Samling
Augusta Salling 9. maj 2005
Udenrigspolitisk Redegørelse 2005.
(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
Forinden vi fra ATASSUT vil komme med vores bemærkninger til nærværende spændende, indholdsrige og meget informative udenrigspolitiske redegørelse vil vi først benytte lejligheden til at byde Udenrigsminister Per Stig Møller, forhenværende Direktør i Udenrigsdirektoratet, nu rådgiver Mikaela Engell og følge hjertelig velkommen til Grønland.
Og vi vil bringe dig, Per Stig Møller en hjertelig tak fra ATASSUT. For med dig i roret som Udenrigsminister har Grønland og Danmark i fællesskab og i gensidig forståelse formået at udvikle det udenrigspolitiske relationer.
Derfor er vi også fra ATASSUT glade for at Du, efter valget til Folketinget på ny har besat Udenrigsministerposten, for vi ved at så længe Du er udenrigsminister, og så længe den nuværende danske regering regerer i Rigsfællesskabet, så kan vi roligt regne med at vort lands ønsker og krav vil blive taget seriøst og blive genstand for videre arbejde.
Vi har fra ATASSUT et budskab til Den Danske Regering:
Da det er vort ønske at der kommer resultater hurtigere end hidtil, med hensyn til det fredsbevarende indsats andre steder på denne klode, er det vort håb at Danmark vil benytte sit medlemskab af FN´s sikkerhedsråd til at fremskynde arbejdet, og vi ønsker hermed de folk der direkte vil have indflydelse og deres ansatte god arbejdslyst i den periode Danmark skal være medlem af Sikkerhedsrådet.
Set i lyset af vort lands deltagelse i den globale scene, både hvad angår de kulturelle, uddannelsesmæssige, handelsmæssige og andre samarbejdsrelationer fremhæves de store udfordringer konstant, og disse kræver minutiøse og velgennemtænkte sammenhængende politiske behandlinger.
Grønland har igennem årene indgået aftaler med andre lande og internationale organisationer, og det er vi fra ATASSUT fuldt ud tilfredse med, for disse mange aftaler er af vital betydning for vores bestræbelser på større samhandel med det internationale samfund, og derfor er det nødvendigt at der er tilfredsstillende dækning af de ressourcer der er nødvendige.
Eksempelvis må vi hele tiden bestræbe os på at sikre at de p.t. 12 fiskerirelaterede aftaler, de 5 fangstrelaterede aftaler, de 16 øvrige erhvervsrelaterede aftaler og 15 miljørelaterede aftaler samt andre kulturelle, uddannelsesmæssige, infrastrukturelle aftaler bliver vedligeholdt såfremt Grønland skal opnå større økonomisk samhandel med andre lande.
Men disse aftaler er ikke bestemt til at skulle forblive i deres nuværende form, for selvfølgelig er der behov for løbende fornyelser og tilpasninger til realiteterne, eksempelvis vil vi fra ATASSUT nævne de for Grønland meget vigtige forhandlinger der pågår mellem Grønland og EU.
I denne forbindelse vil vi fra ATASSUT opfordre Landsstyret til at indlede flere forskellige analyser af dette samarbejde:
For det første: Hvilke fordele og ulemper vil der være til stede, såfremt Grønland og EU indgår de varslede aftaler, nemlig at der ud over fiskeriaftalen samt andre sektorer?
For det andet: Vil det kunne betale sig mere for Grønland selv at fiske efter de kvoter der bliver stillet til rådighed for EU´s medlemslande, set i forhold til den nugældende og potentielle fremtidige fiskeriaftale?
For det tredje: Er det grundlag for at Grønland i fremtiden søger at blive genoptaget som medlem? Hvilke gensidige fordele vil der være? Hvilke ulemper vil der være?
Og vi bemærker fra ATASSUT at der på politisk plan er en meget langsommelig opfølgning af kravet om sammenhængende og gældende Grønlandsk fiskeripolitik der blev stillet som krav i forbindelse med Grønland/EU-aftalen fra ATHEN, dette er ikke tilfredsstillende, og dette kan være skadende for Grønlands troværdighed som samhandelspartner, derfor skal vi fra ATASSUT opfordre Landsstyret om at sørge for at dette arbejde bliver færdigbehandlet hurtigst muligt.
