Samling
ATASSUT
Postboks 399
3900 Nuuk
Tlf: +299 32 33 66
+299 34 50 00
+299 34 62 53
Fax: +299 32 58 40
ATASSUT FM 2006/67
Emilie Olsen 17. maj 2006
Efter Landstingets forretningsorden § 35 vil jeg hermed komme frem med forespørgselsdebatoplæg som følger:
Hvordan skaber vi et levedygtigt samfund?
(Landstingsmedlem Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)
Med hensyn til Landstingsmedlem Agathe Fontains udspil kan vi komme frem med følgende bemærkninger fra ATASSUT:
Vi i ATASSUT har i årenes løb været talsmænd for, at det er nødvendigt at skabe et psykisk sunde og stærke samfund; når vi tænker på vore forfædre, hvor samhørighed og medansvarlighed var almindelige, og selv for ikke sine egne børn, var man medansvarlige for opdragelsen, og dengang levede samfundet samhørende, hjalp hinanden, og vi vidste, at de havde gensidige respekt med hinanden.
Vi i ATASSUT mener selvfølgelig også, at der kunne være forskellige veje for at skabe et levedygtigt samfund, eksempelvis som forslagsstilleren har forskellige forestillinger;
Idrætsforeninger, foreninger, arbejdspladser og endelig menighedsrepræssentanter og præster.
Og i ATASSUT mener vi, at det er meget vigtigt, at børnene skulle have veltilrettelagte fritidsbeskæftigelser, ligesom kommunerne er meget vågne overfor børnenes fritidsbeskæftigelser. Eksempelvis er arrangementernes tilrettelæggelsee for uge 18 meget vigtig, hvor hvilken som helst familie er sammen for at give hinanden åndelig støtte, og hvis det kunne lade sig gøre at arrangere denne slags oftere, bliver de forskelliges deltagelse mere kontinuerlig.
Fra ATASSUT skal vi nævne, at vi ser det meget vigtigt, at opdragelsen påbegyndes fra barnsben af, for her afgøres hvordan barnet ser på tingene fremover, men det er vigtigst, at det er forældrene. Der skal opdrage deres børn, også børneinstitutionerne og skolerne skal have støttende holdning, for her lærer børnene, hvordan deres fremtidige liv formes udfra hvad man har lært fra barndommen af.
Hvis samfundet skal være åndeligt stærke, skal som vi allerede sagt have udgangspunktet i forældrenes opdragelse, og der er allerede nogle kommuner arrangerer kurser for kommende forældre eller nybagte forældre, og vi synes det er prisværdigt, fordi det er nødvendigt, at man ved hvilke opgaver man har som forældre, også fordi opdragelsen fortsætter, indtil barnet kan betragates som færdigudviklet. Det bør være sådan, at det er forældrene, der tager sig af opdragelsen i hele barnets udvikling.
Det, der gør familielivet svagt, er spiritus og euforiserende stoffer, som er meget ødelæggende for familielivet, dette resulterer blandt andet I, at mange af børnene ender som plejebørn. Det er blevet for almindeligt, at misbrug af spiritus og euforiserende stoffer gør åndeligt stærke til svage personer. Hvis man skal kæmpe imod spiritus og euforiserende stoffer, er det nødvendigt, at forældrene formaner deres børn. Hvis man drikker i hjemmet, er det almindeligt, at problemet fortsætter gennem den næste generation, ligesom det er almindelig kendt at misbrug af spiritus og euforiserende stoffer indtages gennem venskaber, også for unge, der ellers kommer fra hjem, hvor misbrug af disse ikke er kendte. Men man må ikke glemme, at der findes mange forældre, der er meget vågne overfor problemerne og altid optræder eksemplariske overfor samfundet.
Seksuelt misbrug af børn er for påfaldende I Grønland. Seksuelt misbrugere burde vide, at de på denne måde ødelægger barnets udvikling, fordi børn, der har været seksuelt misbrugt gerne er meget tilbageholdende for at blande sig med de andre. Heldigvis bliver man meget mere åbent for at drøfte, hvad de har været igennem, derfor skal man, for at støtte de offentlige bestræbelser måtte vi vise større respekt for andre, og arbejde mere sammen, vore forfædre har været åndeligt stærke og arbejde meget intenst sammen, som de ellers havde ønsket at vi arvede det, må vi ikke miste og fortsætte med det.
Forslagsstilleren Agathe Fontain nævnte, at vore børn har hang til tv, dvd, mobiltelefon og til computere. På den anden side, kunne det have været godt, hvis de bruger disse hensigtsmæssigt, for disse er med til at give ungdommen viden, som de får gavn af i fremtiden.
Hvis vi skal give vore børn mere åndelig ballast, måtte vi som forældre være mere hengivne overfor vore børn. Der findes eksempler, hvor forældre arbejder så meget, at de ikke får tid til deres børn. For meget hasardspil giver på ingen måde opdragende virkning, spil med automater giver problemer for samfundet men kan kureres via afvænningsbehandling, men vi må huske på, at samfundet bruger mange penge for at behandle dem, der ikke kunne undvære denne slags, som ellers kunne have været brugt til andre nyttige områder, ligesom behandling for misbrug af spiritus og euforiserende stoffer også kræver mange penge.
Vi må have vores værdighed hele tiden I højsædet og oplyse andre om dens værdi, fordi der er for mange selvmord på Grønland, hvorfor vi kontinuerligt arbejde på for at undgå flere at begå det same. Vi fra ATASSUT vil kontinuerligt støtte oplysningskampagnerne mod selvmord og vil støtte bestræbelserne for at undgå det.
De omtalte, som vi fra ATASSUT har fremhævet, lyder ikke godt, men selve situationen må være udgangspun ktet for vore holdninger, hvorfor vi ønsker at være med i debatten.
Tak
ATASSUT
Postboks 399
3900 Nuuk
Tlf: +299 32 33 66
+299 34 50 00
+299 34 62 53
Fax: +299 32 58 40
ATASSUT UPA 2006/67
Emilie Olsen 17. maj 2006
Inatsisartut Suleriaasiani § 35 naapertorlugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq imaattoq matumuuna saqqummiuppara:
Inuiaqatigiit sanngisuut qanoq ililluta pilersissinnaavagut?
(Inatsisartuni ilaasortaq Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit)
Inatsisartuni ilaasortaq Agathe Fontain ATASSUT-mit ima isummerfigissavarput:
ATASSUT-miit qangaaniilli isumaqarfigiuagarput tassaavoq inuiaqatigiit peqqissut anersaakkullu nukittuut pilersittariaqarivut, siulersuagut eqqaalugit taamanikkut ataqqeqatigiinneq akissussaaqatigiinneq annertuumik atuuppoq allaat meerarinngikkaluaraanniluuniit akisussaaqataalluni perorsaaqataaneq ingerlanneqartarluni, taamanikkullu inuiaqatigiit imminnut ataqqatigiittut, ikioqqatigiittut, ataqqeqatigiittullu nalunngilluarpagut.
ATASSUT-miit inuiaqatigiit sanngisuut pilersinneqassappata aqqutit soorunami assigiinngitsut atorlugit pilersitsiniartoqarsinnaavoq soorlu siunnersuuteqartup assigiinngitsut takkartorsimavai;
Timersoqatigiiffiit, peqatigiiffiit, suliffeqarfiit kiisalu ilagiit sinniisai palasillu.
ATASSUT-miillu isumaqarpugut sunngiffimmi meerattagut aaqqissuulluakkanik sammisaqartarnissaat pingaaruteqarluinnartoq, Soorlu Kommuunit eqqumaffigilluinnartaraat meerartaminnut sammisaqartitsinissartik . Assersuut uge 18-mi aaqqissuussisarneq inuiaqatigiinnut pingaaruteqarluinnarpoq, ilaqqutariit kikkulluunnit ataatsimoorfiat tassa anersaakkut nukittorsaqartigiinneq, taamatullu aaqqissuisarnerit akulikinnerusuuppata inuttaasut sunulluunniit
akulluartalernissartik orniginerulissavaat.
ATASSUT-miit oqaatigissavarput uagut pingaartilluinnaratsigu meeraanermiit aallartinneqartarnissaat tassani aqqutissiuuneqassammat siunissami inooriaasissap qanoq ikkumaarnerat, kisiannili pingaarnerpaajuvoq angajoqqaajusut meeqqaminnik perorsaasussat taakkuummata meeqqamik perortitsilluarniartussat , ammattaaq meeqqeriviit tassaassallutik tapersersuisusat,atuarfeqarfiillu pingaaruteqarluinnarput tassaniimmat inersimasuulernermi suut aqqutit atorlugit inuulerumaarnissaq ilinniarsimaneq aallaavigalugu.
Inuiaqatigiinni anersaakkut nukittuffeqassagaani oqareernitituut angajoqaat taakku allaviussapput, maannakkulli takusalereerpagut kommuunit ilaasa angajoqqaangortussanik aammalu angajoqqaanngorlaanik pikkorissartitsisalersut tammanna tulluusimaarutissaavoq, soorunami angajoqqaanngussagaanni piareersimalluarnissaq avaqquneqarsinnaanngilaq meeraraaneranniit perornissaa tikillugu isumassuisussaamata, tassaasariaqarpormi angoqqaat namminneq perorsaariaasertik tunngavigalugu meeqqamik inerinissaanut akisussaanerpaajusut.
Ilaqqutariinnermilu sanngiilisitsissartut tassaapput imigassaq, ikiaroornartorlu, ilaqqutariinik
Annertuumik innarlersitsisartut, meerarpassuit meerarsianngornerannik takussutissaqartartoq,
naliginnaavallaalerporli imigassap, ikiaroornartullu atugaavallaalernerat inummut sanngisuumut
Sanngiillisitsissarnerat miserratissaanngimat, imigassaq, ikiaoornartorlu akiorniassagaanni angajoqqaat meeqqaminnut oqaaqissaarisarnissaat pingaaruteqarluinnarpoq , angerlarsimaffimmi
Imigassartorfiuppat meeqqap perornermini pissutsinut nanngitsisunngortarnera takornartaanngilaq
aammattaaq ikinngutigiiarnermi imigassamik ikiaroornartumillu atugaqarlersartut takussutissaqartarpoq, naak angerlarsimaffimmi imigassamik , ikiaroornartumillu atuisuunngifiugaluartoqarpalluunniit. Kisiannili puigussanngilagut angajoqqaarpaassuaqarmat meeqqaminnut eqersimaarluinnartunik inoqqatiminnullu maligassiuissunik.
Meeqqanik kinguaassiutitsigut atornerluissarneq kalaallit Nunatsinni atugaavallaaqaaq, Kinguaasiutitsigut atornerluisartut eqqaamasariaqarpaat meeqqap peroriartornera innarlissagamiuk
meerraanerminni kinguaasiutitsigut atornerlugaasimagaangamik inuaqatigiinnut akuliunnissartik tunuarsimaarfigilersarpaat, qujanartumilli inuit atorsimasatik toqqortiinnarnagit oqallisiginissaat ammaffigigaluttuinnarmassuk , taamattumik pisortat sulinniuteqartarnerat illersussagaanni immitsinut ataqqiqatigiinnerusariaqarpugut, suleqatigiinnerullutalu, siulitta anersaakkut nukittuumik imminnullu suleqatigiilluinnarlutik inuunnerisimasaat uagutsinnut kingornugutassatut ingerlateqqitaat annaanagu ingerlateqqiniartigit,
oqallissaarisup Agathe Fontain-ip eqqaasaanut meerartagut tv-mut, dvd-mut, mobilinut, qarasaasianullu sakkortuumik atugaqarput, aappaatigut isuma tamanna ajunngikkaluarpoq eqqortumik atoraanni, tasammi iluaqquteqartarput meeqqat siunissami ilisimasariligassanut.
Meeqqagummi anersaakkut nukittuumik perorsassagutigit angajoqqaatut tuniussimaneruneq pingaaruteqarluinnarpoq. Aammataaq ersiuteqarpoq angajoqqaarpassuit sulivallaarnerannik meerattagut sumiginnarneqartarmata. Minnerunngitsumik aningaasanoortarnerit meerartatsinnut maligassiunermik takussutissaqanngilluinnarput, aninngaasanoorutit (automaatit) inuaqatigiit
Inuunnerannut ajoqqusiisarpoq katsorsartinnikkulli qaangerneqarsinnaalluni, eqqaamaneqassaarli pinnguaatinut oorinorajuttunut katsorsartinnerannut aninngaasarpassuit atoneqartarmata allanut suliassanut pingaarutilinnut atugassaagaluit , soorluttaq imigassaq,ikiornartorlu, aninngaasarpassuarnik aamma naleqqartartoq.
Inuttut naleqassuserput salliutittuartariaqarparput qaamarsaatigalugulu tassami nunatsinni imminoortarnerit amerlavallaaqaat tamannalu aamma sulissutigiuassallugu ingerlattariaqarpoq.
ATASSUT-miit imminortarneq pillugu paasititsinniaasarnerit pinaveersaatitsinerlu tapersersortuassavargut aammalu pinaveersaatitsinnermi suliaqartut tapersersortuassallutsigit.
ATASSUT-miit taakkartukkat nuanninngikkaluartut, piviusulli tunngavigalugit imaqarluartumik tunngaveqarnera tapersersorparput, taamattumillu oqallinneq ATASSUT-miit peqataaffigiussavarput.
Qujanaq