Samling
Jakob Sivertsen 3. maj 2005
Redegørelse om Samfundsmæssige aspekter af efterforskning og udnyttelse af olie og gas i Grønland.
(Landsstyremedlemmet for Selvstyre, Råstoffer og Justitsområdet)
Vi finder det værende meget vigtigt i ATASSUT at Grønlands ikke levende ressourcer, der i dag ikke bliver benyttet fremover bliver benyttet, til gavn for det grønlandske samfund.
Såfremt et land der gerne vil klare sig selv i alle henseender og såfremt der skal være stærke økonomiske kræfter, er det en vigtig forudsætning at landet benytter sig godt af de ressourcer der er til stede.
Vi skal fra ATASSUT pointere at forudsætningen, for at der kan foretages forundersøgelser af mineralske råstoffer samt olie- og gasforekomster samt udvinding, er at landet ofrer de fornødne økonomiske ressourcer.
Derfor mener vi at der må satses på at gøre vort land attraktivt i alle henseender, for derved bevidst at arbejde for at mulige investorer kan blive tiltrukket af vort lands muligheder indenfor råstofområdet, derfor skal vi fra ATASSUT opfordre til at der målbevidst satses og arbejdes på at gøre vort land så attraktiv som muligt.
Selvom vi i dag ikke har opnået alle instrumenterne for at vort land skal være attraktiv, er vi i ATASSUT vidende om at der igennem de sidste år er blevet opbygget stor interesse for vort lands forekomster af ikke levende ressourcer, og den store interesse giver anledning til optimisme, og da det er meget vigtigt ikke at miste den interesse skal vi fra ATASSUT opfordre Landsstyret til at være årvågne overfor de muligheder der måtte byde sig for at udvikle erhvervet.
Vi mener i ATASSUT at der må garanteres mulighed for forundersøgelser uden alt for store tidsbegrænsninger, der skal være gunstige skattemæssige forhold, infrastrukturen skal være fleksibel, og andre forudsætninger for at investere i vort land skal være til stede.
Vi bemærker i ATASSUT at Landsstyret i sin redegørelse fremhæver 15 forskellige landes skattesystemer inden for råstofområdet.
Vi skal hermed fra ATASSUT fordre til at vort lands skattetryk skal kunne konkurrere med de øvrige landes skattesatser, således at det vil være attraktivt for selskaberne at etablere sig her i landet, dette vil også kunne sikre vedligeholdelsen af interessen for vort land.
Set i betragtning af vort lands klimatiske og vejrmæssige uberegnelighed, mener vi i ATASSUT at vort land må opbygget alle de fornødne rednings- og sikkerhedssystemer, da der jo ikke er forudsigelighed over omfang af risikoen for nød og katastrofesituationer, derfor skal vi fordre til at man allerede nu opbygger et sikkerhedssystem, der kan imødekomme selv de værste katastrofer.
Vort land og omgivelser er kendt for at være verdens reneste, og vi må bestræbe os på at det fortsat kan være det fremover, for det er også vigtigt at tænke på de levende ressourcer, der har stor betydning for vores økonomi. Derfor er det ligeledes meget vigtigt at få en garantistillelse fra konsissionsindehaverne om at alle sikkerhedsforanstaltningerne, for at imødekomme forureningskatastrofer, er til stede.
Vi skal fra ATASSUT opfordre Landsstyret til at arbejde for at garantere, og dermed sikre, at der i forbindelse med godkendelse af selskabers ønsker om mineralefterforskninger og evt. udvinding af olie- og gasforekomster i Grønland, forpligtiges til at ansætte hjemmehørende personale samt at optage hjemmehørende elever.
Vi kan som eksempel henvise til guldudvindingen i Sydgrønland. Der er der minimal benyttelse af hjemmehørende arbejdskraft, og der er ingen organiseret uddannelsestiltag. Dette må vi tage lære af, og bevidst arbejde for at der fremover er klare krav til selskaberne at de skal benytte sig af hjemmehørende arbejdskraft og at de skal være villige til at tage elever.
I redegørelsen fremstår det også at Landsstyret vil arbejde for at danne en ¿råstof-fond¿. Det mener vi fra ATASSUT er naturligt, derved kan midlerne i fonden forvaltes udenom Finansloven, dette vil kunne sikre mod ustabiliteten på priserne på olie på verdensmarkedet.
Vi er i ATASSUT tilfredse med den målsætning, for vi har i Grønland erfaringer med de konsekvenser det fører med sig når priserne på vores eksportprodukter er blevet forringet, sådan en ordning vil kunne imødekomme prisfald, og i øvrigt gøre vort land mere konkurrencedygtig i forhold til andre lande.
Slutteligt vil vi fra ATASSUT gerne høre hvor langt arbejdet, med at få flyttet hele forvaltningen af råstofområdet til Grønland, er nået.
Det var hvad vi fra ATASSUT gerne ville fremhæve på baggrund af den meget indholdsrige og interessante redegørelse, og vi tager redegørelsen til efterretning.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
ATASSUT UPA2005/32-grl
Jakob Sivertsen 03. maj 2005
Kalaallit Nunaanni uuliamik gassimillu misissueqqissaarnerup qalluinerullu atorluaanerullu inuiaqatigiinnut attuumassutai pillugit nassuiaat.
(Namminersornermut, Aatsitassanut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoq)
Kalaallit nunatsinni pisuussutitta umaatsut maannamut suli aningaasarsiornikkut iluaqutigineqanngitsut tamakkiisumik iluaqutigineqalernissaat ATASSUT-mit pingaartipparput.
Nuna namminneerusussusermik siunertalik aningaasarsiornikkut nukittuujussappat pisuussutinik atorluaanikkut avammullu niuerutigineqarnerisigut qularnaannerpaamik toqqammavissaqarnissaminut qularnaarinnissinnaammat.
ATASSUT-mit erseqqisaatigissavarput aatsitassanik misissueqqaarnerit piiaasinnaanerillu kiisalu uuliamik gassimillu ujaasinerit qalluisinnaanerillu aningaasarpassuarnik pilliuteqarnikkut aatsaat aallartinneqarsinnaasarmata.
Taamaattumik nunatsinnut soqutiginninnerulersitsisinnaanerup annertusarneqarnissaa pisariaqarluinnarpoq, taamaalillunimi aningaasaliiumasinnaasunut pilerinartumik neqerooruteqarsinnaaneq aqqutissaammat ATASSUT-mit kaammattuutigissavarput sutigut tamatigut nunatta aningaasaliiffigineqarnissaanut pileritsatsitsiniutit eqqumaffigilluinnarneqassasut.
Naak massa soqutiginninnerulersitsinissamut tamakkiisumik ataatsimoortumillu naalakkersuinikkut suli inerisaasoqaraluartoq ATASSUT-mit ilisimaaraarput nunarput ukiuni kingullerni avataaniit assut soqutigineqaleraluttuinnarmat aatsitassanik assigiinngitsunik aammalu uuliamik gassimillu qalluisinnaaneq neriunnarnerulersimmagu, soqutiginninnerullu tamatuma annaanaveersaarneqarnissaa assut pingaaruteqarmata ATASSUT-mit Naalakkersuisunut kaammattuutigaarput alaatsinaaffissat aqqutissallu eqqumaffigilluinnarneqassasut.
Misissueqqissaarnissamut piffissaliussat qumartitigaanngitsut, akileraartarnikkut neqeroorutit naleqqussakkat, angallannikkut pisariillisaanerit aammalu nunatsinniinnissamut tunngavissat unammillernartut tigussaasullu allat eqqumaffigilluinnarneqarnissaat ATASSUT-mit pingaartilluinnarparput.
ATASSUT-mit maluginiarparput Naalakkersuisut nassuiaataanni nunat 15-it akileraarusersueriaatsiannik takussutissaq ilanngunneqarsimasoq.
Matumuuna ATASSUT-mit piumasarissavarput nunatsinni uuliamik gassimillu qalluisoqalissagaluarpat nunanit akileraarutitigut annikinnerpaamik akileraarusiisartunit nunatsinni akileraarutinut isertitanullu akileraarusiisarnissaq qaffasinnerussanngitsoq, taamaaliornikkut soqutiginninnerup annertunerulernissaa naatsorsuutigisinnaagatsigu.
Nunatta pinngortitaassutsimigut naatsorsoruminaassinnaassuseqarnera eqqumaffigalugu ajutoorsinnaanerit sukkulluunniit takussinnaaneri sillimaffigilluinartariaqartut qulakkeersimanissaat ATASSUT-mit pingaartipparput, taamaattumik ajutoortoqarsinnaaneranut sillimmartaarutit inerisarneqarnissaat piaartumik naammassineqarnissaa avaqqunneqarsinnaanngitsutut ATASSUT-mit nalilerparput.
Nunatta nunarsuarmi minguinnerpaatut inissisimanera aalajangiussimalluinnartariaqarparput, aamma imaani pisuusutigut uumassusillit nunatta aningaasarsiorneranut ullumi siunissamilu pingaaruteqarnerpaanut ilaajuartussat eqqarsaatigalugit, taamaattumik isumannaallisaaneq avatangiisittalu mingutinneqannginnissaat eqqarsaatigalugit uuliamik gassimillu qalluisoqalissagaluarpat illersorneqarsinnaasumik ingerlatsisoqarnissaata politikkikkut erseqqissumik piumasaqaataasariaqarpoq.
Aatsitassarsiornermut aammalu uuliamik gassimillu qalluisoqalersinnaaneranut sulisussaqarneq eqqarsaatigalugu misissueqqaarnissamik piiaanissamilluunniit akuersissutinik tunniussaqarnermi nunaqavissunik sulisoqarnissamik ilinniartoqarnissamillu piumasaqaatit eqqummaariffigineqarlutillu naleqqussarneqartuarnissaat qulakkeerneqassasoq ATASSUT-mit Naalakkersuisunut piumasaraarput.
Assersuutigiinnarsinnaavarput Kujataani guldisiorfimmi nunaqavissut sulisorineqartut amerlagisassaanngitsut aammalu aatsitassarsiornermik suliaqarnissamut ilinniartorineqarsinnaasut naammattumik qularnaarneqarsimanngitsut ilinniarfigalugit siunissami aalalangersimalluinnartumik avaqqutaagassaanngitsumillu politikkikkut aaqqiisoqarnissaanik ATASSUT-mit matumuuna kaammattuuteqarpugut.
Nassuiaammi oqaatigineqartut ilagaat ikummatissat pillugit aningaasaateqarfimmik pilersitsisoqarnissaanik siunniussaqarneq. ATASSUT-mit tamanna pissusissamisoorsoraarput, taamaaliornikkut Inatsisartut aningaasanut inatsisaannit kaanngartinneqarluni aningaasat aningaasaateqarfimmut nuunneqarnissaat anguniarneqarmat, tamatumalu kingunerisaanik ikummatissanik tunisassiornermi isertitat nikerarnerannut siunissaq eqqarsaatigalugu sillimmartaarnissaq.
Siunnerfik ATASSUT-mit iluarisimaarparput nunarsuarmi akit nunatsinniit avammut tunisassiatsinnut ingerlaannaq sunniutipiloqartarnerat misilitagaqarfigigatsigu, aningaasaateqarfiliornikkut nunatsinni uuliamik gassimillu qalluisoqalissagaluarpat nunarsuarmut akigitinneqartunut unammillersinnaanerput qulakkeerneqassammat.
Naggataatigut ATASSUT-mit Naalakkersuisunut apeqqutigissavarput aatsitassalerinerup aqunneqarnerata nunatsinnut tamakkiisumik nuunneqarnissaanut anguniakkat sumut killinnersut.
Taamatut nassuiaat imaartooq soqutiginartorlu ATASSUT-mit pingaarnersiuiffigalugu oqaaseqarfigaarput, tusaatissatullu tigullugu.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat