Svarnotat

20120913 09:26:12
Svarnotat

Forslag til forespørgselsdebat om, hvordan vi kan opnå en sproglig sameksistens i et tosproget Grønland.

(Landstingsmedlem Palle Christiansen, Demokraterne)

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

 

1. behandling

 

Landstingsmedlem Palle Christiansen berører i sit lange oplæg til forespørgselsdebat i salen vedrørende sproglig sameksistens en lang række forhold, som har været diskuteret i Grønland igennem mange år, senest ved behandlingen af det forrige dagsordenspunkt her i Landstinget om sproglig integration.

 

Som nævnt under behandlingen af dette punkt, agter Landsstyret at igangsætte et afdæknings - og udviklingsarbejde i forbindelse med indførelsen af en integrationslov.

 

Landsstyret ser det derfor positivt, når forslagsstilleren i sit oplæg giver tilsagn om, at ville støtte en intensivering af initiativer på sprogkursusområdet og Landsstyret mener det vil være meget relevant at bruge de tilkendegivelser, som vil fremkomme i løbet af denne debat, i det videre arbejde på den sproglige integration. 

 

Når det er sagt finder Landsstyret det nødvendigt at påpege, at al behandling af sprogspørgsmål i Grønland nødvendigvis må tage udgangspunkt i Hjemmestyrelovens paragraf 9, hvoraf der tydeligt fremgår at

-        det grønlandske sprog er hovedsproget

-        der undervises grundigt i det danske sprog

-        begge sprog kan benyttes i de administrative forhold.

 

Dertil kommer den gældende sagsbehandlingslov, som sikrer borgernes rettigheder med hensyn til indhentning af informationer fra det offentlige.

 

Retsvæsenet benytter i kredsretterne overvejende det grønlandske sprog, mens landsretten og ankeinstanser benytter det danske sprog, begrundet i benyttelse af dansksproget juridisk uddannet personale.

 

Man tager således fortsat udgangspunkt i, at Grønland er et grønlandsksproget samfund, men man benytter sig af uddannet udefrakommende personale indenfor visse fagområder, indtil der bliver uddannet grønlandsksproget personale til varetagelse af opgaverne.

 

Dette afspejles også i det talmateriale, som Grønlands Statistik fremkom med i en selvrapporterende undersøgelse af hvilke sprog, der taltes i Grønland i år 2000. Materialet viser, at 80 procent af befolkningen er grønlandsk i skrift og tale.  Fornyet talmateriale kan forventes at udkomme i forbindelse med afrapporteringen af "Survey of Living Conditions of Indigenous Peoples of the Arctic" bedre kendt som SLICA-projektet.

 

I lyset af forespørgslen kan det være interessant at debattere de politiske og de juridiske aspekter af Hjemmestyrelovens formulering om sprogforholdene, samt at fremhæve hvilke konsekvenser og hvilket sprogsyn det har efterladt sig gennem 25 års eksistens.

 

Som konklusion skal Landsstyret konstatere, at det grønlandske sprog nu er så sikkert forankret, at man må formode, at det kan oppebære sin status som nationalt sprog og dermed blive statsbærende sprog en gang i fremtiden - en usædvanlig og bemærkelsesværdig udvikling for et sprog talt af et oprindeligt folk, taget i betragtning, at det kun er et par hundrede år siden, at sproget blev standardiseret og sat på skrift.

 

En fortsat udvikling af det grønlandske sprog i sameksistens med andre sprog, herunder selvfølgelig i særdeleshed dansk og til en vis grad engelsk, kræver i dag et individuelt og kollektiv engagement af borgerne, samt åbenhed overfor de nævnte fremmedsprog.

 

Med disse ord vil jeg lægge op til en konstruktiv og frugtbar debat blandt medlemmerne i Landstinget.