Samling
Udenrigspolitisk Redegørelse 2005
(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
Forelæggelsesnotat
Jeg skal på vegne af Landsstyret forelægge den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse for Landstinget. Først vil jeg gerne byde særligt velkommen til udenrigsminister Per Stig Møller, som Landsstyret i særdeleshed har haft et tæt samarbejde med i de forrige år.
Grønlands indflydelse på udenrigspolitikken er stadig under udvikling.
På baggrund af Itilleq-erklæringen fra maj 2003, anerkendes Grønland som en ligeværdig part i udenrigs- og sikkerhedspolitiske anliggender af betydning for Grønland. Statsministerens tilbud i efteråret 2003 om bemyndigelse til at Grønland og Færøerne skal kunne handle på rigets vegne i anliggender, der alene angår Grønland, henholdsvis Færøerne, har Landstinget for nylig behandlet i forslag til lov om Grønlands Landsstyres indgåelse af folkeretlige aftaler. Landstingets positive udtalelse til lovforslaget baner vejen for blandt andet, at Landsstyret bemyndiges til, at forhandle og indgå folkeretlige aftaler inden for sagsområder, der fuldt ud er overtaget af Grønland. Ordningen lovfæster den praksis, der igennem de 25 år har udviklet sig på de områder, hvor hjemmestyret har den interne kompetence. Den understøtter desuden det samarbejdsmønster, der er etableret på de øvrige områder, for eksempel i generelle udenrigs- og sikkerhedspolitiske sager, som Itilleq-erklæringen har fastlagt. Landsstyret er tilfreds med, at loven nu endelig ser ud til, at blive en realitet.
Igaliku-aftalerne
Den 6. august 2004 var en historisk dag for Grønland. De såkaldte Igaliku-aftaler blev underskrevet under nærvære af den amerikanske udenrigsminister, Colin Powell og den danske udenrigsminister Per Stig Møller. Efter flere års forhandlinger nåede vi til enighed om at modernisere forsvarsaftalen af 1951 og indgik desuden en aftale om teknisk-økonomisk samarbejde samt aftale vedrørende miljøet i Grønland.
Aftalerne var "noget-for-noget". Et ja til den amerikanske anmodning om opgradering af radaren i Pituffik var betinget af, at man fandt frem til en tilfredsstillende løsning på spørgsmålet af Forsvarsaftalen af 1951, på miljøforholdene knyttet til den amerikanske tilstedeværelse samt, at Grønland får gavn af den amerikanske tilstedeværelse gennem et teknisk og økonomisk samarbejde med USA.
Aftale om fornyelse af forsvarsaftalen
afspejler, at forholdene har ændret sig siden kolonitiden og der etableres en værdig og tidssvarende ramme for den amerikanske tilstedeværelse på Thulebasen. Herudover kan blandt andet følgende anføres:
Hjemmestyret er medunderskriver og USA tilkendegiver sit klare ønske om samarbejde med Hjemmestyret.
En række utidssvarende bestemmelser ophæves: Det præciseres, at der kun er et forsvarsområde nemlig Pituffik.
Der oprettes en funktion som Grønlands Hjemmestyres repræsentant på basen. Landsstyret er gået i gang med at undersøge, hvilken person der bedst vil kunne være Hjemmestyrets repræsentant på basen. Undersøgelsen forventes færdiggjort her til sommer.
Aftalen om økonomisk-teknisk samarbejde skal danne den organisatoriske ramme om det samarbejde med USA, der skal sikre, at det grønlandske samfund får fordele af den amerikanske tilstedeværelse her i landet, f.eks. ved samarbejde inden for forskning, teknologi, energi, miljø, uddannelse, turisme, trafik og handel. Det vil sige et samarbejde udover det rent forsvarsmæssige.
Aftalen er ikke en tillægsaftale til forsvarsaftalen og har derfor gyldighed udover den amerikanske militære tilstedeværelse.
Der oprettes en fælles komite, der har kompetence til at identificere, foreslå og aftale fælles projekter inden for samarbejdsområderne. Henset til erfaringerne med samarbejde med USA har det været et krav fra grønlandsk/dansk side, at denne komite får reel kompetence og handlekraft.
Det første møde i denne samarbejdskomité blev afholdt i oktober måned i Nuuk hvor der blev nedsat tre arbejdsgrupper indenfor 1) miljø, 2) kultur og uddannelse samt 3) forskning, sundhed og teknologi.. De tre arbejdsgrupper har gjort deres for, at generere projekter som skal kunne præsenteres som færdige projekter på mødet den 18. - 19. maj i Washington, D.C i år. Blandt de konkrete projekter som komiteen vil skulle tage stilling til er blandt andet samarbejde om logistisk assistance i forbindelse med i forbindelse med miljøundersøgelse og forskning, samarbejde om udvikling af hydrogenteknologi, forskersamarbejde om permafrost i Grønland på baggrund af klimaændringerne, samarbejde om forbedret engelsksprog undervisning, udannelsesophold i USA, fjernundervisning og IT-samarbejde med mere.
