Samling

FM 2006,/83

11. maj 2006

Ane Hansen

   

Forslag til forespørgselsdebat om kombinationsfiskeri efter forskellige fiskearter.

(Landstingsmedlemmer: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Thomas Kristensen, Kristian Jeremiassen, Atassut)

 

Vore levende ressourcer er dem, vi indtil den dag i dag, har som vigtigste indtægtskilde i dagens Grønland. Derfor er Atassut gruppens fælles forslag til en forespørgselsdebat vedrørende forbedring af mulighederne for  kombinationsfiskeri, efter Inuit Ataqatigiits mening et spændende oplæg, hvorfor vi har følgende indlæg til punktet.

 

Vi er fra Inuit Ataqatigiits side ikke et øjeblik i tvivl om, at såfremt fiskeriet blev reguleret mere hensigtsmæssigt end i dag, ville dette have en mærkbar og positiv indflydelse på vort lands økonomi.

 

Vi kan begrunde vore synspunkter udfra kendsgerningen om, at mange der ansøger om fiskerilicenser ofte må vente meget længe på en evt. kvotetildeling. Dette resulterer i manglende indtægter og muligheder for fiskerne og for samfundet generelt, hvilket vi synes er ærgerligt. Et godt eksempel i den retning er, at den hellefiske kvote som Grønland har fået tildelt ved Baffin Island på 2.500 tons - er man endnu ikke begyndt at fiske op. Man har mistet et halvt års fiskerimulighed, hvor fiskerne samt fiskefabrikkerne kunne have fået indtægter på det. Dernæst bliver mulighederne for at opstarte fiskeri, herunder ansøgning om landingstilladelse unødigt forsinket, alt sammen noget der skader og forsinker fiskerierhvervets muligheder.

 

Forsinkelser samt unødige bekymringer som fiskerne ofte må leve under, er ting der generer deres dagligdag samt muligheder for at få større  indtægter. Derfor er vi fra Inuit Ataqatigiits side af den klare overbevisning, at vi kan behandle vore fiskere langt bedre end nu, ved at vi får implementeret nogle mekanismer der gør, at de ikke unødigt skal ligge stille uden at vide, hvor de står henne.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side har vi efterhånden I mange år, efterlyst et oplæg fra Landsstyret omkring en ny fiskerilov, således vi kan arbejde udfra tidssvarende og tilpassede regelsæt. Men beklageligvis har der været stor gennemtræk af Landsstyremedlemmer for Fiskeri og Fangst i de seneste år, hvorfor de gode hensigtserklæringer den dag i dag endnu ikke er blevet realiseret.

 

Denne afventning af tingenes tilstand og gentagne forsøg på administrative og politiske beslutningsgrundlag, har ramt mange fiskeres muligheder for at udøve et bæredygtigt erhvervsgrundlag. Dette må vi snart sætte stopper for.

 

Torsken er på vej, det er efterhånden en reel kendsgerning. Dette har folk indenfor fiskerierhvervet påstået længe. Dernæst har Naturinstituttet, udfra de biomasseundersøgelser de har foretaget fået kendskab til, at den torskeyngel der blev udklækket i år 2003, at torsken vil vende tilbage til vore farvande som det skete i 1980-erne. De mest optimistiske gætterier går på at biomassen svarer til 1950-rnes tilstande.

 

Som bekendt spiser torsken en masse rejer, hvorfor dette også vil kunne gå ud over vores rejemasse, hvilket Atassut gruppen også nævner I deres begrundelse for forslaget. Derfor er det nødvendigt, at vi tager skridt til en nøje forberedt og tilpasset fiskeri for de kommende år.

 

Som vi tidligere her I oplægget har nævnt, skal vi tilrettelægge fiskeriet bedre end hidtil, således de samfundsøkonomiske hensyn kan tilfredsstilles bedst muligt. Dette kan vi efter Inuit Ataqatigiits mening ikke komme udenom.

