Samling
SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN
17. maj 2006 FM 2006/67
Forslag til forespørgselsdebat om: Hvordan skaber vi et bæredygtigt samfund?
(Landstingsmedlem, Agathe Fontain; Inuit Ataqatigiit)
Fra Siumut skal vi til forslaget til forespørgselsdebat komme med følgende bemærkninger. Vi er interesseret i at et stærkt samfundet bevares, vi finder det vigtigt at samfundet bliver udviklet og tilpasset til globaliseringen. Hvis vi til stadighed skal have et bæredygtigt samfund, er det vigtigt at vi giver befolkningen ansvar, årvågenhed og lysten til at have et sundt liv og friheden til at udøve disse.
Siumut finder det vigtigt at miljøet beskyttes i samarbejde med de enkelte i befolkningen og ud fra de værdier og kultur der værnes om i befolkningen. Det skal sikres at familien sættes i centrum og det sikres at disse har en tryg tilværelse på baggrund af vor særpræg som et grønlandsk folk.
Siumut bestræber sig på at det grønlandske sprog, som er vor styrke i samfundet, styrkes yderligere. Vor sprog fremhæver for særpræg i vor tankegang, som også fremhæver vor tilknytning til et samfund. En styrkelse af vor sprog vil betyde en styrkelse af vor identitet og ikke mindst vor grønlandske identitet. Siumut mener udover at styrke vor sprog er det også nødvendigt en større åbning til verdenssamfundet, derfor mener vi at det også er vigtigt at styrke vor kunnen for andre sprog, såsom dansk, engelsk eller andre verdenssprog. Vi kan sige at brugen af det danske sprog har en stor styrke her i landet. Derfor er det ikke underligt at dobbelt sprogede ofte forsvarer det danske sprog. Det er nødvendigt at overfor for vor borgere, der udelukkende behersker det grønlandske sprog, også som det første og vigtigste sprog anvender det grønlandske sprog. Derfor er det en selvfølge at det kræves at det grønlandske sprog bruges i større omfang her i Grønland. Dette vil betyde en åndelig styrkelse af samfundet.
Ydermere er det vigtigt at landets samlede ressourcer på hvert enkelt sted udnyttes til, at etablere og udvikle erhvervene med lokalbefolkningen som frie og frivillige aktører.
Og lige så vigtigt er det at lokal befolkningen gives mulighed for uddannelse og videreuddannelser samt kurser uden skelen til alder, da det altid vil være nødvendigt at tilpasse sig tidens foranderlighed.
Siumut finder det vigtigt at børn og unge har en tryg opvækst, har valgmuligheder med hensyn til uddannelse og fritidsinteresser. Følgende bør i samarbejde med kommunerne styrkes med hensyn til oplysning overfor børn og unge. Kultur og uddannelses institutioner, ¿piareersarfiit¿ bør organiseres målrettet og udvikles. Unges muligheder efter grundskolen bør kendes, ligeledes bør vi stræbe for at flest muligt gennemføre en uddannelse. Siumut vil arbejde for at flest muligt i samfundet har gennemført en uddannelse.
For at højne trygheden for børn og unge, skal forældrene have mulighed for at forbedre deres uddannelsesforhold, gennem forøgelse af mulighederne for videre- og efteruddannelser. I vort arbejdet med barnet i centrum er det vigtigt at forældre, der har det svært med tilværelsen, får mulighed for en mere fleksibel støttemulighed fra kommunerne. Siumut er parat til at gøre forældreansvaret klart overfor forældre der omsorgssvigter deres børn, og hvis de er misbrugere og har behov for behandling, skal det klart meldes hvis de i fremtiden skal kunne løfte deres forældreansvar er det nødvendigt med en afvænning. Hvilke også anvendes som politisk målsætning i Sverige. Endvidere skal vi opfordre landsstyret om, at undersøge en evt. overdragelse af PARISA´s opgaver uddelegeret til kommunerne, eftersom, at PARISA har tæt samarbejde med kommunerne, som i forvejen har forebyggelse og folkoplysning som opgaver.
