Samling
FM 2006/65
16. maj 2006
Olga P. Berthelsen
Forslag til forespørgselsdebat om, at en person som har et nært forhold til en alvorligt syg skal have forbedrede muligheder for at opholde sig i Danmark for at støtte den syge under hele sygdomsforløbet.
(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)
I disse er bevillingerne til sundhedsområdet på ca. 900 mio. kr. på årsbasis. Dvs. ca. 1/5 landskassens budget går til dette område. Ca. 80% af bevillingen går til behandlingen af akutte sygdomme og de resterende ca. 20% går til den forebyggende indsats. Såfremt udviklingen ikke ændrer sig, vil vi indenfor ganske få år, bruge op til ca. 1 mia. kr. pr. år til vores sundhedsvæsen. Denne udvikling bør vendes, hvortil der er behov for alles opbakning.
Vi kan alle blive ramt af pludseligt opståede sygdomme, dette synspunkt argumenterer forslagsstilleren Astrid Fleischer Rex , Demokraterne, sig med. Det er vi fuldstændig enige med hende i, idet vi alle kan blive ramt af sygdomme af én eller anden karakter.
Det er dog uklart, hvilke sygdomstyper pågældende forslagsstiller til herværende forespørgselsdebat tænker på. Vi kan være født med en sygdom eller senere blive ramt af en sygdom, der måske kræver lang tids behandling og at dette måske kun kan behandles udenfor Grønland. Dernæst nævner forslagsstilleren heller ikke noget om, hvordan man skal stille sig, hvis man skal behandles i en anden by her i Grønland.
Vi er enige med Landsstyret i når de siger, at det ville være uheldigt at forskelsbehandle folk fra kysten, når det drejer sig om behandling i Nuuk og kun åbne for mulighed for patientledsagelse til Danmark. Denne forskelsbehandling kan vi fra Inuit Ataqatigiits side heller ikke bakke op om.
Fra Inuit Ataqatigiits side er vi af den holdning, at vi skal diskutere ovennævnte forhold enkeltvis. Vi siger det, fordi såfremt vi skulle have familieledsagere for alle patienter til Danmark, ville det være en økonomisk byrde for Grønland, der kan udvikle sig i en uholdbar retning. Dette synspunkt underbygger Landsstyret også i sit svarnotat.
Ikke desto mindre kan vi forstå forslagsstillerens centrale argumentation, der princippielt går ud på, at en patient bør kunne ledsages af én fra den nærmeste familie, idet støtte og omsorg fra et familiemedlem også kan have positiv indflydelse på patientens sundhedstilstand.
Derfor vil vi fra Inuit Ataqatigiits side anse det formålstjenlige i, at der skal kunne være familieledsager. Men vi bliver nødt til at diskutere, hvordan det skal kunne lade sig gøre og hvordan vi kan gøre det billigst muligt.
Når folk får at vide, at de er ramt af en alvorlig sygdom, bliver de også meget berørte og bliver alvorligt traumatiseret af det. Dette kan også bevirke, at man i lang tid ikke rigtig kan gøre op med sig selv om, hvordan man skal forholde sig til det. Når sådan noget sker, har de fleste behov for at være sammen og blive støttet af deres nærmeste familie. Men man skal også være klar over, at familien kan være lige så hårdt ramt psykisk, hvorfor det også kan betyde, at de reelt ikke har kræfter til at støtte op omkring det syge familiemedlem. Disse vil også have behov for støtte, og vi tror f.eks. ikke, at denne støtte altid er at finde, blot fordi man er ledsager.
Alle mennesker der bliver ramt af en alvorlig sygdom, ønsker at være i nærheden af deres nærmeste familie. Såfremt et sådant familiemedlem ikke har styrke til at bakke op, kan man risikere, at problemet blot bliver større for alle de involverede personer.
Derfor kan vi kun opfordre til, at dem der bliver ramt psykisk hårdt, at de bliver bakket op med psykisk støtte, hvorfor mulighederne i den retning også bør udbygges bedre end tilfældet er den dag i dag. Denne opbakning må kunne findes hvad enten man befinder sig på et sygehus her i landet eller i Danmark.
