Samling

Tlf.  299 34 61 11 / 34 62 52 -  fax   299 32 62 35             Postboks  74,  3952   Ilulissat -  tlf./ fax  299 94 47 53

 

Anthon Frederiksen   FM 2006-71-01

Den  11. Maj 2006

 

Forslag til forespørgselsdebat om fornyelse af regelsætningen vedrørende betingelserne for erhvervsfangeres samt fritidsfangers jagtbeviser.

(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

 

Til forslag fra landstingsmedlem Ane Hansen og Landsstyrets svar har jeg på vegne af Kattusseqatigiit partiat følgende bemærkninger.

 

Nærværende forslag til forespørgselsdebat ligner til forveksling mit spørgsmål til landsstyret ved sidste efterårssamling. Jeg er derfor tilfreds med, at forslagsstilleren også fremkommer med forslag til forespørgsselsdebat om netop de samme emner.

 

Jeg er derfor også glad for; at forslagsstilleren fremkommer med følgende vedrørende erhvervsfangere som aktuelt er udsat for overdreven retriktionsbestemmelser på deres fangsdyr:

 

"I bæredygtighedens navn er restriktioner på fangstdyr efterhånden blevet strengere, restriktioner på fangsdyr som før i tiden har afstedkommer gode indtægter for erhvervsfangerne, såsom hvid- og narhvaler, isbjørne, fugle og store hvaler, er aktuelt også strengere"

 

Jeg er af den opfattelse, at man i forbindelse med udlevering af jagtbeviser bør være fuldstændig klar over vores herkomst, ikke mindst når det drejer sig om erhvervsfangere. Det er nemlig overordentlig trøstesløst, at man som grønlænder, der gerne vil som grønlænder og gerne vil spise grønlansk med baggrund i den grønlanske kultur - oplever, at man begynder at løbe tør for ægte grønlandsk mad, til trods for at fangsdyrene, fuglene m.v. altid er at skimme i ens horison, som om de fortæller, at mig skal man i hvert fald ikke røre.

 

At vi er nået dertil er ganske enkelt slet som grønlænder, og det bør rettet op. Jeg har tidligere mere end en gang fra nærværende talerstol ytret, ligesom flere andre medlemmer;  at tiden er inde til, at vi med alle midler overfor omverdenens millioner af indbyggere, at vores nære forhold til til vores natur som grønlændere med baggrund i vores kulturelle arv, og at human og bæredygtig fangst fra tidernes morgen har haft en fundamental betydning for Grønlænderen.

 

På denne måde vil vi imødegå de overdrevne restriktioner som i øvrigt ikke harmonerer med de faktiske forhold. Det er beskæmmende, at storfangere i dag kun kan være tilskuer til fangstdyrene, dette er aldeles uacceptabelt som grønlænder.

 

Med hensyn til tildeling af jagt- og eller fangstbeviser, vil jeg kun gentage mit spørgsmål fra efterårssamlingen på nærværende måde; Fangerne og fiskerne afventer som regel på svar i lang tid,  i forbindelse med ansøgning om fangsbevis, jeg vil derfor forespørge om det kan undersøges, at nævnte får tildelt en foreløbig fangsbevis samtidig med, at ansøgningen bliver indgivet.

 

Enhver fanger er også fuldt ud klar over, at den igangværende klimaændring også har stor indflydelse på fangstdyrenes adfærd, det må man have i baghovedet før man konkluderer at fangstdyr reduceres i antal på grund af fangst alene.

 

At man ved nærværende samtidig har forenkling af administrationen i tankerne er kun naturligt.

 

Med disse korte bemærknigner bemærker jeg forslaget.

Tlf.  299 34 61 11 / 34 62 52 -  fax   299 32 62 35             Postboks  74,  3952   Ilulissat -  tlf./ fax  299 94 47 53

 

Anthon Frederiksen   UPA 2006-71-01

Ulloq 11. maj 2006

 

Inuutissarsiutigalugu piniarnermik allagartallit kiisalu sunngiffimmi piniarnermut allagartalllit allagartaqarnerisa maleruagassatigut nutartertariaqarnera pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

 

Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansen-ip aamma Naalakkersuisut akissutaat Kattusseqatigiit partiiat sinnerlugu imaattumik oqaaseqarfingissuakka:

 

Oqallinniassamut siunnersuut ukioq ataatsimiinnermi naalakkersuisunut apeqqutingisimasannut assinguvoq. Taamaattumik iluarisimaarpara siunnersuuteqartup  apeqqutit aamma taakkununnga tunngasut maanna oqallisissiarimmangit.

 

Taamaammat aamma nuannaarutingaara; siunnersuuteqartup piniarnermik inuutissarsiuteqartut, maannakkut ingasattajaarussamik piniagassaminnik killilersuiffigineqalersut imannak saqqummiussamini oqaaseqarfigimmagit:

 

"Piujuaannartitsinissaq siunertaralugu piniarkkanik killilersuinerit sakkortusiartorput, qanga piniarnermik inuutissarsiuteqartunik aningaasarsiutigineqarluartartut qilalukkat, nannut, timmissat, arferillu angisuut ukiuni kingullerni killilersuiffigineqarneri ilanngullutik sakkortusiartorput"

 

Isumaqarpunga piniarnermut allagartaliisarnermut atatillugu kalaallit kinassuserput eqqaamalluinnarneqartariaqartoq, minnerunngitsumik piniarnerinnarmik inuutissarsiuteqartortavut eqqarsaatigalugit. Tassami kalaaliulluni, kalaallisut inuusaaseqarluni, kalaallisut nerisaqarniaraluarluni, kalaallisut kultur-eqarniaraluarluni - piffissap ilaani kalaaliminernik pissaarutalerluni assorujussuaq tujorminarpoq, naak piniagassat, timmissat il.il. avatinnguatsinni peqqunngitsutullusooq illutik isiginnaangassianngorsimasut.

 

Taamatut kalaallit inissinnerput ajorluinnarpoq, iluarsisariaqarporlu. Soorlu siusinnerusukkut aamma ataasiarnanga oqaluttarfik manna atorlugu oqaatigisareeringa, aammami ilaasortat allat oqaatigisareerpaat; inuiassuit million-ilikkaat nunarsuarmioqativut - paasitinniarniartigit periarfissat suungaluartulluunniit atorlugit; uangut kalaaliunitsinnik, aammalu kalaallip pinngortitami inuuniuteqarnerata kultur-itsinnut qanoq annertutigisumik attuumassuteqarneranik, minnerunngitsumillu piniagassanik naalliutitsinissaq aammalu nungutsiniaannarneq siunertarinagu  pinngortitap tunniussinnaasaanik qangarsuaaniilli inuuniuteqarnitta Kalaallinut pingaaruteqassusianik !

 

Taamaaliornikkut aamma ingasattajaartumik pissutsinullu piviusumik naapertuutinngitsumik killilersuineq pinaveersimatinneqassammat. Ilami kanngunaannarpoq; piniartorsuup piniagassat susinnaanagit isiginnaanginnalertarmangit, tamanna kalaaliulluni naammanginanngilluinnarpoq.

 

Allagartaliisarnermut tunngatillugu ukioq apeqquteqaatinga imaalillugu uteqqiinnassuara;  aalisartut piniartullu allagartamik qinnuteqarsimanerminnut atatillugu - utaqqisarnermik nalaani inuutissarsiutimik ingerlatiinnarnissaa qulakkeerniarlugu - allagartassamik qinnuteqaatip tunniunneranut atatillugu - utaqqiisaasumik allagartamik tunineqartalersinnaanerat periarfissarsiuuteqqullugu.

 

Aamma kialluunniit piniartup nalunngila silaannaap allanngoriartornera aamma piniagassanut assut siunniuteqaqataasarmat, tamannalu eqqaamaqqunarpoq pinigassat piniarneqarnerinnarmikkut tammakarneq ajormata.

 

Soorunami allaffissornikkut pisariillisaaneq aamma eqqarsaatingineqarmat, tamanna pissusissamisoorpoq.

 

Taamatut naatsumik oqaaseqarlunga siunnersuut oqaaseqarfingaara.