Ligeledes er det meget vigtigt at de samarbejdsønsker der er fra Grønland, specielt med hensyn til uddannelse, råstofområdet, energiområdet og andre ønsker om øget samarbejde bliver beskrevet, og da det ser ud til at der er manglende sektorplaner skal vi opfordre Landsstyret til at udforme disse i samarbejde med Landstingets udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg, Landstingets Fiskeri- og fangstudvalg og Landstingets erhvervsudvalg samt andre relevante udvalg, så hurtigt som det kan lade sig gøre.
Alt i alt mener vi fra ATASSUT at der er behov for indgående drøftelser om fornyelsen af aftalen eller også grundlaget for en hel ny aftale mellem Grønland og EU, og der er behov for at der bliver skabt klare rammer om de ønsker der er i forhold til EU, og vi er fra ATASSUT parat til at være med til at udforme og færdiggøre disse rammer.
Vi er fra ATASSUT godt tilfredse med de indgåede aftaler, imellem Grønland/Danmark og på den anden side USA, og vi er optimistiske med hensyn til den store handelsmission i USA, der bliver realiseret i den nærmeste fremtid, og ligeledes er vi optimistiske med hensyn til det kommende møde der er i Joint Committee, der vil foregå i Washington. Vi håber og tror på at der under disse begivenheder vil blive opnået gode resultater til alle parters fordel.
Vi har med interesse bemærket fra ATASSUT, at Udenrigsministeren, i et svar, til Enhedslistens Line Barfods stillede spørgsmål af den 22. marts 2005 om samarbejdsrelationerne der er grundlagt ved den Grønlands/danske accept af moderniseringen af Thule-radaren, har tilkendegivet at der p.t. pågår direkte forhandlinger mellem Forsvarsministeriet i Danmark og det amerikanske forsvarsministerium.
Da sådan en forhandling ikke bliver nævnt i nærværende redegørelse, vil vi fra ATASSUT gerne have oplyst om Grønland på nogen måde deltager i denne forhandling.
Selvfølgelig skaber de aftaler, der blev indgået i Igaliko grund til optimisme, men for at der kan komme tilfredsstillende resultater af disse aftaler, er der jo gensidige forventninger og forudsætninger parterne må indfri, og disse må behandles realistisk på politisk plan, det gælder også amerikanernes anmodning om at de, ud over at opgradere, også får grønt lys for at udbygge systemet i forbindelse med missilforsvarsplanerne.
Vi skal fra ATASSUT understrege at vi fastholder, at såfremt det kan garanteres at brugen af vort land i sikkerhedsøjemed, ikke skaber militær oprustning, så ser vi ikke nogen hindring for at USA, ud over at opgradere systemet, også udvikler denne form for varslingssystem.
Vi finder det fra ATASSUT som værende meget interessant og vital for Grønland, at den grønlandske Landsting samt af Folketinget har vedtaget FN´s Havretskonvention, eksempelvis kan det med denne konvention arbejdes for at sikre at såfremt kontinentalsoklen ud for Kap Farvel viser sig at være stor nok, så kan Grønland og Danmark gøre krav på at få udvidet soklen helt til 350 sømil, og vi mener i ATASSUT at arbejdet for at dokumentere forholdende ved Kap Farvel på videnskabelig plan ikke bør forhales, for vi er ikke i tvivl om at der er store potentialer for at dette skridt vil gavne både Grønland og Danmark.
Ligeledes er det meget vigtigt at der realiseres så meget af de indgåede aftaler om sikring af miljøet samt enhver form for arbejde mod miljøforureninger, her tænker vi ikke blot på den af Grønland/Danmark og på den anden side USA, indgåede aftale om miljøforhold, men arbejdet for at få belyst de klimatiske ændringer, specielt i det arktiske område, der har sin rod i ¿Arctic Climate Impact Assessment¿ (ACIA), hvori mange forskere fra 15 forskellige lande har bidraget og som blev færdigbehandlet i Reykjavik, viser med tydelighed at der er grund til at være bekymret for det arktiske og ikke mindst det globale klimatiske ændringer der pågår, også med hensyn til havstrømmene.
Vi har her i Grønland (også selvom de ikke er skrevne) forpligtigelser til flere resultatorienterede indsatsområder, eksempelvis må der indarbejdes de fornødne ressourcer til at kunne vedligeholde den grønlandske energistatistik, vi må skabe en database for den viden ¿vores eksperter¿, nemlig fiskernes og fangernes samt andre søfolks viden, om ændringerne i havet, landjorden samt i luften omkring Grønland, for vi er jo vidende om at forskerne har brug for, og benytter sig af denne form for viden i deres undersøgelser samt i deres arbejde for at kunne forudsige de mulige konsekvenser der bliver skabt ved den dramatiske ændring der pågår.
Vi mener også fra ATASSUT at en forstærket samarbejde mellem Grønland og Danmark, kontinuerligt bør presse de store nationer, og andre nationer, der udleder enorme mængder af drivhusgasser, der hindrer soles stråler i at returnere ud til rummet, til at arbejde målbevidst for at reducere forbruget af de farlige gasser.
Vi bemærker med fortrøstning fra ATASSUT at USA nu ikke længere stejler i netop det spørgsmål, men har indrømmet at der er grund til at være bekymret for de store udslip der pågår på verdensplan, og det er vort håb at al arbejdet for at formindske menneskeskabt forurening hurtigst muligt resulterer i handlinger.
Vi kan alle sammen her i Grønland konstatere at der igennem de sidste år er blevet skabt grundlag for at indgå forskellige former for samarbejdsrelationer omring råstofområdet, guldudvindingen i Sydgrønland og planerne om olivin-udvindinger i Midtgrønland vidner om dette. Vi skal fra ATASSUT i den forbindelse udtrykke vort ønske om at der sikres at hjemmehørende arbejdskraft kan blive benyttet optimalt, ved at Grønland og Danmark søger at indgå aftaler med andre lande og multinationale selskaber der beskæftiger sig med området, omkring dette ønske, for selvom de klimatiske ændringer gør de levende ressourcer som indtægtsgrundlag usikre, kan der, uanset disse klimatiske ændringer, udvikles udnyttelse af de ikke levende ressourcer.
Slutteligt skal vi fra ATASSUT understrege at selvom vi ikke når at komme ind på alle de mange samarbejdsrelationer, der beskrives i den meget fyldestgørende redegørelse, så er vi fra ATASSUT parat til at deltage fortsat for at realisere målsætningerne i disse relationer.
Allersidst, men ikke mindst, vil vi fra ATASSUT takke alle jer, der på embedsmandsplan og på anden vis, arbejder for at Grønland og Danmark kan opnå de bedste resultater i det internationale fora, vi har stor gavn af jeres arbejde, når de politiske drøftelser og beslutninger er på dagsordenen.
Med disse ord, og med disse opfordringer og selvfølgelig med tak til Landsstyret for denne meget velbearbejdede udenrigspolitiske redegørelse, tager vi fra ATASSUT denne til efterretning.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Redegørelser og beretninger 05 FM
FM05/29: Udenrigspolitisk Redegørelse 2005.(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
ATASSUT UPA2005/29-grl
Augusta Salling 09. maj 2005
2005mi nunanut allanut tunngasumik nassuiaat.
(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)
Nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu nassuiaat pissanganartoq, imartooq aammalu paasissutissiilluartoq oqaaseqarfigilertinnagu Nunanut Allanut Ministeri, Per Stig Møller, nunatsinni nunanut allanut pisortaqarfimmi pisortaasimasoq, siunnersorti Mikaela Engell malittaasullu tamassi, ATASSUT-mit qamannga pisumik nunatsinnut tikilluaqqungaarpassi.
Periarfissarlu manna atorlugu ilinnut, Per Stig Møller-imut, uummammit pisumik ATASSUT-mit qujassuteqarusuppugut. Illimmi nunanut allanut tunngasunut ministeritut siuttuutillutit nunatta Danmarkillu akornanni paaseqatigiiffiusumik aammalu isumaqatigiiffiusumik inerisitaqarneq annertoorujussuaq pivoq.
Taamaammallu Folketingimut qinersereernerup kingorna suliatit nangikkakkit ATASSUT-mit nuannaarutigaarput, nalunnginnatsigu nunanut allanut tunngasutigut ministeritut siuttuutillutit aammalumi Danskit naalakkersuisui Naalagaaffeqatigiinnermi taakkuutillugit nunatta soqutigisai tusaaniarneqarluarlutillu sapinngisaq tamaat atorlugu sulissutiginiarneqartarumaartut.
