Samling
13. juni 2006
FM 2006/74
Hvordan kan vi minimere forældres misrøgt af deres børn; samt hvordan kan vi lette børns tilbagevenden til forældrene efter anbringelse uden for hjemmene
(Landstingsmedlem Tommy Marø, Siumut)
Landstingsmedlem Tommy Marø berører et meget vigtigt emne i sin forespørgselsdebat om, hvordan vi kan minimere forældrenes misrøgt af deres børn.
Demokraterne er enige med landstingsmedlemmet i, at der er behov for at få afklaret grundene til det store samfundsmæssige problem. Som en begyndelse vil det være en god ide at få udarbejdet mere og bedre statistik på området, så man kan få et mere fyldestgørende billede af problemets omfang. I forespørgslen efterlyser Landstingsmedlemmet selv problemet, idet man ikke kender det nøjagtige antal børn, der er på venteliste til en institutionsplads. Det er forrykt, at man i 2006 ikke kender det præcise antal børn, der er sat på en venteliste.
Indtil vi får de nøjagtige tal på, hvilke behov der er, så er der kun en ting, der står helt klart; vi mangler mange pladser til de børn og unge, som bliver misrøgtet.
En af løsningerne kunne være, at der etableres både indslusnings og udslusnings afdelinger til samtlige institutioner. Dette kræver både fysiske rammer og opnormeringer.
Det kan ikke passe, at man skal godkendes i socialudvalgene i kommunerne for at kunne komme på den centrale venteliste. Det tager tid - tid som børnene ikke har, og det vil altid skabe et billede, som er urealistisk.
Når et ordentligt statistisk materiale er tilvejebragt, har man et bedre udgangspunkt til at finde ud af, hvorfor misrøgt af børn finder sted. Her vil det være helt relevant - som landstingsmedlemmet også nævner - at inddrage forældrenes sociale vilkår i undersøgelsen.
Derefter har Landstinget et bedre udgangspunkt til at få igangsat de rette initiativer til at afhjælpe og minimere problemet. Kort fortalt: Jo større indsigt i problemet, desto bedre kan man hjælpe den omtalte gruppe.
I forespørgslen blev der nævnt en række muligheder, der kunne være med til at hjælpe de stakkels familier, herunder ikke mindst børnene, på vej. Det er lige fra informationer og vejledning til forældre og til etablering af familiehøjskoler og -centre rundt om i landet.
Demokraterne støtter som udgangspunkt alle forslagene. Det, der har vores interesse er, hvilke forslag der giver den største virkning for børnene. Vi må jo erkende, at området ikke har fået tilført de fornødne midler i forhold til det store behov. Derfor må vi både tilføre området flere midler og få dem prioriteret på en bedre måde, så de bliver anvendt på den mest optimale måde - til glæde for så mange børn som muligt. I den sammenhæng er det værd at nævne, at de ansattes lønforhold på nævnte arbejdsområde er et særskilt problem for at få foretaget de nødvendige forbedringer for de misrøgtede børn. Lønnen er for lav til at tiltrække og fastholde et veluddannet personale. Det medfører hyppige udskiftninger af medarbejderstaben samt en forringelse af fagligheden, idet der ikke altid kan rekrutteres medarbejdere med de ønskede forudsætninger.
Her bliver det spændende, hvordan Landsstyret stiller sig i det spørgsmål, når de faglige organisationer på området skal forhandle overenskomsterne. Hvis Landsstyret har intentioner om at fortsætte den stramme lønpolitik over for denne, vigtige lavtlønsgruppe, vil Demokraterne gerne have at vide, hvordan man stadigvæk skal kunne rekruttere og fastholde socialarbejdere med de rette kompetencer? Allerede på nuværende tidspunkt er der et stort antal stillinger på området, der ikke er besatte.
På længere sigt er forebyggelse et nøgleord. Den onde cirkel og den sociale arv skal brydes. Nogle af metoderne kunne være: forældreskoler, Informations- og forebyggelseskampagner, familievejledere samt personlige rådgivere til de forældre, som ikke kan klare det at være forældre.
Der foregår en masse misbrug i vores samfund. Det værste er, når børn både misbruges seksuelt og på andre måder samtidigt.
Som samfund bør vi sætte ind meget tidligere, end vi gør i dag. Det ville give meget kortere tid på institutionerne.
Der er i dag ikke nogen almindelige børnehjem tilbage - de er alle blevet til en eller anden form for behandlingshjem. For at børnehjemmene kan klare den behandling, der skal til, søger de børnenes hjemkommuner om støttepersoner og opretholder dermed en kunstig høj normering.
Når børnene er blevet anbragt, så skal der tages hånd om resten af familien. Hvis ikke de er indstillede på at arbejde med sig selv, så skal man finde andre muligheder til børnene. Det nytter ikke at sende dem tilbage til misbrug og misrøgt. Helhedsløsninger er nøgleordet.
Demokraterne er villige til at samarbejde om at løse problemerne. Vi er godt klar over, at vi ikke kan løse alle problemerne på en gang, så der skal prioriteres. En prioritering, som Demokraterne gerne bidrager til.
Hvis der skal nedsættes en arbejdsgruppe, er Demokraterne også villige til at deltage i en sådan.
Esmar Bergstrøm ordfører.
Demokraatit/Demokraterne
13. juni 2006
FM 2006/74
Angajoqqaat meeqqaminnik sumiginnaasartut qanoq iliuuseqarnikkut sumiginnaanerup minnerpaaffilernissaa aqqutissiuussinnaavarput, kiisalu angerlarsimaffiup avataanut meeqqat inissinneqarsimasut qanoq iliornitsigut ilaqutariittut inuuleqqinnissaat piaartumik isumannaatsumilli aqqutissiuussinnaavarput.
(Inatsisartunut ilaasortaq Tommy Marø, Siumut)
Angajoqqaat meeqqaminnik sumiginnaasarnerat qanoq iliuuseqarnikkut minnerpaaffilernissaa pillugu Inatsisartunut ilaasortap Tommy Marø¿p apeqquteqarnermini sammisaq pingaartorujussuaq pulaffigaa.
Inuiaqatigiinni ajornartorsiutip annertuup peqqutai paasineqartariaqarneranik inatsisartunut ilaasortap oqarnera Demokraatit isumaqatigaat. Aallarniutigalugu sammisami kisitsisinik amerlanernik pitsaanerusunillu suliarinnittoqarnissaa pitsaassaaq, taamaalilluni ajornartorsiutip annertussusia tamakkiinerusumik paasineqassammat. Inatsisartunut ilaasortap apeqquteqarnermini ajornartorsiut nammineq ujartorpaa, meeqqammi paaqqinnittarfinnut inissinneqarniarlutik utaqqisut qanoq amerlatiginersut ilisimaneqanngimmat. Meeqqat qasserpiaat utaqqisuniinnersut 2006-imi ilisimaneqannginneri ingasappallaaqaaq.
Pisariaqartitsinermi kisitsisit eqqortut pissarsiarinissaat tikillugu ataasiinnaq erseqqilluarpoq; meeqqanut inuusuttuaqqanullu sumiginnagaasunut inissarpassuit amigaatigaagut.
Aaqqiissutit ilagisinnaavaat paaqqinnittarfinnut tamanut isernissamut qimagunnissamullu immikkoortortanik pilersitsineq. Tamanna illutigut periarfissanik sulisullu amerlinissaannik pisariaqartitsivoq.
Ilumoorsinnaanngilaq qitiusumik utaqqisut allattorsimaffianut ilanngunneqarnissaq kommunit isumaginninnermut ataatsimiititaliaanni akuerineqartarneq. Piffissamik atuiffiiuvoq - meeqqat utaqqinissaminnut piffissaqanngilaq, taamaammallu eqqunngitsunik kisitsiseqartuassalluni.
Kisitsisitigut najoqqutassat torernerusut pissarsiarigaanni sooq meeqqat sumiginnagaasarnerat pillugu paasinninnissamut pitsaanerusumik aallaaveqalissaagut. Tassanilu tulluartussaavoq - soorlu inatsisartunut ilaasortap eqqaagaa - angajoqqaat inooqatigiinnermi atugaat pillugit misissuinermut ilanngukkaanni.
Tamatuma kingorna ajornartorsiutip iluarsiartornissaanut minnerpaaffilernissaanullu suliniutinik aallartitsinissamut Inatsisartut pitsaanerusumik aallaaveqalissapput. Naatsumik oqaatigalugu: Ajornartorsiut paasinerugaanni pineqartut pitsaanerusumik ikiorneqarsinnaassapput.
Ilaqutariinnguit, minnerunngitsumillu meeqqat, ilorraap tungaanut saannissamut ikiuutaasinnaasutut apeqquteqarnermi periarfissat arlallit taaneqarput. Soorlu paasissutissiinerit ilaqutariinnillu ilitsersuineq kiisalu nunatsinni sumi tamani ilaqutariinnut højskolit inuunerissaaviillu.
Siunnersuutit tamaasa Demokraatit tunngaviusumik taperserpaat. Soqutigisarput tassaavoq siunnersuutit arlaat meeqqanut sunniuteqarnerpaassanersut. Nassuerutigisariaqarparput pisariaqartitsinerujussuarmut naleqqiullugu aningaasat tamatumunnga pisariaqartitat naammattut aningaasaliissutaasanngimmata. Taamaammat amerlanerusunik aningaasaliisariaqarpugut pitsaanerusumillu tulleriiaarlugit iluaqutaanerusumik atorneqarniassammata - meeqqanut sapinngisamik amerlasuunut iluaqutissanngorlugit. Tassunga atatillugu taasariaqarpoq, suliaqarfinni taaneqartuni sulisut akissarsiatigut atugarisaat meeqqat sumiginnagaasut atugaannut pitsanngorsaanissamut immikkorluinnaq ajornartorsiutaammata. Sulisut ilinniarluarsimasut kajungertinnissaannut sulisoriinnarnissaannullu akissarsiat ikippallaaqaat. Sulisut taarseraappallaarnerannik kinguneqarput kiisalu suliaqarfitsigut ajornerulersitsillutik, sulisummi kissaatigisatut piginnaasaqartut tamatigut atorfinitsinneqarneq ajormata.
Suliaqarfitsigut kattuffiit akissarsiaat isumaqatigiinniutigineqalerpata Naalakkersuisut apeqqummut qanoq isummernissaat pissanganassaaq. Sulisunut taakkununnga pingaarutilinnut Naalakkersuisut akissarsiatigut sakkortuumik politikkeqarnertik nangissallugu siunertaqartuarpata, Demokraatit paaserusuppaat inulerisut tulluartunik piginnaasallit sulisorilernissaat sulisoriinnarnissaallu qanoq ingerlanniarneqarnersoq? Maannangaaq sammisami atorfiit amerlaqisut inuttaqartinneqanngillat.
Siunissaq eqqarsaatigalugu pitsaaliuineq pingaaruteqarpoq. Ajornartorsiutit qaangeruminaatsut inooqatigiinnikkullu kingornuttakkat kipisariaqarput. Periutsit ilaat tassaasinnaapput: Angajoqqaanut ilinniarfiit, paasissutissiinikkut pitsaaliuinikkullu sunniiniarnerit, ilaqutariinnik siunnersuisartut kiisalu angajoqqaajunissaminnik sapersartunut angajoqqaanik siunnersortit.
Nunatsinni sorpassuarnik atornerluisoqarpoq. Ajornerpaavoq meeqqat kinguaassiutimikkut allatigullu ataatsikkut atornerlunneqartarnerat.
Inuiaqatigiittut ullumikkornit siusinnerusukkut iliuuseqartariaqarpugut. Paaqqinniittarfinniittarnerit sivikinnerujussuulissapput.
Ullumikkut børnehjemmit nalinginnaasut pigineerupput - arlaatigut katsorsaasarfittut angerlarsimaffinngorsimapput. Børnehjemmit pisariaqartitanik inuunerissaaniarlutik meeqqat kommunerisaat inunnik ikorfartuisunik qinnuteqarfigisarpaat, taamaalilluni sulisorisinnaasat eqqunngitsumik amerlassuseqartinneqarlutik.
Meeqqat inissinneqareeraangata ilaqutaasut sinneri isumagineqartariaqarput. Imminnut sulissunnissartik piareersimaffiginngippassut meeqat allanik periarfissiuunneqassapput. Iluaqutaanngilaq atornerluinernut sumiginnagaanernullu utertissallugit. Ataatsimoortunik aaqqiisarnissat pingaaruteqarput.
Ajornartorsiutit iluarsinissaat pillugit Demokraatit suleqataarusupput. Ilisimalluarparput ajornartorsiutit ataatsikkut iluarsisinnaanatigit, taamaattumillu pingaarnersiuisoqartariaqarluni. Pingaarnersiuineq Demokraatit peqataaffigerusutaat.
Suleqatigiissitanik pilersitsisoqassappat Demokraatit taamaattumut peqataanissaminnut kajumissuseqarput.
Esmar Bergstrøm ordfører.
Demokraatit/Demokraterne