Samling
5. maj 2006 FM 2006/83
Forslag til forespørgselsdebat om kombinationsfiskeri efter forskellige arter.
(Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Thomas Kristensen, Kristian Jeremiassen, Atassut)
Svarnotat.
(Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug)
Jeg vil indledningsvis orientere lidt om den gældende lovgivning, idet Landsstyreområdet ofte oplever, at debatten om muligheder for kombinationsfiskeri ikke tager udgangspunkt i den eksisterende lovgivning.
Det er eksempelvis ikke forbudt for krabbefiskere at fiske torsk, og en række fartøjer med kvote på hellefisk i det udenskærs fiskeri har sidste år og i år fået en forsøgskvote på torsk.
For fiskeriet uden for tre-sømile-grænsen er der krav om kvoter på alle kommercielt interessante arter. Forsøgsfiskeriet efter torsk følges tæt, og med udgangspunkt i princippet om forsigtighed er der sat en øvre grænse på forsøgsfiskeriet efter torsk på 500 tons. Der er for i år foreløbig udstedt tre tilladelser til rederier, der supplerer deres fiskeri efter blandt andet hellefisk med et forsøgsfiskeri efter torsk. Det forventes, at flere rederier i løbet af året vil anmode om tilsvarende muligheder.
For fiskeriet uden for tre-sømile-grænsen har der i de seneste år været ønsker om, at rejetrawlerne fik mulighed for at fiske hellefisk i en periode af året. Ansøgninger om dette er flere gange behandlet af Landsstyret. I de seneste år er der kun udstedt en licens til fiskeri efter hellefisk med et fartøj, der har en rejekvote.
Det er således ikke i modstrid med lovgivningen, men det er ikke almindeligt, at Landsstyret tildeler rejeflåden en kvote på hellefisk i det udenskærs fiskeri. Det er normalt Landsstyrets politik, at såfremt der opstår nye muligheder i for eksempel det udenskærs fiskeri efter hellefisk, så vil nye ansøgere prioriteres højere end etablerede selskaber, der i forvejen har store kvoter.
Nye kvoter bør dog i sagens natur tildeles i en størrelsesorden, så fiskeriet kan blive økonomiske bæredygtigt for de pågældende rederier. Dette taler for, at man er så fleksibel som muligt i forhold til at give adgang til kombinationsfiskeri.
For de indenskærs fiskeri gælder det, at der er begrænsninger i fiskeriet efter hellefisk. Konkret går den relevante bekendtgørelse ud på, at fiskeriet efter hellefisk ikke må stige i Diskobugten og Uummannaq. Der er begrænsninger i fartøjers størrelse, og rederier med en rejekvote kan ikke opnå licens til fiskeri efter hellefisk.
Derimod er der intet lovgivningsmæssigt til hinder for, at fiskere med licens til fiskeri efter hellefisk får en licens til fiskeri efter krabber, det er der en del eksempler på. Som det fremgår har krabbefiskere tillige mulighed for at fiske torsk.
Fiskeriet efter torsk i det indenskærs område er ikke licenspligtigt, det er et område som Landsstyreområdet er opmærksom på. I takt med en forøgelse af fiskeriet efter torsk påtænkes nye restriktioner. Restriktionerne vil være de samme som for det øvrige fiskeri, hvor mulighederne for fiskeri efter torsk skal reserveres til grønlandske erhvervsfiskere.
Jeg er fuldt ud enig i Atassuts holdning omkring udviklingen af fiskeriet, hvor grønlandske fiskere bør stå i første række til de muligheder der foreligger. Således indførtes sidste år nye restriktioner - nemlig en licenspligt til fiskeri efter stenbider - dog med den mulighed, at fiskere/ fangere med erhvervsfangstbevis ikke behøver at ansøge om en separat licens.
Det skal nævnes, at der pågår et større arbejde med at tilpasse fiskeriet efter hellefisk, et område, som Landsstyreområdet gennem de seneste år har haft fokus på. Herunder er der over finansloven afsat midler til en strukturtilpasning.
Målet er at udvikle et fiskeri, hvor færre personer deltager, til gengæld forventes, at disse fiskere kan sikres en større indtægt end det er tilfældet for mange af de nuværende fiskere.
Dette arbejde suppleres med undersøgelser af fiskernes / fangernes forhold især i Nordgrønland, således at fiskere / fangere, der supplerer deres indkomst med et relativt beskedent fiskeri efter hellefisk ikke fratages denne mulighed. For mange - eksempelvis i Upernavik og Uummannaq - er en indhandling af få tons hellefisk om året en mulighed, der betyder meget for deres samlede årsindtægt.
Der er gennemført forsøg med nye redskabstyper. Og der er planlagt en ændring af bekendtgørelsen om fiskeri efter hellefisk, hvor der indføres kvoter på det indenskærs fiskeri. Den nye bekendtgørelse forventes at være på plads i løbet af efteråret.
Der arbejdes på ændringsforslag til fiskeriloven, og der arbejdes på en reform af mulighederne for at finansiere nye fartøjer, herunder at renovere og forbedre de eksisterende. Det sker naturligvis i sammenhæng med, at der sker en udvikling hen mod ændringer i ressourcegrundlaget, hvor vi forhåbentlig kan komme til at fiske på flere arter end på nuværende tidspunkt.
Såfremt der viser sig lovmæssige begrænsninger i forhold til kombinationsfiskeri er Landsstyret naturligvis villig til at se nærmere på eventuelle ændringer til den nuværende lovgivning, så lovgivningen ikke spænder ben for fiskerierhvervets behov for en effektivt kapacitetsudnyttelse af tonnagen.
Afslutningsvis skal jeg gentage, at der inden for lovens rammer er vide muligheder for kombinationsfiskeri, der er derfor muligvis et større behov for en debat om mulighederne, frem for større ændringer i den gældende lovgivning.
På vegne af Landsstyret ser jeg frem til en åben debat her i salen.
5. maj 2006 UPA 2006 /83
Aalisakkanik assigiinngitsunik aalisarsinnaanissamut oqallisissiartut siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortat: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Thomas Kristensen, Kristian Jeremiassen, Atassut).
Akissuteqaat.
(Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq)
Aallaqqaatigalugu inatsit atuuttoq pillugu ilisimatitsissuteqalaarniarpunga, tassami aalisakkanik assigiinngitsunik aalisarnissamut periarfissat oqallisigineqaraangata inatsisit atuuttuut aallaavigineqarneq ajortut Naalakkersuisoqarfiup malugigajuttarmagu.
Assersuutigalugu saattuarniarlutik aalisartut saarullinniarsinnaanerat inerteqqutaanngilaq, kilisaatillu avataani qaleralinnik pisassaqartitaasut arlallit ukioq kingulleq ukioq mannalu saarullinnik misileraalluni pisassinneqarsimapput.
3 sømilimik killeqarfiup avataani aalisarnermi piumasaavoq aalisakkanut nioqqutissatut soqutiginartunut pisassaqarnissaq. Misileraalluni saarullinniarneq qanimut malinnaavigineqarpoq, mianersornissamullu tunngavissaq aallaavigalugu misileraalluni saarullinniarnissamut qummut killissaq aalajangerneqarsimavoq pisassarititaasut annerpaamik 500 tonsiussasut. Aalisariutaati-linnut pingasunut ilaatigut qaleralinniarnerminnut tapertatut misileraalluni saarullinniartunut akuersissuteqartoqarallarsimavoq. Naatsorsuutigineqarpoq aalisariutaatillit amerlanerusut ukiup ingerlanerani taamatut periarfissinneqarnissaminnik qinnuteqarumaartut.
3 sømilit killingata avataani aalisarnermut tunngatillugu ukiuni kingullerpaani kissaatigineqartar-simavoq kilisaatit raajarniutit ukiup ilaani qaleralinniarsinnaatitaassasut. Tamatumunnga qinnu-teqaatit Naalakkersuisut arlaleriarlutik suliarisarsimavaat. Ukiuni kingullerpaani angallammut raa-janik pisassalimmut qaleralinniarnissamut akuersissut ataasiinnaq tunniunneqarsimavoq.
Tassalu inatsimmut akerliunngilaq, nalinginnaasuunngilarli Naalakkersuisut raajarniutinut avataani qaleralinniarnissamut akuersissuteqartarnerat. Naalakkersuisut nalinginnaasumik politikkeraat soorlu avataani qaleralinniarnissamut periarfissaqalerpat qinnuteqartut nutaat selskabinit pioreersunit annertuunik pisassaqareersunit salliutinneqassasut.