Nogle sundhedsdistrikter på kysten er begyndt at praktisere sådan, at folk der er ramt af ensartede sygdomme, bliver opsamlet og behandlet samtidigt. Vi mener, at denne praksis bør udvikles og at man også bør medtage de sygdomsramtes familier. På denne måde vil familiemedlemmer til alvorligt syge patienter, også kunne blive bakket bedre op i fremtiden.
Vi mener, at folk der har behov for behandling fra sundhedsvæsenets side, bør have en acceptabel behandling udfra den økonomiske formåen, som Grønland også har mulighed for at yde.
I en artikel i lægebladet "Nakorsanut" fra januar 2006 blev det meddelt, at der f.eks. nu er blevet langt flere folk her i landet, der bliver ramt af tarm -og endetarmkræft.
Denne stigning af kræfttilfælde, vil medføre øget indsats og vil også kunne resultere i, at flere end hidtil skal sendes til behandling i Danmark. Alene de øgede udgifter i den retning, ville efter forslagsstillerens forslag kunne resultere i, at vi ville have færre midler til behandling her i landet. Da det højst sandsynligt vil kunne blive nødvendigt at hente midlerne indenfor sundhedsvæsenets eksisterende rammer. Dette bør vi efter Inuit Ataqatigiits mening så vidt muligt undgå.
Sidste år begyndte man at behandle kræftramte på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk. Dvs. vi kan nu behandle nogle af de alvorlige sygdomme, som folk kan blive ramt af. Da initiativerne i den retning blev indledt nogle år tilbage, blev det spået, at bevillingerne til sundhedsområdet ville kunne reduceres. Dette er dog ikke sket, idet flere har fået tilbudt behandling og accepteret dette tilbud. Dette er også meget godt, idet mange flere kan blive behandlet i Nuuk og have deres familie med under behandlingen.
Såfremt vi skulle beslutte, at alle patienter der bliver sendt til Danmark, skulle have deres familie med, er vi bange for, at færre vil blive tilbudt behandling her i Grønland. Derfor er vi fra Inuit Ataqatigiits side ikke enige med forslagsstilleren i, at der generelt bliver åbnet for patientledsagelse til Danmark.
Vi vil takke forslagsstilleren til herværende forespørgselsdebat, nemlig Astrid Fleischer Rex, idet forslaget får os til at overveje tingene endnu en ekstra gang. Hvilke prioriteringer bliver vi nødt til at tage i forhold til behandlingen af de forskellige sygdomstyper og hvordan får vi mest ud af de midler, der er til vores rådighed.
Fra Inuit Ataqatigiits side vil vi opfordre til, at lønmodtagerorganisationer og deres modparter, under de kommende overenskomstforhandlinger vurderer, om der kan afsættes midler til folks muligheder for at få betalt deres ledsagerudgifter i den retning. Såfremt dette kan blive udgangen for problemet, bør Landsstyret efter Inuit Ataqatigiits mening også bakke op omkring en sådan mulighed.
Vi vil foreslå, at Landstingets Sundhedsudvalg tager de nævnte problemsstillinger op, således man i samarbejde kan pege på de forskellige og de bedst egnede løsningsmodeller.
Med disse ord vil vi tænke videre på problemsstillingen og tager Landsstyrets svarnotat til efterretning.
UPA 2006/65
16. maj 2006
Olga P. Berthelsen
Inuup imaannaanngitsumik nappaatilimmut qanigisap Danmarkimiinnermini
napparsimasup napparsimanera tamaat tapersersuinissamini najugaqarnissaminut pitsaanerusumik periarfissaqarnissaa pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartuni ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokratit)
Ukiuni makkunani Peqqinnissaqarfimmut aningaasaaliissutaasartut, ukiumut 900 mio. kr-nit missiliorpaat.Tassa aningaasaqarnermut inatsisip 1/5-ia. Aningaasaliissutinit taakkuninnga 80 % pinasuartumik suliarisarialinnut atortarput, sinnerilu 20% pinaveersaartitsinermut peqqissuunissamilu suliaqarnermi atorneqartarlutik. Siunissami taamatut ingerlaannassagutta, erniinnaralannguaq Peqqinnissaqarfimmut aningaasartuutigut milliard-t angusimassavaat. Tamanna pinaveersimatittariaqarparput, tamattalu suleqataanissarput pingaaruteqarluinnarpoq.
Nappaatip imaannaanngitsup tamatta nalaassinnaavaatigut. Siunnersuuteqartoq Astrid Fleischer Rex Demokratineersoq, aallaqqaasiinermini oqarpoq. Tamanna isumaqatigilluinnarparput, tassami amerlasuutigut piareersimaffiginngisatsinnik nappaammik eqqorneqarsinnaasaratta.
Apeqquteqaat aallaavigalugu siunnersuummi saqqummiunneqartumi paasiuminaappoq, inuit sumik nappaatillit pineqarnersut. Tassami aamma inunnguuserisatsinnik aammalu kingusinnerusukkut nappaateqalersinnaavugut, piffissami sivisuumi katsorsarneqartariaqarnermik kinguneqartumik, taamaattumillu piffissami sivisuumi nunatta avataani najugaqartariaqarluta. Taassumap saniatigut nunatsinni, illoqarfitsik qimallu katsorsarneqartariaqartut qanoq pineqassanersut, siunnersuummi eqqartorneqanngillat.
Naalakkersuisut isumaqatigaagut oqarmata, siunnersuut Nuummi katsorsartinnissamut innersuunneqartartunut sanilliullugu, naligiimmik pinnittussaatitaanermik sanioqqutitsinerussasoq. Tamannalu Inuit Ataqatigiinniit akuersaarnartuutinngilarput.
Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut, siuliani eqqartukkagut immikkoortillugit eqqarsaatersorfigineqartariaqartut. Taamatut oqarnitsinnut tunngavigaarput, kikkut tamarmik Qallunaat Nunaannut ilagisatut ilaatinneqartut aningaasalersussagutsigit, nunatta tamanna nammassinnaanngimmagu. Soorlu tamanna Naalakkersuisut, naatsorsueqqissaarnermik tunuliaqutilimmi akissutigisaminni oqaatigigaat.
Taamaakkaluartoq siunnersuuteqartup saqqummiinermini qitiutitaa takusinnaavarput. Tassalu napparsimasup katsorsartinnermini qanigisamik ilaqarsinnaanera, napparsimasup tarnikkut kaammattorneqarluni sukkanerusumik peqqissisinnaanissaata anguneqarsinnaanera anguniarneqarsinnaaqqullugu.
Taanna angorusutaq tapersersorneqartariaqartutut Inuit Ataqatigiinniit isigivarput. Kisianni oqallisigisariaqarparput qanoq iliornikkut, aammalu aningaasartuutikinnerpaamik qanoq anguneqarsinnaanersoq.
Inuit nappaammik imaannaanngitsumik paasitinneqaraangamik, tuparujussuarnermik aamma eqqorneqartarput. Piffissamilu sivisusinnaasumi qanoq iliuusissaminnik nalornissuteqartarlutik. Piffissami tassani inuup pisariaqartinnerpaasaa, tassaasarpoq qanigisamik ikorfartorneqarsinnaaneq. Kisianni eqqaamasariaqarsoraarput ilaqutaasut aamma tarnikkut atorsarnermik eqqorneqartarmata. Eqqorneqartartut aamma tassaapput qanigisaasut, annertuumik napparsimasumut tarnikkut kaammattuinissaminnut aamma nukissaaruttartut. Tamakku aamma ikiorserneqarnissaminnut pisariaqartitsipput, isumaqanngilagullu Qallunaat Nunaanni ingiallortitut inissiinnarneqarnermikkut pisariaqartitaat naammassineqarsinnaasut.
Nappaammik imaannaanngitsumik eqqugaasup, soorunalimi pisariaqartinnerpaajusarpaa inuk qaniginerpaasani. Taannali pisariaqartitsisumut nukissaqanngippat, pineqartunut tamanut ajornartorsiut anneruliinnarsinnaavoq.
Tamakku tunngavigalugit kaammattuutigerusunnarpoq, nappaamik imaannaanngitsumik eqqugaasimasunut tarnikkut ikiorsiisarnerup, ullumikkornit suli nukissanik/sakkussanik pilersuiffigineqarnerata annertusarnissaa. Tamanna nunatsinni qallunaallu nunaanni, napparsimasunut inissiisarfitsinni ingerlanneqartariaqarpoq.
Sinerissap ilaani peqqinnissaqarfiit sulissutigilereerpaat, inuit assigiimmik katsorsagassat ataatsimoortillugit naapitittarlugit. Isumaqarpugut taamatut suliniuteqarfiusut amerliartortuarnissaat anguniarneqartuartariaqartoq, ilaqutaasunillu sullissinermik ilalerneqartariaqartoq, taamaasilluni ilaqutaasut annertuumik nappaammik eqqugaasut sullinneqarnerat pitsaanerulersinnaammat.
Isumaqarpugut nunatsinni peqqinnissakkut sullinneqarneq innuttaasunut tamanut naammaginartumik, aammalu nunatta aningaasatigut nammassinnaasaanik pitsaassuseqarluni, nunatsinnilu atugassarititaasut tunngavigalugit ingerlanneqartariaqartoq.
Nakorsat atuagassiaanni "Nakorsanut"-mi Jan. 2006-mi saqqummersumi, allaatigisat ilaanni allaaserineqarpoq, assersuutigalugu inalukkatigut erlukkullu kræfteqalertarneq, nunatsinni atugaaleriartuinnarnissaa takussutissartaqartoq.
Taamatut kræfteqalernerup suliassartaa annertusinnaavoq, amerlasuutigullu qallunaat nunaanni katsorsartittariaqarnermik kinguneqarsinnaalluni. Taannaannarluunniit assersuutigaanni takuneqarsinnaavoq, siunnersuuteqartup siunnersuutaatut aaqqissuussissagaluarutta, nunatsinni suliarisinnaasatsinnik annertuumik ikilisaasariaqalissasugut, aningaasammi tassanngaanniit aaneqarnissaat pisariaqalersinnaammat.Tamanna pinaveersimatittariaqaripput Inuit Ataqatigiinniit isumaqarpugut.
Nuummi Dronning Ingrid napparsimavissuani kræftimik nappaatilinnut katsorsaasinnaaneq, ukioq kingulleq aallartinneqarpoq. Tassa nunatsinni sapinngisagut massakkut ingerlassinnaalersimavagut. Taamatut aaqqissuussiniarneq ukiut arlallit matuma siorna sulissutigineqalermat, isumaqartoqaraluarpoq Peqqinnissaqarfimmut aningaasaliissutaasartut ikileriassasut. Tamanna eqquutinngilaq, tassami napparsimasut neqoroorfigineqarlutik, neqoroorummik akuersisut amerleriarsimammata. Tamanna aamma ajunngilluinnarpoq, taamaasillutimmi ilaquttaminnik ilaqarlutik Nuummi katsorsartissinnaaneq ingerlassinnaammassuk.
Qallunaat nunaannut ingiallortaasartut taamaasa, siunnersuuteqartup siunnersuutigisaatut aningaasalersulissagutsigit, annilaangassutigaarput, nunatsinni katsorsaasarnerit ikilisartariaqalersinnaaneri. Inuit Ataqatigiinniit neriuutigaarput taamatut pisoqassanngitsoq.
Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiamik saqqummiisoq, Astrid Fliecher Rex qutsavigerusupparput, taamatut oqallisissiaqarnermigut eqqarsarteqqilermatigut, peqqinnissaqarfiup iluani nappaatinut sorlernut tunngatillugu ilaqutaasunut aningaasalersuisinnaanermik pingaarnersiuinissaq pisariaqartinneqartoq.
Inuit Ataqatigiinniit siunnersuutigerusupparput siunnersuutip qanillattornissaa anguniarlugu, Kattuffiit isumaqatiginninniarnerminni suleqataassasut. Isumaqarpugut Kattuffiit isumaqatiginninniarnermi ilaasortami, taamatut periarfissaqalernissaat sulissutigalugu qangillattueqataasinnaasut. Tamannali qanillattorneqassappat aamma Naalakkersuisut suleqataanissaminnut piumassuseqartariaqartut, Inuit Ataqatigiiniit isumaqarpugut.
Siunnersuutigerusupparput Peqqinnissamut Ataatsimiisitaliap, nammineerlutik suliassaq tigullugu suliniutinik aallartitsissasut, taamaalilluni ataatsimut eqqarsarluni pitsaanerpaamik angusaqarsinnaaneq aqqutissiuunneqarsinnammat.
Taamatut oqaaseqarluta siunnersuut soqutiginartoq eqqarsaatersorfigeqqissavarput, Naalakkersuisullu akissutaat qujassutigalugu tusaatissatut tiguarput.