Samling
9. maj 2005 EM 2005/ 29 KK
Udenrigspolitisk redegørelse 2005
Inuit Ataqatigiit skal først takke for den udenrigspolitiske redegørelse.
Set under eet har det forløbne år, med mange udenrigs- og sikkerhedspolitiske begivenheder, været et fremskridtets år, det grønlandske samfund trådte for alvor ud på den internationale scene. Vi holdt den 6. august 2004 højtidelig, den dag opnåede nogle af de resultater, vi igennem en længere årrække havde kæmpet stædigt og indædt for nå. Det næste bliver at få realiseret de aftaler der er underskrevet, som vi håber bliver til nytte for alle parter. Udover de til Thule Air Base knyttede aftaler, er det første gang Grønland har indgået så omfattende bi-laterale aftaler, aftaler som også vil kunne holde, uanset om Thule Air Base eksisterer eller ej.
Som vi alle ved, så er der gået lang tid, der er brugt mange og ikke altid lige venlige ord, mange kræfter er brugt og mange rejser rejst, for at nå dette mål - indtil vi nåede slutfasen, heldigvis i enighed og tæt samarbejde med den danske regering.
Under forhandlingsforløbet, har den danske højrefløj kaldt os politiske kræmmere, fordi vi modsatte os nye aftaler til vi havde opnået vore mål - man mente at vi vendte de højere mål om fred i verden ryggen, for blot at rage til os.
Det samme skete også efter at aftalerne var underskrevet, nu var det den såkaldte fredselskende venstrefløj, som beskyldte os for de samme ting, som højrefløjen havde gjort, nemlig at Grønalnd havde underskrevet aftalerne, for blot at mele egen kage - i stedet for at redde verden.
Inuit Ataqatigiit finder de identiske udtalelserne, med modsatrettede argumentationer, fuldstændig uacceptable. Hvor var de mennesker henne, da bølgerne gik højest mellem Grønland og Danmark? Hvor var deres meninger, hvor var deres ædle forsvar for de undetrykte grønlændere? Det er så nemt, at hvæde sig selv på bekostning af begivenheder, man ikke selv har haft andel i og når man ikke har påtaget sig noget ansvar selv!
Vi har grund til at takke for de gode resultater der er opnået indtil nu, vi vil takke Landstinget, Landsstyret og den danske regering.
Vi glæder os til vores møde med rigsfællesskabets udenrigsminister senere på dagen, hvor han vil redegøre for konge/dronningerigets udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation. Der vil være nmeget at diskuetere i denne begivenhedsrige tid, og bl.a. bliver det spændende at høre om de kommende folkeafstemninger i nogle af EU¿s medlemsstater, om den kommende EU-traktat, som også bliver kaldt EU-grundloven - og det bliver spændende at følge folkeafstemningen i Danmark også. Den komemnde traktat vil udentvivl, hvis den bliver stemt hjem, få følger for vores indbyrdes forhold - vi skal for nuværende opfordre vores egen og den danske regering til at være meget opmærksomme på udviklingen i EU, således at vi ikke kommer til at stå i utilsigtede eller uønskede situationer efterfølgende.
Udenrigsministeren vil også orientere os om, hvorledes han ser situationen og den danske deltagelse, i den krig i Irak, som officielt har været slut et stykke tid. Der er vist grund til at bruge hidtil ubrugte metoder, hvis man skal gøre sig forhåbninger om, at komme ud af den meget kritiske situation. Her til morgen hørte vi, at der var blevet dræbt 3 politifolk, og at der over week enden var dræbt 8 amerikanske soldater, samt ca. 60 oprørere i det vestlige Irak.
Flere og flere af krigskoalitionens lande er begyndt at stille spørgsmålstegn ved deres militære tilstedeværelse i Irak - sådan er det også i Danmark, og spørgsmålet er, hvor længe man kan fortsætte den samme linje som i dag.
Selvom det er fristende at komme ind på de mange emner som er behandlet eller udeladt af redegørelsen, vil Inuit Ataqatigiit først og fremmest kommentere d dele som handler om udviklingen i Grønlands og Danmarks indbyrdes forhold, samt vores egen udvikling henimod større åbenhed i forhold til vores omverden.
