Samling
7. maj 2006 FM 2006/98
Forslag til Landstingslov om ændring af landstingslov om landstinget og landsstyret
(Landstyreformanden)
Forelæggelsesnotat
(Landsstyreformanden)
1. behandling
Jeg skal på Landsstyrets vegne fremlægge forslag til landstingslov om ændring af landstingslov om landstinget og landsstyret.
Som det fremgår af bemærkninger til forslaget, har der været gennemført omfattende høringer i forbindelse med forberedelsen af dette forslag.
Landsstyret vil derfor indledningsvis takke de mange involverede for høringssvarene. Svarene har indeholdt mange konstruktive forslag og bemærkninger, der har bidraget til udformningen af det fremlagte forslag.
Høringssvarene er i videst muligt omfang indarbejdet i forslaget. Der er herved lagt vægt på at opnå den bredest mulige tilslutning til forslaget i Landstinget såvel som i aktieselskaberne.
Landsstyret finder det tilfredsstillende, at der med forslaget skabes klare og entydige regler, for Finansudvalgets og Revisionsudvalgets mulighed for at få indsigt i de helt eller delvist hjemmestyreejede aktieselskaber, som samtidig respekterer gældende børsretlige, selskabs-retlige og regnskabsretlige regler.
Det er Landsstyrets opfattelse, at forslaget er udtryk for en tilfredsstillede balance mellem Landsstyrets varetagelse af Hjemmestyrets aktionærinteresser og den parlamentariske kontrol heraf.
Det er Landsstyrets vurdering, at der med reglerne om fortrolighed samtidig er skabt en tilfredsstillende ordning for Landstingets behandling af de oplysninger, der fremkommer fra aktieselskaberne.
Landsstyret skal for god ordens skyld bemærke, at forslaget ikke indebærer en fravigelse af reglerne i landstingsloven om offentlighed i forvaltningen. De dokumenter og oplysninger Landsstyret modtager om de helt eller delvist ejede aktieselskaber vil være omfattet af reglerne om offentlighedsloven.
Det er Landsstyrets vurdering, at offentlighedsloven bestemmelsers om undtagelse af visse oplysninger fra aktindsigt yder en tilstrækkelig beskyttelse af de helt eller delvist hjemmestyreejede aktieselskabers interesse i at bevare fortrolighed om selskabernes driftsmæssige, forretningsmæssige og øvrige forhold.
Retten til aktindsigt omfatter ikke tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af væsentlig økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke imødekommes. Retten til aktindsigt kan desuden begrænses i det omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til offentlige og private interesser.
Et hvert medlem af Revisionsudvalget kan til brug for revision af Landskassens regnskaber bede udvalget rekvirere det fornødne materiale, bilag, rapporter m.v. fra den regnskabsførende myndighed ¿ dvs. Grønlands Hjemmestyre med underliggende institutioner.
Til brug for Revisionsudvalgets kontrol med Landsstyrets varetagelse af Grønlands Hjemmestyres aktionærinteresser er udgangspunktet derimod, at udvalget ved almindeligt flertal træffer afgørelse om, hvorledes opgaven skal varetages og hvorvidt der skal indhentes oplysninger fra aktieselskaberne.
Der er i forslaget indarbejdet en mindretalsbeskyttelse. Hvis et flertal i Revisionsudvalget modsætter sig et udvalgsmedlems forslag om indhentelse af oplysninger eller iværksættelse af undersøgelse vedrørende et helt eller delvist hjemmestyreejet aktieselskab, kan udvalgsmedlemmet forelægge forslaget for Landstinget til beslutning. Forslaget er vedtaget, hvis mindst 13 medlemmer af Landstinget stemmer for forslaget.
Disse regler er udtryk for en afvejning af hensynet til at sikre en ansvarlig udnyttelse af adgangen til at indhente information og samtidig sikring af hensynet til en effektiv adgang til revisionskontrol.
Jeg skal i øvrigt henvise til det omdelte forslag med bemærkninger.
Afslutningsvis skal jeg på Landsstyrets vegne takke for det gode samarbejde mellem Landstingets administration og Landsstyrets administration om forberedelsen af forslaget.
Med disse bemærkninger overlader jeg forslaget til Landstingets velvillige behandling.
7. maj 2006 UPA 2006/98
Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaannut Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut
(Naalakkersuisut siulittaasuat)
Saqqummiussissut
(Naalakkersuisut siulittaasuat)
1. Suliarinninneq
Matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartut Naalakkersuisullu pillugit Inatsisartut inatsisaata allanngortinneqarnissaannut Inatsisartut inatsisissaattut siunnersuut saqqummiutissavara.
Soorlu siunnersuummut nassuiaatini takuneqarsinnaasoq siunnersuummut matumunnga atatillugu annertuumik tusarniaanerit isumagineqarsimapput.
Taamaammat aallaqqaasiutigalugu tusarniaanermi akissuteqarnermi peqataasorpassuarnut Naalakkersuisut qujapput. Akissutit siunnersuutinik aamma oqaaseqaatinik tunngavilersorluakkanik imaqarput, taakkulu siunnersuutip matumani saqqummiunneqartup ilusilersorneqarnerani ilaatinneqarput.
Tusarniaanermi akissutit sapinngisamik annertunerpaamik siunnersuummut ilaatillugit suliarineqarput. Taamaaliornermi pingaartinneqarpoq siunnersuutip sapinngisamik amerlanerpaanik Inatsisartuni aktiaateqarlunilu ingerlateqatigiiffinnit tapersersorneqarnissaa.
