Samling
5. maj 2006 FM2006 /31
Redegørelse om Grønlands Fiskerilicenskontrol.
(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)
Forelæggelsesnotat
(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)
På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge "Redegørelse om Grønlands Fiskerilicenskontrol (GFLK)".
Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug er i de seneste år blevet stillet over for mange udfordringer som følge af de til stadighed stigende krav til forvaltningen af de levende ressourcer. Det har affødt debat mange steder i samfundet og også her i Landstinget.
Vi oplevede i 2005 flere situationer hvor der blev stillet spørgsmål om fiskerikontrollens effektivitet og troværdighed.
I september 2005 udbad finansudvalget sig på baggrund af GFLKs budgetbidrag til finanslovsforslaget en redegørelse for hvorledes Landsstyret påtænker at indarbejde pålagte besparelser og samtidig opretholde en effektiv fiskerikontrol.
I udmøntning af strukturpolitikken for fiskeriet (jf. redegørelse til Landsstinget af august 2004) er GFLK involveret i en række konkrete initiativer der bl.a. indebærer en rationalisering af fangstrapporteringen samt en fremtidig organisering og finansiering.
Redegørelsen er et oplæg til en principiel debat og stillingtagen her i Landstinget til forskellige løsningsmodeller til en fremtidig kontrolordning inden for fiskeriet.
GFLKs lovmæssige beføjelser har ikke ændret sig nævneværdigt siden GFLK blev etableret i forbindelse med Hjemmestyrets overtagelse af forvaltningen af fiskeriet. Arbejdsopgaverne er derimod vokset betragteligt, dels som følge af de stigende krav til en mere effektiv forvaltning af fiskeriet, de nye reguleringer især inden for det kystnære fiskeri, men også i lyset at det stigende internationale kontrolsamarbejde.
En effektiv kontrolordning skal rette sig mod alle dele af fiskeriet, og tilrettelægges således, at der opnås den størst mulige effektivitet af kontrollen set i forhold til det gældende forvaltningsregime. Med en ressourceforvaltningspolitik, der er baseret på samlede tilladte fangstmængder (TAC) og tekniske bevaringsforanstaltninger, skal kontrollen omfatte alle områder af fiskeripolitikken.
Såfremt strukturpolitikken inden for fiskeriet skal lykkes er det vigtigt at kunne monitere udviklingen inden for de forskellige fiskerier således, at der politisk kan gribes ind på et så tidligt tidspunkt som muligt, hvis et fiskeri skulle udvikle sig i en uheldig retning.
Redegørelsen beskriver mulighederne for etableringen af den fremtidige kontrol, således, at denne lever op til såvel de nationale som internationale krav til en effektiv og troværdig fiskerikontrol.
Landsstyret har lagt vægt på, at der lægges op til en styrkelse og effektivisering af fiskerikontrollen, kompetencegivende uddannelse af personalet og øget mulighed for karriere forløb indenfor fiskerikontrollen.
Redegørelsen indeholder samtidig en vurdering af de økonomiske og finansieringsmæssige forhold, muligheder og behov for at opretholde en sådan fiskerikontrol.
Redegørelsen bygger bl.a. på, at erhvervets medfinansiering af kontrollen vil hjælpe betydeligt til forbedring af de fremtidige driftsomkostninger forbundet med fiskerikontrol.
En brugerbetaling for observatørordningen sikrer en generel udbygning og udvikling af fiskerikontrollen herunder indførelse af landingskontrol og udvikling af data-registreringen og giver samtidig mulighed for etableringen af en kompetencegivende uddannelse.
Set fra et samfundsøkonomisk synsvinkel vil en medfinansiering af kontrollens store omkostninger kunne anskues mere retfærdigt, da der ikke længere vil være tale om omkostning for samfundet, men at brugerne af kontrollen inddrages via afgifter. I den forbindelse forudsættes det, at det årlige finansieringsniveau bibeholdes.
Andre lande med lignende kontrolordninger, finansierer disse med brugerbetaling eller kontrolafgift, dette er en udvikling og tilpasning som er i tråd med forholdene i dag. Tilsvarende blev det grønlandske fartøjsovervågningssystem indført i 2000 på basis af brugerbetaling.
Det er Landsstyrets forventning, at debatten kan føre frem til anbefalinger til Landsstyret om, hvilke løsninger der skal vælges for den fremtidige fiskerikontrol.
Med disse ord vil jeg overlade redegørelsen om Grønlands Fiskerilicenskontrol til Landstingets velvillige behandling.
11. maj 2006 FM2006 /31
Kalaallit Nunaanni Aalisarsinnaanermik Akuersissutinik Nakkutilliivik pillugu nassuiaat.
(Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq)
Saqqummiussinermi ilisimatitsissut
Naalakkersuisut sinnerlugit maanna saqqumiutissavara ¿Kalaallit Nunaanni aalisarnermut akuersissutit nakkutigineqarnerannut nassuiaat (KANUAANA).
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Pisortaqarfiup ukiuni kingullerni unamminartorpassuit nalaattarsimavai isumalluutit uumassusillit aqunneqarneranni piumasarisat annertusiartuinnartut kingunerisaannik. Tamanna inooqatigiinni
Inatsisartunilu oqallinnerpassuarnik nassataqarsimavoq.
2005-imi arlaleriarluta aperineqartarpugut aalisarnermik nakkutilliinerup pitsaassusia tatiginassusialu pillugit.