Under "fælles-kommissionens" arbejde dukker spørgsmålet om den danske grundlov op igen og igen. Det er ikke så mærkeligt, ikke så meget pga. det historiske, men pga. de fremtidsorieneterede sager vi arbejder med.
Hos Inuit Ataqatigiit mener at det bliver sværere og sværere, at komme uden om en revision af den danske grundlov, af flg. årsager:
- Den kommende EU-traktat vil på den ene eller anden måde berøre medlemsstaternes suverænitet. Det kan blive nødvendigt at ændre grundloven af den grund.
- Vi forstår fuldt det stadig stærkere krav om at mennekserettighederne bliver indarbejdet i grundloven. Vi mener at en stat, som holder menneskerettighedsfanen højt, og er en global forsvarer af menenskerettighederne, bør kendes ved at indlemme disse rettigheder i sin grundlov.
- Vi er inde i en udvikling, hvor forholdene mellem de tre rigsdele kan blive ændret radikalt, og det bør der være plads til i grundloven - uanset vores holdning om, at vi ikke ønsker at blive indlemmet dybere i grundloven.
- Og endelig bør det tages med i betragtning, at tronfølgeren og hans kone har meddelt at de er lykkelige omstændigheder, med forventet nedkomst i år. Det synes at være uacceptabelt, at grundloven i flg. tronfølgen ikke stiller kønnene lige (uanset hvor kongetro man måtte være), og vi mener at det må være meget svært ikke at ændre grundloven, ihvert fald på det punkt. Om det så kun var det spørgsmål, så får det én til at håbe, at tronfølgerparret får en datter. I givet fald ville man nærmest være tvunget til at komme overens om de nødvendige ændringer i grundloven.
Til sidst skal vi fra Inuit Ataqatigiit opfordre til at man hiolder fast i den politiske linje om større åbenhed overfor vores omverden. Det er sundt og nødvendigt for et folk i processen mod selvstændighed, at gøre sig kendt i omverdenen og lære andre at kende. Især de unge har ingen grund til at holde sig tilbage - I er verdensborgere.
De vigtigste internationale samarbejdsområder må stadig være beskyttelse af miljøet og at stille stærkere krav om øget indsats. Der bør være en stærkere indsats i den arktiske forskning og i klimaforandringerne. Der bør sættes ind for at styrke og beskytte udviklingslandenes og de små landes handel. Menneskerettighederne bør overholdes på globalt plan. Vi skal alle stille større krav til os selv i vores indsats for fredelig sameksistens.
Det var ordene fra Inuit Ataqatigiit - vi siger tak.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Redegørelser og beretninger 05 FM
FM05/29: Udenrigspolitisk Redegørelse 2005.(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
9. maj 2005
UPA 2005/ 29
kk
2005-imi nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat
Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaammut Inuit Ataqatigiit-niit qujavugut.
Ukioq qaangiuttoq nunatta nunanut sillimaniarnermullu tunngasutigut ingerlatsinerani pisoqarfiusimaqisoq ataatsimut isigalugu siuariarfiusimasimavoq, nunarsuarmiooqataasutut inuiaqatigiit kalaallit alloriarfigisaat. Ulloq 6. august 2004 persuarsiorfigivarput, ukiorpaalussuarni uteriiserluta manngertitaartarlutalu anguniarsimasatta ilaat angugatsigit. Massakkut isumaqatigiissutit timitalersornissaat tullinnguupput, neriulluarpugullu tamanit pissarsiviulluarumaartut. Amerikarmiut sakkutooqarfeqarnerannut tunngasutillit saniatigut nunarput siullermeerutaasumik taama annertutigisumik nunanut allamut isumaqatigiissuteqarpoq, nammineerluta aaqqissuusseqataaffigisatsinnik aammalu Pituffimmi sakkutooqarfik oqaluttuaannanngolaruarpalluunniit atasinnaasunik.
Tamatta nalunngisatsitut piffiissaq sivisooq, oqaaserpassuit ilaanni inussiarnersuinnaanngitsut, nukippassuit angalanerpassuillu aqqusaarsimavagut anguniagarput angujumallugu . naggataatungaanullu qujanartumik Danmarkimi naalakkersuisullu aamma qimoqatigiilerluta suleqatigiilluarsimavugut.
