mener vi at det er nødvendigt med en god planlægning for den nære fremtid, men også på en langsigtet klog planlægning for energiområdet for bedst mulig udnyttelse af vore energiressourcer.
Derfor mener vi i Siumut at det bedste vil være at omdanne Nukissiorfik til et aktieselskab. Dette kan ligeledes tolkes i Landsstyrets redegørelse, hvilket vi i Siumut er tilfredse med.
Siumut finder det vigtigt at forbrugerne kan have indflydelse på energiområdet, vi har forstået at Landsstyret også er af denne opfattelse, hvilket vi i Siumut er tilfredse med. Driften af energiforsyningen bør være så fleksibel og så billig som muligt, derfor vil det være nødvendigt at flest mulige inddrages i driften af området, eksempelvis Kanukoka, de enkelte kommuner, den enkelte forbruger, Nukissiorfiit, KNI og andre erhverv med stort forbrug af energi. Siumut ønsker at de allerede bør nu inddrages i processen, således at Landsstyret allerede nu kan starte på deres initiativer for området.
Siumut er enig i Landsstyret omkring etablering af flere vandkraftværker indenfor nær fremtid. Siumut mener at dette bør snarest. Vandkraftværket i Buksefjorden er allerede betalt nu, dette initiativ synes Siumut har været et godt initiativ. At vi har været nød til at låne os til etableringen af dette kraftværk, er ikke noget vi fortryder, derfor mener Siumut at Landsstyret bør gives mandat til at udvikle mulighederne for alternative energiformer, eksempelvis udnyttelse af bølgeenergien og solenergi udover vandkraften, samtidigt at disse energiformer i fremtiden udnyttes her i landet, ligeledes at der sker forberedelser til, at der i fremtiden sker udnyttelse af energiformer baseret på brint.
Fra Siumut skal vi opfordre Landsstyret at igangsætte klare initiativer til udnyttelse af geotermisk energi i opvarmning, således at vor afhængighed af olie mindskes, idet den tekniske viden der allerede findes i andre lande også udnytte her i landet.
Vi skal i samme forbindelse opfordre Landsstyret indenfor nær fremtid, at etablere et samarbejdsorgan til et samspil mellem energiforsyningen og mineralefterforskningen. Her tænkes på etablering af industrier, eksempelvis i samarbejde med USA, baseret på vor energi- og mineralske ressourcer. Derfor ser vi det som en nødvendighed at der etableres vandkraftværker ved søerne omkring Kangerlussuaq, og at der også allerede nu arbejdes for at etablere mineralforarbejdningsanlæg hvor det sikres at vi er ejere af majoriteten.
Til sidst skal vi opsummere vores opfordringer til Landstyret:
- En planlægning til eksport af energi til gavn for vores lands økonomi
- At der laves 20- års plan hvor det sikres at 95% af befolkningen får tilført energi der ikke bruger olie som brændsel
- At der opstartes tilpasninger til lovgivningen til energiforsyningen
Vi er midt i tiden til etablering af erhvervsudviklingen, vi er nød til at handle ellers løber udviklingen fra os.
Med disse bemærkninger fra Siumut, skal vi opfordre Landsstyret at medtage vore synspunkter i deres initiativer på energisektoren, og vi ønsker Landstyret god arbejdslyst og at de lader Landstinget følge med i arbejdet.
Ruth Heilmann
Siumut
SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN
17. maj 2006 FM 2006/32
Naalakkersuisut Nukissiuuteqarnermik Politikkikkut Pilersaarummik nassuiaateqarnerat.
(Inuussutissarsiornermut, Nunalerinermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Siumumit Naalakkersuisut qutsavigaavut maanna nukissiuutinut sammiviliinissaminnut politikkis-samut tunngatillugu inatsisartunut nassuiaateqarnerannut.
Ullumikkutut nukissiuutitigut atuinikkut ingerlaasitta allanngortinneqarnissaanik siunnerfeqartu-mik oqalliseqarnissamik Naalakkersuisut saqqummiinerminni siunertaqarnerat Siumumit tamak-kiisumik taperserparput.
Siumup pingaartippaa anguniagaqarnermik siunertaqartinneqartumik oqallittoqarnissaa aammalu amerlasuut innuttaasullu kalluusimatinneqarnissaat. Taamalu oqallittoqareerneratigut tusarniaaso-qareerneratigullu Naalakkersuisut suleriarnissamut pilersaarummik malitseqartitsinissaat Siumu-mit pissusissamisoortutut isumaqarfigaarput. Kissaatigaarpullu 2007-mi upernaakkut ataatsimiinnissami inatsisartunut saqqummiusseqqullugit
Nunatsinni nukissaqarniarnermi ikummatissaqarnermilu pitsaasumik piviusorsiortumillu politik-keqarnissaq pisariaqarluinnarpoq, nukissarmi innuttaasut ulluinnarni atugaanni nalinginnaa-nerpaatut pinngitsoorneqarsinnaanngilluinnartutullu inissisimasuuvoq, taamaattumillu inuiaqa-tigiinnut pingaaruteqarluinnartuulluni.Soorlu ukiukkut inatsisartut ataatsimiinneranni immikkortup 106 -p nukissiorfiit aktianik piginneqatigiiffinngortinneqarnissaat pillugu Siumumit siunnersuute-qarnitsinnut tunngatillugu tamanna aamma ersarissumik oqaatigigipput.
Tassami nunarsuup avannaarpiarsuani najugaqarpugut ukiukkut issittorsuusartumi taartorsuu-sartumilu taamaattumillu qaammaqqutinut pisariaqartitsinerput taamaakkami annertoorujussuu-voq. Nunatta minguitsuutinneqartuarnissaa sulissutigisatta pingaartitat ilagaat nunattami uumasui imaani nunamilu inuussutigaavut aalisakkallu aningaasarsiutitta pingaarnersaraat. Taamaattumik minguitsuutitsinissamik siunertaqartumik pinngortitap nukiinik ikummatitigut nukissiuutitigullu pilersitsinissamik isummat Siumumit tapersersorluinnarpavut ilumummi nunatta nammineq piinik periarfissarissaaqaagut atorluartariaqakkatsinnik.
Atorluartariaqarparput seqernup qaamarna Kaperlak qaangiukkaangat seqernup qaamanersua pilersarpoq nukissanik katersuiffiusinnaasoq, tamannalu atorluarutsigu aamma nunaqarfinni angerlarsimaffinnilu ataasiakkaani Kiassarnermut akikitsumik pisariitsumillu aaqqiissuteqar-sinnaaneq angusinnaavarput.Tamannalu anguniarlugu misileraanerit pikkorissaanerit paasisitsi-niaanerit pilersitsinissamullu aqqutissiuussiinerit kommunit suleqatigalugit Naala-kersuisut piaartumik suliarisariaqarpaat.
Periarfissatsialassuaq aamma alla tassaavoq kuuit ukioq naallugu kuuttuartartut atorluarneqar-sinnaanerat tamanna arlalinnik kujataani savaatilinni atorneqalereerpoq,amerlasuut tamanna nukinnik akikitsunik pissarsiffigisinnaavaat ingammik nunaqarfinni tamanna innersuussutigis-sallugu naleqqulluinnarpoq.
Suliffissanik pilersitsiniarnermi inuussutissarsiornikkullu siuarsaaniarnermut akimmisaartinne-qartuarnitsigut ikummatissap akitsoriartuinnarneranik pakasagaajuassanngikkutta pimoorutamik piaartumillu iliuuseqartariaqarpugut. Ikummatissap akitsoriartuinnarnera pillugu suliffeqarfiit innuttaasullu arlalitsigut oqimaatsorsiortitaanerat killiliiviginiarlugu iliuutsivut annertusartaria-qarpavut.
Oliap akitsoriartornerata nassatarisaanik makkunuunatigut suli ullumikkornit annertunerusumik atugarliortitaaleriaannaavugut piareersimaffigisariaqakkatsinnik soorlu tamaginni akiligassatigut ikummatissanut, pisiassanut, ulluinnarni kiffartuunneqarnermut taamalu aamma angallannikkut kiffartuunneqarnitta akitsoraluttuinnarsinnaanera pinngitsoortittariaqarmat.
Suliffissuit asuli napaannaratik suliffinnik pilersitsiviussagunik nukissamik akikitsumik pilersor-neqarnissartik aamma pisariaqartippaat. Nunatsinnut namminersulernissamillu suliniuteqartumut pingaarluinnarpoq sapinngisamik akikitsumik nukissiuutitigut pilersorneqarnissarput tamannalu kipisuitsumik pimoorulluinnarlugulu sulissutigiuartariaqarparput.
Suliffissanik nutaanik pilersitsiniarnermi innaallagissap kiassarnerup erngullu akisuallaarujus-suarnerannik killilersimaarneqartup qaangeernissaa pisariaqartoq iliuuseqarfigisariaqarpoq kingu-arsarneqartariaqanngitsoq. Nunatsinni pisuussuterpassuit pigisavut taakkartortuaannarpavut tamanna immini nuanneqaaq, Siumumillu pitsaanerpaasussatut isumaqarfigaarput atorluarneqar-nissaasa aqqutissiuunneqarnissaat piviusumik iluaqutiginiarnissaanut tunngavissat pisariaqartitatta tamanna pingaarnersarigaat isumaqarpugut. Nukinnik ikummatissanillu eqaatsumik akikitsumillu sassaalliuteqarsinnaanngorutta suliffissarpassuit nunanut allanut unamillerluarsinnaasut pilersin-neqarsinnaanngussapput, taakkualu inuusuttatsinnut inunnullu amerlasuunut iluaqutinngorumaas-sapput nunatta aningaasaqarneranut annertuumik iluaqusiissallutik.
Taamaaliornissatsinnut pissutissaqarluarpugut nunarpummi nukissanik pilersitsinissamut periarfis-sarpassuaqarmat atorluarneqarnissaallu siunertaralugu siunissami qaninnerpaamut ungasin-nerusumullu silatusaartumik pilersaarusiornissaq sukumiisoq eqqarsaatigilluagaasorlu pilersit-tariaqaripput Siumumi isumaqarpugut.
Tamannalu tunngavigalugu Nukissiorfiit aktianik piginneqatigiiffinngortinneqarnissaat Siumumi naleqqunnerpaasutut isumaqarfigaarput. Aamma taamatorluinnaq Naalakkersuisut nassuiaateqar-nerminni sammiveqarsinnaasumik siunertaqartumik eqqarsaateqarmata Siumumit nuannaaruti-gaarput.
Nukissiuuteqarnermi atuisut oqartussaaqataanerunissaannik aqqutissiuussinissaq Siumup pingaa-rutilittut isumaqarfigilluinnarpaa, tamanna aamma Naalakkersuisunit pingaartinneqartutut paasi-gatsigu iluarisimaaripput oqaatigissavarput. Nukissiuutitigut pilersuinerup eqaannerpaamik akikin-nerpaamillu ingerlatinneqarniarnerani innuttaasut peqataanissaat pisariaqarpoq soorlu kanukoka, kommunit, ataasiakkaat, nukissiorfiit, RG, KNI allallu suliffeqarfiit nukinnik atuisuusut nutaamik eqqarsarnermi qanoq ittumik aalajangiinissamut maannangaaq siunissamilu pilersaarusiornissami peqataatinneqalereernissaat Siumumit pisariaqarluinnartutut isumaqarfigigatsigu taamatut sammi-vilimmik Naalakkersuisut suliniuteqarlutik aallartinnissaat kissaatigaarput.
Siumumi Naalakkersuisut isumaqatigaavut erngup nukinganik nukissiorfiit amerlanerusut piffissami qaninnerpaami sananeqartariaqartut. Tamanna piaartumik pisariaqartoq Siumup isumaqarfigaa. Utoqqarmiut Kangerluarsunnguani nukissiorfik imminut akilereerpoq taamatut iliorsimaneq Siumup torrallataasutut isumaqarfigaa taamanikkut aningaasanik atornikkut aaqqiisimaneq peqqissimissutissartaqanngilaq taamaattumillu tamanna periuseq atorsimasaq atorlugu Naalakkersuisut Siumumit pisinnaatikkusuppavut nunatsinni erngup nukinginik allanillu nukissiuutitigut pilersitsiviusinnaasutigut nunatsinnut naleqquttunik inerisaaqqullugit, soorlu seqernup, anorip, immap immap nikingisa atulernissaannut, taamatullu siunissami brintimik atuilersinnaa-nissanut piareersaateqarnikkut aqqutissiuussinikkullu.
Siumumiit naalakkersuisut kaammattussavagut nunatta iluata kiaanik ernganillu kiassarnermut iluaquteqarnissanut suliniutinik ersarissunik aallartisaaqqullugit, oliemik isumalluusersornersuup qimakkiartornissaanut maassakkut teknikkikkut periarfissat ilisimariikkallu allaat nunani allani atorneqalereersut atorluartariaqalermata.
Manna iluatsillugu, ilanngullugu naalakkersuisut kaammattussavagut siunissaq ungasippallan-ngitsoq tunaartaralugu nukissiuuteqarnikkut aatsitassarsiornikkullu suleqatigiisitsisumik anner-tuumik eqqarsaasersoqqullugit. Nunat allat soorlu USA-peqatigalugu aatsitassanik aallaave-qartumik annertuunik suliffissualiorsinnaanerit eqqarsaatigalugit. Taamaammat Siumumiit pisaria-qartutut isigaarput Kangerlussuup eqqaaniitsut tarsersuit iluaqutsiullugit Erngup Nukissior-fissualiortoqarnissaa, tassagalu atatillugu aatsitassanut aatsitserivissuarmik pilersitsiso-qarnissaa massakkut aallartittumik sulissutigineqartariaqartoq nunatsinnit pinginnittuunissaq qulakkeer-simaatigalugu.
Naggataatigut naalakkersuisunut kaammattuutigut makku erseqqissassavagut:
- Nunatsinniit nunanut allanut nukimmik nunatsinnut aningaasarsiutaalluartumik tunisassiorsinnaanerup pilersaarusiornissaa.
- Nunatsinni innuttaasut 95 % tiisa ukiut tulliuttut 20-vit qaagiutsinnagit olie-mik atuinngitsunik nukissiuutinik pilersorneqalereersimanissaat.
- Nunatsinni nukimmik pilersuineq pillugu inatsisitigut tunngaviusutigut naleqqussaanissaq aallartinneqassasoq.
Inuutissarsiornikkut ukiut aallarnisarfissat pingaarutillit qeqqaniippugut. "Maannakkut iliuuseqar-niarta uninngaannarutta siunissatta qimassavaatigut!"
Taamatut Siumumit oqarluta nukissiuuteqarnikkut siunertarineqartunut saqqummiussatta ilan-ngunneqarnissaat naalakkersuisunut kaammattuutigeqqippavut.Nalakkersuisut sulilluarnissaannik kissaappavut taamalu inatsisartut malinnaatinneqarluarnissaat piumasaralutigu.
Ruth Heilmann
Siumut