Samling

10. maj 2005                                                               FM2005/36

 

 

Redegørelse om Anlægs- og renoveringsfonden.

 

 

I dagens Grønland oplever vi i øjeblikket en økonomisk afmatning. En økonomisk afmatning medfører oftest, at man ser en nedgang i beskæftigelsen. For at komme ud af denne økonomiske afmatning, har Landsstyret i gang sat en ekspansiv økonomipolitik, der skulle sætte gang i hjulene i den grønlandske økonomi. Et vigtigt område at gøre dette på, er i byggebranchen, da denne branche beskæftiger mange mennesker og da denne branche, ved ordentlig planlægning, vil kunne udjævne de sæsonudsving, som man ser i andre brancher, som fx fiskeriet og turismen.

 

Desværre viser de tørre tal, at Landsstyrets gode intentioner ikke slår igennem i tallene for Anlægs- og Renoveringsfonden. Bevillingerne er støt faldende siden 2000 og  forbruget er mindre end sidste år. Dette betyder, at der igen i år hensættes midler til fonden, der efterhånden rummer 684 millioner kroner. Status er, at det kan og skal gøres endnu bedre. De tiltag der har været fra Direktoratets side mht. Anlægs- og Renoveringsfonden tyder også på, at der er begrundet tro på, at det snart går den rigtige vej . Dette ser Demokraterne frem til og næste års redegørelse vil give svaret på, om tiltagene har virket efter hensigten.

Der bør desuden i fremtiden være mere fokus på, at de færdige projekter får udarbejdet et anlægsregnskab hurtigst muligt, så de kan slettes fra fonden.

 

Et vigtigt element i fremtidens administration, er bedre budgettering og planlægning, da dette vil give flere og billigere byggerier. Vi ser i redegørelsen, at der tilbageføres midler til Landskassen, da bevilligede midler ikke disponeres. Disse midler kunne ved bedre planlægning og budgettering have været brugt på andre projekter. Dette vil Demokraterne gerne opfordre Landsstyret til, at få udført bedre.

 

Et godt instrument til at få udført mere for de samme midler er "omvendt licitation" eller "omvendt udbud". Med dette menes, at man fra centralt hold afsætter et bestemt beløb til en given opgave og så er det op til de forskellige firmaer, at tilbyde mest muligt for pengene. Denne form for licitation og udbud, bør anvendes mere efter Demokraternes mening, da vi derved for mest muligt for pengene og vi ikke skal komme med yderligere bevillinger senere, hvis budgettet overskrides. Derved sikres det, at de vedtagne budgetter overholdes mht. merforbrug.

 

Det er bekymrende at se, at midlerne til renovering er faldende, når der de sidste par år, har været meget debat omkring, at mange bygninger, det være sig skoler og boliger, trænger til renovering. Dermed står vi den situation, at renoveringsefterslæbet til sidst bliver så stort, at renovering ikke længere kan betale sig, men der skal så bygges nyt. Dette er ikke alene en dyrere løsning, men det forringer også livskvaliteten for de mennesker, der bor i meget nedslidte boliger og de børn, unge og voksne, der har deres daglige gang på diverse uddannelsesinstitutioner.

For at sikre flere midler til renovering, så skal Demokraterne anmode Landsstyret om, at der forsøges at indgå aftaler med den danske stat, som vi så indgået i MIFRESTA-aftalen. Dermed får vi ikke alene flere penge til renoveringer, men nogle af midlerne kommer andre steder fra end fra den hårdt trængte Landskasse.

 

Når man taler om renovering af folkeskolerne i Grønland, så kender vi alle de mange historier om faldefærdige skoler, skoler med indendørs temperaturer nær frysepunktet og undervisning der foregår i containere. Dette kan vi ikke være bekendt at tilbyde vores børn og unge i folkeskolerne, da de bør undervises under ordentlige forhold. Mange kommuner har en elendig økonomi, som ikke ser ud til at kunne forbedres. I redegørelse fremgår det, at renoverede skoler skal overgå til de enkelte kommuner, der så selv skal stå for den fremtidige drift og vedligehold. Har de råd til dette? Hvad er konsekvensen, hvis de ikke kan leve op til denne opgave? Dette er spørgsmål, som Demokraterne indtrængende beder Landsstyret om at få grundigt belyst inden beslutningerne træffes endeligt.

 

Med hensyn til nybyggeri, så skal Demokraterne også opfordre Landsstyret til, at der fremover opføres flere lavenergihuse, lavenergirækkehuse og lavenergiboligblokke. Dette er i øjeblikket dyrere pr. kvadratmeter, men Demokraterne vil henlede Landsstyrets opmærksomhed på Norge, hvor man i Trondheim vil opfører lavenergi boligblokke i et projekt der hedder "Rosenborg Park". Dette byggeri vil vi kunne lære meget af og vi vil kunne nedbringe vores udgifter til opvarmning og dermed reducere vores olieforbrug.

 

Med disse bemærkninger tager Demokraterne den forelagte redegørelse til efterretning og ser frem til næste års redegørelse.

 

 

Palle Christiansen

Demokraatit/Demokraterne

 

10. maj 2005                                                               FM2005/36

 

 

Sanaartornermut Iluarsartuussinermullu Aningaasaateqarfik pillugu nassuiaat.

 

 

Ullutsinni Kalaallit Nunaanni aningaasaqarnikkut sanngiilliartorneq misigaarput. Aningaasarsiornikkut appariartortoqartillugu sulisut ikiliartortarput. Aningaasarsiornikkut appariartorneq qaangerniarlugu Naalakkersuisut aningaasaqarnikkut politikkikkut annertusaalerput nunatsinni aningaasaqarneq siuarsarniarlugu. Sanaartorneq periutsit pingaartut ilagaat, sammisami tassani amerlasuut sulisorineqarmata, torersumillu pilersaarusiornikkut ukiup qanoq ilinerani nikerartarnerit, soorlu aalisarnermi takornariartitsinermilu pisartut, siammartinniarlugit.

 

Ajoraluartumik kisitsisit takutippaat Naalakkersuisut siunertaat pitsaasut Sanaartornermut Iluarsartuussinermullu Aningaasaateqarfimmut kisitsisinut sunniuteqanngitsut. Aningaasaliissutit 2000-imilli ikiliartuinnarput atuinerlu siornarnit annikinneruvoq. Tamatuma kingunerissavaa ukioq manna aningaasaateqarfimmut, maanna 684 millioner kroninik imaqareersumut immikkoortitsisoqaqqinnissaa. Pitsaanerusinnaavoq sulilu pitsaanerulersinneqartariaqarlunilu. Sanaartornermut Iluarsartuussinermullu Aningaasaateqarfik eqqarsaatigalugu Pisortaqarfimmit suliniutaasimasut paasinartippaat ilorraap tungaanut ingerlasoqalerunartoq. Tamanna Demokraatinit qilanaaraarput, aappaagulu nassuiaateqarnerup akissutissaqartissavaa suliniutit siunertamissut sunniuteqarsimanersut.

Siunissami aamma eqqarsaatiginerusariaqarpoq pilersaarutit naammassereersut piaarnerpaamik natsorsuusiortarnissaat aningaasaateqarfimmit peerneqarniassammata.

 

Siunissami aqutsinikkut pingaaruteqartut ilagaat pitsaanerusumik missingersiuisarneq pilersaarusiortarnerlu, inissiat amerlanerusut akikinnerusullu sananeqarsinnaammata. Nassuiaammi takusinnaavarput aningaasaliissutit atorneqartanngimmata aningaasat Landskarsimut utertinneqartartut. Pitsaanerusumik pilersaarusiornikkut missingersuusiornikkullu aningaasat tamakku pilersaarutinut allanut atorneqarsinnaagaluarput. Pitsaanerusumik isumagisaqqullugit Demokraatit Naalakkersuisut kaammattussavaat.

 

Aningaasat taakkorpiaat atorlugit annertunerusumik naammassinninnissamut sakkussat ilagaat "killormoortumik suliarinnittussarsiuussineq" imaluunniit "killormoortumik neqeroorusiisarneq". Tassani eqqarsaatigineqarpoq suliassamut aalajangersimasumut qitiusumit aningaasat aalajangersimasut immikkoortillugit, taamaasippat suliffeqarfiit aalajangissavaat aningaasat atorlugit qanoq annertutigisunik neqerooruteqarsinnaallutik. Demokraatit isumaat malillugu taama suliarinnittussarsiuussisarneq neqerooruteqartarnerlu atorneqarnerusariaqartoq, taamaaliornikkut aningaasat pissarsissutigineqarnerussammata, kingusinnerusukkullu missingersuutit qaangerneqassagaluarpata ilassutitut aningaasaliissuteqaqqissanata. Taamaalilluni atuivallaarnerit eqqarsaatigalugit missingersuutit akuerineqareersut qaangerneqartassanatik.

 

Iluarsartuussinernut aningaasat ikiliartortut isumakulunnarpoq, ukiunimi kingullerni marlussunni oqallinneqaqaaq sanaartukkat amerlasuut, soorlu atuarfiit inissiallu iluarsaanneqartariaqartut. Taamaaliuinnarutta iluarsaatassatut kinguaattoorutit ima amerlatigilissapput iluarsartuussinissaq imminut akilersinnaajunnaassammat nutaanik sanaartortariaqalissalluta. Akisuneruinnarani, inissianili aserfallassimasorujussuarni najugaqartut kiisalu meeqqat, inuusuttuaqqat inersimasullu ilinniarfinni assigiinngitsuni sammisaqartut inuunerisa pitsaassusiat aamma ajorsissaaq.

Iluarsartuussinissanut aningaasat amerlanerusut qulakkeerniarlugit Demokraatinit Naalakkersuisut qinnuigissavagut qallunaat naalagaaffianik isumaqatigiinniaqqullugit, soorlu isumaqatigiissut MIFRESTA’mi taama pisoqartoq. Iluarsartuussinissanut aningaasat amerliinnaratik, aningaasalli ilaat allanit pissarsiarineqarsinnaapput, Landskarsimit aningaasameertumit pinnatik.

 

Nunatsinni meeqqat atuarfiinik iluarsartuussinissaq eqqartorneqaraangat atuarfiit isamilluinnalersut tusartarpagut, atuarfiit iluini issingajattoq containerinilu atuartitsisoqartartoq. Meerartagut inuusuttuarartagullu meeqqat atuarfiini taama atugaqartissinnaanngilgut, pitsaasunik atugassaqartinneqarlutik atuartinneqartariaqarmata. Kommunit amerlasuut iluarseriarfissaqarpasinngitsumik aningaasarliorput. Nassuiaammi takuneqarsinnaavoq atuarfiit iluarsaanneqarsimasut kommunit ataasiakkaat ingerlatilissagaat, siunissami ingerlanneqarnerat aserfallatsaalineqarnerallu isumagissallugu. Akissaqartippaat? Suliassaq naammassisinnaanngikkunikku qanoq kinguneqassava? Aalajangiisoqavitsinnagut apeqqutit tamakku sukumiisumik paasiniarneqarnissaannik Demokraatit Naalakkersuisut ilungersorlutik qinnuigaat.

 

Nutaanik sanaartorneq eqqarsaatigalugu Demokraatit naalakkersuisut aamma kaammattussavaat siunissami illuinnarnik, illunik uiguleriaanik inissianillu blokkinik nukissionrnermik sipaarfiusunik amerlanerusunik sanaartortarnissaq isumageqqullugu. Ullumikkut kvadratmeterimut akisunerupput, Demokraatilli Naalakkersuisunut Norgemi pisut malugeqquaat, Trondheim-imi suliniut "Rosenborg Park"-imi taallugu inissianik blokkinik nukissiornermik sipaarfiusunik sanaartortoqartussaammat. Sanaartorneq tamanna ilinniarfigilluarsinnaavarput, kiassarnermullu aningaasartuutigut ikilisissagaluarpagut taamallu uuliamik atuinerput annikillisillugu.

 

Taama oqaaseqarluta nassuiaat saqqummiunneqartoq Demokraatinit tusaatissatut tiguarput aappagumullu nassuiaateqarnissaq qilanaaratigalugu.

   

Palle Christiansen

Demokraatit/Demokraterne