Isumaqatigiinniarnerit nalaanni nunatsinniit tukernersortarsimanerput piumasatsinillu malartaasernerput, Danmarkimi talerperliit niuerniapilunnertut oqaatiginiartarpaat - tassalu siunertat ataqqinartut eqqisseqatigiinnerunissamut tunngasut tununnerarlugit immitsinnut iluaquserniaannarluta sulinerarluta pasillerneqartarluta.
Aamma isumaqatigiissutip atsiorneqareerneratigut taama pisoqarpoq - pingaartumik samerliuniartutut eqqisseqatigiinnissamillu imminnut pingaartitsisutut taagortut taamatorpiaq appisaluuttarpaatigut, isumaqatigiissutinik atsioqataasimanerarluta immitsinnut iluaquserniaannarluta, nunarsuarmioqatigiinnut tamanut iluaqutaasussat tunulluginngooq.
Inuit Ataqatigiit-nni isumaqarpugut isummersornerit assigiit imminulli assortortunik tunngavilersukkat tamaattut akuersaarneqarsinnaangitsut. Ukiuni nunatta Danmarkillu akornanni akersuuffiusuni inuit tamakku sumiikkamik? Naak isumaat, naak taamanikkkut kalaallinik tatisimaneqartunik illersuinerat? Ila ajornanngeqaaq pisimasut kingorna imminut iluartuutitatut nittarsaannissaq, pingaartumik ilungersoqataasimanngikkaanni akisussaaffimmillu tigummiaqanngikkaanni!
Pissutissaqarpugut suliamut pitsaasunik inerneqarallartumut qujaasuteqassalluta, Inatsisartunut, Naalakkersuisunut aammalu Danmarkimi naalakkersuisunut.
Ualimut Danmarkip naalagaafeqatigiillu nunanut allanut ministeriata kunngeqarfiup/dronningeqarfiup nunanut allanut sillimaniarnikkullu politikkikkut ingerlatsinini pillugu nassuiaateqarnissaanut qilanaarpugut. Ukiut makku pisoqarfioqimmata sorpassuit pissanganartut eqqartorneqartussaapput, ilaatigullu EU-mi tunngaviusumik inatsimmik taaneqarsinnaasumik naalagaaffiit ilaasortaasut ilaasa innuttaasa taasitsinneqarnissaat pissanganartussaavoq aamma Danmarkimi taamaassaaq. Traktat-i taasissutigineqartussaq tamanit akuerineqasssappat nunatta Danmarkillu akornanni pissutsinut aamma sunniuteqalernissaa qularisassaanngilaq ¿ tamatumanilu maani Danmarkimilu naalakkersuisunut inassutigissavarput pisussat nakkutigeqqissaaqqullugit, naatsorsuutiginngisanik kissatiginanngitsunilluunniit pakasarneqaqqunata.
Aamma nunanut allanut ministerip Danmarkip Irak-imi sorsunnermi qaangiiussimasutut oqaatigineqartumi peqataaneranut tunngasunik ilisimatittussaavaatigut. Pissutissaqarpoq pissutsit suli najummassimanaqisut qaangerniassallugit arlaatigut allanik iliuuseqarnissaq. Ullaaq manna tusarparput politiit pingasut toqutaasimasut aammalu sapaatit akunnerata naanerani amerikarmiut sakkutuui arfineq pingasut, Irak-illu kitaani pikisitsiniat 60-it missaanniittut aamma toqutaasimasut. Nunat sorsunnerup aallartinnerani peqataasimagaluartut amerliartuinnartut sakkutuunik Irak-imiisitsinertik apeqqusersorpaat ¿ aamma Danmarkimi taamaappoq, apeqqutaavorlu ullumikkutut ingerlaneq qanoq sivisutigisumik attanneqarsinnaanersoq.
Sorpassuit nassuiaammi matumani eqqartorneqartut eqqartorneqanngitsullu tikinneqarsinnaagaluartut Inuit Ataqatigiit-nni ullumi oqaaseqarfigisassatut pingaarnertut nunatta Danmarkillu akornanni pissutsit ilusilersorneqarnerat aammalu inuiaqatigiit kalaallit nunarsuarmioqataasutut ammaassiartornerput isigaavut.
Maanna Namminersorneq pillugu akornatsinni ataatsimiititaliarsuup sulinerata nalaani Danmarkip tunngaviusumik inatsisaa oqallinnerni tamangajanni pututillattaartuarpoq. Tamannalumi pissusissamisoorpoq, oqaluttuarisaanermi pisimasut kisiisa eqqarsaatiginagit siunnissarli pingaarnerutillugu.
Inuit Ataqatigiit-nni isumaqarpugut Inatsisip tunngaviusup allanngortittariaqarnera saneqqunneqarsinnaajunnaariartuaartoq, makku pissutigalugit:
- EU-p inatsisissaata tunngaviusup kalluagassai ilaatigut naalagaaffiit ataasiakkaat massakkut namminneerlutik oqartussaaffigisaannut attuumassuteqarput. Naalagaaffiup oqartussaaffigisaanik allanut tunniiussissagaanni inatsisip tunngaviusup allanngortinneqarnissaa pisariaqalersinnaavoq.
- Inuit pisinnaatitaaffiisa inatsimmi tunngaviusumi ilanngunneqartariaqarnerat sakkortusiartortumik piumasaqaataalermat paasilluarsinnaavarput. Isumaqarpugut naalagaaffik inuit pisinnatitaaffiinik pingaartitsisoq ullutsinnilu nunarsuarmioqataasutut pisinnatitaaffinnik illersuisoq taamatut ilisarnaateqartariaqartoq.
- Naalagaaffeqatigiinnik taaneqartartut Savalimmiut, nunatta Danmarkillu akornanni pissutsit annertuumik allannguuteqarnissaat ornipparput, tamannalu aamma inatsimmi tunngaviusumi inissaqartariaqarpoq - naak uagut inatsimmut ilanngutivinneqarnissarput kissaatiginngikkaluaripput.
- Kingullertullu eqqaaneqartariaqartoq tassaavoq Kunngissap nuliatalu ukioq manna meerartaassallutik nalunaaruteqarnerat. Inatsisip tunngaviusup suiaasutsimik naligiisitsinnginnera akuersaaruminaappoq (kunngikkormiulerisuunngikkaluaraanniluunniit) ullutsinnullu naleqquttumik inatsisip aaqqinneqartariaqarnera isumaqarpugut saneqqukkuminaatsoq. Taannaannarluunniit peqqutigalugu neriunarpoq kunngissakkut panissaarumaartut. Taamaalilluni tunngaviusumik inatsisip allanngortinneqarnissaanik allanngortinneqannginnissaanilluunniit assortuunerit qaangerneqarsinnaagaluarput - pinngitsaaliissutipajaatut.
Naggataagut Inuit Ataqatigiit-nniit inassuteqaatigissavarput nunarsuarmioqatitsinnut sorpassuartigut ammaakkiartornerput qasukkaqqunagu. Inuttut ilisaritikkusunnerput allanillu naapitserusunnerput inuiaqatigiinnut namminersuleriartortunut pisariaqavippoq peqqinnarlunilu. Minnerunngitsumik inuusuttut kisigatik nunarsuarmioqataasutut sassartaarnissarsi tunuarsimaarfigissanngilarsi.
Suleqatigiissutissat pingaarnerit suli tassaapput avatangiisinik innarlitsaaliniarnermi sakkortunerusumik piumasaqarnissaq. Issittumi pinngortitap silaannaallu allangoriartornerata ilisimatusarfigineqarnerisa annertussaavigineqarnissaat. Nunat naalagaaffiillu mikisut ineriartorfiusullu niueqatigiinnikkut illersorneqarnissaat nukittorsarneqarnissaallu. Inuit pisinnaatitaaffiisa suni tamani atuutsinneqarnissaat. Eqqisseqatigiinnissaq anguniarlugu tamatta ilungersornerunissarput.
Tassaagallarput Inuit Ataqatigiit nassuiaammut oqaatigumasaat - qujavugut.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat