Samling

Tlf.  299 34 61 11 / 34 62 52 -  fax   299 32 62 35             Postboks  74,  3952   Ilulissat -  tlf./ fax  299 94 47 53

 

Anthon Frederiksen FM 2006-67

Den 17. maj 2006

 

Forslag til forespørgselsdebat: Hvordan skaber vi et bæredygtigt samfund.

(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)

 

Til forslag til forespørgselsdebat fra landstingsmedlem Agathe Fontain har jeg på vegne af Kattusseqatigiit partiat følgende bemærkninger.

 

Jeg skal indledningsvis give forslagsstillerens ret i hendes udtalelse om:

 

"at flere dokumenterede forhold og mærkbare hændelser tilkendegiver mere og mere tydelige, at vi grønlændere som samfund er åndeligt svage."

 

Det er derfor nødvendigt, at forstå; hvorfor vi er nået dertil ? Hvis vi som samfund skal indse nødvendigheden af åndelig udvikling kan vi ikke komme udenom, at tale om spørgsmål som ovennævnte.

 

Man kan nemlig ikke overvinde et problem med mindre man indrømmer det.

 

Jeg er udmærket klar over, at der findes mennesker, som er stærke både fysisk og psykisk, men vi må som et samfund der mere og mere vil måle os med andre folkeslag indrømme; at vi har andre svagheder. De må vi ikke skjule, vi bliver nødt til at tale åbent om disse.

 

Vi har et alt, alt for udbredt misbrug både af alkohol og euforiserende stoffer, vi har et stort problem med selvmord, seksuelle misbrug, vold mod medmennesker, mord, skade på andres ejendom, tyveri, spil m.v. det er ønskeligt, at problemerne omkring disse bliver minimeret. Jeg skal derfor ikke undlade at henvise til mine bemærkninger til punkt 74, idet det uden tvivl er nødvendigt, at få kendskab til problemets kerne, da det jo er en nødvendighed, hvis seriøs behandling skal gennemføres.

 

Hvis vi derfor skal have forhåbninger om et stærkt samfund, må vi starte med at indrømme, at vi vitterligt har problemer og i fællesskab løse disse uden at det bliver på bekostning af familielivet.

 

Kattusseqatigiit partiat finder det overordentlig væsentligt, at forebyggelse starter blandt børnene, og som forslagsstilleren var inde på, så kan dette ske, ved blandt andet at voksne agerer som gode eksempler for børnene.

 

Vi må genskabe et stærkt samfund, vi må derfor berøre ikke alene den måde samfundet bliver drivet på men også den måde samfundet er opbygget på.

 

Nå vi begynder at gøre os umage for at ændre vaner, så lykkes det som regel først nogle år efter, hvis et stærkt samfund derfor skal genskabes må vi starte med at planlægge et bedre uddannelsesområde og anskaffe de nødvendige redskaber.

 

Lad os tænke; hvad den politiske arena har udsat samfundet for de sidste år!

 

Visse familier bliver splittet på grund af politiske beslutninger. Vi kan naturligvis spørge om, hvordan familier dog er blevet splittet, men det spørgsmål er vist ikke en vi tænker så forfærdelig meget over i denne sal.

 

Men hvis vi tænker alvorligt over det, er der nok flere der kan lægge 2 og 2 sammen, der vil begynde at forstå.

 

Som første grund kan nævnes, kutyme med at gå udfra husstandsindkomsten, at pensioner bliver nedsat på baggrund af husstandsindkomster, boligsikring bliver fastsat på baggrund af husstandsindkomsten - flere familer bliver som konsekvens af det, tvunget til at udsætte familiemedlemmer for at slippe for, at den smule offentlig hjælp de modtager bliver modregnet eller ganske enkelt for at undgå, at den boligsikring de modtager bliver reduceret.

 

En af konsekvenserne i denne ordning er, at boligventelisterne visse steder er stigende, alkoholmisbruget stiger, flere kan ikke længere passe deres arbejde m.v.

 

Jeg omtalte uddannelse tidligere; Kattusseqatigiit partiat er af den opfattelse, at man i forbindelse med uddannelsesreformen må genindføre religionsundervisningen og at man samtidig indfører obligatoris undervisning i digte, som jo også indeholder levets barske kendsgerninger, som alle kan lære af, vi er således af den opfattelse, at vi i højere grad må prioritere digtes gavnlighed i eleverne undervisning.

 

Jeg er klar over, at der i dette rum sidder flere som ynder at udtale, at vi endelig ikke skal focusere så meget på det negative og at vi så vidt muligt også skal koncentrere os om de positive sider i livet, det kan jeg kun være enig i, idet jeg tidligere udtaler, at der i blandt os findes mange som er stærke både fysisk og psykisk. Dem skal vi være stolte af.

 

Hvis vi derfor skal bemærke noget i forbindelse med en given dagsorden som involverer problemstillinger, er det nødvendigt og vigtigt, at focusere på fordele og ulemper inden endelig stillingtage uden at hænge sig fast i hvem forslaget kommer fra eller hvilken parti der har stillet forslaget.

Et stærkt samfund bliver genskabt; hvis vi begynder at træffe beslutninger og driver dette land på baggrund af faktiske forhold og ikke på baggrund af kongelige anordninger og ved at manifestere vores kulturelle arv, sproget og ikke mindst ved at genindføre fangernes frihed til at dyrke fangst i stedet for at være tilskuere til fangsdyrene. Dette skal naturligivis ske med respekt for bæredygtigheden.

 

Med disse bemærkninger fremlægger jeg mine ord og skal samtidig udtrykke min forventning til debatten.

Tlf.  299 34 61 11 / 34 62 52 -  fax   299 32 62 35             Postboks  74,  3952   Ilulissat -  tlf./ fax  299 94 47 53

 

Anthon Frederiksen UPA 2006-67

Ulloq 17. maj 2006

 

Inuiaqatigiit sanngisuut qanoq ililluta pilersissinnaavagut?

(Inatsisartunut ilaasortaq; Agathe Fontain; Inuit Ataqatigiit)

 

Inatsisartunut ilaasortap Agathe Fontain-ip apeqquteqaat aallaavingalungu oqallisissiaa Kattusseqatigiit partiat sinnerlungu imaattumik  oqaaseqarfingissuara.

 

Siullermik siunnersuuteqartoq aallaqaasiullungu imannak oqarnera ilumoornerarneqartariaqarsoraara:

 

"Ullutsinni ersiutit assingiinngitsut malunniuttut, ersersikkiartuinnarpaat inuiaqatigiiusugut kalaallit anersaakkut sanngiiffeqartugut."

 

Taamaattumik pisariaqarpoq paasilluassallungu; sooq taama inissisimavungut ? Minnerunngitsumik anersaakkut nakussassarnissamik pisariaqartitsinitta paasilluarlungu pimoorullungu illorraap tungaanut saatinniarnerani apeqqutit taamaattut eqqartorneqarnissaat pisariaqartipparput.

 

Tassami sunaluunniit ajornartorsiut nassuerutingeqqaanngikkaanni tamatingut aningoruminaassinnaasarmat.

 

Nalunngilara inuppassuaqartoq timikkut anersaakkullu sanngisuunik. Kisianni aamma inuiaqatigiit ataatsimut isingaluata aammalu inuiannut allanut nallersuukkiartorniarnitsinni aamma inuiannut allanut naleqqiulluta nassuerutingisariaqarparput ; arlalinnik sanngiiffeqartungut. Tamanna isertortariaqanngilaq, tamakku ammasumik eqqartortariaqarpavut.

 

Imigassamik ikiaroornartumillu atuinerput annertuallaarujussuaqaaq, imminortarneq assut ajornartorsiutingaarput, kinguaassiutitingut atornerluinerit, inoqatinut annersaanerit, toqutsinerit, allat pigisaanik innarliinerit, tillinniarnerit, aningaasanoornerit, il. il. assut tamakku annikillisinneqarnissaat soorunami angorusunnarput. Taamammat aamma immikkoortoq 74-imut oqaaseqaativut innersuussutigerusunnarput, tassa ilaatigut ajornartorsiutinik aninguiniarnermi, ajornartorsiutip aallaavia qanorlu pilersimanerata ilisimasaqarfingilaarnissaa pisariaqartorujussuungunarmat, tassami ajornartorsiutip pimoorullungu aaqqiivinginissaa pisariaqarluinnarpoq.

 

Taamaattumik inuiaqatigiit sanngissuut pilerseqqissangutsingit, ajornartorsiuterpassuangut nassuerutingalungit tamatta ikioqatingiinnerulluta, ilaqutariillu avissaartuutsinnangit suleqatingiittariaqarpungut.

 

Kattusseqatigiit partiani pingaartilluinnarparput pinaveersaartitsinermik suliaqarneq meerartatsinniik ingerlattariaqaripput, ilaatingut aamma siunnersuuteqartup oqarneratuut meerartatsinnut malingassiuinikkut.

 

Inuiaqatigiit sanngisuut pilerseqqinneqartariaqarput, tamannalu inuiaqatigiinni ingerlaatitsimut annertuumik attuumassuteqaannarani aamma inuiaqatigiit qanoq aaqqissuussaanerannut assut attuumassuteqarpoq.

 

Iliuuserisartakkatta allanngortinniarneqartarneri ilaanni ukiorpaalussuit qaangiunnerisingut aatsaat allanngortinneqarsinnaasarput, taamaattumik inuiaqatigiit sanngisuut pilerseqqinneqarnissaannut ilinniartitaanerup pitsaanerusup pilersaarusiorluakkallu atorluarneqarnissaa aamma sakkussat pingaartut ilangaat.

 

Eqqarsaatingilaariartingu; ukiuni kingullerni inuiaqatigiit naalakkersuinikkut qanoq iliuuseqarfingineqarsimanersut!

 

Ilaqutariit ilai naalakkersuinikkut aalajangikkat pissutingalungit avissaartuutsinneqarput. Aperisoqarsinnaavoq ; qanoq ilillugit avissaartuutsinneqaramik, immaqa taamanna inimi maani annertunerusumik eqqarsaatingineqarneq ajorpoq.

 

Kisianni eqqarsarluaraanni qularnanngilaq immaqa 2+2-mik katiterisinnaasup paasisinnaassuaa.

 

Siullermik inoqutigiit isertitaat tunngavingalungit aalajangersaasarnerit assingiinngitsut , utoqqaat tigusartangaat inoqutingiit isertitaat aallavingalungit appartiterneqartarput, ineqarnermut tapiissutit inoqutingiit isertitaat aallaavingalungit aaqqiivingineqartarput assersuutingingaanni - ilaqutariit arlallit qaningisatik najukkaminniit anisittariaqartarpaat,tingusartangamininnguamik ilanngarterneqannginnissaat qulakkeerniarlungu imaluunniit ineqarnermut tapiissutimik annaasaqannginnisaq, qulakkeerumallungu.

 

Tamatuma malittaasa ilangaat inissaaleqinerup illoqarfiit ilaanni annertusingaluttuinnarnera, imingassamik atornerluisunngorneq, suliffimmik nakkutinginnissinnaajunnaarneq, allarpassuillu.

 

Ilinniartitaaneq siuliani eqqaatsiarpara. Kattusseqatigiit partiani isumaqarpungut, ilinniartitaanermut atatillungu aamma upperisarsiornerup annertusineqalaarneratingut aammalu kalaallit erinarsuutitta imartoorsuit inuunermut ineriartornermullu pitsaasumik tikkuussisunik arlalissuarnik imallit aamma atuarfinni annertunerusumik sammitinneqartarnissaat meeqqanut ajunngitsumik sunniuteqartarneri pingaartinneqarnerusariaqartut isumaqarpungut.

 

Nalunngilara maani inimi ilaasortat ilai oqartartut ajortortaannai eqqartorunnaarlungit aamma ajunngittortai eqqaalaartarniartingit,  tamanna assortorneqarsinnanngilaq, soorlumi aamma siuliani oqaatigereeringa, ilaqarpungut timikkut anersaakkullu sanngisoorpassuarnik. Taakkulu soorunami nuannaarutigalugillu usorsisimaarutissaraangut.

 

Taamaammat  oqaluuserisaq sunaluunniit aallaavingalungu oqaaseqassangaanni ajornartorsiutit iluarsisariallit pillungit, taakku eqqartorneqarneranni pimoorullungu iluarsiiniarnermi pisariaqarpoq pingaaruteqarlunilu; siunnersuutinik aalajangiisarnerit, siunnersuutip inuiaqatingiinnut iluaqutissartai aallavingalungu aalajangiisarnissat, apeqqutaatinnangu kina siunnersuuteqarnersoq imaluunniit parti-miit  suminngaanneernera.

Inuiaqatigiit sanngisuut pilersinneqassapput; inuiaat Kalaallit, inuiattut kinaassusitta pisortatingoortumik konge-p peqqussutai atorunnaarlungit, maani nunatsinni Kalaallit Nunatsinnut pissutsit piviusut naapertorlungit ingerlatsilernikkut, aamma kultur-ikkut pingaarnerit ilaat, oqaatsivut, minnerunngitsumillu aamma piniarnermik inuutissarsiuteqartortatta qangatuut kiffaanngissuseqarnerullutik piniagassanik isiginnaartuinnartut inissisimajunnaarlutik ingerlatsilernerisigut. Soorunami mianerisassat mianeralungit.

 

Taamatut oqaaseqarlunga oqalliseqqinnissamut qilanaartunga saqqummiussaqarpunga.