Samling
Hvordan skaber vi et bæredygtigt samfund?
(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
Forslagsstilleren tager et meget væsentligt emne op til debat her i salen, bl. a. fordi det handler om forudsætningerne for vores lands udvikling og fremtid.
Bæredygtighed dækker jo ikke kun, at vores udnyttelse af havets og jordens resurser skal være bæredygtig, eller at den økonomiske udvikling sker på et bæredygtigt grundlag. I Atuarfisialak tales om bæredygtig undervisning. Når Landstingsmedlem Agathe Fontain bruger udtrykket "bæredygtig" om hele samfundet, opfatter Landsstyret det som et udtryk for et samfund, der tror på sig selv, et samfund, hvis medlemmer har den indre, åndelige styrke og vilje til selv at forme sin udvikling.
Landstingsmedlem Agathe Fontain nævner blandt andet familien, skolen, idrætsforeningerne, kvindeforeningerne og kirken som aktører, der gennem deres virke kan bidrage til at give børn, unge - og for så vidt også de voksne - det, der skal til for at få den indre styrke, der giver et samfund sammenhængskraft og tro på sig selv.
Der er ingen tvivl om, at det er en vigtig opgave for os som politikere at skabe rammebetingelserne for et stærkt samfund, der tror på sig selv.
Sammenhængskraft og indre, åndelig styrke er ikke noget, man kan lovgive om, uanset hvor vigtigt det er. Det handler nemlig om de såkaldte bløde værdier, og de skabes ikke nødvendigvis gennem materiel velstand. At vore forfædre har kunnet overleve her i arktis skyldes ikke mindst, at de havde den åndelige kraft til at kunne klare livsvilkårene.
Det er først og fremmest i familierne, grundlaget for den åndelige styrke lægges. Men også daginstitutionerne, skolen, foreningslivet og kirken har deres vigtige opgave gennem formidling af holdninger og værdier. Landsstyret har allerede gennem vores prioritering af uddannelsessystemet, og især Atuarfitsialak skabt rammerne for det.
Landsstyret er enig i, at der er en sammenhæng mellem fysisk og åndelig styrke. Derfor kan idrætsforeningernes opgave ikke overvurderes, men det er også vigtigt, at de, der ikke er medlem af en idrætsforening, lever sundt og dyrker motion.
Det brede fokus er tillige sikret ved Folkesundhedsprogrammet, Inuuneritta. Programmet bliver fremlagt som forslag ved efterårssamlingen. Målet for Inuuneritta er at værne om hvert enkelt menneskes liv og sundhed. Inuuneritta er derfor også med til at højne indre, åndelig styrke.
Landsstyret håber som landstingsmedlem Agathe Fontain, at hendes initiativ vil brede sig som ringe i vandet og ikke kun blive en dråbe i havet og på Landsstyrets vegne håber jeg, at vi får en god debat her i salen.
Inuiaqatigiit sanngisuut qanoq ililluta pilersissinnaavagut?
(Inatsisartunut ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)
Akissuteqaat
(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)
Siunnersuuteqartup sammisaq pingaaruteqartorujussuaq inimi maani oqallinnissamut saqqummiuppaa, pingaaruteqarpoq ilaatigut pissutigalugu nunatta ineriartorneranut siunissaanullu tunngaviusut pineqarmata.
Imaani nunamilu isumalluutit kingunissaqarluartumik atorneqarnissaat imaluunniit aningaasaqarnikkut ineriartornerup kingunissaqarluartumik tunngaveqarluni pinissaa, kingunissaqarluarsinnaassuseq kisiat pinngilaa. Atuarfitsialammi atuartitsinerup kingunissaqarluarnissaa pillugu taakkartorneqarpoq. Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontainip inuiaqatigiinnut tamanut oqaaseq "kingunissaqarluartumik" atormagu, oqaaseq atorneqartoq inuiaqatigiinnut ersiutaasutut Naalakkersuisut paasivaat, inuiaqatigiit imminnut upperisut, innuttaasut qamuuna anersaakkut nukittussusillit ineriartornerminnullu nammineerlutik ilusilersuinissamut piumassuseqartut.
Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontainip ilaqutariit, atuarfik, timersortartut peqatigiiffii, arnat peqatigiiffii ilagiillu ilaatigut ingerlatsisutut taavai, ingerlatsinermikkut meeqqanut, inuusuttunut - inersimasullu ilanngullugit - inuiaqatigiit ataqatigiinnerannut nukissaqalersitsisumik imminnullu upperinermik qamuuna nukissaqalersitsinissamik tunniusseqataasinnaapput.
Qularutissaanngilaq, inuiaqatigiit nukittuut imminnut upperisut piumasaqaataasunut sinaakkutissaannik pilersitsineq uagutsinnut politikkerinut suliassaasoq pingaarutilik.
Ataqatigiinnikkut nukittussuseq qamuunalu anersaakkut nukittussuseq qanorluunniit pingaaruteqartigigaluarpata inatsisiliuunneqarsinnaanngillat. Uanimi pineqarmata qamuuna naleqartitat atortutigut atugarissaarnikkut pilersinneqarsinnaanngitsut. Siulitta issittumi inuunermi atugassarititaasut anigorsinnaajumallugit uumaannarsinnaasimanerannut minnerunngitsumik anersaakkut nukittussusiat pissutaavoq.
Siullertut pingaarnerpaatullu anersaakkut nukittussutsimut tunngaviusoq ilaqutariinniippoq. Kisiannili aamma meeqqeriviit, atuarfik, peqatigiiffeqarneq ilageeqarnerlu isummanik naleqartitanillu akunnermiliulluni sullissinikkut pingaarutilinnik suliassaqarput. Atuartitaanerup aaqqissuussaanerani tulleriiaarineq, ingammillu Atuarfitsialak aqqutigalugu tamatumunnga sinaakkusiussassat Naalakkersuisut pilersereerpagut.
Timikkut anersaakkullu nukittussutit imminut ataqatigiinnerannut Naalakkersuisut isumaqatigaat. Taamaattumik timersortartut peqatigiiffiisa suliassaat ingasaallugit nalilerneqarsinnaanngillat, kisiannili aamma inuit timersortartut peqatigiiffiinut ilaasortaanngitsut peqqinnartumik timigissarnermillu ingerlataqarnissaat pingaaruteqarpoq.
Innuttaasut Peqqissuunissaannut Pilersaarusiaq, Inuuneritta, annertuumik sammineqarnermigut qulakkeerneqarpoq. Pilersaarusiaq ukiaru ataatsimiinnissami siunnersuutitut saqqummiunneqassaaq. Inuunerittap siunertaraa inuit ataasiakkaat inuunerisa peqqissusiisalu illersorneqanissaat. Taamaammat Inuuneritta qamuuna anersaakkullu nukittussutsimut aamma qaffassaaqataavoq.
Naalakkersuisut neriuutigaat Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontainip suliuniuteqarnera immami kuseriarnerinnartut innani imaani nigalittut siammaakkumaartoq, Naalakkersuisullu sinnerlugit inimi maani uummaarissumik oqallittoqarnissaa neriuutigaara.