Samling

Tlf.  299 34 61 11 / 34 62 52 -  fax   299 32 62 35             Postboks  74,  3952   Ilulissat -  tlf./ fax  299 94 47 53

 

Anthon Frederiksen   FM 2006-83-01

Den  11. Maj 2006

 

Forslag til forespørgselsdebat om kombinationsfiskeri efter forskellige fiskerarter.

(Landstingsmedlemmerne: Augusta Salling; Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Thomas Kristensen, Kristian Jeremiassen, Atassut)

 

Til nærværende interessante Forslag til forespørgselsdebat fra Atassut landstingsgruppe og Landsstyrets ligeledes interessante svar har jeg på¨vegne af Kattusseqatigiit partiat følgende bemærkinger:

 

I forbindelse med nærværende er det værd at erindre om;  at alting har en sammenhæng og at vi derfor også må bestræbe os på at forbedre fabriksarbejdernes vilkår, det ligger jo fast at der ikke vil være beskæftigelse til fabriksarbejderen hvis fiskeren ikke indhandler og naturligvis også omvendt, idet fiskeren ikke vil kunne indhandle hvis arbejderen ikke producerer.

 

Vi er derfor i Kattusseqatigiit partiat af den opfattelse, at man i forbindelse med nærværende må tage en politisk beslutning om hvilke ydre grænser der skal sættes med hensyn til at de offentligt ejede selskaber nu i højere grad konkurrerer med fiskerne. Jeg kræver et kvalificeret svar fra Landsstyret.

 

Som bekendt er der indtil for nylig afholdt flere fiskeriseminarer, men der er trods det desværre hidtil ikke sket det helt store lige bortset fra at man har reguleret loven vedrørende hellefiskefiskeri med garn.

 

Landsstyrets redegørelse omkring strukturtilpasningen i det kystnære fiskeri fra 2004 behandlede vi under efterårssamlingen men forslag til ny fiskeripolitik er  hidtil desværre ikke blevet fremlagt, den eksisterende fiskeripolitik er end ikke reguleret endnu og det til trods for at skiftende Landsstyremedlemmer lover at de snart bliver en realitet.

 

Der er derfor behov for; at den i løbet af de sidste to år lovede klare fiskeripolitik, som også partierne har ytret tilkendegivelser til,  bliver realiseret.

 

Det er i den forbindelse naturligvis nødvendigt, at høring blandt fiskeriaktørerne bliver etableret på ny, idet vi må regne med, at der aktuelt er ændret i fiskerne forudsætninger på gund af klimaændringerne.

 

Med hensyn til fiskeriflåden vil jeg spørge Landsstyret om de har fornemmelse for hvilken retning udviklingen er gået de sidste år ? Eller om nogen følger med i udviklingen ?

 

Under seminaret i 2003 vedrørende det kystnære fiskeri blev det nemlig meddelt; at der er behov for en investering på omkring 200 millioner kroner til udskiftning og reparation af den kystnære fiskeriflåde.

 

Jeg er ovenud tilfreds med Landsstyrets svar, idet de siger:

 

"At de grønlandske fiskere vil have førsteprioritet til mulighederne"

 

Vi er klar over at fiskeriaftalen med EU er fornyet. I den forbindelse vil jeg gerne vide; hvad Landsstyret har gjort for at indfri løfterne om at de grønlandske fiskere vil få førsteprioritet ?

 

Mange ord kan siges om fiskeriet, men skal kun endnu engang understrege; at vi til enhver tid må være forberedt på at regulere fiskeriflåden så den passer til fiskebestandene også økonomisk, fiskeriet må udvikles også på baggrund af indberetninger om fangster, undersøgelser på Naturinstituttet og fiskernes viden.

 

Jeg vil benytte nærværende mulighed til at spørge Landsstyret om man i relation til de forestående klimaændringer har tænkt på at etablere fiskedamme i sydgrønland specielt ? Hvilke muligheder er der, vi har jo medierne hørt at private aktører arbejder på etablering af nævnte.

 

Hajer som er en delikatesse visse steder er også blevet nævnt og der er jo godt nok etableret mulighed for at indhandle disse. Hvorfor har man ikke fortsat udviklingen af mulighederne i nævnte forbindelse ? Havflora er også nævnt, som jo er sund spise. Hvilke muligheder er der for at leve af disse ?

 

Jeg må give forslagsstillerne ret i, at vi ikke kun må satse på fiskekøden, der er gode erfaringer i andre lande omkring eksport af andre fiskedele.

 

Eksempelvis blev fiskeolien brugt med udbytte, helt sikkert som importbegrænsende foranstaltning af olie,  da hellefiskefiskeriet var på sit højeste i Ilulissat området - men da der nu er restriktioner på hellefiskefiskeriet kan nærværende mulighed stoppet, men det ikke fordi at fisken mangler.

 

Rigtig mange muligheder bliver slet ikke udnyttet, fiskerne importerer endda madding - men hvis fiskernes muligheder for at indhandle disse produkter bliver optimeret vil import kunne begrænset og samtidig øge fiskernes indtjeningsmulighed.

 

Med disse korte bemærkninger bemærker jeg forslaget.

Tlf.  299 34 61 11 / 34 62 52 -  fax   299 32 62 35             Postboks  74,  3952   Ilulissat -  tlf./ fax  299 94 47 53

 

Anthon Frederiksen   UPA 2006-83-01

Ulloq 11. maj 2006

 

Aalisakkanik assigiinngitsunik aalisarsinnaanissamut oqallisissiartut siunnersuut.

(Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmann Rasmussen, Thomas Kr istensen, Kristian Jeremiassen, Atassut)

 

Inatsisartunut Atassutip ilaasortaatitaasa apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaat aammalu Naalakkersuisut akissuteqaataat soqutigalugit  Kattusseqatigiit partia sinnerlugu imaattumillu oqaaseqarfigissallugit:

 

Siullermik tunngaviusumik aalisarneq pillugu  Kattusseqatigiit partiata isumaa ersarissoq oqaatigeqqaassuara, tassalu aalisartoq soorunami aalisassooq, suliffissuarlu aalisartut pisaannik tunisassiorluni.

 

Tassunga  tunngatillugu   aamma  eqqaasitsissutigineqartariaqarpoq;   suut  tamarmik   imminnut   attuumassuteqarnerat   aamma matumani   aalisakkerivinni   sulisut   aamma   pitsaasunik  atugassaqartinneqarnissaasa  ilanngullugu   qulakkeerunneqartariaqarnissat eqqarsaatigalugu,   tassami  nalunngilarput   aalisartoq   aalisanngippat  suliffissuarmi   sulisoq  aamma suliassaqanngimmat,   taamatullu aamma   suliffissuarmi  sulisoq   sulinngippat, aamma  aalisartoq   tunioraavissaqammat.

 

Taamaammat Kattusseqatigiit partiani isumaqarpugut, manna iluatsillugu naalakkersuinikkut isummerfigineqartariaqartoq, ilumut pisortat ingerlataasa, soorlu suliffeqarfissuit angisuut aalisartunut unammillerlutik aalisarnermik nammineerlutik ingerlatsileraluttuinnarnerat sumut killeqassanersoq. Tanamma aamma Naalakkersuisut akisinnaavaat.

 

Ilisimaneqartutut   ukiuni   arlaqalersuni   aalisarneq  pillugu   isumasioqatigiittarnerpassuit   ingerlanneqartarsimapput,   kisiannili   ajoraluartumik   tamakku   kingunerisaannik   manna  tikillugu   annerusumik   iliuuseqartoqartarsimanngilaq,   qaleralinniartarneq   pillugu   qassutit  atungaanerat   pillugu  nalunaarummik   allanngortitsisarnerit   eqqaassanngikkaanni.

 

Aalisarnerup   aaqqissuussaaneranik  Naalakkersuisut  politikkiat  pillugu  nassuiaat 2004-imi ukiakkut inatsisartuni oqaluuseraarput, kisianni manna tikillugu aamma aalisarneq pillugu politik-kimik nutaamik suli saqqummiussisoqanngilaq, imaluunniit aalisarneq pillugu inatsit suli nutarterneqanngilaq, naak Naalakkersuisunit kingoraartaattunik tamanna neriorsuutigineqartaraluartoq.

 

Taamaattumik pisariaqalivippoq; nunatsinni aalisarneq pillugu ersarissumik politik-keqarnissamik siunniussaqarsimanerup inimi maani ukiut marlunngulersut parti-nit tamanit isummersorfigineqareersimasup piviusunngortinneqarnissaa.

 

Tassunga atatillugu, soorunami pisariaqarluinnarpoq aalisarnermik inuutissarsiuteqartut tamanna pillugu nutaamik tusarniaavigineqarnissaat ingerlateqqullugu, tassami naluneqanngisutut ilaatigut pinngortitap allanngoriartornera pissutigalugu aamma allisarnikkut pissutsit qularnanngitsumik ukiuni qaninnerusuni allannguuteqarmata.

 

Aalisariuteqarnermut tunngasut eqqarsaatigalugit, ukiuni kingullerni pissutsit qanoq iliartornerat Naalakkersuisunit ilisimaneqarnerluni ? imaluunniit malinnaaffigineqarnerluni ?

 

Tassami assersuutigalugu 2003-imi februar-imi  sinerissaq  qanittuani   aalisarneq  pillugu  isumasioqatigiinnermi   oqaatigineqarpoq;  sinerissap  qanittuani  aalisariutinik  taarsersuinissamut  iluarsartuussinissamullu   minnerpaamik  200  mio-it  amingaatigineqartut.

 

Naalakkersuisut akissuteqaataat assut iluarisimaarpara, imannak allammata:

 

"kalaallit aalisartut periarfissanut salliutinneqassasut"

 

Nalunngilarput EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissut  nutarterneqarpoq. Tassani paaserusunnarpoq; kalaallit aalisartut periarfissanut salliutinneqarnissaat, Naalakkersuit qanoq iliornikkut piumasaqaatigisimaneraat ?          

 

Aalisarneq pillugu oqaasissarpassuaqarnaraluatoq, erseqqissaatigeqqikkusuppara; aalisarnerup sukkulluunniit aalisagaqassutsimut naleqqussarneqartuarnissaa sillimaffigiuarneqartariaqarmat, aamma aningaasatigut, minnerunngitsumillu pisanik nalunaarsuutit aammalu pinngortitaleriffimmiit misissuinerit assigiinngitsut, aalisartullu ilisimasaat tunngavigalugit ineriartortitsinerup ingerlanneqarnera pisariaqarmat.

 

Silaannaap allanngoriartornera malittaralugu, pingaartumik Nunatta kujasinnerusortaani aalisakkanut tukertitsiveqalersinnaanermut tunngasut pillugit Naalakkersuisunit tamanna pillugu eqqarsaasersortoqartarsimanersoq paaserusunnarpoq ? periarfissat qanoq ippat, soorlu tusagassiuutitigut ullut pillugit namminersortumit  taakku pillugit sulissutiginnittoqartoq.

 

Eqalussuit aamma nunani allani mamarineqaqisut eqqartorneqartaraluarpummi aamma tunisaalernikuungaluarput. Sooq tamakkuninnga ineriartortitsineq nanginneqanngila ? Immap naasui eqqaaneqartarput peqqinnartorsuit. Inuutissarsiutigineqarsinnaanerit qanoq periarfissaqarpat ?

 

Siunnersuuteqartut ilumoornerassuakka, ilumut aalisakkap ataatsip nerpia kisiat sammivallaarnaveersaartariaqarpoq aamma aalisagaq tamakkerlugu tunisassiarineqarsinnaasoq nunani allani misilittangaqarfigineqareerpoq.

 

Soorlu assersuutigalugu ukiualuit matuma siorna; Ilulissani qalerallerineq ingerlanneqarluarallarmat aalisakkap olie-aa atorluarneqarpoq, qularnanngitsumik ikummatissamut tikisinneqartartumut sipaarutaasumik, maanna qalerallerineq annerusumik unitsinneqarmat - periarfissaq taanna atorneqanngilaq, massa aalisakkat amingaataanngikkaluartut.

 

Periarfissarpassuit tamakkiisumik atorluarneqanngillat, allaammi aalisartut neqitassaat avataaniit tikisinneqartarput - uffa aalisartut namminneq tamakkuninnga tunisisinnaatitaanerisa atorluarneqarnerulernerisigut aamma avataaniit tikisinneqartartut ikilisinnerinik, aalisartunullu aningaasarsiornerulernermik kinguneqartussaangaluit.

 

Taamatut naakkaluartumik oqaaseqarlunga siunnersuut oqaaseqarfingaara.