Samling
20. april 2005
FM 2005 /26
Politisk-Økonomisk beretning for 2005
Fra Demokraterne takker vi for fremlæggelsen af den Politisk Økonomisk redegørelse for 2005, og vi glæder os samtidig over den nyvundne realistiske tankegang som Landsstyret lægger for dagen i beretningen.
Fra Demokraterne har vi ingen intentioner om at være bagudrettede, men vi skal ikke undlade at understege, at mange af de synspunkter vedrørende tilrettelæggelsen af den fremtidige økonomisk politik som nu kommer til udtryk i den Politisk Økonomisk Beretning for 2005, er emner som vi fra Demokraterne gentagne gange har fremført fra denne talerstol i forbindelse med de Finanslove som vi har behandlet i de sidste 3 år.
Flere af medlemmerne i denne sal, har kaldt os sortseere, når vi fremført vores, måske noget bastante ønsker, om besparelser og omlægninger af samfundets strukturer. Vi har imidlertid hele tiden anset det for nødvendigt, at der bliver udvist politisk mod til at gennemføre samfundsmæssige ændringer, der skal bane vejen for en mere selvbåren økonomi i Grønland.
Det bliver et langt sejt træk at vende den grønlandske økonomi, men fra Demokraterne deltager vi gerne i denne proces. Men det kræver, at vi alle i denne sal står sammen, og for nogens vedkommende er der behov for, at de mere højtflyvende akademiske dagsordner lægges på hylden et stykke tid, for at vi kan bruge tiden på det væsentlige, nemlig at skabe en selvbåren økonomi.
Jeg har flere gange, under såvel interne møder i Finansudvalget, og ikke mindst ved møder med eksterne betydningsfulde beslutningstagere både herhjemme og i udlandet oplevet, at enkelte medlemmer af udvalget fremfører argumenter som ”selvstændigheden løser alle problemer, også de økonomiske” eller at ”bloktilskuddet er en narresut og bør skæres væk i morgen”. Fra Demokraterne anerkender vi den frie ret til at udtrykke sig som man har lyst til, men vi har meget svært ved at acceptere, at man med udtalelser som disse bevæger sig så langt væk fra de økonomiske realiteter som den Politisk Økonomiske beretning er udtryk for, og dermed skaber usikkerhed om Landstingets dømmekraft.
Fra Demokraterne noterer vi os med tilfredshed, at Landsstyret nu har til hensigt at føre reelle forhandlinger om FFL 2006 med de enkelte partier. Det er et punkt vi fra Demokraterne har efterlyst flere gange, således at de fremtidige finanslove, ikke kun er Landsstyrets Finanslove, men nu i højere grad bliver Landstingets Finanslov. Vi tror på, at en øget grad af samarbejde og forhandlinger om finansloven vil skabe grobund for realisme og ansvarlighed i partierne overfor prioriteringerne i Finansloven. Vi er imidlertid lidt usikre på hvordan Landstyremedlemmet for Finanser har tænkt sig at disse forhandlinger skal foregå. Hvis disse forhandlinger skal have et reelt indhold, kræver det at de enkelte partier deltager i finanslovsprocessen allerede inden rammerne i Finansloven lægges fast allerede i juni måned. Vi skal derfor bede Landstyret om at redegørelse for dette punkt ?.
Investeringer i uddannelse
Fra Demokraterne støtter vi Landsstyret planer om en markant øget indsats på uddannelsesområdet, og der er ingen tvivl om, at det kommer til at lægge beslag på mange ressourcer fremover. Men det er nødvendigt at vi tager fat nu. Velfærdskommissionen i Danmark har netop fremlagt deres rapport, og selvom den ikke er skrevet for Grønland, er der konklusioner i rapporten som vi godt kan nikke genkendende til. Den vigtigste måde at sikre den fremtidige velfærd i samfundet på er, at forøge uddannelsesniveauet således at flest mulige tager en kompetencegivende uddannelse.
I den sammenhæng vil Demokraterne gerne opfordre landsstyret til, at man bør være mere fleksible med alternative løsninger. Her kan vi blandt andet pege på friskoleområdet. Den nuværende lovgivning på området er ikke tilstrækkelig fleksibel, idet friskolerne ikke har mulighed for at få tilskud til opførelse af bygninger. Det bør vi ændre på, så friskolerne gives nogle mere realistiske rammer at arbejde indenfor. I den forbindelse vil det være ønskeligt, hvis man som et minimum kunne tillade fordelagtige lån til opførelse af bygninger i de tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse alligevel har planer om at etablere en skole. På den måde bliver det ikke dyrere for samfundet som helhed.
Generelt gælder det om ikke at begrænse befolkningens virkelyst, hvilket desværre er konsekvensen af den nuværende lovgivning på friskoleområdet. Derudover vil det også være en fordel for det nationale skolevæsen, idet disse får mulighed for at blive inspireret af andre måder at drive skolevæsen på, end den de selv kender til. Gode ideer og initiativ, skal ikke bremses af ideologiske årsager.
På Færøerne har man blandt andet indgået en aftale med de selskaber som leder efter olie, hvor de påtager sig et ansvar ved at stille økonomi til rådighed, således at en stor gruppe unge kan tage en uddannelse på højt niveau. Det må vi også kunne gøre brug af i Grønland.
Investeringer i samfundet
Der bliver i den Politisk Økonomiske Beretning lagt op til en række store anlægsinvesteringer i både vandkraft og infrastruktur i de kommende år. Fra Demokraterne er vi af den holdning, at prioriteringen mellem disse projekter bør træffes ud fra en vurdering af hvor disse projekter giver den største mulighed for afkast og vækst i samfundet.
Den internationale rente er historisk lav for tiden, at det skal vi ikke være bange for at udnytte. I stedet for at vi alene anvender midler fra Landskassen til finansiering af disse store anlægsarbejder, bør vi seriøst overveje andre modeller som f.eks. projektfinansiering, BOT-modeller (Build, Operate and Transfer) eller OPP-modeller (Offentlig/privat partnerskab). En international undersøgelse har for nylig slået fast, at de lande der er mest åbne for udenlandske investeringer, også er de lande der er bedst til at skabe den største vækst. Og vækst i økonomien, er nok det vi allermest har brug for lige nu i Grønland.
På boligområdet er der brug for store investeringer både i nybyggeri og renovering, og her er vi fra Demokraterne af den holdning, at investeringerne i første omgang bør prioriteres der hvor ventelisterne og behovet er størst.
Men også de nuværende favorable ordninger med andelsboliger og 10-40-50 byggeri bør kigges efter i sømmene. Der findes f.eks. i den nuværende lov om andelsboliger mulighed for at hjemmestyrets lån kan konverteres til realkreditlån, således at der kan frigives midler, der i sidste ende kan omprioriteres i Finansloven.
Også Anlægs- og Renoveringsfonden bør underkastes en undersøgelse. Der bør kraftigt overvejes, om de byggeprojekter hvor kommunerne igennem en længere årrække ikke har haft mulighed for at finde deres andel aflyses. Vi har ikke brug for at midlerne i Anlægs- og Renoveringsfonden samler støv – de skal ud og arbejde i samfundet.
Fremtidens velfærd
Der kan vist ikke være tvivl om, at den fremtidige velfærd i Grønland er under pres, og fra Demokraterne vil vi med det samme slå fast, at vi ikke tror på at skattestigninger er vejen frem for at finansiere velfærden. Et hurtigt kig i statistikken viser faretruende, at der bliver flere ældre og færre erhvervsaktive i samfundet. Derfor støtter vi fra Demokraterne Landsstyret bestræbelser på at fremme opsparinger i form af offentlige og private pensionsopsparinger. Men disse ord in mente, kan jeg ikke lade være med at tænke tilbage på sidste landstings samling, hvor Demokraterne netop fremsatte et forslag om Kapitalpensioner, som Landsstyret ikke vil tilslutte sig. Heldigvis stemte et flertal i Landstinget for vores forslag.
Fra Demokraterne støtter vi bestræbelserne på af rationalisere og effektivisere den offentlige sektor. Vi har derfor klare forventninger til, at den kommende strukturreform for kommunerne vil skabe besparelser igennem sammenlægninger eller samarbejde på tværs af kommunegrænserne. Vi har hårdt brug for at finde besparelser, og på de områder hvor der er mulig for at centralisere offentlige opgaver, bør disse iværksættes snarest. Benchmarkingudvalgets rapport fra 2003 beskrev f.eks. en sammenlægning af skatteligningen et sted i Grønland.
Der er således ingen tvivl om, at der skal igangsættes nogle fremadrettede tiltag for at skabe vækst i økonomien. Hvis vi i Landstinget skal vende et budgetteret underskud på op til 400 mio. kr., så kræver det politisk mod til at gennemføre besparelser, fjerne utidssvarende tilskud samt en revurdering af vores bosætningsmønster. Men det kræver også, at vi i en periode fremover fastholder overførslerne fra Danmark og EU på det nuværende niveau, indtil vi har skabt den fornødne vækst, der kan gøre Grønland økonomisk selvbåren.
Fra Demokraterne anser vi det for næsten lige så vigtigt, at vi har mulighed at lave opfølgning på de initiativer der igangsættes. Her er redskaber som et produktionsbaseret nationalregnskab, et videnbaseret regnskab samt en nationaløkonomisk pengestrømsanalyse en nødvendighed. Landstinget pålagde i forbindelse med behandlingen af Selvstyrekommissionens beretning i 2003 Landsstyret, er der snarest skulle etableres en udvidet strukturovervågning. Fra Demokraterne mener vi, at de ovennævnte værktøjer implicit er en del af denne overvågning, og vi skal derfor spørge Landsstyret hvor langt man er kommet i denne henseende ?. Det blev også i Selvstyrekommisens beretning anbefalet, at oprettes et uafhængigt økonomisk råd – hvor langt er Landstyret kommet med dette punkt ?.
Med disse bemærkninger ser vi frem til en konstruktiv debat.
Per Skaaning
Demokraatit/Demokraterne
20. april 2005 UPA 2005/26
2005-imut aningaasaqarnikkut politikkimi nalunaarut
2005-imut aningaasaqarnikkut politikkimi nalunaarut Demokraatit sinnerlugit qulassutigaarput, Naalakkersuisullu nalunaarummi nutaamik piviusorpalaartumillu eqqarsalersimanerat nuannaarutigalutigu.
Demokraatinit kingumut qiviarnissaq orniginartinngilarput, erseqqissanngitsoorusunngilarpulli siunissami aningaasaarnikkut politikkimi pilersaarutit pillugit isummat amerlasuut maanna 2005-imut aningaasaqarnikkut polikki pillugu nalunaarummi saqqummiunneqartut ilaat tassaammata ukiuni kingullerni pingasuni Aningaasanut Inatsisissap sammineqarnerinut atatillugu oqaluttarfimmit saqqummiuttuakkagut.
Sipaaruteqarnissat inuiaqatigiillu aaqqissuunneqarnerannik allanguinissat kissaatigalugit eqqartoraangatsigit Ilaasortat arlallit ataatsimiittarfimmi maani isumalluanngitsutut taasarpaatigut. Pisariaqartutulli isigiuarsimavarput inuiaqatigiinni allannguinissanut naalakkersuinikkut piviusunngortitsinissamut sapiissuseqartoqartariaqartoq, tassalu Nunatsinni aningaasarsiornikkut imminut napatinnerunissamut aqqutissiuisussanik.
Nunatsinni aningaasarsiornerup iluarsiartortinnissaa artornassaaq, suliniarnermili Demokraatit peqataarusupput. Ataatsimiittarfimmili maani suleqatigiittariaqarpugut, ilaannullu pisariaqarpoq sammisat piviusorpalaanngitsut puigorallarlulgit piffissaq pingaarnernut atortariaqaratsigu, tassalu imminut napatittumik aningaasarsiorneq.
Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliami ataatsimiinnerit nalaanni, minnerunngitsumillu nunatsinni nunanilu allani aalajangiisartut pingaarutillit naapittarnerini misigiuarpara ataatsimiititaliami ilaasortat ataasiakkaat tunngavilersuutit saqqummiuttarnerit soorlu ”namminersulivinnerup ajornartorsiutit tamaasa iluarsissavai, aamma aningaasaqarnermut tunngasut” imaluunniit ”ataatsimut tapiissutit uukapaatitsiniutaapput aqagulu peertariaqarput”. Iluarisamik oqaaseqarsinnaatitaaneq Demokraatinit akuersaarparput, akueriuminaatseqaarpulli taama oqaaseqaateqarnikkut aningaasaqarnermi politikkikkut nalunaarummi aningaasarsiornermi piviusut eqqarsaatigalugit uniuvivallaarnerup ilisarnaatigigaa Inatsisartut naliliisinnaanerat pillugu nalorninartorsiortitsisoqartarmat.
Demokraatinit iluaralugu maluginiarparput 2006-imut AIS pillugu partiit ataasiakkaat naalakkersuisunit piviusorpalaartumik isumaqatiginiarmatigik. Tamanna arlaleriarluta Demokraatinit uja rtortarsimavarput, taamaalilluni siunissami aningaasanut inatsisissat, Naalakkersuisut Aningaasanut Inatsisissaatuinnaq pinnagu, aammali Inastsisartut Aningaasanut Inatsisaattut isigineqarnerusissasoq. Aningaasanut inatsisit pillugu suleqatigiinneruneq isumaqatigiinniarnerlu Aningaasanut Inatsimmi pingaarnersiuinermi partiit tungaannut piviusunik tunngaviliisinnaasoq akisussaaffiliisinnaasorlu upperaarput. Aningaasarsiornermulli Naalakkersuisup isumaqatigiinniarnerit tamakku qanoq ingerlanniarneri nalornissutigilaarparput. Isumaqatigiinniarnerit piviusunik imaqassappata aningaasanut inatsisissap suliarineqarnerani partiit ataasiakkaat peqataatinneqartariaqarput, tassalu juuni qaammat Aningaasanut Inatsisissap periarfissarititai aalajangersarneqannginnerini. Taamaattumi tamanna pillugu naalakkersuisut nassuiaateqaqqullugit qinnuigissavagut.
Ilinniartitaanermi aningaasaliissutit
Naalakkersuisut ilinniartitaanermi malunnaatilinnik suliniuteqarniarnerat Demokraatinit tapersersorparput, qularutissaanngilarli siunissami isumalluutinik arlalissuarnik atuiffiusussaasoq. Maannangaarli aallartinnissaq pisariaqarpoq. Danmarkimi atugarissaarnermut ataatsimiititap nalunaarutini saqqummiuteqqammerpaa, naallu Nunatsinnut tunngassuteqanngikkaluartoq nalunaarummi isummernerit ilaat ilisarnarput. Inuiaqatigiinni siunissami atugarissaarnerup qulakkeerneqarsinnaanerata periuseq pingaarneq tassaassaaq ilinniartitaanerup pitsaassusiata qaffassarnissaa, taamaalilluni sapinngisamik amerlasuut piginnaasaqarfiusussanik ilinniartitaasinnaassammata.
Tamatumunnga atatillugu Demokraatit naalakkersuisut kaammattorusuppaat aaqqissutissanik allanik eqaannerusumik iliuuseqartaqqullugit. Ilaatigut atuarfiit namminersortut tikkuarsinnaavagut. Tamatuma tungaatigut maanna inatsit naammattumik eqaassuseqanngilaq, tassami atuarfiit namminersortut illuliornissanut tapiiffigineqarnissaminnik periarfissaqanngimmata. Allanngortittariaqarparput, taamaalilluni atuarfiit namminersortut piviusut tunngavigalugit najoqqutassaqarlutik sulisinnaaniassammata. Tassunga atatillugu kissaatiginarpoq, minnerpaatut iluaqutaasunik taarsigassarsisitsisoqarsinnaappat, soorlu kommunalbestyrelse atuarfiliornissamut pile rsaaruteqarnera iluatsillugu iliortoqarsinnaalluni. Taamaaliornikkut inuiaqatigiinnut akisunerussanngilaq.