Naalakkersuisut naammaginartuutippat siunnersuutip piviusunngorneratigut erseqqissunik paatsuugassanngitsunik maleruagassiortoqartoq Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliap aamma Kukkunersiuinermut Ataatsimiititaliap aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinnit Namminersornerullutik Oqartussanit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit pigineqartuniit paasitinneqartarnissamik qanoq periarfissaqarneranik, tamatuma peqatigisaanik pappiaranik nalilinnik niueqatigiittarnermi inatsinik, ingerlateqatigiiffiit pillugit inatsisinik aamma naatsorsuuserisarnermi inatsisinik maleruagassanik atuuttunik mianerinnittunik.
Naalakkersuisut isumaqarput siunnersuutip ersersikkaa Namminersornerullutik Oqartussat aktianik piginnittutut soqatigisaasa Naalakkersuisunit isumagineqarnerisa aamma Inatsisartunut qinikkat taakkuninnga nakkutilliinissaasa akornanni naammaginartumik oqimaaqatigiissitsineq.
Naalakkersuisut nalilerpaat, isertuussisusaatitaanermut maleruagassaqalerneratigut Inatsisartunut naammaginartunik aaqqissuussinermik pilersitsisoqartoq aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinniit paasissutissat pissarsiarineqartut suliarineqartarnissaannut.
Paasinnilluarnissaq pingaartillugu Naalakkersuisut malugeqqussaavaat, siunnersuutip nassatarissanngimmagu pisortat ingerlatsinerat pillugu paasitinneqarsinnaatitaaneq pillugu Inatsisartut inatsisaat naapertorlugu maleruagassat sanioqqunneqarnerat. Allagartat uppernarsaatit aamma paasissutissat aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinniit tamakkiisumit imaluunniit ilaannakortumilluunniit pigineqartunit tiguneqartut paasitinneqarsinnaatitaaneq pillugu inatsisip iluaniitsinneqassapput.
Naalakkersuisut nalilerpaat, paasitinneqarsinnaatitaanermut inatsimmi aalajangersakkat naammattumik illersuisut aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinniit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartuniit, ingerlatseqatigiiffiit ingerlatsinerannut, niuernerannut aammalu pissutsinut allanut tunngasunut pillugit paasissutissat isertuunneqarnissaannut soqutigineqartut paasitinneqarsinnaatitaanermut ilaatinneqannginnerat
Paasitinneqarsinnaatitaanermut pisinnatitaanermut ilaanngillat teknikikkut atortulersuutit imaluunniit periutsit imaluunniit ingerlatsinikkut niuernikkulluunniit pissutsit assigisaalluunniit, inummut suliffeqarfimmulluunniit aningaasaqarnikkut annertuumik pingaarutillit pissutigalugit saqqummiunneqarnissaat akuersissutigineqarsinnaanngitsut. Taamatuttaaq paasitinneqarsinnaatitaanermut pisinnaatitaaneq killilerneqarsinnaavoq, tamanna pisariaqartitsisoqarpat pisortat inuilluunniit ataasiakkaat soqutigisaat pingaarutillit illersorneqarnissaat pingaaruteqartumik isiginiarneqarnissaa.
Kukkunersiuinermi Ataatsimiititaliami ilaasortap kialuunniit Nunatta karsiata kukkunersiorneqarneranut atugaamik ataatsimiititaliaq qinnuigisinnaavaa atortussat, uppernarsaatit, nalunaarusiat il.il. pisariaqartinneqartut naatsorsuuserisoqarfimmut oqartussaassumut piniarneqassasut ¿ tassa Namminersornerullutik Oqartussat ataanni suliffeqarfinnut.
Namminersornerullutik Oqartussat aktiaatilittut soqutigisaannik Naalakkersuisut isumaginnittuunerannik Kukkunersiuinermik Ataatsimiititaliap nakkutilliineranni atugassanik aallaaviusoq paarlattuanik tassaavoq, ataatsimiititaliap nalinginnaasumik amerlannerusussteqarneq tunngavigalugu aalajangertassammata, nakkutilliinermik suliassaq taanna qanoq isumagineqassanersoq aamma aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffinniit paasissutissanik pissarsiniartoqassanersoq.
Siunnersuummi ikinnerussuteqartut illersorneqarneqarneraat ilaatinneqarpoq. Kukkunersiuinermi Ataatsimiititaliami ilaasortat amerlanerussuteqartut ataatsimiititaliami ilaasortap ataatsip aktiaateqarluni ingerlatseqatigiiffimmiit Namminersornerullutik Oqartussanit tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit pigineqartuniit paasissutissanik pissarsisoqarnissaanik imaluunniit misissuinissamik aallartitsisoqarnissaanik siunnersuutaa akerlerineqarpat, ataatsimiititaliami ilaasortap siunnersuut Inatsisartunut aalajangiiffigineqartussanngorlugu saqqummiussinnaavaa. Siunnersuut akuersissutigineqassaaq ikinnerpaamik Inatsisartunut ilaasortat 13-it siunnersuummut akuersaarlutik taasippata.
Maleruagassat taakku takutippaat akisussaassuseqartumik paasissutissanik pissarsisinnaanerup qularnaarneqarnissaata aamma peqatigisaanik kukkunersiunermik nakkutilliinerup pisariitsup qularnaarneqartariaqartup akornanni oqimaaqatigiissitsisoqartoq.
Aammattaaq siunnersuut tassunngalu nassuiaatit agguaanneqartut innersuussutigissavakka.
Naggasiutigalugu Naalakkersuisut sinnerlugit Inatsisartut Allattoqarfiata aamma Naalakkersuisut Allattoqarfiata akornanni siunnersuutip piareersarnerani suleqatigiilluarneq qujassutigissavara.
Taamatut oqaaseqarlunga siunnersuut Inatsisartunut akuersortumik suliarineqarnissaanut suliassanngortippara.