Samling
Godmand Rasmussen 9. maj 2005
Redegørelse om Anlægs- og renoveringsfonden.
(Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Miljø)
Efter at have analyseret den fremlagte Redegørelse om Anlægs- og Renoveringsfonden for 2004 har vi følgende at bemærke fra ATASSUT´s side.
ATASSUT konstaterer med glæde at koordinering af anlægs- og renoveringsprojekterne har gjort planlægningen væsentligt meget bedre.
Alligevel kan alt forbedres til enhver tid; derfor skal ATASSUT opfordre Landsstyret om, at Anlægs- og Renoveringsarbejder, der er blevet givet tilsagn om finansiering i Finansloven, skal sikre en hurtigere gennemførelse anlægsarbejderne end det sker i dag.
For selv om forsinkelser af anlægsopgaver generelt er blevet reduceret i 2004 i forhold til tidligere år, så vokser henlæggelsesbeholdningen af midler til projekterne, og således er vokset til 684 mio. kr. ved udgangen af 2004.
ATASSUT er selvfølgelig godt klar over, at alle midlerne IKKE er inaktive; men vi i ATASSUT er fuldt ud overbevidste om, at gennemførelse af projekterne og ikke mindst udliciteringen kan gennemføres meget meget bedre end det sker i dag.
Renovering
ATASSUT er derfor tilfreds med, at Landsstyret forventer at kunne fremlægge sektorplaner for anlægs- og renoveringsprojekter i de forskellige ressortområder i den nærmeste fremtid. ATASSUT er helt overbevidst om, at det vil resultere i en mere troværdig grundlag for vores behandling og godkendelse af Finanslov 2006.
Det kan nemlig konstateres, at forsinkelserne for renoveringsarbejderne i 2004 udgør i alt 210 mio. kr. Forbruget for gennemførte renoveringsarbejder har således gennemsnitlig været kun på 46 %. Derfor er ATASSUT overbevidst om, at det for Landstinget vil være et godt arbejdsredskab, hvis det kontinuerligt kan blive holdt ajour med status for renoveringsarbejderne, da der i Grønland er mange renoveringsarbejder i udlejningsboligerne og i det offentliges ejendomme samt faciliteter.
Før ATASSUT kommer med bemærkninger omkring Nyanlæg, skal vi opfordre Landsstyret om at bibeholde den adskilte kontering af renoveringsarbejder og nye anlæg i Finansloven. For ved at adskille konteringen af disse aktiviteter kan man bedre skelne og adskille mellem de lovpligtige forpligtelser og sager der kan udsættes.
Nyanlæg
I forbindelse med nyanlæg skal ATASSUT ligeledes opfordre Landsstyret om at gennemføre lignende planlægning, som agtes gennemført ved renoveringsarbejder. I redegørelsen kan man konstatere, at man i 2004 især ved boligbyggeri er forsinket til en værdi af 476 mio. kr. Det betyder at der gennemsnitlig kun er udført 45 % af det afsatte midler til nyanlæggelse i 2004.
ATASSUT er bekendt med, at de penge, der er blevet godkendt i Finansloven, først bliver frigivet, når ansøgerne har meddelt, at de er parate til at være medfinansierende. ATASSUT skal derfor i denne forbindelse fremkomme med forespørgsel om det ikke er på tide, at man efterlyser en dokumentation for finansieringsdeltagelse fra ansøgerne, så man i fremtiden kan opnå en hurtigere og sikrere gennemførelse af anlægsplanerne.
ATASSUT vurderer, at det er blevet nødvendig med etablering af en klar og tydelige aftalekoncept om finansiering mellem ansøgerne om nyanlæg og mellem det offentlige, så længe anlægsopgaverne skal finansieres med midler fra Landskassen.
For Redegørelsen nærmest dokumenterer at de ellers mange afsatte og godkendte midler fra Landstinget ligger ubrugte hen og henlæggelserne bliver flere og flere. Man kan se, at der i 2004 er i alt 45 mio. kr. blevet henlagt tilbage til Landskassen. For ca. 15 mio. kr. er ikke engang blevet påstartet og blevet henlagt igen.
ATASSUT er selvfølgelig godt klar over, at netop det kan have mange forskellige årsager, men hvis der skal laves en realistisk og holdbar budgettering, og ikke mindst hvis der skal gribes effektiv ind overfor forsinkelserne af anlægs- og renoveringsarbejder, så mener ATASSUT, at samtlige muligheder for at berigtige problemerne må gennemdrøftes.
Boligpuljen
ATASSUT konstaterer med interesse, at blandt omsætningen på næsten 1,3 mia. kr. i 2004 inden for anlægsområdet, at Grønlands Hjemmestyre har styret 809 mio. kr., kommunerne har styret 122 mio. kr. og den private sektor har styret 247 mio. kr.
Da anlægsvirksomheder, som bliver gennemført med kommunerne som bygherrer, er kun antalsmæssigt kun under halvdelen af den private sektor, efterlyser ATASSUT hvad årsagen til det kan være. Hvad er forklaringen? For hvis årsagen til den stigende tendens er, at private selv står for stigende byggeaktivitet til sin egen pulje, så er vi i ATASSUT overordentligt tilfredse med situationen.
Vi mener nemlig, at det allerbedste er, at borgerne, der er i stand til det, selv står for deres egen boligbyggeri. For hvis borgerne selv begynder at sørge for deres egen boligbyggeri, så vil det offentliges forpligtelser blive mindre. Efterfølgende vil de midler, som ellers skal bruges til boligbyggeri, bruges til opførelse af daginstitutioner, skoler, fritidsaktivitetshuse, og ligeledes indgå til det hårdt tiltrængte reparationsopgaver for det bestående anlæg.
Kommunernes reparations- og vedligeholdelsesforpligtelser
ATASSUT er tilfreds med kommunernes mulighed for at indgå forhandlinger med Grønlands Hjemmestyre omkring anlægsplaner. Alligevel kan ATASSUT ikke undgå at bemærke, at kommunerne undlader at bruge de gennem forhandlinger opnåede reparations- og vedligeholdelses-midler til dertil bevilgede, og bruger dem til andre formål. Det resulterer desværre i, at offentligt ejede og drevne institutioner, såsom alderdomshjem, daginstitutioner, skoler, fritidshuse m.m., bliver så nedslidte, at det i nogle tilfælde ikke kan betale sig at reparere eller renovere dem, men i stedet kondemnere dem.
Selv om ATASSUT respekterer kommunernes selvstændighed, så mener vi, at ansvarsområdet i forbindelse med reparations- og vedligeholdelsesforpligtelserne må genvurderes og gøres mere strammere hvis det skulle være nødvendig. For hvis vi ikke gør noget og lader stå til, så er vi bange for at det manglende vedligeholdelsesarbejder vil resulterer i stigende reparations- og vedligeholdelsesudgifter mange år i fremtiden.
Billigere anlægsbyggeri
Uanset om det Grønlands Hjemmestyre, kommunerne eller den private sektor, og uanset hvor vi befinder os i Grønland, så resulterer byggeprisernes høje stade i dag, uanset om det drejer som nyanlæggelse eller renovering, en meget langsom anlægstid.
Dette forhold har selvfølgelig mange årsager, alligevel er det nødvendig at man hele tiden prøver på at finde den hurtigste og billigste løsning.
Eksempelvis har ATASSUT lagt mærke til det der i Redegørelsen bliver nævnt, at der i forbindelse med udliciteringen af den nye vej ud til den nye bydel i Qinngorput har været brugt andre metoder end dem man plejer at bruge ved udlicitering i dag.
Når ATASSUT finder det interessant, så er det fordi der ved denne fremgangsmåde sikret at ved udliciteringen med brug af lidt over 21 mio. kr. tilbudt en given vej med given længde, med opnåelse af en vej med god kvalitet og længde.
I dag anvender man tit den fremgangsmåde ved udlicitering af anlæggelse, at bygherren på forhånd har bestemt formen og størrelsen af anlægsønsket, og hvad det skal koste. ATASSUT mener at det ikke alene kan resultere i overskridelse af det bevilgede, men tillige betyder efterfølgende vanskelighed med at kunne sætte kvadratmeterprisen. Derfor tror vi på, at ændring af reglerne for licitationen kan betyde reducering af anlægspriserne.
Derudover mener vi at en af vejene til forbedring af anlægsarbejderne kan være fastsættelse af terminerne for anlægsprojektering og udførelse af selve anlægsarbejdet. For når anlæg der er placeret udendørs, kan udføres i løbet af foråret og ved snesmeltning, så kan byggeri af indendørs arbejder udføres i løbet af vinterperioden, hvilket vi i ATASSUT mener kan være en af vejene til at sætte anlægspriserne ned.
Til sidst
ATASSUT kan med tilfredsheds bemærke, at Landsstyret har planer om at Grønlands Hjemmestyres anlægsbevillinger fremover skal fremover blive mere ligeligt fordelt hos kommunerne; men dette bør ske velgennemtænkt og velplanlagt, således at det sikres at samfundet kan bære de økonomiske byrder, hvilket vi herved opfordrer fra ATASSUT.
Det er ATASSUT´s bemærkninger og opfordringer til nærværende indholdsrige og oplysende Redegørelse, og tager dette til efterretning.
ATASSUT UPA2005/36-grl
Godmand Rasmussen 09. maj 2005
Sanaartornermut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu 2004-mut nassuiaat.
(Ineqarnermut, Attaveqarnermut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq)
Sanaartornermut Iluarsagassanullu Aningaasaateqarfik pillugu 2004-mut nassuiaat saqqumminneqartoq manna ATASSUT-mit misissoreerlutigu imatut oqaaseqarfigissavarput:
ATASSUT-mit nuannaarutigalugu maluginiarparput sanaartugassat iluarsagassallu pillugit pilersaarusiornerit ataqatigiissakkamik ingerlanneqarnerat malunnaatilimmik kinguneqarluariartulersimasoq.
Taamaattorli suna tamarmi pitsaanerulersinnaajuaannartarpoq, taamaattumik ATASSUT-mit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput sanaartugassatut iluarsagassatullu pilersaarutit Inatsisartunit akuersaarneqarlutik aningaasaliiffigineqareersut ullumikkumit suli pilertornerusumik kinguarsarnertaqanngitsumik naammassineqartarnissaat qulakkeerniartuaqqullugu.
Tassami ukiup 2004-ip ingerlanerani kinguaattoorutit agguaqatigiissillugu ukiunut siuliinut sanilliullugu ikinnerugaluartut aningaasaateqarfimmi uninngasut suli amerliartorput, taamaalillutillu 2004-p naanerani 684 mio. kr.-inngorsimallutik.
Soorunami aningaasat pineqartut tamarsuarmik uninngaannartuunnginnerat ATASSUT-mit nalunngilarput, kisianni isumaqarluinnarpugut pilersaarusiornerit minnerunngitsumillu suliariumannittussarsiuussisarnerit ullumikkumit pitsaanerungaartumik ingerlanneqarsinnaasut.
Iluarsagassat
Taamaammat ATASSUT-mit iluarisimaarparput siunissami qaninnermi iluarsagassat pillugit pilersaarummik malitassamik (sektorplan) naammassinninniarlutik Naalakkersuisut pilersaaruteqarmata. Tamatumami kingunerisaanik ATASSUT-mit qularutiginngilarput 2006-imi Inatsisartut aningaasanut inatsisissaanni pilersaarummik tutsuiginassusilimmik Inatsisartut aalajangersaanissaminnut toqqammavissinneqassasut.
Takuneqarsinnaavormi iluarsagassanut kinguaattoorutit 2004-mi 210 mio. kr.-iusimasut, tassalu agguaqatigiissillugu iluarsagassat 46 procentiinnaat naammassineqarsinnaasimapput. Taamaammat nunatsinni inissianik aammalu pisortat illuutaannik atortulersuutaannillu allanik iluarsagassaqaqimmat killiffik pillugu Inatsisartut ataavartumik malinnaatinneqarsinnaalerpata iluaqutaassaqisoq ATASSUT-mit qularutiginngilarput.
Sanaartugassat nutaat pilersinnagit ATASSUT-mit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput aningaasanut inatsimmi iluarsagassat sanaartugassallu nutaat immikkut kontoqartinneqarneri ingerlanneqaannaqqullugit, immikkuullarissunngorlugimmi aningaasanut inatsimmi nalunaarsorneqarsimanerisa pisussaaffiit naammassiniagassat erseqqissumik, paasiuminartumik immikkoortikkuminartumillu aaqqissugaanerat ingerlatiinnarneqartariaqarsorinarmat.
Sanaartugassat nutaat
Taamatuttaaq sanaartugassat nutaat pillugit ATASSUT-mit Naalakkersuisunut kaammattuutigaarput iluarsagassanut periuseriniarneqartumut assingusumik pilersaarusiortoqassasoq, nassuiaammimi takuneqarsinnaavoq pingaartumik inissialiornermut tunngasut kinguaattoorutaanerisa kingunerisaanik kinguaattoorutit 476 mio. kr.-inik 2004-mi naleqartut, tassa agguaqatigiissillugu sanaartugassat nutaat 2004-mi 45 procentiinnaat naammassineqarsinnaasimasut.
ATASSUT-mit ilisimavarput qinnuteqaateqarsimasut aningaasatigut piareeraangata aningaasat akuersissutigineqarsimasut aatsaat atuuttussanngortinneqartartut, taamaammat eqaannerusumik pilertornerusumillu sanaartugassat naammassineqarsinnaanissaat siunertaralugu siunissami qinnuteqaateqartut aningaasatigut eqqanaarinnissimanermik takussutissamik naammassinnissimanissaat piffissanngunnginnersoq ATASSUT-mit apeqqutigerusupparput.
Allatut oqaatigalugu nunatta karsiata aningaasaleeqataaffigisaanik sanaartortitsinissamik qinnuteqaateqartut illuatungaanilu pisortat aningaasaleeqataasussat akornanni sanaartugassatut kissaatigineqartut piviusunngortinneqarnissaanut qulakkeerinninniutit isumaqatigiissutit ersarissut pisariaqartinneqalersimasut ATASSUT-mit nalilerparput.
Nassuiaammimi tamanna soorlulusooq uppernarsarneqartoq aningaasaliissutaagaluit arlalissuit suliluunniit aallartinneqanngitsut aningaasartaat Inatsisartunit akuerisaasimagaluartut utertinneqartalertut amerliartulersimanerisigut, takuneqarsinnaavormi 2004-mi nunatta karsianut utertinneqarsimasut katillugit 45 mio. kr. sinnilaartut akornanni 15 mio. kr.-inik nalillit aallartinneqaratilluunniit aningaasartaat utertiinnarneqarsimasut.
Soorunami assigiinngitsunik tamanna pissuteqartoq ATASSUT-mit ilisimavarput, kisiannili piviusorsiortumik naatsorsuutigineqarsinnaasumillu missingersuusiortoqartassappat minnerunngitsumillu sanaartugassat iluarsagassallu kinguaattoorutaasarneri kingunilimmik qaangerniarneqassappata aqqutissaasinnaasut tamarmik oqallisigineqartariaqartut ATASSUT-mit isumaqarpugut.
Innuttaasut namminneq angerlarsimaffeqarnissaat
ATASSUT-mit soqutigalugu maluginiarparput sanaartornermut tunngassuteqartut aningaasat 1,3 mia. kr.-ingajaat 2004-mi kaaviaartinneqartut akornanni Namminersornerullutik Oqartussat 809 mio. kr.-inik aqutsisimasut, Kommunet 122 mio. kr.-inik aqutsisimasut aammalu namminersortut 247 mio. kr.-inik aqutsisimasut.
Tapiissusiinikkut sanaartornermi suliassaqarfiit kommunenit akisussaaffigineqarsimasut namminersortunut sanilliullugu affaat ataallugit annertussuseqarmata ATASSUT-mit paaserusunnarpoq tamanna sumik nassuiaatissaqarnersoq, imaassimassappammi tamatuma takutikkaa namminerisamik angerlarsimaffiliornerit innuttaasut namminersuutigalugu annerujartuinnartumik ingerlakkiartuaalersimagaat, tamanna ATASSUT-mit naammagisimaangaarparput.
Isumaqarpugummi innuttaasut pisinnaasut namminerisaminnik angerlarsimaffeqarnissaat pissusissamisoornerpaajusoq, innuttaasummi angerlarsimaffeqarnerup tungaatigut nammineq isumaginnittuunerulerpata pisortat pisussaaffii annikillisarneqassapput, tamatumalu malitsigisaanik aningaasat inissialiornernut atorneqartussaagaluit meeqqeriviliornernut, atuarfiliornernut sunngiffimmi sammisassaqartitsiviliornernut aammalumi pioreersunut iluarsagassaaqisunut aningaasat illuartinneqarsinnaasut amerlissammata.
Kommunet aserfallatsaaliinissamik pisussaaffii
Kommunet namminneq sanaartugassat pillugit Namminersornerullutik Oqartussanut isumaqatigiinniarsinnaatitaanerat ATASSUT-mit iluarisimaarparput, taamaattorli oqaatigissavarput assut isumakulunnartoqartikkatsigu kommunet aserfallatsaaliinissamut aningaasat atugassatik atorfissaannut atornagit allanut atuisariaqartarsimanerisa kingunerisaanik angerlarsimaffiit pisortat isumagisassaat, soorlu assersuutigalugu utoqqaat illui, meeqqeriviit, atuarfiit, sunngiffimmi ornittakkat il.il. allaat illersorneqarsinnaajunnaarlutik aserfallassinnaasarmata, ilaatigut allaat piiarneqarnissaminnut naleqqunnerulersinnaasarmata.
Taamaammat ATASSUT-mit kommunet namminersortuunerat ataqqilluinnaraluarlugu isumaqarpugut aserfallatsaaliinissamut illuartitsinissamik pisussaaffiit nalilersoqqinneqartariaqartut, pisariaqassappallu sukaterneqartariaqartut, taamaaliortoqanngippammi aarleqqutigaarput aserfallatsaaliisoqartannginnerata kingunerisaanik iluarsagassanut aningaasaliissutaasariaqartartut ukiorpassuarni suli amerliartuinnartinneqarsinnaasut.
Sanaartorneq akikinnerusoq
Namminersornerullutik Oqartussaappata, kommuneuppata aammalu namminersortuuppata nunatsinni sumiikkaluarunilluunniit sanaartornermut aningaasartuutigisariaqartagaat ullumikkut sanaartornermut akiusut qaffasinnerat ilaatigut pissutaalluni nutaanik sanaartorniarneq aammalumi iluarsartuussiniarneq arriitsuinnarmik ingerlanneqarpoq.
Pissutsit taamaannerannut soorunami nassuiaataasinnaasut arlaqarput, taamaattorli aqqutissat periusissallu akikillisaataasinnaasut nassaariniartuarnissaat pisariaqarluinnarpoq.
Assersuutigiinnarlugu nassuiaammi oqaatigineqartoq ATASSUT-mit maluginiarparput Nuummi illoqarfiup immikkoortortaqarfianut Qinngorpumut aqqusinissaq suliariumannittussarsiuunneqarmat periutsit maannamut atukkat atornagit suliariumannittussarsiuussinermi nutaamik periuseqarluni ingerlatsisoqarsimasoq.
ATASSUT-mit soqutinartitsinitsinnut pissutaavoq taamaaliortoqarneratigut aningaasat 21 mio. kr. sinnilaarlugit amerlatigisut atorlugit aqqusineq qanoq ittoq qanorlu takitigisoq suliariumannikkumasinnaasunut neqerooruteqartitsisoqarneratigut pitsaassuseq pineqaannarani aamma qanoq takitigisoq pissarsiarineqassanersut eqqanaarniarneqarsimammat.
Ullumikkut sanaartortitsiniarnermi periuserineqarajuppoq sanaartortinniakkap ilusissaa angissusissaalu aammalu qanoq akeqartinneqarnissaa siumoortumik aalajangersarneqareerlutik suliariumannittussarsiuussisoqartarami, ATASSUT-mit isumaqarpugut tamatuma kingunerisaanik aningaasaliissutinik qaangiisoortoqarnissaanut aarlerinartoqaannarani aamma kvadratmeterimut akigitinneqartut appartikkuminaannerannik kinguneqartartoq, taamaammat suliariumannittussarsiuussisarnermi periutsit allanngortinneqarnerisigut akikinnerulersitsisinnaasoqartoq upperaarput.
Tamatuma saniatigut ukiup qanoq ilineranut sanaartugassat pilersaarusiorlugillu suliarineqartarnissaat pillugit aalajangersaasoqarsinnaanissaa aqqutissaasoraarput, tassami sanaartugassat silataatungaannut tunngasut upernaakkut aputip aareernerani aasaaneranilu ingerlanneqariarlutik ukiuunerani iluatungai ingerlanneqartarpata tamanna aamma akikillisaataalluarsinnaasoq ATASSUT-mit upperaarput.
Naggataatigut
ATASSUT-mit oqaatigissavarput iluarinartikkatsigu Naalakkersuisut pilersaaruteqarmata Namminersornerullutik Oqartussat kommuneni sanaartornermut aningaasaliissutigisartagaasa siammarneqarnerunissaat siunnerfigineqarsimammat, taamaattorli isumaliutigilluagaasumik aammalu inuiaqatigiit aningaasatigut nammassinnaasaannik ataqatigiissaarinerup ingerlanneqarnissaa ATASSUT-mit kajumissaarutigissavarput.
Nassuiaat imartooq paasissutissiilluartorlu tunngavigalugu siunissamut isiginerusumik oqaaseqarluta kaammattuuteqarlutalu ATASSUT-mit tusaatissatut tiguarput.