Samling

FM 2006/66

11.05. 2006

Johan Lund Olsen

 

Forslag til forespørgselsdebat om kompetencefordelingen mellem Landstinget og Landsstyret i udenrigspolitiske spørgsmål.

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne)

   

Grønland har især igennem de allerseneste år opnået væsentlige resultater på det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område. Det er vi i Inuit Ataqatigiit ovenud stolte over. Grønland er på det udenrigspolitiske område blevet meget mere synlig og vi er på mange områder blevet meget mere åbne over for deltagelse i det globale fællesskab. Der er ingen tvivl om at denne udvikling vil fortsætte i takt med globaliseringen samt at udenrigsanliggender vil gribe mere og mere ind i vort daglige liv og fortsat vil gøre det.

 

Derfor er det oplagt at se nærmere på Grønlands Hjemmestyres interne samarbejds-form i udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål og derved også på, hvordan og hvorledes Landstinget som lovgiver og Landsstyret har indrettet sig i forhold til hinanden med henblik på også at tilpasse praksis til dagligdagens realiteter.

 

Landstingsmedlem Marie Fleischer har med sit forslag til forespørgselsdebat dette for øje, hvilket falder i god jord hos Inuit Ataqatigiit. Vi konstaterer med tilfredshed at Landsstyret bl.a. med henvisning til en tidligere beslutning under forårssamlingen i 2005 i princippet ikke har indvendinger mod forslagsstillerens intentioner.

 

Inuit Ataqatigiit stiller sig tilfreds med dette, eftersom der siden etableringen af det nødvendige lovgrundlag for Landstingets eget Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg i 1987 er sket mangt og meget i det politiske liv. Den parlamentariske styreform i Grønland blev eksempelvis først indført fuldt ud med virkning fra 1997 og derved fik Landstinget mulighed for at hægte sig af Landsstyreområdernes hidtidige betjening gennem sit eget selvstændige udvalgssekretariat. Nu har vi også indledt en drøftelse af en ændring af Landstingsloven om Landstinget og Landsstyret med henblik på, at Finansudvalget samt Landstingets Revisionsudvalg fremover kan få større indsigt i de hjemmestyre ejede aktieselskaber.

 

Sagt med andre ord; adskillelsen mellem Landsstyret og Landstinget har bevirket ændringer i såvel beføjelser og ansvarsområder begge veje og det har således været nødvendigt at tilpasse sig. Sådan skal det også være.

 

Det er Inuit Ataqatigiit¿s opfattelse at denne tilpasning også må gælde for det udvalg vi nu hér diskuterer. I modsætning til den nuværende ordning med at Landstingets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske udvalg blot er et høringsorgan, ønsker vi således at det sikres at Landsstyret fremover får en pligt til at rådføre sig med udvalget, sådan som det også praktiseres i en række lande. Vi forestiller os at dette vil kunne virkeliggøres i forbindelse med efterårssamlingen senere på året.

Når det er sagt vil vi imidlertid helt på linie med Landsstyret også understrege, at vi ikke ønsker en ændring af Landsstyrets hidtidige virksomhed og ansvar for det udenrigspolitiske område. Dette ansvar skal fastholdes.

 

Inuit Ataqatigiit finder det magtpåliggende at fortsætte det resultatorienterede samarbejde og gode dialog der eksisterer mellem Landsstyret og Landstinget på det udenrigspolitiske felt. Som jeg allerede har nævnt er en nødvendig revision af landstingsloven om Landstinget og Landsstyret imidlertid nu gået i gang. Derfor skal vi afslutningsvis blot anmode om, at vore bemærkninger også medtages i denne lovrevision.

 

Med disse bemærkninger skal jeg meddele at Inuit Ataqatigiit ligeledes tager Landsstyrets svarnotat til forslagsstilleren, til efterretning.