Det politiske niveau bør støtte større op omkring den åndelige oplysning i samfundet. Foreningslivet bør styrkes i samfundet, da det er de organer hvorigennem folk samlet i samfundet arbejder for deres særinteresser.
Siumut mener at foreningerne er organer hvorigennem befolkninger styrker og oplyser hinanden, derfor bør der arbejdes for at flest muligt af foreningerne får samme eksistensmuligheder.
Vi er alle bekendt med hvor centralt vores tro er i samfundet. Derfor skal der sammen med menigheden, menighedsrepræsentanterne arbejdes for at styrke vores kristne levevis.
En stabil erhvervsstruktur giver tryghed, mens religion kan give åndelig stabilitet, men vi skal også være bekendt med at udover det vor erhvervsliv og vor åndelige liv giver os, er det nødvendigt at sanse de områder der giver os åndelig styrke, som kan være kunstværker og teater oplevelser. Siumut vil derfor støtte op omkring arbejdet for at styrke kunstnerne og deres områder.
I Siumut mener vi at gennem en tæt folkeoplysning i samarbejde med befolkningen kan vi i mange tilfælde undgå problemdannelser før de opstår. Derfor skal vi opfordre til at der arbejdes for løbende at gennemføre oplysende folkemøder arrangeret af foreningerne. Derigennem kan vi også arbejde med oplysning omkring farerne af de nye værktøjer og kommunikationsmedier.
Oplysningsarbejdet omkring børns brug af internetkommunikationen, brugen af computere som spillemaskiner, bør skolerne deltage i. I forbindelse med Atuarfitsialak er det sådan i dag at eleverne gennem vejledning selv er med til at planlægge deres daglige undervisning. Derfor er det nødvendigt at børn sammen med forældrene er årvågne over for de problemer der kan dannes i brugen af disse medier, og på denne måde planlægge barnets fritid sammen.
I Siumut mener vi at det er vigtigt, at styrkelse af vor åndelige liv, har sammenhæng med at mange ting hænger sammen, vi er derfor ligeledes glade for at Landsstyret til efteråret fremlægger deres arbejde for at fremme folkesundheden.
Ole Thorleifsen
Siumut
SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN
17. maj 2006 UPA 2006/67
Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut: Inuiaqatigiit sanngisuut qanoq ililluta pilersissinnaavagut?
(Inatsisartunut ilaasortaq, Agathe Fontain; Inuit Ataqatigiit)
Siumumiit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imatut oqaaseqarfigissavarput. Inuiaqatigiit nukittuut attatiinnnarnissaat soqutigisaralugu, ineriartortuarnissaat silarsuarmioqatigiinnullu naleq-qussartuarnissaat pingaartipparput. Inuiaqatigiit sanngissujujuassappata pisariaqarpoq nunatsinni inuiaqatigiit akisussaassusermik, eqqeersimaarnermik peqqikkusussutimillu pingaartitsillutik kiffanngissuseqarlutillu ineriartornissaminnut pitsaasumik periarfissaqarnissaat.
Inuttut inooqatigut peqatigalugit pingaartitagut naleqartitagullu tunngavigalugit avatangiisit ilusi-lersorsinnaanerisa eqqumaviginissaat Siumumiit pingaartipparput. Ilaqutariit qitiusutut inissisi-manerat toqqissisimanissaallu isumannaarniartariaqarpoq, inuiaqatigiittut kalaaliunerput immik-kuullarissuserpullu pingaartillugit.