Derudover er det planen, at en fjerde arbejdsgruppe som skal beskæftige sig med Handel og Turisme vil blive etableret i Washington. Dertil er der planlagt et handelsfremstød som udover tre direktorater: Råstofdirektoratet, Erhvervsdirektoratet og Udenrigsdirektoratet får deltagelse af 14 grønlandske selskaber. Det er Landsstyrets forhåbning, at handelsfremstødet kan skabe en værditilvækst for virksomhederne i form af øget eksport, billigere import og større netværk. Det er ligeledes Landsstyrets forhåbning, at handelsfremstødet kan blive et skridt på vejen mod en større geografisk diversificering af grønlands samhandelsmønster og første skridt i retning af en større grad af internationalisering af det grønlandske erhvervsliv og det grønlandske samfund.
På baggrund af blandt andet historiske erfaringer med miljøforurening i forbindelse med gamle forsvarsområder har miljøet som bekendt været en vigtig sag for Grønland. I den nye aftale om miljøsamarbejde anerkendes betydningen af at beskytte og forbedre det grønlandske miljø. Endvidere anerkendes det arktiske miljøs sårbarhed. Parterne forpligter sig til løbende samarbejde på miljøområdet. Der oprettes et miljøudvalg mellem parterne, som skal forholde sig til alle miljøspørgsmål vedr. forsvarsområdet og anbefale forholdsregler.
USA anerkender, at miljøforhold vil være et naturligt element i konsultationer om evt. fremtidige reduktioner af forsvarsområdet.
I forbindelse med et møde i Permanent Committee i februar måned blev miljøudvalget officielt etableret og startskuddet taget til, at tage hånd om miljøet på Pituffik.
EU
I år vil meget af den udenrigspolitiske dagsorden stå i EU's tegn. Forhandlingerne om en femte fiskeriprotokol har netop afholdt deres første møde i Ilulissat. Disse forhandlinger vil være svære og langstrakte. Der vil være pres på den finansielle kompensation, som selve fiskeriaftalen giver, idet antallet af fiskekvoter nu er forbundet med hvor meget vi får for disse kvoter. Det bliver en svær balancegang da vi jo også skal tage hensyn til vores eget fiskeri og til den biologiske rådgivning. Kommissionen har dog meldt ud politisk, at den gerne vil indgå i en ny fiskeriprotokol.
Øvelsen med midtvejsevalueringen af fiskeriaftalen viste endnu engang, at relationerne til EU er for sårbare, så længe det udelukkende er en fiskeriaftale, som dominerer forholdet. Landsstyret har givet embedsmændene mandat til, at indlede forhandlinger med EU om en partnerskabsaftale, som skal dække områder af fælles interesse, som for eksempel forskning, uddannelsesområdet og arbejdsmarked, råstoffer, energi, kultur og turisme som mulige emner, som skal forhandles med EU. Landsstyret har som målsætning at opretholde den nuværende finansielle kompensation gennem en fiskeriaftale såvel som gennem en partnerskabsaftale.
Den danske regering har netop udgivet en redegørelse omkring for konsekvenserne for Færøerne og Grønland af EU's nye forfatning. Overordnet set har den nye forfatning ingen juridiske konsekvenser, da europæisk lovgivning ikke gælder i de to rigsdele. Men den peger dog på, at når det gælder udenrigs- og sikkerhedspolitik kan det på længere sigt komme på tale, at Unionen vil udgøre én juridisk person med mulighed for at indgå folkeretlige aftaler med 3. lande og internationale organisationer, der dækker alle Unionens sagsområder. Dette vil betyde at Grønland vil få øgede muligheder for at opnå medlemskab af visse internationale organisationer. Politisk ser vi også i stigende grad, at EU handler på medlemsstaternes vegne eller i stedet for disse. EU koordinerer i flere tilfælde medlemsstaternes holdninger og ageren, som gør, at det bliver sværere for Grønland at få sine interesser igennem da vi jo skal gå gennem det danske system først. I den forbindelse noterer vi os her, at Maastricht-traktatens erklæring nr. 25 forbliver i kraft, hvilket giver Danmark mulighed for, at handle selvstændigt for at varetage Grønlands interesser såfremt der er interessekonflikter mellem Unionen og Grønland. Det har vist sig, at der er interessekonflikter mellem Grønland og EU i for eksempel CITES sammenhæng og i hvalfangstsspørgsmål. Landsstyret vil meget nøje følge med i, hvorledes Danmark agerer for bedst at repræsentere grønlandske interesser. Landsstyret vil også nøje følge den udvikling der sker på det europæiske samarbejde.
Udenrigshandelspolitik bliver et stadigt vigtigere område
Landstyrets overordnede målsætning er at fremstå mere selvstændigt på handelspolitikken og skabe de bedste rammebetingelser for den aktuelle og potentielle grønlandske eksport og import, til gavn for konkurrenceevnen og beskæftigelsen i Grønland.
Et indsatsområde for Landsstyret har været at opbygge en mere selvstændig handelsplatform og stærkere relationer mellem Grønland andre lande. Ikke mindst fordi det er Landsstyrets overbevisning at import avler eksport og at en øget spredning af den grønlandske udenrigshandel er en fordelagtig kurs for den grønlandske samfundsøkonomi.
Parallelt med denne indsats har Landsstyret igangsat en "branding" af Grønland. Formålet er at koordinere et klart billede af den moderne grønlandske identitet og give et signal til omverdenen om, at et produkt fra Grønland indeholder en bestemt værdi. Signalet handler dog ikke kun om produktkvalitet, det handler også om at udtrykke en historie og give associationer som adskiller produktet fra konkurrenterne. Et land som formår at skabe et stærkt brand globalt er i stand til at tiltrække flere turister og investeringer samt tage en højere pris for produkter fra landet. De første resultater af denne branding bliver anvendt i Washington i maj 2005 hvor Landsstyret har finansieret en række præsentationsmateriale.
I 2004 deltog Grønland i det danske statsbesøg i Japan. I den forbindelse afholdte Grønland under besøget en "Grønlandsk middag" med deltagelse af grønlandske virksomheder og deres japanske samarbejdspartnere, samt repræsentanter fra den danske regering og udenrigsministerium.
Landsstyret modtog i 2004 også besøg fra den japanske ambassadør til Danmark i Grønland og har efterfølgende afholdt en række bilaterale møder med den japanske ambassade i Danmark, for at styrke relationerne mellem Grønland og Japan. I sidste måned var en række grønlandske unge i Japan og promoverede Grønlandsk kultur samt turisme
Landsstyreformanden er af den kinesiske ambassadør til Danmark blevet inviteret til i Kina i foråret 2005. Landsstyret har accepteret invitationen og vil ved den lejlighed også søge at promovere Grønland og grønlandske produkter, samt skabe bedre betingelser for samhandlen mellem Grønland og Kina
Grønlands deltagelse i Japan, Kina og Washington skal opfattes som første skridt i en mere aktiv handelspolitisk linje i Grønland og som et signal om at Grønland er en del af den globale økonomi, der til trods for grønlands relative lille økonomi og få eksportvarer også har en rolle at udfylde i den internationale handel. Det nordiske samarbejde
Nordisk samarbejde
Under det nuværende danske formandskab arbejders der på, at reformere strukturen for Nordisk Ministerråds arbejdsmetode. Der arbejdes hen i mod færre ministerråd og mere fleksible arbejdsmetoder. Grønland støtter et mere smidig samarbejde i det nordiske men ser samtidigt gerne, at dette samarbejde bliver mere gennemsigtig til fordel for os, som ligger noget afsides fra de nordiske lande. Grønland deltog under det islandske formandskab i udarbejdelsen af en rapportvedrørende demokratiets vilkår i Norden, . Dens anbefalinger peger blandt andet på, at vi skal være bedre til, at føre dialog med vores vælgere og ikke kun når vi er i valgkamp. Det er anbefalelsesværdig læsning for medlemmer af Tinget.
Arktisk samarbejde
Under Arktisk Råds fjerde ministermøde i Reykjavik sidste november repræsenterede jeg Riget. Det vigtigste punkt på dagsordenen var den omfattende rapport om klimaændringerne i Arktis ¿ Arctic Climate Impact Assessment. Den fastslår at klima-forandringerne forventes at slå hårdere igennem i Arktis og at ændringerne kan få akut betydning for vores levevilkår. Der peges på at temperaturerne vil stige ca. 4-7 grader i Arktis og konsekvenserne blandt andet vil være
- Afsmeltning af den grønlandske indlandsis og hav-isen i det nordlige Grønland,
- Ændringer i vegetation og dyrelivet.
I den henseende vil vi fra Landsstyrets side fortsætte arbejdet for, at forureningen af det arktiske miljø af blandt andet drivhusgasser, kviksølv og andre tungmetaller, som skader vores dyreliv og eget helbred reduceres kraftigt. Det arbejder skal vi gøre i samarbejde med andre lande og igennem de internationale fora, som beskæftiger sig med forureningsbekæmpelse og klimaændringer.
Men der er også behov for, at rapporten følges op med yderligere forskning for, at kunne bedre dokumentere de ændringer der vil ske i for eksempel det Vestgrønlandske økosystem. Verden skal også gøres opmærksom på, at ændringerne i Arktis vil have konsekvenser for resten af kloden. I den sammenhæng er vigtigt at Arktisk Råd får præsenteret sine konklusioner fra rapporten i de relevante internationale konferencer. Et større problemstilling herhjemme bliver tilpasning til de forandrede levevilkår. Under disse forandrede vilkår er det farligt, at falde tilbage til vante måder at leve på. Vi bliver nød til at hjælpe folk som er kommet i nød på grund af disse klimaændringer men det skal være hjælp til selv-hjælp med henblik på, at finde alternative måder at opretholde livet på.
Landsstyret ser endvidere frem til at få resultaterne af den store undersøgelse af levevilkår i Arktis, som ledes her fra Grønland. Undersøgelsen er i sin sidste fase og vi forventer at få resultaterne sidst på året eller begyndelsen af næste år. Oplysningerne fra denne undersøgelse vil udgøre et nyttigt redskab i det politiske arbejde her i landet og blandt vores stammefrænder.