Pissutsilli qanoq innerat malillugu pisaassiissutit tunniussat annertussusilerneqartariaqarput aalisarneq aalisariutaatilinnut pineqartunut aningaasatigut nammanneqarsinnaalersillugu. Tamatumani aqqutissaasorinarpoq akuleriimmik aalisarnissamut periarfissiisarnerup sapinngisamik eqaannerpaamik ingerlanneqarnissaa.
Akerlianik inatsisitigut akornutissaqanngilaq aalisartut qaleralinniarnermut akuerisaasut saattuar-nissamut akuersissuteqalernissaat, tamannami arlalinnik assersuutissaqarfiuvoq. Aamma takune-qarsinnaasutut aalisartut saattuarniartut saarullinniarsinnaatitaapput.
Sinerissap qanittuani saarullinniarneq akuersissummik piumasaqarfiunngilaq, tamannalu Naalakkersuisoqarfiup eqqumaffigaa. Saarullinniarnerup annertusiartornera ilutigalugu killilersuinerit nutaat eqqarsaatigineqarput. Killilersuinerit aalisarnerup sinneratut issapput, tamatumani saarullinniarnermut periarfissat kalaallinut aalisarnermik inuussutissarsiuteqartunut immikkoortinneqassallutik.
Atassutip aalisarnerup ineriartorneranut isummernerat isumaqatigilluinnarpara, tassa kalaallit aa-lisartut periarfissanut salliutinneqassasut. Tassalu ukioq kingulleq killilersuinerit nutaat atulersinne-qarput - tassalu nipisanniarnermut akuersissutit - periarfissinneqarlunili inuussutissarsiutigalugu aalisartut / piniartut piniarnermut aallagartaqareersut immikkut akuersissummik qinnuteqartariaqanngitsut.
Taaneqassaaq qaleralinniarnerup naleqqussarnera annertuumik sulissutigineqarmat, tamannalu naalakkersuisoqarfiup ukiuni kingullerpaani immikkut sammisimavaa. Tamatuma ataani aningaasaqarnermut inatsimmi aaqqissugaanerup naleqqussarnissaanut aningaasaliisoqarsimavoq.
Tamatumunnga ilanngullugu aalisartut / piniartut pingaartumik Avannaani atugarisaasa misissugaanerannik ilaneqarpoq, taamaalilluni aalisartut / piniartut qaleralinnialaartarnermikkut isertitaminnik tapiisartut tamatumunnga periarfissaarutitinnagit. Amerlasuunut - soorlu Upernavimmi Uummannamilu najugalinnut - ukiumut qaleralinnik tonsimininnguanik pisaqartarneq periarfissaavoq ukiumut isertitaannut tamakkiisunut pingaaruteqaqisoq.
Aalisarnermut sakkut nutaat misilerarneqarsimapput. Pilersaarutigineqarporlu qaleralinniarnermut nalunaarutip allanngortinneqarnissaa, tassani sinerissap qanittuani pisassiissuteqartarneq eqqun-neqassalluni. Naatsorsuutigineqarpoq nalunaarut nutaaq ukiap ingerlanerani piariissasoq.
Aalisarneq pillugu inatsimmut allannguutissat suliarineqarput, taamatullu aamma aalisariutit nutaat aningaasalersugaanerata nutarternissaanut periarfissat suliarineqarlutik, tamatumani ilanngullugu aalisariutit pioreersut nutarterlugillu pitsanngorsarnissaat. Tamanna soorunami pissaaq isumalluutit tunngavigisat allanngoriartornerannut tunngatillugu, neriuutigigatsigumi aallisakkat assigiinngitsut maannakkornit amerlanerusut aalisartalernissaat.
Paasinarsissappat assigiinngitsunik aalisarnermut periarfissat inatsisitigut killilersorneqartut Naalakkersuisut soorunami inatsisip maannakkut atuuttup allanngortissinnaanera sukumiinerusumik misissorumavaat, taamaalilluni aalisarnermik inuussutissarsiuteqartut aalisarsinnaassutsimik pitsaanerpaamik atuilluarnissamik pisariaqartitsinerat inatsisikkut akornuserneqaqqunagu.
Naggataatigut uteqqissavara inatsisip killissaasa iluanni assigiinngitsunik aalisarnissamut periarfis-saqarluarmat. Taamaattumik immaqa pisariaqarneruvoq periarfissat oqallisiginissaat, inatsisip atuuttup annertunerusumik allanngortinneqarnissaa pinnagu.
Naalakkersuisut sinnerlugit inimi maani ammasumik oqallinnissaq qilanaaraara.