Siumup anguniartuarpaa kalaallisut oqaatsitta, nukittoqutitta inuiaqatigiinni inissisimanerata suli annertusarnissaa. Oqaatsitta naleqartitagut immikkuullarissumillu eqqarsariartaaseqarnerput nalu-naarsortarpaat, taamaalilluni kinaassutsitsinnik ersersitsisarluni. Oqaatsitta inuiaqatigiinni suli pingaarnerulernerisa kingunerissavaat imminut tatiginerulerneq, minnerunngitsumillu kalaalius-sutsimik kinaassutsimillu pingaartitsinerulerneq. Siumumiit isumaqarpugut oqaatsitta inissisima-nerata annertusarnerani aamma pisariaqartoq silarsuarmioqatigiinnut ammaannerunissaq, taamat-tumillu qallunaatut, tuluttut, oqaatsinillu allanik ilinniarnerup pingaartittuarnissaa pisariaqartoq erseqqissassavarput. Danskisut oqaatsit nunatsinni inissisimanerat nukittoorujussuartut oqaatigi-neqarsinnaavoq. Taamaattumik tupinnanngilaq danskit oqaasiinik atuisut oqaatsimik inissisima-nerannik illersuigaluarpata. Kalaallit oqaasiinik pisortaqarfinni atuinerup innuttaaqatigut kalaallisuinnaq oqaasillit pingaarnerutillugit sullissinermik ingerlatsisoqassaaq. Taamaattumik pissusissamisuuginnarpoq kalaallisut oqaatsitta Kalaallit Nunatsinni atugaanerisa suli annertune-rulernissaanik piumasaqarneq. Tamanna anersaakkut pisuunnguallaatigissavarput.
Pisariaqarportaaq kalaallit nunarput tamakkerlugu nunap immikkoortuini pisuussutsit aallaavi-galugit inuutissarsiutitigut ingerlatsinissaq ineriartortitsinissarlu aamma innuttaasut kiffaanngis-suseqartumik piumassuseqartumillu peqataaffigisaannik.
Taamatullu pingaaruteqartigaaq Nunatsinni innuttaasut tamarmik ukiut apeqqutaatinnagit ilinniarnissanut pikkorissaqqittarnissanullu periarfissaqartuarnissaat, pilersartunut nutaanut periarfissanullu nutaanut naleqqussartuarnissaq pisariaqartuassammat.
Siumumiit pingaartipparput meeqqat inuusuttuaqqallu toqqissinartumik atugaqarlutik alliartor-nissaat, ilinniarfitsigut sungiffimmilu periarfissaqarluarlutik. Periarfissat tamakku kommunet qani-mut suleqatigalugit qaammarsaaviginertuartariaqarput. Kultureqarnermut ilinniartitaanermullu ingerlatsiviit, piareersarfiillu aaqqissuussaanerusumik siunnerfeqarnerusumillu ineriartortittuar-nerisigut. Meeqqat atuarfianiit anereernermi periarfissat eqqumaffigalugit pingaartillugu anguni-artariaqarparput inuusuttut sapinngisamik amerlanerpaat ilinniakkamik naammassinnissimanissaat. Inuiaqatigiinni ilinniarsimassutsip annertusartuarnissaa Siumumiit sulissutigissavarput.
Meeqqat atugaasa toqqissisimanartuunissaa anguniarlugu angajoqqaat atukkaminnik pitsanngor-saanissaanik periarfissarissaarnissaat anguniarumallugu ilinniaqqinnerit maannakkut periarfissaa-sut suli annertusarneqarnissaat siunniuttariaqarpoq. Meeraq qitiutillugu suliniarnitsinni pingaartip-parput angajoqqaat inuuniarnermi atugarisamikkut ajornartorsiulerlutik inuiaqatigiinni pisussaati-taaffinnik malinnaaniapiloortut annertunerusumik ikorfatorneqartarnissaat kommunenut eqaan-nerusunngorlugu periarfissaasariaqarpoq. Siumumit piareersimavugut meeqqat angajoqqaaminnit sumiginnarneqartillugit angajoqqaat perorsaanermik akisussaanerat erseqqissassallugu, atornerlui-suuppatalu katsorsartariaqarlutik, taava siunissami perorsaanermi akisussaaffeqaannarusukkunik katsorsartinnissaq saneqqunneqarsinnaanngilaq. Soorlu Sverigemi naalakkersuisut taamatut poli-tikkeqartut. Manna iluatsillugu naalakkersuisunut piumasarissavarput Paarisami suliat kommu-nenut nuunneqarsinnaanissaat misissoqqullugu. Paarisap suleqatigisai qaninnerpaat tassaapput Kommunet, kommunellu annertuumik innuttaasunik pinaveersaartitsinermik qaammarsaanermillu suliaqarput.
Inuiaqatigiit nukittuut anersaakkut qaammarsaaqatigiinerat suli annerusumik naalakkersuisunit
tapersersortariaqarpoq. Peqatigiiffeqarnerup nukittorsarneqarnissaa sulissutigisariaqarpoq, taak-kuuppummi inuit immikkuullarissunik ataatsimoorlutik anguniaqarnermikkut ataatsimoorfii.
Siumumiit isumaqarpugut peqatigiiffiit inuit qaammarsaqatigiinnerinut ilisareqatigiinnerinullu iluaqutaasut taamaattumillu nuna tamakkerlugu assigiinnerusumik atugassaqartinneqarnissaat anguniarusullutigu.
Upperisap inuunitsinni pingaaruteqalluinnassusia tamatta ilisimavarput. Taamaattumillu atuisut, ilagiillu sinniisaat peqatigalugit nalitsinni kristumiussutsikkut inuusaatsitta nukittorsarnissaa sulissutigiuartariaqarluni.
Inuussutissarsiuteqarnerup toqqissisimaneq kingunerisarpaa. Uperisarsiornerullu anersaakkut toq-qissisimaneq kingunerisarlugu, kisiannili inuussutissarsiornerup uperisarsiornerullu inunnut tunniussinaasaasa saniatigut aamma pisariaqartitsisarpugut malugissutsigut atorlugit inuunerup kinaasutsillu eqqu-miitsuliatigut isiginnaagassiatigullu nalunaarsornissaa. Siumumiit tamakku tunngavilersuu-tigalugit eqqumiitsuliornerup suli annertunerusumik siuarsarnissaanik suliniuteqarnissaq taperser-sorparput.
Siumumiit isumaqarpugut qaammarsaaneq inunnik qanimut peqataatitsinikkut iluaqutigalugu ajornartorsiutinngorsinnaasunik pinaveersaartitsisinnaasoq. Taamaatumillu peqatigiiffiit atorluar-lugit innuttaasunik ataatsimiisititsisarnerit ingerlanneqartarnissaat anguniagassatut kaammattuu-tigerusupparput. Taamaalilluta atortut nutaaliat attaveqaatit sutigut ulorianarsinnaaneri aamma oqallisigineqarsinnaassammata.
Meeqqat qarasaasiakkut attaveqaqatigiittarnerinut spilertarnerinullu tunngatillugu atuarfiit qaammarsaanermi peqataasariaqarput. Maannakkut atuarfitsialaap ingerlanermini pingaartippaa meeqqap nammineq siunnersorneqaatigaluni ullormi sulerissanerluni allattorlugu pilersaaru-siorsinnaanissaa. Taamaattumillu tamatuma ajornartorsiutinngorsinnaasup eqqumaffigineratigut meeraq angajoqqaallu peqataatillugit meeqqap sunngiffimmi sammisassani aamma pilersaaru-siorsinnaassammagit.
Siumumiit isumaqarpugut anersaakkut nukittorsarnermi pingaaruteqarluinnartoq suut tamarmik ataqatigiilluinnarnerat, ilanngullugulu nuanaarutigaarput naalakkersuisut ukiamut innuttaasut peqqissuunissaannik anguniagaqarluni suliamik ukiamut saqqimiiniarnerat.
Ole Thorleifsen
Siumut