ATASSUT-mit Danskit naalakkersuisuinut apuukkusutaqarpugut:
Nunarsuup ilaani eqqisseqatigiissitsiniarnerup pilertornerusumik annertunerusumillu angusaqarfiunissaa kissaatiginaqimmat neriuutigaarput Danmarkip FN-ip sillimaniarnermut siunnersuisooqatigiiviniileruni ilungersuutigilluarumaaraa, danskillu toqqaannartumik aalajangeeqataasartussat taakkulu atorfilittaat sulilluarnissaannik kissaassivugut.
Nunatta nunarsuarmioqataanerata aqqani kulturikkut, ilinniartitaanikkut, niuernikkut allatigullu suleqatigiissutissatigut inuiaqatigiinnut uagutsinnut suliassaavoq unamminartoq, peqqissaarussamik isumaliutigilluagaasumillu ataqatigiissarneqartuartariaqartoq.
Ukiut ingerlanerini avammut niuernerulernissamut aqqutissiuusseqataalluartut nunatta nunanik allanik kattuffissuarnillu suleqateqarnerata inerisarneqarnera ajunngilluinnartuuvoq, taamaattumillu nukiit attaveqaqatigiinnermut atorneqartariaqartut naammattumik matussuserneqarsimajuarnissaat pisariaqartuassaaq.
Assersuutigiinnarlugumi aalisarneq aalisakkallu pillugit isumaqatigiissutit aqqaneq marluk, piniarneq pillugu isumaqatigiissutit tallimat inuussutissarsiornermut attuumassuteqartut isumaqatigiissutit 16-it aammalu avatangiiseq pillugu isumaqatigiissutit 15-it allallu isumaqatigiissutit kultureqarnermut, ilinniartitaanermut, isumaginninnermut angallannermullu arlalissuit periarfissarititaat atorluarlugillu pisussaaffiit naammassineqartariaqarput niuernerulernermik kinguneqartinneqassappata.
Imaanngilarli isumaqatigiissutit tamakku taamatut iluseqarlutik naassaanngitsumik atuuttussaajuaannassasut, soorunami nutarterniarneqartuartariaqarput pissutsinullu atuuttunut naleqqussarneqartuarlutik, assersuutigalugu piffissami matumani nunatta EU-mut isumaqatigiissutaa pillugu isumaqatigiinniarnerit nunatsinnut pingaaruteqarluinnartut suliarineqarput.
ATASSUT-mit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput piffissap imaalinerani periarfissat arlallit pillugit misissuinasuartoqassasoq:
Siullermik: Nunatta EU-mut nutaamik isumaqatigiissuteqarnissaata ilimasaarutigineqareersutut aalisarnermut isumaqatigiissutip saniatigut aaqqissuussaanermut iluarsaaqqinnissamut isumaqatigiissutigineqassappat tamanna nunatsinnut sutigut iluaqutaassava, sutigullu sanngeequteqassava?
Aappassaanik: EU-mut aalisarneq pillugu isumaqatigiissummut sanilliullugu nunatsinni aalisartortatta pisassat namminneq pisarissappatigit imminut akilersinnaanerussava?
Pingajussaanik: Siunissami qaquguussagaluarnersumi Nunatta EU-mut ilaasortanngorniaqqissinnaanissaa tunngavissaqarpa? Sutigut illuatungeriinnut iluaqutissartaqassava? Sutigut sanngeequteqassava?
EU-muttaaq tunngatillugu ATASSUT-mit maluginiarparput ATHEN-imi isumaqatigiissutip ataqatigiissumik aalisarneq pillugu nunatta ataatsimoorussamik politikkeqarnissaanut piumasaqaatitaata naammassineqarnissaanut Naalakkersuinikkut suli paamaarussisoqartoq, tamanna naammaginanngilaq, nunattalu suleqatissatut tutsuiginassuseqarneranut annertusaataanngilaq, taamaattumik Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput suliassaq taanna piaartumik naammassineqaqqullugu.
Taamatullu aamma ilinniartitaanikkut, aatsitassarsiornikkut, nukissiuuteqarnikkut allatigullu EU-mut isumaqatigiissuteqarnissamik kissaateqarneq naammassineqarluarsinnaassappat nunatsinnit suleqatigiissutissatut kissaatigineqartut ersarissumik nalunaarsorneqarsimanissaat pisariaqarsorinarmat ATASSUT-mit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput minnerpaamik Inatsisartut nunanut allanut sillimaniarnermullu, Inatsisartut aalisarnermut piniarnermullu Inatsisartut inuussutissarsiornermut ataatsimiititaliaat suleqatigalugit suliassat naammassineqarasuarnissaat sulissutigineqassasoq.
Ataatsimut isigalugu EU-mut isumaqatigiissutip nutarterneqarnissaanut imaluunniit allatut aaqqissuussinikkut suleqatigiinnissamut periarfissat tamarmik oqallisigineqarluarlutillu siunertat sinaakkusersorneqartariaqarput, ATASSUT-millu tamakku naammassineqarnissaannut aqqutissiuusseqataarusuppugut.
Nunatta/Danmark-ip illuatungaanilu USA-p akornanni isumaqatigiissutit ATASSUT-mit naammagisimaarpagut, isumalluarpugullu niuernikkut saqqummersitsinersuarmi qanittukkut pisussami aammalumi Joint Committee-p qaammat manna Washington-imi ataatsimeeqatigiinnissaani nunat pineqartut akornanni naammagisimaarnartumik angusaqartoqarnissaa neriuutigaarput qularutiginagulu.
ATASSUT-mit soqutigalugu maluginiarparput, Enhedslisten sinnerlugu Folketingimi ilaasortap Line Barfod-ip 22. marts 2005-imi Thule-mi radarip nutarterneqarnissaanut Nunatta Danmarkillu akuersaarneranut tunngatillugu apeqquteqaataanut Nunanut allanut ministerip akissuteqaammini oqaatigigaa, Danskit illersornissamut ministeriaqarfiata illuatungaanilu Amerikap illersornissamut misistereqarfiata akornanni suleqatigiissutissanik toqqaannartumik isumaqatigiinniartoqartoq.
Nunanut allanut nassuiaammi taaneqanngimmat ATASSUT-mit paaserusunnartipparput isumaqatigiinniarnermi pineqartumi nunarput arlaatigut peqataanersoq.
Soorunami isumaqatigiissutit Igaliko-mi atsiorneqartut isumalluarnartuupput, taamaattorli tamanut naammaginartumik naammassineqassappata illuatungeriit piumasaqaataat piviusorsiortumik nalilersorneqartuartussaapput, aamma taamaappoq Pituffimmi alapernaarsuiffiit missilinut illersuusiornissamut atorneqarsinnaanissaannut Amerikamiut noqqaassutaat pillugu isummernissamut tunngasut.
ATASSUT-mit aalajangiusimavarput nunatta sillimaniarnermut atorneqarnerata kingunerisaanik sakkussalerngusaattoqannginnissaata qulakkeersimaneqarnissaa naammassineqarsinnaappat nutarterinerup saniatigut alapernaarsuutit sakkortusarneqarsinnaanissaat akornutissaqartissannginnatsigu.
Imaani pisinnaatitaaffiit pillugit FN-ip isumaqatigiissutaata nunatsinnit Danmarkimillu Inatsisartutigut akuersaagaalluni atuutilersimalereersup nunatsinnut iluaqutaasumik angusaqarfiunissaa ATASSUT-mit soqutinarluinnartuutipparput, assersuutigiinnarlugumi Nunap Isuata imartaata kujammut ikkannersuata isorartussusia naammassimappat 350 sømilit tikillugit oqartussaaffigineqarsinnaanera anguneqarsinnaassappat nunatsinnut Danmarkimullumi iluaqutaalluarsinnaasoq ATASSUT-mit qularutiginngilarput, taamaammat isumaqarpugut tamatuma ilisimatuussutsikkut qulaajarneqarnissaa pisariaqanngitsumik kinguarsarneqartariaqanngitsoq.
Taamatut aamma soqutiginartigipput avatangiisit mingutserneqannginnissaat pillugit isumaqatigiissutit timitalersorneqarnissaat, matumani Nunatta/Danmarkip illuatungaanilu USA-p akornanni avatangiisit pillugit isumaqatigiissut kisiat pinngilarput, aammali ¿Arctic Climate Impact Assessment¿ (ACIA), ilisimatoorpassuarnit nunanit assigiinngitsunit 15-ineersunit Reykjavik-imi naammassineqartoq tunngavigalugu nunarsuup issittortaata aammalumi nunarsuup sinnerata attorneqaatigisaanik silaannaap imaviillu sarfaasa allanngoriartorneri pillugit sakkortuumik isumakuluutigissallugu pissutissaqartoq ATASSUT-mit isumaqarpugut.
Nunatsinni pisussaaffeqarpugut (aamma allassimasuunngikkaluarpataluunniit) pinngitsoorata naammassiniartariaqakkatsinnik, assersuutigiinnarlugu nukissiuutinik atuineq pillugu nalunaarsuineq ingerlaqqittariaqarpoq, ataqatigiissaakkamik nunatsinni ¿ilisimatoortatta¿, tassalu aalisartut piniartullu aammalumi imarsiortut allallu silaannaap allanngornerata kingunerisaanik imartatta, nunap aammalu silaannaap allanngoriartornerinik alapernaarsuutit ilisimasaat katersorneqartariaqarput, ilisimalereerparpummi ilisimatuut misissuinerminni siulittuiniartarnerminnilu tamakku atorfissaqartilluaraat atorluartaraallu.
ATASSUT-mittaaq isumaqarpugut avatangiisit pillugit nunatta Danmarkillu akornanni suleqatigiilluni naalagaaffissuarnut naalagaaffinnullu allanut gassinik seqernup qinngornerisa anillaqqissinnaajunnaassutaanik aniatitsinerup millisarneqarnissaanik anguniagaqarneq nangittumik anguniarneqartariaqartoq.
ATASSUT-millu tassunga tunngatillugu toqqissiallaatigalugu maluginiarparput USA-p manngertisimaarnini qimakkiartulersimagaa nassuerutigisimagaalu gassinik pineqartunik aniatitsinerujussuaq isumaalunnartoqartoq, kissaatiginaqaarlu inuit piliaannik mingutsitsineq minnerpaaffimmiitissallugu iliuuserineqarsinnaasut piaarnerpaamik timitalersorneqassasut.
Aatsitassarsiornerup tungaatigut nunanik allanik suleqateqarnerujartulerneq nunatsinni tamatta maluginiarsimassavarput, kujataani Guld-isiorneq qeqqani olivin-isiorniarneq imaanilu olieqarsinnaaneranik gasseqarsinnaaneranillu misissuiniarnerit annertusiartorput, ATASSUT-millu tassunga ilutigitillugu kissaatigaarput nunaqavissut peqataatinneqarnissaat qulakkeerniarlugu nunatta Danmark-imik nunanillu allanik aammalumi killeqarfiit pitarlugit ingerlatseqatigiiffissuarnik suleqatigiinnissaq inissinneqartariaqartoq, silaannaammi allanngornerata kingunerisaanik pisuussutit uumassusillit naatsorsuutigiuminaassinnaagaluaqisut uumaatsunik atorluaaneq ingerlanneqarsinnaajuassammat tamanna uniffiginagu.
Naggataatigut ATASSUT-mit erseqqissassavarput nassuiaammi soqutiginarluinnartumi suleqatigiissutit tamaasa ataasiakkaarlugit oqaaseqarfiginngikkaluarlugit siunertarineqartut naammassineqarnissaannut suleqataarusussuseqaratta.
Kiisalu naggaterpiaatigut minnerunngitsumilli nunanut allanut tunngasutigut nunarput Danmarkilu sulissullugit atorfilittat ajunnginnerpaamik angusaqartoqarnissaa siunertaralugu sulisut tamarluinnassi ATASSUT-mit qujassuteqarfigaassi, sulinersimi politikkikkut ingerlatsinermi iluaqutigeqaarput.
Taamatut oqaaseqarluta inassuteqarluta kaammattuuteqarlutalu nunanut allanut tunngasutigut naalakkersuinikkut ingerlatsineq pillugu Nassuiaat suliarilluagaasoq soorunalumi aamma tamanna pillugu Naalakkersuisunut qujassuteqarluta ATASSUT-mit tusaatissatut tiguarput.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat