Samling
UPA2005/26
18. APRIL 2005
Politisk-økonomisk beretning 2005.
(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
Vi skal fra Siumut takke for landsstyrets politisk-økonomiske beretning for 2005. Vi skal i samme åndedrag give udtryk for, at vi her i Grønland befinder os i en vanskelig økonomisk situation, hvorfor vi med grundlag i et ægte engagement fra Siumut vil udtrykke vores interesse i beretningens anvisninger på en mere selvbærende økonomi, herunder omkring beretningens tilkendegivelser omkring de ændringer, der kan udgøre et vendepunkt for samfundets økonomiske politik.
Landsstyrets politisk-økonomiske beretning for 2005 skitserer konturerne af et sæt meget ambitiøse planer for det grønlandske samfunds fortsatte udvikling for at opnå en selvbærende økonomi. De skitserede konturer for udviklingen forudsætter en meget betydelig økonomisk vækst i en lang årrække fremover.
Til opnåelse af den ønskede økonomiske vækst, der forudses frem mod 2020 angiver den politisk-økonomiske beretning vigtige områder for foretagelse af store investeringer med særlig vægt på uddannelse og opkvalificering af den potentielle arbejdsstyrke. Disse samfundsmæssige investeringer kan kun opnås, såfremt der skabes finansieringsmuligheder ved store offentlige besparelser.
Den politisk-økonomiske beretning forudser, at de skitserede initiativer kun vil kunne gennemføres under den forudsætning, at der vedtages en langsigtet økonomisk politik, der for at sikre stabiliteten fordrer en bred tilslutning i landstinget. I den forbindelse inviterer landsstyret partierne til direkte forhandlinger med landsstyret om finansloven for 2006. Det siges endvidere, at de beslutninger, der skal danne fundamentet for den langsigtede økonomiske politik, må træffes i løbet af 2005 og 2006.
Vi byder i Siumut landsstyrets initiativ til direkte forhandlinger om finansloven mellem landsstyret og partierne velkommen. Vi erkender at den langsigtede økonomiske politik for at være effektiv må nyde bred tilslutning i landstinget. Direkte forhandlinger mellem landsstyret og partierne anser vi vil kunne bidrage til den nødvendige brede tilslutning.
Vi er i Siumut principielt enige i prioriteringen af uddannelse og opkvalificering af den potentielle arbejdsstyrke som forudsætning for en økonomisk vækst. Vi ser i Siumut frem til landsstyrets fremlæggelse af en detaljeret plan for uddannelsesindsatsen i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2006, ligesom vi i Siumut vil arbejde på at yde bidrag til den bedst mulige prioritering af indsatsen.
Vi finder det i Siumut naturligt, at landsstyret forudser større investeringer i boliger, i forsyningsstrukturen, i de offentlige bygninger samt i byggemodning til erhvervsformål vedrørende energi og nye erhvervsmuligheder. Disse områder ventes detaljeret belyst i forbindelse med de kommende forhandlinger om finansloven for 2006, så konkrete prioriteringer kan foretages.
I den standende og levende debat i befolkningen omkring kommunesammenlægninger bliver der især lagt vægt på spørgsmålet om, hvilke kommuner der i fremtiden skal samarbejde, hvorfor det er nødvendigt at fremkomme med helt klare meldinger om de økonomiske konsekvenser af sammenlægninger overfor kommunerne. Gennemførelsen af en kommunalreform med overførsel af opgaver og bevillinger til kommunerne med deraf følgende øget ansvar for at kunne frigøre økonomiske midler til at investere i vækst vil åbne nye muligheder, men samtidig øge samfundsøkonomiens kompleksitet i en lang overgangsperiode. Vi er i Siumut enige i, at en kommunalreform kræver, at den økonomiske politik bliver ført i et tættere samarbejde mellem hjemmestyret og kommunerne.
Vi tror i Siumut på, at en konsekvent forenkling og slankning af den store administration i fremtiden vil have en besparende effekt. I forbindelse hermed må en nøje planlagt øget anvendelse af hjemmehørende arbejdskraft være en del af strategien, og dette gælder også i hjemmestyrets forvaltning. Vi har problemer med en fortsættelse af den tredobbelte administration, som alle er vidende om fungerer dårligt, og her kan vi som eksempel nævne administrationen af INI A/S, som kommunerne er utilfredse med, og som de ikke ønsker at medvirke til. Vi ønsker derfor i Siumut, at der sker en forenkling for at opnå en større fleksibilitet ved eksempelvis at uddelegere ansvarsområder til særlige enheder i kommunerne.
Med en øget investering på op imod 400 mio. kroner om året til uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken samt foretagelse af de af landsstyret skitserede andre investeringer kræves en stram økonomisk politik. Vi er i Siumut enige i målet om at opnå balance i økonomien og de offentlige finanser under den forudsete udvikling. Vi skal fra Siumut udtrykke at vi i høj grad værdsætter, at Grønland nu er praktisk taget gældfri. Samtidig vil der næppe være store betænkeligheder i forbindelse med låntagning til opbygning af det kapitalapparat, der kan være en yderligere forudsætning for vækst.
Vi ønsker i Siumut, at den private opsparing, også blandt den del af befolkningen, der ikke hører til den mest velstillede, øges mest muligt og meget gerne gennem opsparing i egen virksomhed eller anden investering i erhvervslivet. I tilknytning hertil imødeser vi i Siumut med spænding landsstyrets planer og visioner for markedsudviklingen i form af rammebetingelser for erhvervslivet og dets udvikling. I forbindelse med fastlæggelse af den økonomiske politik for en længere årrække vil det også være interessant for os at vide, hvorledes de hjemmestyreejede virksomheder tænkes at bidrage til udviklingen, såvel i rent økonomisk henseende som i relation til markedsudviklingen.
Vi er i Siumut enige i, at foretagelse af de massive investeringer i vækst for en del kan finansieres gennem besparelser. Siumut deler endvidere landsstyrets opfattelse af, at sådanne besparelser ikke må ske på bekostning af velfærdssamfundets kerneydelser indenfor uddannelse, social forsorg og sundhedsvæsen. Vi forventer i den forbindelse at landsstyret ved de kommende finanslovsforhandlinger præsenterer en oversigt over potentielle besparelsesmuligheder, der ikke væsentligt forringer velfærden i det grønlandske samfund.
Vi konstaterer i Siumut, at den politik-økonomiske beretning ikke opererer med nogen forudsætning om nedsættelse eller nedtrapning af det danske bloktilskud. Ligeledes indeholder beretningen ikke tanker om forudgående aftaler om bloktilskuddets anvendelse udover de gældende aftale- og lovgrundlag. Vi ser i Siumut gerne en beregning af den forventede udvikling i bloktilskuddet frem til 2020 som en del af grundlaget for fremtidige forhandlinger med landsstyret om såvel investeringsbehov som finansiering ved besparelser.
Vi deler i Siumut landsstyrets opfattelse af, at rammerne for det økonomiske mellemværende med Danmark, den fremtidige udnyttelse og ejerskabet af de ikke-levende ressourcer samt ejendomsretten til landet må søges fastlagt i den grønlandsk-danske fælleskommission. Dette arbejde kan ikke betragtes uafhængigt af den samlede grønlandske økonomiske politik frem til 2020.
I den langsigtede økonomiske politik må vi derfor inddrage udviklingsscenarier for bloktilskuddet til opretning af eventuelle efterslæb fra tidligere overtagelser af ansvarsområder. Ligesom vi forventer, at landsstyret udarbejder konkrete bud på, hvilke andre indtægtskilder, der skal skabe den forudsatte økonomiske vækst, forventer vi også beregninger på den økonomiske forventning til landets ikke-levende ressourcer inden for planperioden.
Vi er i Siumut af den opfattelse, at vi snarest må iværksætte udviklingen af vedvarende energikilder, såsom vand- og vindkraft, solenergi, brint m.v. Samtidig må vi sikre udviklingen af en effektiv miljøbeskyttelse, hvorfor vi efter vores opfattelse bør være åbne overfor muligheden for at kunne optage udlandslån.
Vi betragter ligeledes følgende initiativer som væsentlige med henblik på udviklingen af Grønland til et mere aktivt handelsområde:
· Etablering af et realkreditinstitut til finansiering af boligbyggeriet
· Etablering af en grønlandsk værdipapircentral
· Etablering af et grønlandsk baseret forsikringsselskab
· Tilvejebringelse af større muligheder for at styrke pensionsfondene
Disse tiltag kan forhindre kapitalflugten fra Grønland og samtidig styrke vort økonomiske grundlag og sikre en øget cirkulation af værdierne inden for landets grænser, sådan som det allerede er blevet påpeget i Selvstyrekommissionens betænkning.
Vi støtter i Siumut landsstyrets bestræbelser på at få etableret en værdipapircentral her i landet. I forbindelse hermed ønsker vi i Siumut en nærmere orientering fra landsstyret om hvorledes dette arbejde kan fortsættes. Det er efter vores opfattelse nødvendigt at sikre en velovervejet proces hen imod privatisering af de hjemmestyreejede virksomheder.
Vi skal fra Siumut opfordre til, at landsstyret snarest muligt tager initiativer til en fastsættelse af selskabsskatten på mere lige vilkår med den danske selskabsskat, dvs. til at fastlægge den grønlandske selskabsskat på et lavere niveau end i Danmark, eftersom et stigende antal virksomheder ikke registrerer her i landet, men vælger at have adresse i Danmark.
Også her i landet lægger vi større og større vægt på anvendelse af en sundhedsgavnlig ernæring, hvorfor vi må bestræbe os på at anspore til et større forbrug af de sunde grønlandske produkter gennem en konkurrencedygtig prissætning i forhold til importerede produkter. Vi skal derfor fra Siumut opfordre landsstyret til at pålægge importerede kødprodukter med en afgift med det formål at gøre det billigere at producerede vore egne produkter. Denne fremgangsmåde anvendes i Island og kan tjene til inspiration for landsstyrets bestræbelser.
Selvstyrekommissionen har fået opbakning fra hele landstinget omkring et forslag om nedsættelse af et Økonomisk Råd. Der var enighed om etablering af dette Råd allerede fra 2004, hvorfor vi fra Siumut vil benytte lejligheden til at påpege, at dette ikke er sket endnu og samtidig opfordre til, at Rådet etableres snarest muligt.
Vi betragter det i Siumut for nødvendigt, at en større del af de økonomiske midler tilfalder vore børn og vore ældre. Det er ligeledes vores klare holdning i Siumut, at en større ensartethed i de økonomiske vilkår for vore ældre snarest må tilvejebringes. Som situationen er nu er der store forskelle på de ældres økonomiske vilkår fra sted til sted, afhængig af den enkelte kommunes økonomiske formåen, og dette må vi rette op på. Vi er derfor af den opfattelse, at vi må overveje ophævelsen af persontilskuddet og ved ibrugtagning af et bedre system rette på disse skæve forhold.
Tilskuddene til trafik til søs og i luften øges stadigt i disse år. I Siumut mener vi, at denne udvikling bør vendes. Hvis vi skal realisere vore hensigter med udviklingen af turisterhvervet og hvis flere i befolkningen skal gives mulighed for at komme ud og rejse må vi have som første prioritet at iværksætte en reducering af billetpriserne. Vi har ikke råd til at lave besparelser på trafikområder med det befolkningsgrundlag, vi råder over, og derfor må midlet til nedbringelse af udgifterne til trafiksystemet efter Siumut’s opfattelse være en sænkning af billetpriserne. I tilknytning hertil skal vi overfor landsstyret foreslå, at de hjemmestyreejede hoteller i Kangerlussuaq og Narsarsuaq søges overdraget til private ejerskaber.
Vi lægger i Siumut vægt på, at landsstyret baner vejen for at grønlandske virksomheder i højere grad deltager økonomisk i de stadig voksende råstofaktiviteter her i landet, og vi må i den igangværende og stadigt voksende udvikling sikre os, at råstofferne er det grønlandske samfunds ejendom og som sådan bliver anvendt til fordel for samfundet.
Fiskeriet er det grønlandske samfunds største indtægtskilde. I sammenhæng med det stadigt mindre udkomme fra eksporten af vore fiskeriprodukter ved vi, at mængden af produkter til eksport i 2004 faldt med 6%. Væksten her i landet ligger i perioden fra 1979 til i dag på ca. 28%. I samme tidsrum var væksten i Danmark på ca. 48%. På den baggrund skal vi opfordre landsstyret til at optage forhandlinger med den danske regering med henblik på at fastsætte bloktilskuddet på samme niveau som væksten i Danmark, gældende fra slutningen af 2007. Vi er kede af, at dette ikke allerede er tilfældet og vi ønsker derfor en sikkerhed for, at der bliver rettet op på dette forhold.
I tilknytning dertil er der efter Siumut’s opfattelse behov for at styrke Direktoratet for Fiskeri. Vi venter også med store forventninger på etableringen af fiskeriudviklingsfonden. I Siumut mener vi ikke at det er formålstjenligt bare at fryse hellefisken ned og sende den til forarbejdning og forædling, specielt set i lyset af den store arbejdsløshed. Vi ønsker derfor en snarlig løsning på dette problem.
Vi betragter det i Siumut for væsentligt at vi til efteråret afsætter et beløb på 5 til 10 mio. kr. til undersøgelser omkring overgang fra fangererhvervet til fiskerierhvervet i udkantsområderne.. En sådan investering vil uden tvivl have en gavnlig og positiv økonomisk effekt, hvorfor anvendelse af et beløb i den størrelsesorden i sig selv er støtteværdigt. Med disse få ord om fiskeriet skal vi fra Siumut udtrykke vores forventning til landstingets debat om fiskerispørgsmål.
Det er helt nødvendigt med tilstrækkelige og acceptable kajanlæg i dette land med tanke på vores handel og økonomiske udvikling, hvorfor vi fra Siumut vil opfordre til gennem en tilbundsgående og effektiv prioritering at sørge for den nødvendige udvidelse forskellige steder på kysten, hvor det er tiltrængt.
Vi kan i Siumut principielt tilslutte os de mulige mål for finanspolitikken frem til 2020, sådan som de er skitseret i landsstyrets politisk-økonomiske beretning. Det må imidlertid erkendes, at en principiel tilslutning uden et detaljeret kendskab til alt underliggende talmateriale og de forudsatte udviklingsscenarier ikke kan tolkes som en umiddelbar tilslutning til den skitserede økonomiske politik frem til 2020. Vi ser derfor i Siumut frem til landstingets videre behandling af den politisk-økonomiske beretning samt den yderligere belysning af vækstmuligheder, indtægtskilder og mulige besparelser, som forventes at ligge til grund for de forestående finanslovsforhandlinger.
Doris Jakobsen
SIUMUT
2005-imi aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarut
2005-imi aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu Naalakkersuisut nalunaarutaat Siumumiit qujassutigaarput. Siumumit oqaatigissavarput nunatsinni aningaasaqarniarneq imaannaanngitsumik atugaqarfiummat, taamaammat nalunaarusiap pingaarnertut nunatsinni aningaasaqarnikkut immitsinnut napatinnerulernissatsinnut aqqutissaasinnaasunik tikkuussinera, inuiaqatigiit ingerlaasitsinnik annertuumik allanngortitsisinissamik oqariartuuteqartoq Siumumiit soqutigalugu oqaaseqarfigissavarput.
Imminut napatittumik aningaasaqarneq anguniarlugu inuiaqatigiinnik kalaallinik ineriartortitsineq ingerlaannarsinnaaqqullugu pilersaarutitut isigineqarsinnaasut annertuut arlallit Naalakkersuisut aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu 2005-imi nalunaarutaanni nassuiaatigineqarput. Ineriartornissamut pilersaarutitut isigineqarsinnaasut nassuiaatigineqartut piviusunngussappata maannamiit ukiuni arlaqaqisuni aningaasaqarnerup annertuumik siuariarnissaa pisariaqassaaq.
Aningaasaqarup siuariarnissaanik kissaateqarnerup 2020 tikillugu ingerlasussatut siulittuutigineqartup anguneqarnissaanut immikkoortut pingaarutillit annertuumik aningaasaliiffigineqartussat aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarummi taaneqarput, tamatumani immikkut pingaartinneqarlutik ilinniartitaaneq sulisinnaasullu piginaasaannik qaffassaanissaq. Pisortat annertoorujussuarmik sipaaruteqarnerisigut aningaasalersuutaasinnaasunik pissarsinikkut inuiaqatigiinnut taama aningaasalersuinissaq aatsaat anguneqarsinnaavoq.
Iliuusissatut nassuiaatigineqartut aningaasaqarnermi naalakkersuinikkut anguniakkanik ungasissumut isigisunik akuersissutiginninnikkut aatsaat anguneqarsinnaassasut aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarummi siulittuutigineqarpoq, taakkulu patajaatsuunissaat qulakkeerneqaqqullugu Inatsisartuni amerlanerussuteqarluartunit taperserneqartariaqarput. Tassunga atatillugu 2006-imi aningaasanut inatsisissatut siunnersuut pillugu Naalakkersuisunik toqqaannartumik isumaqatiginninniarnissamut partiit Naalakkersuisunit aggersarneqarput. Kiisalu aningaasaqarnermi naalakkersuinikkut anguniakkanut ungasissumut isigisunut aalajangiinissat toqqammaviusussat 2005-ip 2006-illu ingerlanerani ingerlanneqartariaqartut naatsorsuutigineqarpoq.
Aningaasanut inatsit pillugu Naalakkersuisut partiillu akornanni toqqaannartumik isumaqatigiinniartarnissamut Naalakkersuisut suliniutaat Siumup ilassilluarpaa. Ungasissoq isigalugu aningaasaqarnermi naalakkersuinikkut anguniakkat sukumiissagunik Inatsisartuni amerlanerussuteqarluartunit taperserneqartariaqarnerat ilumoortutut isigineqarmat oqaatigineqassaaq. Naalakkersuisut partiillu akornanni toqqaannartumik isumaqatigiinniarnerit amerlanerussuteqarluartut pisariaqartumik tapersiinissaannut peqataaqataasussatut isigineqarput.
Aningaasaqarneq siuariartussappat ilinniartitsinerup sulisinnaasullu piginnaasatigut qaffassaaffigineqarnissaasa salliutinneqartariaqarnerat Siumumit tunngaviusumik isigalugu isumaqatigineqarpoq. 2006-imi aningaasanut inatsisissatut siunnersuut pillugu isumaqatigiinniarnernut atatillugu ilinniagaqarnikkut iliuusissat pillugit Naalakkersuisut pilersaarummik sukumiisumik saqqummiussinissaat Siumup qilanaaraa, soorluttaaq iliuusissat pitsaanerpaamik pingaarnersiuiffigineqarnissaat anguniarlugu Siumut suleqataarusuttoq.
Inissianut, pilersuinermik aaqqissuussaanermut, pisortat illuutaannut, inuussutissarsiornermut atugassanik sanaartorfigissaanermut, ataavartumik nukissiuutinut inuussutissarsiornikkullu periarfissanut nutaanut annertuunik aningaasaliinissat Naalakkersuisunit naatsorsuutigineqarnerat Siumumit pissusissamisoortutut isigineqarpoq. Immikkoortuttaaq taakku 2006-imi aningaasanut inatsisissaq pillugu isumaqatigiinniarnissani aggersuni erseqqinnerusumik paasinarsisinneqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq, taamaaliornikkut pingaarnersiuinissaq aalajangersimasut ingerlanneqarsinnaaqqullugit.
Kommunit kattussuunnissaat pillugu politikkikkut inuiaqatigiinnut ammasumik oqallinnermi annertunerpaamik kommunit sorliit suleqatigiinnissaat oqallisigineqarpoq, taamaammat kattussuunnissap aningaasatigut kommuninut sunniutissai aningaasartuutissallu erseqqissumik kommuninut paasissutissiivigineqartariaqarput, minnerunngitsumik kattussuunnermi aningaasat qanoq annertutigisut atorneqarnissaat eqqarsaatigalugu. Suliassanik aningaasaliissutinillu kommuninut nuussinikkut iluarsaaqqinnikkullu, tamatumalu nassatarisaanik siuarsaanissamut aningaasanik atugassiinissamut kommunit annertunerusumik akisussaaffilernerisigut periarfissat annertunerusut pilersinneqassapput, tamatumali malitsigisaanik piffissami ikaarsaariarfiusumi sivisuumi inuiaqatigiit aningaasaqarnerata katitigaanera pisariunerulissaaq. Aningaasaqarnermi naalakkersuinikkut anguniakkanik ingerlatsineq Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu qaninnerusumik suleqatigiinnerisigut kommuninik iluarsaaqqinneq ingerlanneqartariaqartoq Siumup isumaqatigaa.
Allaffissornerujussuup millisarneqarnissaa pimoorukkutsigu siunissami aningaasanik sipaaruteqarfigisinnaagipput Siumumit upperaarput. Nunaqavissut tassani atorneqarnerulernissaat pilersaarutini pilersaarusiorlugulu ilaasariaqarpoq aamma Namminersornerusut allaffissuini. Pingasoqiusamik allaffissornerup ingerlanneqalersimanera nalunngereerlugu pitsaanngequteqartup ingerlatiinnarneqarnera ajornartorsiutigaarput assersuutigalugu INI A/S-p ingerlatsinera kommuninit iluarinartinneqanngitsoq peqataaffigiumaneqanngitsorlu kommuninut immikkoortortaqarfinnut pisussaaffiliinikkut agguataarinikkullu eqaallisaasoqarsinnaanera Siumumit kissaatigaarput.
Ilinniartitaanermut sulisinnaasullu piginnaasaannik qaffassaanermut kiisalu aningaasalersuinissanut Naalakkersuisunit nassuiaatigineqartunut allanut ukiumut 400 millioner kronit angullugit aningaasaliinerusalernissami aningaasaqarnermi naalakkersuinikkut anguniakkat sukangasuumik ingerlatsivigineqarnissaat pisariaqarpoq. Takorloorneqartutut ineriartornermi aningaasaqarnerup pisortallu aningaasaataasa oqimaaqatigiissinneqarnissaannik anguniagaq Siumup isumaqatigaa. Kalaallit Nunaata maanna akiitsuerulluinnartutut oqaatigineqarsinnaanera Siumumit iluarisimaarneqarpoq, illuatungaatigulli siuariartornissamut pisariaqartumik aningaasalersuutaasinnaasunik pilersitsiniarnermut atatillugu taarsigassarsisinnaanerup tunuarsimaarfigineqarnissaa ilimanaateqarani.
Inuit atugartuussutsikkut appasinnerusumik inissisimasut ileqqaarsinnaanerat sapinngisamik pitsaanerpaamik siuarsaavigineqassasoq Siumup kissaatigaa, tamannalu nammineq suliffeqarfiutitaarnissamut ileqqaarnikkut inuussutissarsiornermulluunniit allatigut aningaasaliinikkut pisinnaappat pitsaanerpaassaaq. Tassunga atatillugu inuussutissarsiornermut, taassumalu ineriartornissaanut sinaakkutissatut atugassarititaasut aqqutigalugit nunatsinni niuernikkut ineriartortitsinissami Naalakkersuisut pilersaarutaat takorluugaallu Siumumit qilanaarineqarput. Aningaasaqarnermi naalakkersuinikkut anguniakkanik ukiuni arlaqartuni atuuttussanik aalajangersaanermut atatillugu suliffeqarfiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut ineriartornermut qanoq peqataaqataatinneqalersaarnersut pissanganassaaq, tamatumani eqqarsaatigineqarpoq aningaasaqarnikkut niuerfinnillu ineriartortitsinermut tunngatillugu peqataaqataaneq.
Siuarsaanissami annertuumik aningaasalersuineq sipaaruteqarnikkut ilaatigut aningaasalersorneqarsinnaammat Siumup isumaqataaffigaa. Kiisalu inuiaqatigiit ilinniartitaanikkut, isumaginninnikkut peqqinnissaqarnikkullu atugarissaarnissamut tunngaviusumik tunniuttagaat akigalugit sipaaruteqartoqassanngimmat Naalakkersuisut isumaqarnerat Siumup isumaqatigaa. Tassunga atatillugu nunatsinni inuiaqatigiit atugarissaarnerannut annertuumik ajorseriaataanngitsumik sipaaruteqarfiusinnaasutut periarfissat pillugit takussutissiamik Naalakkersuisut aningaasanut inatsisissaq pillugu isumaqatigiinniarnissani aggersuni saqqummiussinissaat naatsorsuutigineqarpoq.
Danmarkimit nunatsinnut ataatsimoortumik tapiissutit ikilisinneqarnissaat annikillisikkiartortinneqarnissaalluunniit aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarummi tunngavissaatinneqanngitsoq Siumup maluginiarpaa. Taamatuttaaq isumaqatigiissummi inatsisitigullu maanna tunngavigineqartut saniatigut ataatsimoortumik tapiissutit atorneqarnissaat pillugu siumut isumaqatigiissuteqareernissamik eqqarsaatinik nalunaarut imaqanngilaq. Aningaasalersuinissamik pisariaqartitsineq taamatullu sipaaruteqarnikkut aningaasalersuinissaq pillugu Naalakkersuisunik siunissami isumaqatiginninniarnissani tunngavissat ilaattut 2020 tikillugu ataatsimoortumik tapiissutit ineriartornissaannut ilimagisat naatsorsuiffigineqarnissaat Siumup kissaatigaa.
Nunatta Danmarkillu akornanni aningaasaqarnikkut sinaakkutaasumik aaqqiagiissutissat kiisalu pisuussutinut uumaatsunut siunissami atuineq nunamillu piginnittuunermut Kalaallit Danskillu ataatsimoorussamik Isumalioqatigiissitaanni aalajangersarniarneqartariaqarnerannik Naalakkersuisut isumaqarnerat Siumup isumaqatigaa. 2020 tikillugu nunatsinni aningaasaqarnermi naalakkersuinikkut anguniagassanit immikkoorsillugu tamanna isigineqarsinnaanngilaq. Taamaattumik akisussaaffinnik siusinnerusukkut tigusisarsimanerni katattoorutaasimasinnaasut aaqqiiviginiarlugit ataatsimoortumik tapiissutit qanoq ineriartortitsivigineqarsinnaanerannik takorluuinerit ungasissoq isigalugu aningaasaqarnermi naalakkersuinikkut anguniakkanut ilanngullugit isumaliutigineqartariaqarput. Aningaasatigut siuariartornissamik naatsorsuutiginninneq piviusunngortinneqarsinnaaqqullugu allatigut isertitassat pillugit siunnersuutinik aalajangersimasunik Naalakkersuisut ineriartortitsinissaat naatsorsuutigineqarpoq, tassunga ilanngullugu nunatsinni pisuussutit uumaatsut pillugit piffissap pilersaaruteqarfiup iluani aningaasaqarnikkut naatsorsuutigisat ilanngullugit.
Nukissiuutit ataavartumik (imeq, anorisaatit, seqineq, brint il.il.) ineriartortsivigineqarnissaat, avatangiisillu mingutsaaliorneqarnissaat pillugu piaartumik siuarsaanissaq anguniarneqartariaqartoq Siumut isumaqarpoq, taamaammat nunanut allanut aningaasanik attartorsinnaaneq ammaffigineqartariaqartoq Siumut isumaqarpoq.
Nunatta niuerfiunerunissaanik siunnerfeqarnitsinnut atatillugu aamma makkua siunnerfigineqartariaqartutut isigaagut:
- Illuliornermi aningaasalersuisarfimmik pilersitsisoqartariaqartoq
- Pappilissanik nalilinnik nunatsinni nammineq pilersitatsinnik pilersitsisoqartariaqartoq
- Sillimmasiisarfimmik nunatsinniit aallaavilimmik pilersitsisoqartariaqartoq
- Nunatsinni soraanerussutisiatigut aningaasaateqarfiit nukittunerulernissaannik periarfissiuunneqartariaqartut
Taamaaliornikkut anguneqassammat aningaasat nunatsinniit aniaannaratik naleqarnerulersitsinermik kinguneqartumik nunatta iluani kaaviiaarnerulernissaat, soorlu tamanna Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitap isumaliuutaani tikkuarneqarsimasoq.
Pappilissat nalillit tuniniarneqarsinnaanngornissaat anguniarlugu niuerfiliortoqarnissaanik Naalakkersuisut siunnerfeqarnerat Siumup tapersersorpaa. Suliap ingerlateqqinneqarnissaani Naalakkersuisut qanoq pilersaaruteqarnerat pillugu Siumumiit paasitinneqarnissarput kissaatigaarput, pingaartikkatsigu Namminersornerullutik Oqartussat suliffeqarfiutaannik namminersortunngorsaanerup isumatusaartumik ingerlateqqinneqarnissaat.
Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarummut ilanngullugu Naalakkersuisunut piaartumik selskabskat-ip Qalluunaat Nunaannut naleqqussarneqarnissaa tassa Qallunaat Nunaannut sanilliullugu appasinnerulernissaa sulissutigineqassasoq Siumumiit kaammattuutigissavarput, suliffeqarfiit arlaqaleriartuinnartut nunatsinni nalunaarsoqqanatik Qallunaat Nunaanni angerlarsimaffilittut nalunaarsoqqanerat tunngavigalugu.
Nunatsinni peqqinnartunik nerisarnerulernissarput pingaartikkaluttuinnarparput aamma kalaallit nerisassaatitta peqqinnartut innuttaasunit nerisarineqarluarnerulernissaat sulissutigisariaqarparput taamatullu nunanit allanit tikisitanit akimikkut unammillersinnaallutik inissisimanissaat anguniartariaqarlutigu, taamaammat Siumumiit Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput nunanit allaniit neqit tikisittakkatta akitsuuserneqarnissaat, taamaalilluni uagut nerisassaatitta maannakkornit akikinnerusumik nioqqutissiarineqartalernissaat anguniarlugu, soorlu Islandimi periuseq tamanna atorneqartoq Naalakkersuisunit isumassarsiorfissatsialattut atorneqarsinnaasoq.
Namminersorneq pillugu isumalioqatigiissitarsuup siunnersuutiginikuuaa, Aningaasarsiornermi Siunnersuisooqatigiit pilersinneqassasut, Inatsisartunit tamanit akuerseqataaffigineqartumik. Isumaqatigiissutaanikuugaluarporlu 2004 siunnersuisooqatigiit pilersinneqassasut, maannali suli pilersinneqarsimanngimmat Siumumit uparuassavarput, piaartumillu pilersinneqarnissaa inassutigissallugu.
Nunatsinni meeqqat utoqqaallu annertunerusumik aningaasaliiffigineqartarnissaat Siumumi pisariaqartutut isigaarput aamma utoqqaat aningaasatigut assigiinnerusumik atugaqalernissaat piaartumik pisariaqartoq Siumumi isumaqarpugut, maannakkut sumiiffimmiit sumiiffimmut kommunit pissaqassusiat apeqqutaatillugu assigiinngippallaarujussuartunik atugassaqartitaanerat iluarsiivigineqartariaqarmat, taamaammat inummut tapip atorunnaarsinneqarsinnaanera eqqarsaatigineqartariaqartoq isumaqarpugut, aaqqiinermillu pitsaanerusumik taarserneratigut ajornartorsiutip taassumap iluarsiivigineqarnissaa kaammattuutigissallugu.
Angallannikkut tapiissutit, immakkut silaannakkullu, ukiut ingerlanerini qaffakkiartuinnarput. Siumumiit isumaqarpugut ineriartorneq illuanut saatinneqartariaqartoq. Takornariaqarnerup siuarsarnissaanik oqaatsit piviusunngortinneqassappata sulilu angallannikkut inuiaqatigut amerlanerusut periarfissinneqassappata billetsinut akit appasinnerulernissaat suliniutissat pingaarnersaattut inissittariaqarput. Akissaqanngilagut angallannerup tungaata sipaarfigineqarnissaa, taama inuit ikitsigaluta, aningaasat annertuut angallannermut atukkat annikillisissagutsigit billetsit akikinnerulernissaat aqqutaasinnaasoq Siumumi isumaqarpugut. Tamatunnga ilanngullugu Kangerlussuarmi Narsarsuarmilu akunnittarfiit Namminersornerullutik Oqartussanit pigineqartut namminersortunngorsarneqarnissaat Naalakkersuisunut inassuteqaatigissavarput.
Aatsitassarsiornerup iluani suliat annertusiartuaarneri iluatigalugit nunatsinni suliffeqarfiit aningaasarsiornermi tamatumani annerusumik peqataanissaat Naalakkersuisooqatigiit aqqutissiuunniagaat Siumumi pingaartipparput, taamatullu nunatsinni aatsitassarsiornerup sukkasuumik ineriartornerani qulakkeertariaqarparput, inuiaqatigiit tassaammata piginnittuusussat inuiaqatigiinnullu annertuumik iluaqutaasussat.
Aalisarneq nunatsinni aningaasanik isaatitsifitta annersaraat. Aalisakkanik avammut tunisassiatsinnit isertitat appasittualernerat pissutaaqataalluni, ilisimavarput ukioq 2004-mi avammut tunisassiat 6%-ip missaani appariaateqartut. 1979-imit nunatsinni siuariaat katillugu 28%-ip missaaniippoq. Piffissami pineqartumi Danmarkimi siuariaat katilluni 48%-ip missaaniippoq.Tamanna pissutigalugu Naalakkersuisunut kaammattuutigissavarput ataatsimoortumik tapiissutit Danmarkimi siuariartornerup annertoqataanik inissittaganngornissaat 2007-ip naanerata kingornanit atuuttussamik isumaqatigiinniarnissami anguniarneqassasoq. Taamatut inissisimariinnginnerat uggornarpoq iliuuseqarfigisariaqarlunilu. Tamatumunnga atatillugu Aalisarnermut Pisortaqarfiup nukittorsarneqarnissaa pisariaqartutut Siumumiit isigaarput. Siumumiittaaq aalisarnermi inerisaanissamut aningaasaateqarfiup pilersinneqarnissaa qilanaaralugu utaqqissallugu oqaatigissavarput. Qalerallit qeritiinnarlugit avammut suliassanngorlugit nassiussuunneqaannartarnerat Siumumi pissusissamisoortutut isiginngilarput, nunatsinni suliffissaaleqisut taamak amerlatigitillugit, taamaammat piaartumik iluarsiisoqarnissaa kissaatigaarput. Piniartuunerminngaanniik aalisartuunermut isorliunerusuni ikaarsaarnissamut tunngatillugu misissuinissamut 5-10 mio. kr.-nit akornanni aningaasaliinissamut ukiamut qulakkeerinninnissaq Siumumi pigaartutut isigaarput, tassuunakkut qularutigineqarsinnaanngimmat aningaasanik annertuunik tamanut utertoqarnissaa, taamaattumik aningaasaliinissaq namminermi ajunngitsuusussaavoq. Siumumiit aalisarnermut taamatut oqaaseqarluta Inatsisartuni aalisarneq pillugu immikkut oqallinnissaq qilanaaralugu utaqqissavarput.
Nunatsinni naammaginartumik umiarsualiveqarnissarput, niuernitta aningaasarsiornittalu iluani pisariaqarpoq, taamaammat sinerissami umiarsualiviit arlallit inissamik annertunerusumik pisariaqartitsisut tulleriissaarilluarnikkut iluarsiiffineqarnissaat Siumumiit kaammattuutigissavarput.
Aningaasaqarnikkut 2020 tikillugu naalakkersuinikkut anguniagaassaasinnaasut aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu Naalakkersuisut nalunaarutaanni nassuiaatigineqartut Siumumit tunngaviusumik taperserneqarsinnaapput. Nassuerutigineqartariaqarporli kisitsitigut atortussat tunngaviusut ineriartortitsinissamilu tunngavissaatitassanut takorluukkat sukumiisumik ilisimaneqartinnagit tunngaviusumik tapersiineq aningaasaqarnikkut 2020 tikillugu naalakkersuinikkut anguniagassatut nassuiaatigineqartunut maannakkuugallartoq tapersiinertut paasineqassanngimmat pituttuisuussananilu. Taamaattumik aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu nalunaarutip Inatsisartunit isumaqatigiinniutigineqarnissaa kiisalu aningaasanut inatsisissaq pillugu isumaqatigiinniarnissani tunngaviusussatut siuariarnissamut periarfissat, isertitaqarfiusussat sipaaruteqarfiusinnaasullu annertunerusumik paasinarsisinneqarnissaat Siumumi qilanaaraarput.
Doris Jakobsen, Siumut