Oprindelige folk
Landsstyret fortsætter sin høje prioritering af arbejdet med at få vedtaget FN's Verdenserklæring om Oprindelige Folks rettigheder. FN's 10-år for Oprindelige Folk som sluttede i 2004 havde ellers som mål, at erklæringen skulle være vedtaget. Dette er ikke sket endnu. Landsstyret har med succes og støtte fra den danske regering arbejdet for, at opnå enighed i FN's Generalforsamling, om at udnævne endnu et 10-år for oprindelige folk med virkning fra 1. januar 2005. Det er vigtigt for Landsstyret at der fortsættes med, at være fokus på oprindelige folk i FN regi. Sager som oprindelige folk finder vigtigt at diskutere bliver nu behandlet i Permanent Forum, som snart vil mødes igen under påhør af Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg. Landsstyret vil fortsætte med at deltage i de fora, hvor oprindelige folks dagsorden bliver behandlet og vil fortsat bidrage med at skabe de bedste betingelser for forbedring af de oprindelige folks situation og muligheder.
Afslutning
Det har været et år med mange begivenheder som afspejles i redegørelsen. Vi går gennem tider hvor vi som folk skal opruste os igennem samarbejde med omverdenen for at kunne realisere vores mål og drømme om større selvstyre. Med disse ord overlader jeg Udenrigspolitisk Redegørelse til Landstingets velvillige behandling.
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
Redegørelser og beretninger 05 FM
FM05/29: Udenrigspolitisk Redegørelse 2005.(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
19.april 2005 UPA 2005/29
Nunanut allanut politikki pillugu nassuiaat 2005
(Aningaasanut Nunanullu allanut naalakkersuisoq)
Saqqummiussissut
Naalakkersuisut sinnerlugit Nunanut allanut politikki pillugu ukiumoortumik nassuiaat Inatsisartunut saqqummiutissavara. Aallaqqaatigalugu immikkut tikilluaqqussavara nunanut allanut ministeri Per Stig Møller Naalakkersuisut qaangiuttuni qanimut suleqatigisimasarput.
Kalaallit Nunaata nunanut allanut politikkikkut sunniuteqarnera suli ineriartortinneqarpoq.
2003-mi maajimi Itillimi nalunaarut tunngavigalugu Kalaallit Nunaat nunanut allanut illersornissamullu tunngasunut Kalaallit Nunaannut pingaaruteqartunut naligisatut peqataassasoq akuerineqarpoq. Statsministeri-p 2003-mi ukiakkut neqeroorutigaa Kalaallit Nunaat Savalimmiullu naalagaaffik sinnerlugu iliuuseqarsinnaasut Kalaallit Nunaannut Savalimmiunullu tunngasorpiaat pineqartillugit. Inatsisartut qanittukkut oqallisigaat nunatsinni Naalakkersuisut nunat tamat inatsisaat malillugit isumaqatigiissuteqarsinnaanerat pillugu inatsisissatut siunnersuut. Inatsisartut inatsisissamut akuersaarlutik oqaaseqarneratigut ilaatigut periarfissaqalerpoq nunatsinni Naalakkersuisut nunat tamat inatsisaat malillugit suliassaqarfiit tamakkiisumik Kalaallit Nunaannit tiguneqareersimasut iluanni isumaqatigissuteqarsinnaanermut. Aaqqiinikkut inatsisitigut aalajangersarneqarpoq periaaseq ukiuni 25-ni Namminersornerullutik Oqartussat oqartussaaffigisaasigut ineriartortinneqarsimasoq. Tamanna ikorfartuutaavortaaq allanut tunngasutigut suleqatigeeriaatsinut, soorlu nunanut allanut illersornissamullu tunngasutigut Itillimi nalunaarummi aalajangersagaasutut. Naalakkersuisut iluarisimaarpaat inatsisissatut siunnersuutip piviusunngortussatut kiisami isikkoqalernera.
6. august 2004 nunatta oqaluttuarisaanerani eqqaamasassanut ilaalerpoq. Igalikumi isumaqatigiissutinik taaneqartartut atsiorneqarput tassanilu najuullutik amerikamiut nunanut allanut ministeriat Colin Powell danskillu nunanut allanut ministeriat Per Stig Møller. Ukiut arlallit isumaqatigiinniareerluta isumaqatigiippugut illersornissamik isumaqatigiissut 1951-imeeersoq nutarterneqassasoq aammalu isumaqatigiissuteqarluta teknikkikkut aningaasaqarnikkullu suleqatigiinnissamik aammalu Kalaallit Nunaanni avatangiisit pillugit isumaqatigiissuteqarluta.
Isumaqatigiissutaavoq "imaalioruit imatut naleqarpoq". Amerikamiut Pituffimmi radarip nutarternissaanik qinnuteqaataat akuerineqassappat piumasarineqarpoq Illersornissamik isumaqatigiissutip 1951-imeersup naammaginartumik aaqqiivigineqarnissaa, amerikamiut maaniinnerannut tunngatillugu avatangiisinut tunngasut aaqqiiviginissaat kiisalu amerikamiut maaniinnerat Kalaallit Nunaannut iluaqutaasariaqartoq USA-p teknikkikkut aningaasaqarnikkullu suleqatigineratigut.
