Samling
19. april 2006 FM 2006 / 32
Landsstyrets energipolitiske perspektivredegørelse.
(Landsstyremedlem Siverth K. Heilmann)
Forelæggelsesnotat
Energiforsyning er en vital del af vore lokalsamfunds evne til at fungere. Landsstyret har med den omdelte energipolitiske perspektivredegørelse ønsket at sætte fokus på energisektoren. Formålet er at øge indsatsen for en bæredygtig energiforsyning. Dette ikke blot nu og i de kommende år, men også for vore børn og børnebørn, der helst skal leve i en verden uden miljøskadelige udslip samtidigt med, at der er tilstrækkeligt energi til rådighed.
Der skal gennemføres en markant øgning af anvendelse af vedvarende energikilder, hvis vort land skal opfylde målsætningen om primært at basere sin energiforsyning på indenlandske energikilder. Det afspejles i Landsstyrets koalitionsgrundlag samt i finansloven for 2006. Udvikling i oliepriserne de sidste år tilskynder endvidere til øget anvendelse af vedvarende energi. Samtidig gør udviklingen i samfundet og verden omkring os, at vi skal overveje strukturen for vores energiforsyning.
Vi skal altså i gang med to former for omlægning. Den ene fokuserer på en overgang fra afhængighed af fossile brændstoffer til øget brug af vedvarende energi. Den anden omlægning er af organisatorisk karakter.
Igennem det sidste tiår er forbruget af energi steget med 16% selv om befolkningstilvæksten har været betydeligt lavere. Energistigningskurven skal knækkes. Det skal ske gennem energibesparelser og mere effektiv udnyttelse af de fossile brændsler.
Det vil også være et stort skridt i den rigtige retning at bygge flere vandkraftværker. Først og fremmest et vandkraftanlæg til forsyning med el og varme i Sisimiut, samt udvidelse af vandkraftværket i Nuuk med en 3. turbine. Dernæst skal det videre forløb vurderes. Hertil er der i Landsstyrets energipolitiske perspektivredegørelse fremlagt en prioriteret rækkefølge, med udgangspunkt i den nuværende viden.
Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt at bygge disse vandkraftværker for at opfylde målsætningen om at gøre energiforsyningen økonomisk og miljømæssig bæredygtig. Anvendelsen af fossile brændsler i transport-, varme- og fiskerisektor er markant. Der skal gøres en stor og bred indsats for at omlægge brugen af fossile brændsler til vedvarende energikilder. På visse områder er teknologien tilmed ikke tilstrækkelig udviklet.
Landsstyret finder, at det ikke længere er tilstrækkeligt kun at holde øje med den globale udvikling. Grønland risikerer at komme for langt bagefter, hvis alle passivt venter på at fremskridtene kommer udefra af sig selv. Kun ved aktivt at deltage og samarbejde med andre lande i forsknings- og udviklingsprojekter vil der kunne etableres tilstrækkelig viden på det hjemlige plan. Et godt eksempel herpå er geotermi-projektet ved Qeqertarsuaq.
Følgelig skal der være deltagelse, f.eks. gennem partnerskaber og ved at udnytte internationale projektstøttemidler, så der etableres parathed hos forbrugerne og i lokalsamfundene til at erstatte olien med andre miljøvenlige energikilder.
Vore energiforsyningsvirksomheder, dvs. KNI, Nukissiorfiit, kommuner og andre er centrale, men også den enkelte forbruger og den individuelle energiforsyning er betydningsfulde deltagere i processen mod at etablere en national indsats for anvendelse af fornybar energi.
Landsstyret ønsker en målrettet, systematisk og tungere indsats for etablering af handlingsplaner for en række overordnede energistrategier, blandt andet følgende:
- Dataindsamling for vedvarende energikilder
- Forundersøgelser og udarbejdelse af beslutningsgrundlag for store byggerier af energianlæg
- Udviklingsprojekter - store og små - og forskning samt partnerskaber for ny teknologi
- Energibesparelser og - effektivisering
- Ændret struktur for energiforsyning
Omorganisering af energiforsyningen er vigtigt. Dette både for at nå specifikke mål om optimal omlægning til vedvarende energi og en tilfredsstillende forsyningssikkerhed, men også for at vi anvender samfundets ressourcer og struktur på bedste vis.
Politiske beslutninger for energisektoren er sjældent kortsigtede, men har betydning for måske 25 eller flere år. Grundige overvejelser, omhyggeligt udarbejdede beslutningsgrundlag og optimal forbrugeradfærd er tilsammen vigtige elementer for, at gennemføre store energimæssige forbedringer. Omlægninger i energiforsyningen skal være rationelle og søges gennemført på det optimale tidspunkt.
Det er faktisk nødvendigt at forfølge en dobbeltstrategi, der både tager hensyn til omlægninger i energiforsyningen til mere vedvarende energi og tillige satser på gennemførelse af energiøkonomiseringer og -besparelser.
Landsstyret ønsker at øge indsatsen med den overordnede energiplanlægning, således at der opnås systematik og kontinuitet. Målgruppen er især den individuelle og den kollektive energiforsyning. En særlig rammebevilling til dataindsamling og forundersøgelser m.m. i forbindelse med større energianlæg skal derfor sikre landsdækkende handlingsplaner og gennemførelse af disse, som det allerede har godkendt i forbindelse med finansloven for 2006. Dette for at vi kan arbejde videre med flere potentialer, eksempelvis potentialer i Disko-bugten og i Sydgrønland.
Samtidigt øges indsatsen med at målrette drøftelser og vurderinger af organisationsændringer hos energiforsyningens virksomheder og parter. Dette er bl.a. for at skabe øget lokal indsigt og indflydelse på energimæssige beslutninger. Landsstyret vil derfor i forlængelse af anbefalingerne i Strukturudvalgets betænkning fokusere på strukturen, hvordan den fremtidige energiforsyning bedst kan organiseres ud fra de i betænkningen overordnede målsætninger på området.
Herunder vil en eventuel omdannelse af Nukissiorfiit til et aktieselskab indgå i de videre overvejelser. Organisatoriske ændringer skal ske i harmoni med den kommende kommunestruktur. Derfor vil flere interesser blive inddraget i det kommende analysearbejder, herunder KANUKOKA og en repræsentant fra kommunernes tekniske forvaltninger. Her vil udgangspunktet være at få afdækket, hvilke funktioner der bedst kan varetages i kommunalt eller fælleskommunalt regi, henholdsvis i centralt regi. Dernæst vil det blive analyseret, om energiforsyningen bør varetages af et aktieselskab, via kontraktstyringsmodellen eller andre organisationsformer. I den sidste ende bør disse valg ske ud fra, hvad der bedst tjener samfundets interesser.
Det er ikke kun en omorganisering, det er også en proces. Det er Landsstyrets ønske at denne proces foregår sammenhængende og på et oplyst grundlag. Den energipolitiske perspektivredegørelse udgør det første skridt. Her gives et bud på nogle af fremtidens udfordringer. Dem skal vi vurdere. Der gives samtidig nogle tanker om, hvordan vi skal diskutere rammerne. Denne diskussion er nødvendig, før der kan tages en beslutning om den fremtidige organisering.
Med den omdelte redegørelse er det Landsstyrets hensigt at sparke diskussionen om organisationsændringer i gang. Samtidigt øges indsatsen med at få etableret de længe savnede overordnede handlingsplaner for bæredygtig energiudnyttelse.
Landsstyret imødeser Landstingets synspunkter på energisektoren med store forventninger, og vil tilføje, at det er hensigten med den omdelte redegørelse og strategianbefalingerne at accelerere diskussioner og aktiviteter, der skal bringe Grønland på forkant med energiudviklingen.
Landsstyret vil følge op på denne samlings diskussioner og idéer med en mere detaljeret og konkret handlingsplan. Landsstyret vil sørge for, at denne bliver bredt uddelt, samt at både perspektivredegørelsen og strategi- og handlingsplanen bliver stærke værktøjer i de næste mange år.
Landsstyret har i sin koalitionsaftale tilkendegivet, at der skal udarbejdes en evaluering i 2006 af ensprisreformens hidtidige konsekvenser og herunder de stigende olieprisers betydning. Der er nu nedsat en styregruppe bestående af Nukissiorfiit, Økonomidirektoratet og Erhvervsdirektoratet til at forestå dette analysearbejde, som også vil inddrage en række interessenter. Den færdige evaluering forventes fremlagt til drøftelse i Landstinget på EM06. Derfor beskæftiger perspektivredegørelsen sig ikke konsekvenserne af omlægningen fra enspriser på el og vand, men primært med de fremtidige overordnede energipolitiske målsætninger.
Med disse ord vil jeg overlade den energipolitiske perspektivredegørelse til Landstingets velvillige behandling.
19. april 2006 FM 2006 / 32
Naalakkersuisut nukissaqarniarnermut politikikkut sammiviannut nassuiaat.
(Naalakkersuisunut ilaasortaq Siverth K. Heilmann)
Saqqummiussineq
Nukimmik pilersuineq najugaqarfitsinni inuunerup ingerlassinnaaneranut pingaarutilinnut ilaavoq. Naalakkersuisut nukissaqarniarnermut politikkikkut sammiviannut nassuiaatikkut Naalakkersuisut nukissiuuteqarnerup pimoorullugu sammineqarnissaa kissaatigaat. Siunertaq tassaavoq imminut nammassinnaasumik nukimmik pilersuinissamut iliuuseqarnerup annertusineqarnissaa. Massakkuinnaanngitsoq aammalu ukiuni tullerniinnaanngitsoq kisiannili meeqqagut ernguttagullu ilanngullugit, taakkuami ajornanngippat silarsuarmi mingutsitsiffiunngitsumi aammalu nukimmik naammattumik pissaqarfiusumi inuusinnaaniassammata.
Nunatta salliutillugu nunap nammineq piinik nukinnik ataavartunik piffiusinnaasunik annertunerusumik atuinissamik anguniagaqarneq anguneqassappat malunnartumik nukinnik ataavartunik atuinerup annertusineqarnissaa pisariaqarpoq. Tamanna Naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissummi, 2006-imilu aningaasanut inatsimmi, takuneqarsinnaavoq. Ukiuni kingullerni uuliap akitsoriartornera aamma nukimmik ataavartumik annertunerusumik atuinerulernermut pissutaavortaaq. Tamatumunngalu peqatigitillugu inuiaqatigiinni silarsuarmilu allanngoriartornerup nukimmik pilersugaanitta pissusia isumaliutigisariaqalersippaat.
Imaappoq allannguutinik marlunnik aallartitsisariaqalerpugut. Siullertut ikummatissanik nunap iluaneersunik tikisitanik pinngitsuuisinnaannginnermiit nukinnik ataavartunik annertunerusumik atuilerneq. Aappaattullu allanngornerup aaqqissuussaaneranut allanngorneranut tunngavoq.
Ukiut qulit kingulliit ingerlaneranni nukinnik atuineq 16%-imik annertuseriarpoq naak innuttaasut amerleriaataat tassannga annikinnerugaluartoq. Nukinnik atuinerup qaffariartornera unitsittariaqarpoq. Tamannalu nukinnik sipaarnikkut ikummatissanillu nunap iluaneersunik pitsaanerusumik atorluaanerulernikkut pissaaq.
Erngullu nukinganik nukissiorfiit amerlanerusut sananeqarpata tamanna ilorraap tungaanut alloriarnerussaaq. Siullerpaatillugu Sisimiuni erngup nukinganik nukissiorfik innaallagissamik kiammillu illoqarfimmut pilersuisussamik pilersitsinissaq, aammalu Nuummi erngup nukinganik nukissiorfiup turbinaasa pingatsernissaat. Tulliullugulu qanoq ingerlariaqqinnissaq nalilersorneqassaaq. Tassunga tunngatillugu Naalakkersuisut nukissaqarniarnermut politikkikkut sammiviannut nassuiaammi ullumikkut ilisimasat tunngavigalugit pingaarnersiuilluni tulleriiaarineq saqqummiunneqarpoq.
Nukinnilli ataavartunik aningaasatigut avatangiisitigullu imminut nammassinnaasumik tunngavilimmik nukimmik pilersuinerup anguniarneqartup angunissaanut erngup nukinganik nukissiorfiit taakkartorneqartut sananeqarnissaat nammanngilaq. Assartuinermi, kiassarnermi aalisarnermilu ikummatissanik nunap iluaneersunik atuineq annertoqaaq. Ikummatissanik nunap iluaneersunik atuineq nukimmut ataavartumut nuutissagaanni taava assigiinngisitaartunik annertuunillu iliuuseqartariaqarpoq. Tammakkuli ilaannut tunngatillugu teknologiip ineriartortinnera suli naammanngilaq.
Naalakkersuisut isumaqarput nunarsuarmi allanngoriartorneq isiginnaarusaaginnarneqarsinnaajunnaartoq. Qanoq iliuuseqarata siuariaatissat avataaniit nammineerlutik takkunnissaat utaqqiinnassagaluarutsigu Kalaallit Nunaat katataassaaq. Pimoorullugu nunani allani ilisimatusarnikkut ineriartortitsinikkullu pilersaarutinut peqataagutta aatsaat ilisimasanik nunatsinni atugassanik naammattunik pilersitsisinnaavugut. Qeqertarsuarmi nunap iluata kissarneranik iluaquteqarnissamut pilersaarut tassunga assersuutissaqqippoq.
Soorunami peqataaffigineqassaaq, soorlu suleqatigiinertigut aammalu nunani allani ingerlatanut tapersiutaasartut iluaqutiginerisigut, taamaalilluni atuisut assigiinngitsunilu najugallit uuliamik atuinermiit nukimmik piffiusinnaasunik avatangiisinut mingutsitsinnginnerusunik allanik atuilernissamut piareersimalernerat pilersinneqassalluni.
Nukinnik pilersuinermik ingerlatsivigut KNI, Nukissiorfiit, kommunillu ataasiakkaat, tamarmik qitiusumik inissisimallutik nukinnik nutarterneqarsinnaasunik atuinissamik anguniagaqarnermi pingaarutilimmik peqataapput. Aammali atuisut ataasiakkaat, nukimmillu pilersuinikkut immikkoortortat ataasiakkaat aammattaaq pingaarutilimmik peqataapput.
Naalakkersuisut nukissiornermut periaasissanut tunngatillugu suleriaasissamut pilersaarutit atulersinniarlugit anguniagalimmik, aaqqissuulluakkamik nukittunerusumillu iliuuseqarnissaq kissaatigaat, ilaatigut makkunatigut:
- Nukinnut ataavartunut paasissutissanik katersuineq
- Nukissiorfissanik angisuunik sananissanut aalajangiinissanut tunngavissanik atugassanik misissueqaarnerit
- Ineriartortitsinikkut pilersaarutit - angisuut mikisullu - teknologiimut nutaamut tunngatillugu suleqatigiinnerit ilisimatusarnikkullu misissuinerit
- Nukinnik sipaarniarnerit aammalu atorluaanerulersitsinerit
- Nukinnik pilersuinerup ilusaata allanngortinnera
Nukinnik pilersuinerup allanngortiternissaa pingaaruteqarpoq. Tassuuna anguniakkat aalajangersimasut angujumallugit aammalu nukinnut ataavartunut nuunnissaq anguniarlugu. Naammaginartumillu pilersuinermik isumannaallisaaneq taamaalilluta inuiaqatigiit isumalluutaat ilusaallu pitsaanerpaamik atorsinnaaniassagatsigit.
Nukissiornermut tunngatillugu politikkikkut qanittoq kisiat isigalugu aalajangiinerugajunngillat, kisiannili ukiunut 25-nut amerlanerusunulluunniit pingaaruteqartarlutik. Sukumiisumik isumaliutersuutiginninnerit, aalajangiinissamut tunngavissat peqqissaarutat, aammalu atuisut isumatuumik periaaseqarnerat, tassaapput annertuunik nukissaqarnikkut pitsanngortitseriarnissami pingaarutilimmik atorfissaqartinneqartut. Nukimmik pilersuinerup allanngortiternera akunnaatsuussaaq, pisariaqarfiatigullu piviusunngortinniarneqassalluni piffissaq eqqortoq malillugu.
Marloqiusamik periaaseqarneq atussallugu pisariaqarpoq, nukimmik pilersuinerup nukinnut ataavartunut allanngortinneranut tunngatillugu aamma nukissiornikkut sipaarniarnerit sipaarutillu piviusunngortinnissaat anguniarneqarpoq.
Naalakkersuisut pingaarnermik nukissiornermut tunngatillugu pilersaarusiornermut iliuutsip annertusineqarnissaa kissaatigaat, taamaalilluni aaqqissuulluagaaneq ingerlajuarnissarlu anguneqarsinnaassammat. Tassani pingaartumik sammivigititat tassaapput namminerisamik ataatsimoorussamillu nukimmik pilersuineq. Immikkut aalajangersimasumik paasissutissanik katersuinermut misissueqqaarnissanullu il.il. aningaasaliinerup qularnaassavaa, nunamut tamarmut atortunik suleriarnissamut pilersaarusiorneq, soorlu 2006-imi aningaasanut inatsimmeereersut. Taamaattariaqarpoq periarfissanik amerlanerusunik suliaqarnerput ingerlaqqittariaqarmat, assersuutigalugu Qeqertarsuup tunuani Kujataanilu periarfissanik misissuinermi.
Qulaani taakkartukkanut peqatigitillugu nukinnik pilersuiffiit suleqataasalu aaqqissugaanerata allanngortinnissaannik oqallinnerit nalilersuinerillu suliassamut sammitinniarneqarnerat annertusarneqassaaq. Taamaaliortoqartariaqarpoq ilaatigut najukkani nukissiornermut tunngatillugu aalajangiisarnermi paasisimasaqarneq sunniuteqarnerlu annertusarumallugu. Taamaattumik Naalakkersuisut Strukturudvalgip isumaliutissiissutaani inassuteqaatit malillugit siunissami nukimmik pilersuinermi aaqqissuussineq salliutikkusuppaat. Tassungalu aamma atatillugu naalakkersuisut qaqilerusuppaat nukissiuuteqarnerup siunissami pitsaanerpaamik aaqqissuunneqarnissaa, strukturudvalgip siunnersuutai aallaavigalugit.
Isummersorfigisassat ilagaat Nukissiorfiup aqutseriaatsikkut allanngortinneqarsinnaanissaa, assersuutigalugu aktieselskab-ingortillugu. Aqutseriaatsikkut allannguinerit pissapput kommunit pillugit aaqqissuusseqqinnermut ilaatillugu. Taamaattumik nalilersuisuinermi susassaqartut assigiinngitsut ilaatinneqassapput, soorlu KANUKOKA aammalu kommunit teknikkikkut aqutsisoqarfiisa sinniisaat. Uani suliami aallaaviutinneqassaaq suliassat suut pitsaanerpaamik sumi suliarineqarsinnaanersut, kommunimit imaluunniit kommunit suleqatigiit akornanni, imaluunniit qitiusumit aqutsisoqarfimmit. Tulliattut nukimmik pilersuineq qanoq aqunneqarsinnaanersoq nalilersorneqassaaq, soorlu aktieselskabimit, isumaqatigiissusiorneq aqqutigalugu imaluunniit aaqqissuusseriaatsit allat atorlugit. Aqutseriaatsimik periarfissamik toqqaanissaq pissaaq inuiaqatigiinnut iluaqutaanerpaasussaq anguniarlugu.
Allanngortitsinerinnaanngilarli, aammaliuna ingerlariarnerusoq. Naalakkersuisut ingerlariarnerup taassuma ataqatigiissumik ingerlassasoq kissaatigaat. Nukissaqarniarnermut politikikkut sammivimmut nassuiaataat siullertut alloriarneruvoq. Tassani siunissami unammisassat suunissaat eqqoriarneqarpoq. Taakkua nalilersugassaraagut. Peqatigitillugulu qanoq ililluta sinaakkutassat oqallisigissanerigut nassuiaatip inassutigai. Siunissami qanoq aqqissuusinissaq isummerfigineqartinnagu oqallinnissaq taanna pisariaqarpoq.
Nassuiaatikkut aaqqissuusinerup allanngortiternissaata oqallisiginerata aallartinnissaa Naalakkersuisut siunertaraat. Peqatigitillugulu qangali kissaatigineqartoq, nammaqatigiissumik nukimmik atuinissamut tunngatillugu pingaarnernik suleriarnissamut pilersaarusiornissaq annertusineqassaaq.
Naalakkersuisut nukissaqarniarnermut tunngatillugu Inatsisartut isumaasa tusarnissaat assut qilanaaraat. Siunertaavoq nassuiaat agguaanneqartoq, iluanilu periaasissatut inassutigineqartut, kingunerissagaat oqallinnermik pilersitsineq, sulianillu aallartitsineq. Taamaalilluni nunatta nukissaqarniarnikkut ineriartornera siuarsarneqassalluni, nunarpullu ineriartornermi malinnaatilerlugu.
Naalakkersuisut oqallinnerit isummallu ataatsimiinnermi uani saqqummersut, sukumiinerusumik erseqqinnerusumillu suleriarnissamut pilersaarummik malitteqartinniarpaat. Naalakkersuisut taassuma siammartinneqarnissaa isumaginiarpaat, kiisalu nukissaqarniarnermut politikikkut siunniussatut nassiuaat ilanngullugu, takorloorneqarporlu nassuiaat, suleriarnissamillu pilersaarut ukiorpassuarni aggersuni sakkuujumaarput nukittuut.
Naalakkersuisut naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissutiminni saqqummiutereernikuuvaat assigiimmik akinik atorunnaarsitsinerup kinguneri 2006-mi nalilersoqqissaarneqassasut. Nalilersuinermi ilanngunneqassapput uuliap akiata allanngorarnerata sunniutai. Maanna nalilersuinermi aqutsisussanik pilersitsisoqareerpoq ukunannga ilaasortaaffigineqartumik: Nukissiorfiit, Aningaasaqarnermut pisortaqarfik aammalu Inuussutissarsiornermut pisortaqarfik. Taakkua nalilersuineq suliarissavaat, taamaattorli allanik soqutiginnittunik ilaasoqartarumaarpoq. Nalilersuinerup inerneri Inatsisartut 2006-mi ukiakkut ataatsimiinnissaanut oqallisissiatut saqqummiunneqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq. Taamaattumik uuma nassuiaatip assigiimmik innaallagissap erngullu akiinik atorunnaarsitsineq samminngilaa, taamaallaalli pingaarnersiuilluni siunissami nukissaqarniarnernikkut politikki sammillugu.
Taama oqaaseqarlunga nukissaqarniarnermut politikikkut sammivimmut nassuiaat Inatsisartunut suliassanngortippara.