Samling

  

 

FM 2006, 71

11. maj 2006

Aqqaluaq Egede

 

Forslag til forespørgselsdebat om fornyelse af regelsætningen vedrørende betingelserne for erhvervsfangeres samt fritidsfangeres jagtbeviser.

(Landstingsmedlem Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit)

   

Hvad angår folk der har jagtbeviser som fuldtidsfangere og for folk, der har fritidsjagtbeviser, skal vi fra Inuit Ataqatigiit¿s side komme med følgende bemærkninger til Landstingsmedlem Ane Hansens forslag:

 

Et fangstbevis der er digitalt fremstillet og som kan benyttes alle steder i Grønland, er et bevis som Inuit Ataqatigiit ønsker at få realiseret.

 

Hidtil har man ikke gjort brug af et sådant bevis, der kan indholde mange oplysninger. Et bevis som vi kan få meget gavn af, også økonomisk set, samt ift. statistik indsamling mv. Et sådant behov er sidst nævnt i forbindelse med Rasmus Ole Rasmussen¿s rapport vedr. fangererhvervet.

 

Således mener vi fra Inuit Ataqatigiit, at et sådan bevis, der er digitalt fremstillet vl være et stort skridt på vejen i bestræbelserne for at optimere erhvervet og få mest økonomisk gavn af det. Man vil hurtigt kunne se, hvor mange af de forskellige fangstdyr, der er blevet nedlagt - hvilket også vil lette det administrative arbejde ifm. dataindsamling.

 

Omkring de problemer, der plejer at opstå ved udstedelse af licenser, er efterhånden en kendt problemstilling der vender tilbage hvert år. Dette forhold skyldes også det øgede pres, som vi bliver konfronteret fra befolkninger i andre lande. Derfor mener vi også i Inuit Ataqatigiit, at vi bør opbygge vore fangsttællinger i samarbejde med vore Vestnordiske naboer.

 

I forlængelse af, at flere og flere af vore fangstdyr bliver reguleret med begrænsninger, vil det være på sin plads, at det primært kun er fuldtidsfangere, der i fremtiden bliver tildelt kvoter.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side er vi af den grundlæggende holdning, at fangere er folk, der vil bestå mange år frem endnu. Vi skal derfor løbende arbejde for at forbedre fiskeres og fangeres vilkår og tilpasse reguleringerne hensigtsmæssigt. På denne måde kan vi arbejde for at opnå bedst mulige vilkår for fangererhvervet.

 

Uanset om man er fisker eller fanger, er man afhængig af den fangst man kan hente ude til havs. Dette kan reguleres på en nemmere måde gennem udstedelse af mere tidssvarende beviser. At fangere f.eks. kan få frataget deres licens, fordi de i dårligere tider tager hyre på en trawler, er uacceptabelt.

 

Fra Inuit Ataqatigiits side er vi også af den mening, at der bør kunne udstedes 3 gradueringer ift. jagtbeviser. For det første et bevis til fuldtidsfangere og fiskere, dernæst til deltidsfangere og fiskere der ellers er lønmodtagere i det daglige, samt til fritidsjægere og fiskere der mod  betaling får tilladelse dertil.

 

Med disse ord skal vi fra Inuit Ataqatigiits side konkludere, at vi ønsker at fangererhvervet, der er vores kulturelle arv, heletiden skal fornyes, hvorfor det også er nødvendigt løbende at forny regelgrundlaget omkring udøvelse af jagt og fangst. Dette primært også for at gøre erhvervsgrundlaget mere tidssvarende og rentabelt.

UPA 2006, 71

11. maj 2006

Aqqaluaq Egede

  

Inuussutissarsitigalugu piniarnermik allagartallit kiisalu sunngiffimmi piniarnermut allagartallit allagartaqarnerisa maleruagassatigut nutarteriffigineqarnissaat pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ane Hansen, Inuit Ataqatigiit).

 

Inuussutissarsiutigalugu piniarnermut allagartallit, aammalu sunngiffimmi piniarnermut allagartallit maleruagassatigut nutarteriffigineqarnissaat pillugu, Inatsisartunut ilaasortap Ane Hansen-ip siunnersuutaannut,  Inuit Ataqatigiit-nit imatut oqaaseqassaagut.

 

Pinernermut allagartaq digitaliusoq, nunatsinni piffinni tamani atorsinnaasoq,  tassaavoq  Inuit Ataqatigiit pinernermut allagartaalerumartussatut takorluugaat.

 

Maannamut piniarnermik inuutissarsiuteqarneq eqqarsaatigalu sukumiisumik takussutissaqangisaannarsimavoq  nunatta aningaasaqarneranut inuutissarsiut taanna qanoq iluaqutaatiginersoq,  nalunaarsuisarnermik periaatsit amigaateqartuarsimammata. Soorlu  aamma tamanna  piniarnermik inuutissarsiuteqarneq pillugu Rasmus Ole Rasmussen-p misissuinerata takutikkaa.

 

Inuit Ataqatigiit isumaqarput piniarnermik allagartaq digitaliusoq atorlugu pisariinnerusumik piniarnermik inuutissarsiuteqartut aningaasarsiornikkut qanoq iluaqutaatiginerat takuneqarsinnaasoq, aammalu piniakkat pisarineqartartut assigiinngitsut qanoq amerlatiginerinik nalunaarsuisarneq pisariinninngortinneqassalluni, tamannalu aamma allaffissornikkut nalunaarusiortarnerni oqilisaasisussaavoq.

 

Pisassiissutinik agguaasisarneq aaqqiiagiinnginnermik pilersitsisartoq, ukiuni kingullerni killilersuinerup takutereepaa, tamannalu aamma nunatta avataanit tatisimaneqarnerup annertusiartorneranik pissuteqarpoq. Taamaammat Inuit Ataqatigiit pingaartippaat Nunat avannarliit killiit uumasunik misissuisarnerat suleqataaffigalugu ineriartortitseqataaffigisariaqaripput.

 

Piniagassat amerlassutsimikkut sukannernerusumik  killilersugaasut eqqarsaatigalugit pisariaqarsinnaavoq piniarnermik inuussutissarsiuteqavittunut taamaallaat pisassinneqarsinnaanissaat.

 

Inuit Ataqatigiit piniarnermi inuussutissarsiuteqarneq qaqugorsuarmut atajuartussatut isigaat. Piniarnikkut aalisarnikkullu nunatta pitsanngorsaanera nukittorsaanerillu ingerlatillugit, maleruagassatigut pissutsinut naleqqussartuarnissaq pisariaqarpoq, piniartuunikkut atukkat pitsaanerpaaffimminniittuarnissaat qulakkeerniarlugu.

 

Piniartuugaanni aalisartuugaanniluunniit inuutissarsiorneq imaani ingerlanneqartarmat eqqaannerusumik allagartarlersuinikkut tamanna aamma ingerlanneqartariaqarpoq, piniarnermik inuutissarsiutilittut allagartallit akunnattoorfimminni kilisaatinut inuttaasariaqaleraanngamik allagartaminnik piaaffigineqartarnerat pissusissamisuunngilaq aaqqinneqartariaqarlunilu.

 

Inuit Ataqatigiinni aamma isumaqarpugut piniarnermik allagartaq pingasunut immikkortinneqarsinnasoq, tassa piniarnermik aalisarnermillu inuutisarsiuteqartunut immikkut, taavalu saniatigooralugu allagartaq sulinermik inuutissarsiutilinnut, taavalu sunngiffimmi pinialuttarnermut pisassiissutit akiliuteqarnikkut pineqarsinnaasut.

 

Inuit Ataqatigiit-nit taamatut oqaaseqarluta piniartuunerup piorsarsimassutsikkut naleqqussarneqarnissaa pingaartikkatsigu erseqqissassavarput, taamatullu piniartuunerup naleqquttumik maleruagassiornikkut  inuussutissarsiutitut oqilisaavigineqarnissaa Inuit Ataqatigiinnit pingaartitaraarput.