Illersornissamik isumaqatigiissutip nutarternissaa pillugu isumaqatigiissutikkut
ersersinneqarpoq nunasiaanerup nalaani pissusiusimasut allanngorsimasut amerikamiullu Thulimi sakkutooqarfimmiinnerat kusanartumik ullutsinnullu naleqquttumik tunngavilertariaqartoq. Tamatuma saniatigut ilaatigut makkua taarusuppakka:
Namminersornerullutik Oqartussat atsioqataapput USA-llu oqaatigaa kissaatigeqalugu Namminersornerullutik Oqartussat suleqatiginissaat.
Aalajangersakkat pisoqalisut ullutsinnut naleqqukkunnaartut arlallit peerneqarput: Erseqqissarneqarpoq sakkutooqarfik ataasinnaasoq, tassalu Pituffik.
Namminersornerullutik Oqartussat sakkutooqarfimmi sinniisoqalissapput. Nunatsinni Naalakkersuisut misissulersimavaat kina sakkutooqarfimmi sinniisorigutsigu pitsaanerpaassanersoq. Naatsorsuutigineqarpoq misissuineq aasaq manna naammassissasoq.
Aningaasatigut-teknikkikkut suleqatigiinnissamik isumaqatigiissut USA-mik suleqateqarnerup aaqqissugaaneranut tunngaviussaaq, tassuuna qulakkeerneqassalluni amerikamiut nunatsinniinnerat inuiaqatigiinnut kalaallinut iluaqutaassasoq, soorlu ilisimatusarnikkut, teknologiikkut, nukissiornikkut, avatangiisitigut, ilinniartitaanikkut, takornarititsinikkut, angallannikkut, niuernikkullu. Tassa illersornissamut apeqqutit avataasigut suleqatigiinneq.
Ataatsimoorussamik komitiiliortoqarpoq, taassuma oqartussaaffigissallugu suleqatigiiffiusut iluanni peqatigiilluni pilersaarutit suussusilerneri, siunnersuutigineri isumaqatigiissutigineqarnerilu. USA-mik suleqateqareersimaneq misilittagaqarfigineqareermat kalaallit/danskit piumasaqaatigisimavaat komitii taanna oqartussaassuseqavillunilu iliuuseqarsinnaatitaassasoq.
Suleqatigiinnermut komitiimi tassani siullermeerluni ataatsimiittoqarpoq Nuummi oktobarimi, tassani makkua pillugit suleqatigiiliortoqarluni: 1) avatangiisit, 2) kulturi ilinniartitaanerlu kiisalu 3) ilisimatusarneq, peqqinnissaq teknologilu. Suleqatigiit taakkua sulissutigisimavaat pilersinniarlugit pilersaarutit ukioq manna 18. -19. maj Washington D.C-mi atatsimiinnissami pilersaarutitut inikkatut saqqummiunneqartussat. Pilersaarutit aalajangersimasut komitiip isummerfigisassaasa ilagaat aaqqissuinermut pillugu amerikamiut ikiuinerat ilisimatusarnerni avatangiisinillu misissuinerni, brint teknologi atorlugu ineriartortitsinermi suleqatigiineq, aamma Kalaallit Nunaanni nuna qeriuaannartoq silaannaap allanngoriartornerata kingunerisaanik ilisimatusarnikkut suleqatigiinnissaq, tuluttut ilinniartitsinerup pitsanngorsarnissaa, USA-mut ilinniariartortarneq, ungasianit atuartitsineq IT-lu pillugit suleqatigiinnissaq allallu.
Tamatuma saniatigut pilersaarutaavoq suleqatigiit sisamaat niuernermik takornariartitsinermillu suliaqartussaq Washingtonimi pilersinneqassasoq. Tamatuma saniatigut pilersaarutaavoq niuernikkut sassartaarnissaq pisortaqarfiit pingasut: Aatsitassanut Pisortaqarfiup, Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfiup Nunanullu allanut Pisortaqarfiup saniatigut kalaallit ingerlatseqatigiiffiisa 14-it peqataaffigisassaat. Naalakkersuisut neriuutigaat niuernikkut sassartaarnerup kingunerissagaa suliffeqarfiit isertitaqarnerulernissaat nunanut allanut tunisat annertusinerisigut, avataaniit pisiat akikillinerisigut attaveqarfiillu amerlinerisigut. Naalakkersuisut aamma neriuutigaat niuernikkut sassartaarneq tassaassasoq alloriarneq kalaallit niueriaasiata assigiinngisitaarnerulernissaanut siamasinnerulerluni aamma kalaallit inuussutissarsiutinik ingerlatsinerata inuiaqatigiillu kalaallit nunani tamani ilisimaneqarnerulernissaannut.
Avatangiisit pillugit suleqatigiinnissaq pillugu nalunaarummi
ilaatigut Sakkutooqarfitoqqani qangaaniit mingutsitsisarnermik misilittakkat tunngavigalugit ilisimaneqartutut avatangiisit Kalaallit Nunaanni pingaartinneqarput. Avatangiisit pillugit suleqatigiinnissaq pillugu nalunaarummi Kalaallit Nunaanni avatangiisit illersornissaata pitsanngorsarnissaatalu pingaaruteqassusiat naqissuserneqarpoq. Aamma issittumi avatangiisit innarleruminassusiat akuerineqarpoq.
Illuatungeriit imminnut pisussaatipput avatangiisit pillugit ataavartumik suleqatigiinniarlutik. Illuatungeriit akornanni avatangiisinut suleqatigiiliortoqassas isumaqatigissutaavoq avatangiisinut tunngasunik tamanik isummerfiginnittartussamik iliuusissanillu inassuteqartartussamik.
Siunissami saakkutooqarfik annikillisaavigineqartassagaluarpat, avatangiisinut tunngasut isumasioqatigiissutinut pinngitsooratik ilaatinneqartassasut, USA-mit akuersaarneqarpoq.
Permanent Commiteep februarimi ataatsimiinnerani avatangiisit pillugit ataatsimiititaq pisortatigoortumik pilersinneqarpoq taamalu Pituffimi avatangiisit nakkutigineqarnissaat aallartinneqarluni.
EU-mut tunngasunut saaffigissavakka.
Ukioq manna nunanut allanut politikkimi oqaluuserisassat annertuumik EU-mut tunngasuussapput. Aalisarneq pillugu tallimassaanik isumaqatigiissuteqarnissaq pillugu Ilulissani ataatsimiittoqaqqammerpoq. Isumaqatigiinniarnerit taakkua ajornakusoorlutillu sivisuujussapput. Aalisarneq pillugu isumaqatigiissutip kinguneranik aningaasatigut taartisinissaq ilungersunartussaavoq, tassami aalisagartassat amerlassusiannut qanoq taartisitiginissaq atalernikuummat. Oqimaaqatigiissitsiniarneq ajornakusoortussaavoq aammami nammineq aalisarnerput ilisimatuullu inassutaat naatsorsuutigisariaqaratsigit. Kommissionilli politikkikkut nalunaaarutigaa nutaamik aalisarneq pillugu isumaqatigiissuteqarusulluni.
Aalisarneq pillugu isumaqatigiissuteqarfiup qiteqqunnerani nalilersuinerup takuteqqippaa EU-mut attaveqarnerit sunnertiavallaartut aalisarnikkut isumaqatigiissuteqarnerinnaq tunngavigineqartillugu. Naalakkersuisut atorfillit pisinnaatippaat EU qanimut suleqatigiinnissamik isumaqatiginialersinnaagaat peqatigiinnermut sammisumik, soorlu ilisimatusarnermut, ilinniartitaanermut suliffeqarnermut, aatsitassanut, kulturi-mut takornariartitsinermullu tunngasutigut Kommissionimik isumaqatigiissuteqarnissaq siunnertigalugu. Naalakkersuisut anguniagaraat aalisarnikkut isumaqatigiissut aamma peqatigiinneq aqqutigalugit aningaasatigut taartisisarneq atuuttoq ataannassasoq.
Danskit naalakkersuisuisa saqqummiuteqqammerpaat EU-p inatsisaata tunngaviusup nutaap Kalaallit Nunaannut Savalimmiunullu qanoq kinguneqarnissaat pillugu nassuiaat. Pingarnerusutigut inatsit tunngaviusoq inatsiseqarnikkut sunniuteqassanngilaq Europami inatsisit naalagaaffiup immikkoortuinut marlunnut atuutinngimmata. Tikkuarneqarporli ungasinnerusoq isigalugu nunanut allanut illersornissamullu tunngatillugu Unioni inatsisitigut ataasiusutut nunat tamat inatsisai malillugit nunanut allanut nunanilu tamani kaatuffinnut Unionip suliaanut tunngatillugu isumaqatigiissuteqarsinnaalersinnaasoq. Tamatuma kingunerissavaa Kalaallit Nunaata nunani tamani kattuffinnut ilaasortaasinnaanerata ajornaannerulernera. Politikkikkut aamma annertusiartortumik takusinnaalerparput EU nunat ilaasortaasut sinnerlugit taakkuluunniit apeqqutaatinnagit iliortartoq. Amerlasuutigut EU-p nunat ilaasortaasut isumaat iliornerilu ataqatigiissinniartarpai, tamatumalu kinguneranik ajornakusoornerulerpoq Kalaallit Nunaata soqutigisai salliutillugit isumagissallugit, tassami danskit oqartussaasui aqqusaaqqartussaagatsigit. Tamatumunnga tunngatillugu malugaarput Maastrichtimi isumaqatigiissummi nr. 25 suli atuuttoq, tassani Danmarki Kalaallit Nunaata soqutigisai isumagiumallugit nammineq iliuuseqarsinnaalluni Unionip Kalaallit Nunaatalu soqutigisaat aporaaffiuppata. Paasinarsisimavoq Kalaallit Nunaata EU-llu soqutigisaat aporaaffeqartut soorlu CITES-imi arfanniarnermullu tunngasuni. Naalakkersuisut malinnaaffigeqqissaarniarpaat Danmarkip qanoq iliorluni Kalaallit Nunaata soqutigisai pitsaanerpaamik sinniissuuffiginiarnerai. Naalakkersuisut aamma Europami suleqatigiinnerup ineriartornera malinnaaffigeqqissaarniarpaat.
Nunanut allanut niuernnikkut politikki pingaarneruleriartorpoq.
Naalakkersuisut pingaarnertut anguniagaraat niuernikkut politikkimi nammineernerulernissaq avammullu tunisartakkatta tunisinnassattalu avataaniillu pisisarnitta pitsaanerpaanik tunngavissiornissaat nunatsinni unammillersinnaassutsimut sulisoqarnermullu iluaqutaasussamik.
Naalakkersuisut suliniuteqarfigisimavaat niuernikkut nammineernerulluni ingerlasinnaalernissaq nunattalu nunanut allanut attaveqarluarnerulernissaa. Minnerunngitsumik Naalakkersuisut upperimmassuk nunanit allanit pisinerup nunanut allanut tunisaqarnerulerneq pilersittaraa kalaallillu nunanut allanut niuernerata siammarneqarnerunera inuiaqatigiit aningaasaqarnerannut iluaqutaassasoq.
Tamatuma peqatigisaanik Naalakkersuisut aallartissimavaat Kalaallit Nunaata namminerisaminik "ilisarnaateqarnissaa". Siunertarineqarpoq kalaallit nutaaliaasut ilisarnaateqarnissaat nunarsuarmioqatillu paasitinnissaat nioqqutissaq nunatsinneersoq aalajangersimasumik naleqarmat. Ilisimatitsiniarnermili pineqaannanngilaq nioqqutissiap pitsaassusia, aamma pineqarpoq oqaluttuassartaq ilanngullugu takorluuilersitsinissaq nioqqutissiap unammillertinit allaanerunera takutikkumallugu. Nunagisaq nunarsuaq tamakkerlugu pikkunnartumik ilisarnaasersinnaaguni takornarianit aningaasaliiniartunillu amerlanerusunit ornigineqarnerulissaaq kiisalu nioqqutissiani akigissaartinnerulissalugit. Taamatut ilisarnaateqalernikkut angusat siulliit maj 2005-imi Washingtonimi atorneqassapput Naalakkersuisut takutitsinissamut atortussanut arlalinnut aningaasaliimmata.
2004-mi Kalaallit Nunaat danskit naalagaaffiata Japanimut tikeraarnerani peqataavoq. Tamatumunnga atatillugu Kalaallit Nunaat ¿nereqatigiinnissamut qaaqqusivoq¿ kalaallit suliffeqarfii Japanimilu suleqatai peqataallutik, kiisalu danskit naalakkersuisuisa sinniisaat nunanullu allanut minstereqarfik peqataatinneqarlutik.
Naalakkersuisut 2004-mi aamma japanimiut Danmarkimi ambassadøriat nunatsinnut tikeraartoraat kingornatigullu japanimiut Danmarkimi aallartitaqarfiat arlaleriarlutik ataatsimeeqatigisarlugu Kalaallit Nunaata Japanillu imminnut ataqatigiinnerat nukittorsarniarlugu. Qaammat kingulleq kalaallit inuusuttut arlallit Japanimiipput kalaallit kulturiat takornariartitsinerlu sakkortusarumallugit.
Naalakkersuisut siulittaasuat Kinap Danmarkimi ambassadørianit Kinamut qaaqqusaavoq 2005-imi upernaakkut. Naalakkersuisut qaaqqusissut akueraat tamannalu iluatsillugu Kalaallit Nunaat kalaallillu nioqqutissiaat saqqumilaartikkumallugit kiisalu Kalaallit Nunaata Kinallu niueqatigiinnerulernissaat pitsanngorsarumallugu.
Kalaallit Nunaata Japanimi, Kinami Washingtonimilu peqataanera Kalaallit Nunaata niuernermi politikkikkut eqeersimaartumik peqataalerneranut alloriarneruvoq siulleq ilisimatitsissutigalugu Kalaallit Nunaat nunarsuarmioqatigiit aningaasaqarnerannut ilaammat nunatsinni aningaasaqarneq annikikkaluartoq nunanullu allanut tunisartakkagut ikikkaluartut nunnarsuarmioqatigiit niuerneranni tapertaammat.
Nunani avannarlerni suleqatigiinnermut tunngasuteqartuni
maanna danskit siulittaasuuneranni sulissutigineqarpoq Nordisk Ministrrådip suleriaasiata allanngortinnissaa. Sulissutigineqarpoq ministerrådit ikilinissaat suleriaatsillu eqaallisarnissaat. Kalaallit Nunaata eqaannerusumik suleqatigiinnissaq tapersersorpaa, peqatigisaanilli takorusullugu suleqatigiinneq uatsinnut iluaqutaasumik takulertoruminarnerulissasoq Nunanit avannarlerniit ungasiartukasimmi najugaqaratta. Islandip siulittaasuunerata nalaani Kalaallit Nunaat peqataavoq Nunani avannarlerni tamat oqartussaaqataaneranni atugassarititat pillugit nalunaarusiornermut. Tassani ilaatigut inassutigineqarpoq qinersisartugut oqaloqatigilluarsinnaannerulissagigut qineqqusaarnerup nalaannaaniunngitsoq. Inatsisartunut ilaasortanut atuagassaqqippoq.
Issittumi suleqatigiinnermi
Arktisk Rådimi ministerit sisamassaanik ataatsimiinneranni siorna novembarimi Reykjavikimi pisumi Naalagaaffiup sinniisaatut peqataavunga. Ullormut oqaluuserisassani pingaarnersaavoq Issittumi silap pissusaata allanngoriartornera pillugu nalunaarut annertooq tuluttut taagutilik - Arctic Climate Impact Assessment. Tassani erseqqissarneqarpoq ilimagineqartoq silap pissusiisa allanngoriartorneri nunani issittumiitsuni sunniunnerujumaartut allannguutillu inuunitsinni atukkatsinnut piaartumik sunniutissasut. Tikkuarneqarpoq nunani issittumiitsuni 4-7 gradinik kiannerulissasoq ilaatigullu makkua kingunerissallugit:
- Kalaallit Nunaata sermersuata aakkiartornera Kalaallit Nunaatalu avannarpasissuani immap sikuusarunnaariartornera,
- Naasut uumasullu allanngornerat.
Tamatumunnga tunngatillugu Naalakkersuisuniit sulissutigiuarniarparput issittumi avatangiisit ilaatigut gassit kiatsikkiartuutaasut, kivsølvip saffiugassallu arrortikkuminaatsut allat mingutsitsinerat uumasutsinnut peqqissutsitsinnullu akornutaasut annertuumik millisarnissaat. Tamanna sulissutigissavarput nunat allat suleqatigalugit aamma nunani tamani oqartussaasut mingutsitsinermik silallu pissusiisa allanngoriartorneranik suliaqartut aqqutigalugit.
Aammataarli pisariaqarpoq nalunaarusiap malitsigisaatut ilisimatuussutsikkut misissuisoqarnissaa uppernarsarnerusinnaajumallugit soorlu nunatta Kitaani allannguutit uumassusilinnut tamanut sunniutissaat. Nunarsuarmioqataasut aamma ilisimatinneqartariaqarput Issittumi allannguutit nunarsuup sinneranut kinguneqartussaammata. Tamatumunnga tunngatillugu pingaaruteqarpoq Arktisk Rådip nalunaarummi inerniliinini nunat tamat ataatsimeersuarnerini naleqquttumi saqqummiutissagai. Nunatsinni ajornartorsiutaaneruvoq inuunermi atugassanut allanngortunut naleqqussarnissaq. Atugassarititaasut allanngornerini tamakkunani navianaateqarpoq inuusaasitoqaq uterfigeqqiinnassallugu. Silap pissusiisa allanngornerisa tamakkua kingunerisaannik inuit ajornartoortut ikiortariaqarpagut, ikiuinerup siunertarissavaa imminut ikiornissaq allatut inuusinnaanissaq anguniarlugu.
Naalakkersuisut qilanaaraattaaq nunani issittumiitsuni inuttut atugarisat pillugit misissuinersuup nunatsinnit aqunneqartup inernerisa takunissaat. Misissuinerup immikkoortua kingulleq ingerlavoq naatsorsuutigaarpullu inerneri piumaarlugit ukiup matuma naalernerani tulliataluunniit aalartinnerani. Misissuinermit tassannga paasissutissat nunatsinni naggueqatittalu akornanni politikkikkut sulinermi sakkussaapput iluaqutaasussat.
Nunap inuiinut tunngassuteqartuni
Naalakkersuisut pingaarnerpaatitaminnut ilaatittuarlugu sulissutigaat Nunap inoqqaavisa Pisinnaatitaaffi pillugit FN-ip Nunarsuaq tamakkerlugu Nalunnarutaata akuersissutigineqarnissaa. FN-ip ukiuni qulini Nunap Inoqqaavinut ukiorititaqarnerani 2004-mi naasumi siunertaasimagaluarpoq nalunaarut akuersissutigineqareersimassasoq. Tamannali suli pisimanngilaq. Naalakkersuisut danskit naalakkersuisui peqatigalugit sulissutigalugulu iluatsitsillutik angusimavaat FN-ip ataasimeersuarnerani tamanit akuerineqartillugu suli ukiut qulit nunap inoqqaavisa ukiorissagaat 1. januar 2005-imiit aallartittumik. Naalakkersuisut pingaartippaat nunap inoqqaavi FN-ip ataani immikkut sammineqartuassasut. Pingaartinneqarpoq nunap inoqqaavinut tunngasut Permanent Forumimi oqaluuserineqarnissaat qanittukkut ataatsimiittussaammat Nunanut allanut Illersornissamullu ataatsimiititaq tusarnaartoralugu. Naalakkersuisut peqataajuassapput ataatsimiittartuni assigiinngitsuni nunap inoqqaavinut tunngasut oqaluuserineqartillugit peqataassuteqartuassallutillu nunap inoqqaavisa inissisimanerata periarfissaasalu pitsanngorsartuarnissaannut.
Naggasiutigalugu oqaatigerusuppara
nassuiaammi takuneqarsinnaasutut ukioq pisoqarfiusimaqisoq. Ukiut atorpagut nunarsuarmioqatigut suleqatigalugit anguniakkagut nammineernerulernissamillu takorluukkagut pivusunngortinniassallugit. Taamatut oqaaseqarlunga nunanut allanut politikki pillugu nassuiaat inussiarnersumik oqallisigilluaqqullugu Inatsisartunut oqaluuserisassanngortippara.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat