Samling
9. maj 2006
FM 2006/44
Pkt. 44:
Forslag til forespørgselsdebat: Hvilke politiske målsætninger har Landsstyret for at sikre, at handicappedes levevilkår bringes på lige fod med andre i samfundet, samt mulighederne for etablering af et handicapvidenscenter.
(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)
Indledningsvis skal jeg lige bemærke, at denne forespørgselsdebat er formuleret som et spørgsmål til Landsstyret.
Hermed er det ikke sagt, at Demokraterne ikke vil deltage i debatten.
Der er visse ting her i livet, som man ikke selv er herre over. Nogle bliver født med handicap, andre kommer ud for en ulykke. Dette kan vi andre gøre noget for at afhjælpe, f.eks. gennem skabelse af bedre adgangsforhold og vise hensyn på andre måder.
Der findes allerede mange bygninger, hvor der tages hensyn. Man kunne gøre det til et krav for nybyggeri i offentligt udbud at disse skal have gode adgangsforhold for handicappede.
Man kunne også gøre det til en fast kutyme at høre de handicappedes og de ældres foreninger, inden man laver nye regler på området.
På Færøerne har man valgt, at de handicappedes fællesorganisation bliver hørt inden vedtagelse af love, forordninger med videre. Man kunne også vælge at hjælpe alle de handicappede med at opbygge en stærk fællesorganisation.
På Færøerne bruger de fællesorganisationen som videnscenter, aktivitets- og produktionshus samt som et rådgivende organ.
En sådan fællesorganisation vil nødvendigvis skulle komme på finansloven således, at de kan få råd til at indhente den nødvendige tekniske og juridiske bistand, som de måtte have behov for.
Men en forudsætning for, at der overhovedet kan ske noget er, at vi ved, hvor mange det drejer sig om samt hvilke handicaps, der er tale om.
Overordnet set er det OK, at kommunerne selv hjælper de handicappede. Dog må vi se i øjnene, at hjælpen ikke er lige god alle steder. Dette siger vi, fordi forældre med handicappede børn tit flytter til større kommuner i håb om at få bedre hjælp.
En af de ting, som kunne være en god støtte til forældrene til de handicappede kunne være tilbud om kurser omkring deres børns egne handicaps. Samt at bruge forældre, som har haft handicappede børn i længere tid til at undervise andre forældre og derudover inddrage dags- samt døgninstitutionspersonale i, hvordan man tackler disse handicaps og gør det så behageligt som muligt for de handicappede.
Demokraterne undrer sig over, at Landsstyret ikke allerede har et videnscenter - de har jo masser af ekspertise på området, som de kan bruge.
Handicappede skal have hjælp til selvhjælp for at give dem selvværd. Der skal vises hensyn, ikke medlidenhed.
Esmar Bergstrøm, handicapordfører
Demokraatit/Demokraterne
9. maj 2006
FM 2006/44
Imm. 44:
Apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamut siunnersuut: Innarluutillit inuuniarnerminni atugarisaannik inuiaqatigiit atugaannut assersuussisinnaanissaq, innarluutilinnullu ilisimasanik katersugaateqarlerfissap pilersinnissaata qulakkeernissaanut Naalakkersuisut politikkikkut sunik anguniagaqarpat.
(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)
Aallaqqaasiullugu nassuiaatigissavara, una apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissaq oqaasertaqarmat Naalakkersuisunut apeqquteqaatitut.
Tassunga atatillugu oqanngilagut, Demokraatit oqallinnermut ilaarusunnginnerannik.
Inuunitsinni atugarisatta ilai nammineq aalajangersorsinnaasanngilagut. Inuit ilai inunngornerminniilli innarluuteqartarput, ilai perlasisarput. Tamanna uagut allat iluaqusersinnaavarput, soorlu isaarissat pitsaanerit sananerisigut allatullu soqutiginninnermik takutitsinikkut.
Sanaartukkat ilarpassuisa soqutiginninnertik ersersereerpaat. Pisortat nutaanik sanaartornissamut tuniniakkaminni piumasarisinnaavaat isertarissat innarluutilinnut naleqqussagaanissaat.
Tamassuma nutaanik malittarisassiunnginnerani nutaatut ileqquliunneqarsinnaavoq innarluutillit utoqqaallu peqatigiiffiisa tusarniarneqaqqaartarnissaat.
Savalimmiuni aalajangiunneqarsimavoq inatsisissat nutaat, peqqussutit allallu akuerinnginnerini innarluutillit kattuffiat tusarniaavigineqaqqaartarnissaat. Aamma qinertorneqarsinnaavoq innarluutillit tamarmik kattuffissaannik pissaanilimmik pinngortitsiniarnissaannut ikiuuteqarneq.
Savalimmiuni innarluutillit kattuffitsik atorpaat ilisimasanik katersiffittut, susassaqartitsiniarnermut sanaartortitsinermullu illuutitut, siunnersuisarfittullu.
Kattuffik taamaattoq soorunami aningaasanut inatsimmut ilaasussaajumaarpoq, taamaalippallu akissaqartittariaqarparput teknikkip tungaatigut inatsisilerituumillu ikiorteqarnissamut pisarialinnik pissarsiniarnissaannut akissaqarsinnaanissaata anguniarnissaanut.
Innarluutillit qassiunersut qanorlu ittumik innarluuteqarnersut ilisimanissaat siunertaasariaqarpoq, qanoq iliortoqannginnerani.
Qulaaniit isigalugu ajunngilaq kommunit namminneq innarluutilittatik ikiortarmatigit. Taamaakkaluartorli ilisamasariaqarparput ikiuineq tamani ajunngitsuinnaaneq ajortoq. Taamatut oqarnitsinni pissutigaarput, angajoqqaat innarluutilinnik meerartallit kommuuninut anginerusunut nuukkajuttarmata, tassani ikiorluarneqarnerunissartik kissaatigalugu.
Innarluutillit angajoqqaavinut tapersersuutaalluarsinnaasut ilagaat meeqqamik innarluutaasa tungaatigut ilisimasassanik pikkorissartinneqarnissaannut neqeroornerit. Aammattaarlu angajoqqaat innarluutilinnik sivisuumik meeraqarsimasut angajoqaanik allanik pikkorissaasinnaanissaat. Tamassuma saniatigut ulloq unnuarlu paaqqinnittarfinni sulisut ilaatinneqarsinnaapput, paasititsiniaanermilu ilaatinneqarsinnaavoq, qanoq innarluuteqarneri tunngavigalugit, innarluuteqartut sapinngisaq tamaat atoruminartumik inuuneqarnissaannut suut pakkersimaarneqarsinnaaneri.
Demokraatiniit tupigusuutigineqarpoq, Naalakkersuisut suli ilisimasanik katersiffeqanngimmata - ilisimasalippassuarnimmi sulisoqarput atorsinnaasaminnik.
Innarluutillit nammineq naleqassusermik tunissagaanni imminnut ikiornissaannut ikiorneqartussaapput. Soqutiginninneq takutinneqartussaavoq, nalliginninnerunngitsoq.
Esmar Bergstrøm, innarluuteqarnermut oqaaseqartartoq
Demokraatit/Demokraterne