Samling

20120913 09:26:12
Siumut

SIUMUT INATSISARTUNI ILAASORTAATITAT / LANDSTINGSGRUPPEN

                                                                                                                                                        

16. maj 2006                                                                                                                   FM 2006/65

   

Forslag til forespørgselsdebat om, at en person som har et nært forhold til en alvorlig syg skal have forbedrede muligheder for at opholde sig i Danmark for at støtte den syge under hele sygdomsforløbet.

 (Landstingsmedlem, Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

 

Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex fra Demokraterne har stillet et forslag til forespørgselsdebat om, at en person som har et nært forhold til en alvorlig syg skal have mulighed for at opholde sig i Danmark for at støtte den syge under hele sygdomsforløbet.

 

Til forslaget omkring forespørgselsdebat fra Astrid Fleischer Rex kan man ikke være uenig. Forslagsstilleren har ret i at et hvert menneske uventet kan rammes af en alvorlig sygdom, og i nogle tilfælde kan sygdommen være så fremskreden at det kan være nødvendigt at behandle sygdomsforløbet udenfor et enkeltes hjemsted, dette skaber ofte utryghed hos den syge og dennes familie. At blive ramt af en alvorlig sygdom kan være psykisk belastende, derfor kan det være nødvendigt for den syge ved behandling udenfor hjemstedet at have følgeskab af den der er  nærmest tilknyttet den syge.

 

Når vi ser samlet på befolkningen på kysten er det nødvendigt at foretage velovervejede vurderinger i denne sag, og vi skal fra Siumut meddele at vi finder dette vigtigt. Vi er bekendt med de forhold der gennemleves på kysten, og det har været vigtige dele af vore vurderinger i vore egne drøftelser til forslaget.

 

Et hvert menneske der rammes af hvilken som helst alvorlig sygdom har ret til behandling. Men behandlingsmuligheder er meget forskellige i forhold til de steder man bor på kysten, når man bor i bygd eller i yderdistrikterne er mulighederne ringere end de byer som har bedre udstyr til forskellige behandlinger, derfor vil det i mange tilfælde være sådan at behandlingen må foregå udenfor egen hjemsted.

 

Derudover kan det også være nødvendigt uanset hvor på kysten man bor, når man rammes af en mere alvorlig sygdom at rejse til de to kendte behandlingsmuligheder, og det er i Nuuk ved Dronning Ingrids Hospital og i Danmark ved Rigshospitalet.

 

Astrid Fleischer Rex omtaler i sit forslag de patienter der kommer i behandling i Danmark ved Rigshospitalet, hvor nærmeste pårørende skal have kompensation for løntab ved ledsagelse af deres syge pårørende, vi er i Siumut ikke imod dette forslag. Men skal påpege at langt de fleste der er i behandling fra kysten i Nuuk ved Dronning Ingrids Hospital ikke er omfattet af forslaget. I Siumut er vi ikke enige i, at der skal sker en forskelsbehandling i de pårørendes muligheder ved et menneske rammes af alvorlig sygdom og skal behandles udenfor egen hjemsted.

 

Nære pårørendes muligheder for rejseledsagelse af alvorlig syge pårørende hjelmes i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2, at 24. januar 2005 om ydelser ved undersøgelse og behandling uden for patientens hjemsted, hjælpemuligheden er afhængig af om der er tale om livstruende sygdom eller om patienten er mindreårig, dette fremgår også af Landsstyrets svarnotat. 

 

Fra Siumut modsætter vi os ikke muligheden for at nærmeste pårørende kan ledsage en alvorlig syg, når denne har behov for behandling udenfor egen hjemsted og finder det naturligt at nærmeste pårørende er tilstede under behandlingsforløbet. Det er ønskeligt at de enkelte pårørende ikke lider økonomisk tab, ikke kun for pårørende til patienter under behandling ved Rigshospitalet men også for pårørende til patienter under behandling ved Dronning Ingrids Hospital.

 

Fra Siumut har vi forståelse for Landsstyrets vurderinger omkring de økonomiske konsekvenser, da det er uundgåeligt med økonomiske vurderinger i dette forslag. Landsstyret har også i deres svarnotat nævnt eventuelle muligheder for at etablere yderligere indkvarteringsmuligheder udover de nuværende muligheder i Brønshøj, ja de økonomiske konsekvenser er mange og kan desværre ikke med et afklares.

 

I Siumut har vi forståelse for Landsstyrets bekymringer omkring de økonomiske følger forslaget kan have, efter som, at dette emne  er også fremlagt fra Siumuts side flere gange, ønsker vi at Landsstyret foretager vurdering af det økonomiske konsekvenser i sagen, således  at man kan tage det op igen, på et senere tidspunkt.

 

Jens Lars Fleischer,

Siumut