 

Derfor skal vi opfordre Landsstyret til, at de med henblik på at realisere tankerne bag kombinationsfiskerimulighederne og for at opnå den størst mulige samfundsmæssige gavn af fiskerierhvervet, nedsætter et hurtigt arbejdende ekspertudvalg. Udvalget kan pege på, hvordan man kan optimere fiskeriet gennem kombinationsfiskeri, således at fiskerne samt samfundet generelt kan få bedst muligt ud af det fremtidige fiskeri. Dernæst skal man pege på og undersøge, hvordan fiskerifartøjerne samt produktionsanlæggene på land kan tilpasses. Ekspertudvalget bør bestå af folk med der har stort kendskab til reguleringen af fiskeriet samt af forskere.

 

Vi ved, at mange produktionsanlæg i bygderne, er tilpasset et større torskefiskeri, men realistisk set skal man bruge en masse penge, for at tilpasse produktionsanlæggene i byerne til et kommende torskefiskeri.

 

Vi vil ikke undlade at sige, at vi er uenige med Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst når han siger, at den gældende fiskerilov åbner op for mange muligheder og at vi uden at ændre den kan diskutere mulighederne indenfor den eksisterende lov. Dette synspunkt nyder ikke Inuit Ataqatigiits opbakning. Som vi har sagt, bør fiskeri- og fangstloven fornyes og tilpasses, udover at den bør forenkles.

 

Selvom vi kunne komme med mange eksempler, der underbygger vores synspunkt omkring behovet for en ny fiskerilov, vil vi kun fremhæve enkelte eksempler for, hvorfor vi synes der er behov for en ny lovgivning på området. Iht. gældende fiskerilov, kan alle der ønsker det nedsætte sig som fiskere og leve af det så godt som de kan. Selv børn står opført som professionelle fiskere, hvilket tildelte kvoter sidste år påviste, selv børn på 12 år er blevet tildelt kvoter, idet loven også giver muligheder derpå.

 

Vi mener I Inuit Ataqatigiit, at fiskerilicenser bør gives til fiskere, der lever af fiskeriet. Det kan børn ikke være, idet dette også strider imod internationale bestemmelser omkring børns rettigheder og beskyttelsen af dem. Selvfølgelig skal børn stadig kunne fiske sammen med deres forældre, men fra Inuit Ataqatigiits side kan vi ikke tillade, at børn skal kunne gives licenser til fiskeri.

 

Afslutningsvis skal vi ikke undlade at nævne, at Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst i højere grad end hidtil bør være bannerfører for, hvordan den fremtidige udvikling bør se ud. Samme direktorat har i løbet af de seneste mange år, arrangeret utallige seminarer og møder, udarbejdet rapporter og sat en masse eksperter i arbejde. Disse initiativer synes vi man gør for lidt brug af i det videre arbejde. Derfor er det også vigtigt, at disse arbejder bliver fremlagt overfor Landstinget, således de i højere grad end hidtil kan indgå i arbejdet.

 

Vi har med disse ord kommenteret forespørgselsdebatten vedrørende kombinationsfiskeriet, og vi håber, at Landsstyret vil tage vore synspunkter positivt med i det videre arbejde, og at de i det videre arbejde vil involvere og arbejde tæt med Landstingets Fiskeri og Fangstudvalg.

UPA 2006, 83

11. maj 2006

Ane Hansen

   

Aalisakkanik assigiinngitsunik aalisarsinnaanissamut oqallisissiatut siunnersuut.

(Atassuatip Inatsisartunut ilaasortaat).

 

Pisuussutit uumassusillit tassaapput ulloq manna tikillugu nunatta aningaasatigut isaatitsineranni pingaaruteqarnerpaasut, taamaattumik Atassutip inatsisartunut ilaasortaatitasa ataatsimoorlutik aalisakkanik assigiinngitsunik aalisarsinnaanissamut periarfissat pitsanngorsarnissaat siunertaralugu oqallinnissamik siunnersuuteqarnerat soqutigalugu Inuit Ataqatigiinnit misissorsimavarput. Imatullu oqaaseqarfigerusullugu.

 

Inuit Ataqatigiinniit qularutiginngilarput aalisarneq ullumikkornit pitsaanerusumik piareersarlugulu pilersaarusiorneqartaraluarpat tamanna nunatta aninngasarsiorneranut suli pitsaanerusumik kinguneqartassagaluartoq.

 

Taamatut oqarnitsinnut tunngavigaarput ullumikkut takusinnaasagut malillugit aalisarsinnaanermut akuersissutinik qinnuteqarnermi utaqqisitserujussuartarnerit, kingunerisarmassuk aalisartunit nunatsinnilu aningaasarsiornikkut iluaqutaasinnaaguluartunik kinguarsaanerit annaasaqaatinik kinguneqaannartarmata. Tassunga assersuutissaqqippoq isummerumaataanerup kinguneranik siornali Baffin-ip imartaani qaleratittassat 2.500 tonsit ulloq manna tikillugu suli aalisarneqalersimanngimmataluunniit, tamaasillunilu ukiup affaa tikillugu iluaqutigineqanngittoorlutik, aammalu soorlu aalisartunik kiisalu suliffissuarni suliassaqartitsinermik kinguneqangittorneri aamma annaasaqaataasarlutik. Tamatuma saniatigut aalisalernissamut iluaqutissanut tunngasut soorlu tunitsivinnik umiarsualiisinnaanissamut qinnuteqartut sivisoorsuarmik utaqqisinneqartarneri aalisarlualersinnaanerigaluamut kinguarsaqataasarlutik.

 

Kinguarsaanerit nalornisitsinerillu tamaatut ittut aalisartut aalisalerniarlutik piareersarnissaraluinut kinguarsaataasarput isertitassaraluanillu annaasaqarnermik kinguneqartarlutik. Taamaammat Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut ullumikkorniit aalisarnermik inuutissarsiuteqartortagut eqqarsaatigalugit pitsaanerujussuarmik aamma siusinerusumik piareersartarnissaq piareersimalluartarnissarlu pingaaruteqartoq.

 

Inuit Ataqatigiit ukiut arlalinngorparput aalisarnermut inatsisip ullumikkumut naleqqussarlugu kiisalu aalisarnerup inuiaqatigiinni pitsaanerusumik iluaqutigineqalernissaa siunertaralugu  nutarterisoqartariaqarnera kissaatigisarlutigu. Kisiannili ajuusaarnaraluartumik ingammik aalisarnikkut naalakkersuisuusarsimasut ataqqalaartarnerisa kingunerisaanik, neriorsuutigineqartaraluarluni kinguarsarneqartuarsimasumik.

 

Utaqqisoqartarneranik ajornartorsiutit kiisalu politikkikkut allaffissornikkullu aaqqiinialuusaartarnerit amerlavallaat aningaasarsiorluarsinnaanerigaluatsinnik akimmiffiusut aningorniarlugit nutarterisoqartariaqarnera qangalili nukinginnarsinikuuvoq.

 

Saarulliit takkutilerput, tamanna qularnarunnaarnikkuuvoq soorlu aalisarnerik inuutissarsiuteqartut tamanna oqaatigisareeraat aamma pinngortitaleriffiup misissuisarnerit najoqqutaralugit saarulliit 2003-mi tukertut najoqqutaralugit ukiuni aggersuni 1980-kunnituulli ilami allaat 1950-sikkunnituulli saarulleqarujussuassasoq ilimagineqalernikuuvoq.

 

Ilisimaneqartutuut saarulliit raajanik nerisaqartuummata tamanna aamma raajaqassutsimut sunniuteqartussaavoq soorlu tamanna aamma Atassutikkut oqallisissiaminni eqqaagaat. Taamaammat pingaaruteqarpoq ukiuni aggersuni aalisarnermut tunngasut pitsaasumik pilersaarusiornissaq.

 

Oqareernitsituut aalisarneq ullumikkorniit aningaasarsiornikkut inuiaqatigiinnut isumaqarnerusumik aammalu pissarsissutaanerusumik aaqqissuunneqartariaqartoq Inuit Ataqatigiinniit pingaartipparput.

 

Taamaammat Naalakkersuisunut inassutigerusupparput kajumissaarutigalugulu, maannamiit akuleriissitsilluni aalisarsinnaalernissaq siunertaralugu, aningaasarsiornikkut inuiaqatigiinnullu iluaqutaanerusumik aalisarneqalernissaat siunertaralugu  pilersaarusiortussamik suligasuartussamik suleqatigiissitalioqqullugit. Suleqatigiiliassap suliassarisariaqarpaa qanoq ililluni pitsaanerpaamik aammalu inuiaqatigiinnut pissarsissutaanerpaamik akuleriisitsilluni aalisartoqarlersinnanersoq, tamatumunnga ilangullugu aalisariutitigut nunamilu tunisassiorfitsigut qanoq piareersartoqassanersoq.  Suleqatigiissitaq inunnik aalisarnermi aqutsinermi qaammaasaqartunik aammalu immikkut ilisimasalinnik inuttaqartariaqarpoq.

 

Nalunngilarput nunaqarfinni aalisakkanik tunisassiorfiit saarullilerinissaminnut piareersimasut, kisiannili illoqarfinni saarullilerinissamut periarfissat annertuumik aningaasalersueqqaarluni aatsaat piviusunngortinneqarsinnaassallutik.

 

Ilangullugu oqaatigerusupparput Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq isumaqatiginnatsigu oqarmat, aalisarnermut inatsit periarfissaqarluarmat, allangortinnissaa oqaluuserinagu taassuma iluani periarfissat oqallisigiinnartariaqarigut. Taamatut oqarneq uagut Inuit Ataqatigiinniit isumaqatiginngilarput. Oqareernitsituut aalisarnermut piniarnermillu inatsit nutartertariaqarpoq ullumikkumut naleqqussarlugu aammalu pisariillisarlugu.

 

Aalisarnermut inatsisit nutarterneqartariaqarneranut tunngavilersuutinik arlalissuarnik taasaqarusunnaraluartoq, assersuutissanik ataasiakkaaginnarnik taasaqarusuppugut. Aalisarneq pillugu inatsit tunngavigalugu, ajornanngilaq kikkunnulluunnit inuutissarsiutigalugu aalisarnissamut akuersissummik tunniussisinnaaneq, allaat meeqqanut. Siornami aalisarnermut akuersissutit tunniunneqarsimasut tamanna takutippaat, allaat meeqqat 12-nik ukiullit aalisarsinnaanermut akuersissummik tunineqarsimammata, aalisarnermut inatsisip tamanna ajornartinngimmagu.

 

Inuit Ataqatigiit isumaqarput, alisarsinnaanermut akuersissutit inuutissarsiutigalugu aalisartunut akuersissutaasariaqartut, meeqqanuunngitsoq. Aammami tamanna nunat tamalaat akornanni isumaqatigiissutinut peqataaffigisatsinnut naapertuutinngimmat. Soorunami meeqqat angajoqqaatik peqatigalugit aalisariarsinnaajuartariaqarput, kisianni inuutissarsiutigalugu aalisarnermut akuersissumik tunineqarsinnaanngittut Inuit Ataqatigiinnit isumaqarpugut.

 

Naggataatigut oqaatigerusupparput siunissaq isigalugu piareersarsinnaaneq Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfiup ersarinnerusumik aqqutissiuuttariaqaraa isumaqaratta. Ukiut ingerlaneranni Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisuusarsimasut isumasioqatigiissitsinerpassuarnik, nalunaarusiarpassuarnik kiisalu suleqatigiissitarpassuarnik suliaqartitsisarsimapput, tamakkuli suliniarnermi annikippallaamik tunngaviginiarneqarlutillu atorneqaqqalaarpallaartartut. Taamaammat pingaaruteqarpoq suliaqartitsissagaanni qanoq malitseqarsinnaanerisa aamma Inatsisartunut saqqummiuttarnissaat.

 

Taamatut Aalisakkanik assigiinngitsunik aalisarsinnaanissamut oqallisissiaq oqaaseqarfigaarput neriuutigaarpullu Naalakkersuisunut kaammattuutigut tigulluarneqarumartut, aammalu Inatsisartut Aalisarnermut Piniarnermullu Ataatsimiissitaliaat qanimut suleqatigisarumaaraat.