Septemberimi 2005 aningaasaqarnermut ataatsimiititaliap qinnutigaa aningaasaqarnermut inatsisissamut atatillugu KANUAANA-p aningaasartuutissatut ilangiissutissai tunngavigalugit nassuiaateqarnissaq sipaarniutissatut piumasarineqartut Naalakkersuisut qanoq ilillutik ikkussinnaaneraat aalisarnermik nakkutilliineq pitsaalluartoq attatiinnaatigalugu.
Aalisarnerup aaqqqissuunnissaanut atatillugu (Inatsisatunut nassuiaat august 2004) KANUAANA aalajangersimasunik arlalinnik suliniuteqarpoq ilaatigut pisanik nalunaarsuineq pisariillisarneqartussanngorlugu siunissamilu aaqqissuussaanissaq aningaasalerneqartarnissarlu pillugittaaq.
Nassuiaat tunngaviusumik Inatsisartuni oqallinnissamut isummernissamullu oqallissaarutaavoq aalisarnerup siunissami nakkutigineqarnissaani ilusissanut assigiinngitsunut siunnersuuteqarnikkut.
KANUAANA-p inatsisitigut pisinnaatitaaffii allanngungaarsimanngillat Namminersornerullutik Oqartussat aalisarnermik aqutsinermik tigusinerata kingorna. Suliassalli akerlianik amerleriarujussuaannarsimapput, ilaatigut sullerinnerulluni aalisarnermik aqutsinissamut piumasarisat sakkortusiartorneratigut, pingaartumik sinerissamut qanittumi aalisarnermut inatsisit nutaat pissutigalugit, aammali nunarsuarmiut nakkutilliinermut suleqatigineruleriartornerat pissutigalugu.
Nakkutilliineq kinguneqarluartoq aalisarnerup immikkoortortaanut tamanut sammissaaq aaqqissuunneqassallunilu sapinngisaq tamaat nakkutilliinerussalluni aqutsinerup isaanit. Isumalluutinik politikikkut aqutsineq pisassat qaffasinnerpaaffissaannik akuerisanik tamanik tunngavilik (TAC) teknikikkullu atatitsiinnarnissamik aaqqiinernik tungavilik aallaavigalugit nakkutilliineq aalisarnermut politikip immikkoortortaanut tamanut atassaaq.
Aalisarnerup nutaamik aaqqissuunnera iluatsissappat pingaartuuvoq aalisarnerup immikkoortortaani assigiinngitsuni ineriartornerup ima aaqqissuunnissaa aalisarnerup ilaa pitsaanngitsumik ingerlalissagaluarpat politikikkut sapinngisamik piaarnerpaamik akuliunneq/aaqqiineq pisinnaasariaqarluni.
Nassuiaammi allaaserineqarput periarfissat siunissami nakkutilliinerup aallartinnissaanut kalaallit nunarsuarmiullu piumasarisaannut naleqquttut.
Naalakkersuisut pingaartissimavaat aalisarnermik nakkutilliinerup nukittortinneqarlunilu pitsaanerulernissaa, sulisut ilinniartinneqarnissaat pisinnaasaqarnerulerlutik aaalisarnermillu nakkutilliinermi atorfigissaarnerulernissaq periarfissanngorlugit.
Nassuiaat ilutigalugu imaqarpoq aningaasaqarnermut aningaasaliissutinullu pissutsinik naliliinermik, aaalisarnermik nakkutilliinerup taaneqartup periarfissai attatiinarnissaanullu pisariaqartitsineq eqqarsaatigalugit. Nassuiaatip aamma aallaavigaa ilaatigut aalisarnermik ingerlatsisut nakkutilliinermi aningaasaleeqataasalernissaat ikiuutaassaqisoq aalisarnermik nakkutilliinerup ingerlanneqarnerani siunissami aningaasartuutikillisaanermut.
Atuisup alapernaarsuinermik aaqqiinermut akiliisalerneratigut nakkutilliineq tamakkiinerulerlunilu ineriartortinneqalissaaq soorlu tulaassinerit nakkutigineqalernerisigut paasissutissallu katersornerisa ineriartortinneqarneratigut ilutigalugulu pisinnaatitaanerunermik kinguneqartumik ilinniaqqinnerit periarfissanngorneratigut.
Inooqatigiit isaannit isigalugu atuisup akileeqataasalernera naapertuilluarnerusutut isigineqarsinnaassaaq inooqatigiinnut akissaajarnertut oqaatigineqarsinnaajunnaassagami, atuisulli akitsuutitigut nakkutilliinermut ilanngutissammata. Tassunga atatillugu naatasorsuutigissariaqarpoq ukiumoortumik maannakkutut aningaasaliisarneq allannguuteqassanngitsoq.
Nunat allat matumatut nakkutilleeriaaseqartut nakkutilliinitik aningaasaliiffigisarpaat atuisut peqatigalugit imalauunniit nakkutilliinermut akitsuutitut, taama ineriartorneq naleqqussaanerlu ullumi pissutsinut naleqquppoq. Taamaaqataanik Kalaallit Nunaata imartaani angallatinik allatsinaanneq 2000-imi atulerpoq atuisut akiliisarnerat tunngavigalugu.
Naalakkersuisut isumalluarput oqallinneq kinguneqassasoq Naalakkersuisut inanneqarneratigut aalisarnermik siunissami nakkutilliinissaq qanoq ililluni aaqqinneqassanersoq.
Taama oqaaseqarlunga Kalaallit Nunaanni aalisarnermik nakkutilliinermut nassuiaat Inatsisartunut saqqummiuppara oqallisigilluaqqullugu..