Innuttaasut sulerusussusiat killilerniarneqassanngilaq, tamannali ajoraluartumik atuarfiit namminersortut eqqarsaatigalugit inatsit maanna atuuttoq taama kinguneqarpoq. Tamatuma saniatigut atuarfeqarfimmut iluaqutaassaaq, tamakkumi atuarfeqarfimmik allatut aqutseriaaseq pillugu isumassarsiorfigisinnaammassuk. Nuannaartorinnillu isummat peqqutigalugit isummat suliniutillu pitsaasut unikaallatsinneqassanngillat.
Savalimmiuni ilaatigut ingerlatseqatigiiffiit uuliamik ujarlertut isumaqatigiissuteqarfigineqarsimapput, soorlu inuusuttut qaffasissumik ilinniarsinnaaneranni aningaasatigut peqataanissaannik akisussaaffilerlugit. Nunatsinni aamma taamaaliorsinnaavugut.
Inuiaqatigiinni aningaasaliineq
Aningaasarsiornikkut Politikkimi Nalunaarummi sanaartornikkut aningaasaliissutissat annertuut arlallit siunnersuuteqartoqarpoq, soorlu ukiuni takkuttussani erngup nukinganik nukissiorfiit attaveqaateqarfiillu. Demokraatini isumaqarpugut pilersaarutit tamakku pingaarnersiornerini pilersaarutit sorliit inuiaqatigiinni pitsaanerpaamik qanoq aningaasatigut iluaqutaatigisinnaanersut ineriartuutaasinnaatiginersullu.
Nunani tamani erniaalersuineq maanna appaseqaaq, atorluarnissaalu qunugissanngilarput. Sanaartugassarsuit tamakku Landskarsimit aningaasalersuinnarnagit periarfissat allat pimoorullugit misissortariaqarpagut, soorlu BOT (sanariarlugu, ingerlallugu tunniullugulu) imaluunniit OPP (pisortat/namminersortut suleqatigiit). Nunat tamat qanittukkut misissuinerini paasineqarpoq, nunat avataanit aningaasalersuinissamut ammanerusut tassaasut nunat ineriartornermik pilersitsinerunersaasinnaasut. Aamma aningaasarsiornermi ineriartortitsineq, Nunatsinni maannakkorpiaq pisariaqartinnerpaasarput.
Inissiaqarnermi inissianik nutaanik iluarsartuussinernilu aningaasaliissuteqarnissaq pisariaqartinneqarluinnarpoq, Demokraatillu isumaqarput amerlanernik utaqqisoqarfiusuni pisariaqartitsisoqarfiunerusunilu aningaasaliissuteqarnissaq aallaqqaammut salliutinneqartariaqartoq.
Sanaartoriaatsimili piginneqatigiilluni inissialiortitsinermi aaqqqiissut pitsaasoq 10-40-50 misissorneqarluartariaqarpoq. Piginneqatigiilluni inissialiorneq pillugu maanna inatsisaasumi assersuutigalugu namminersornerusunit taarsigassarsiat taarsigassarsisitsiniartarfinnit taarsigassarsinernut nuunneqarsinnaasut, taamaalilluni aningaasat Aningaasanut Inatsimmi allanut nuunneqarsinnaallutik.
Taamattaaq Sanaartornermut Iluarsartuussinermullu Aningaasaateqarfik misissorneqartariaqarpoq. Eqqarsaatigilluartariaqarpoq kommunini sanaartugassatut pilersaarutit ukiuni arlalinngortuni pissarsiassaraluatik taamaatitsiinnartarnerni pissarsiassaraluatik annaasarneri. Sanaartornermut Iluarsartuussinermullu Aningaasaateqarfiup aningaasaatai uninngatiinnarnissaat pisariaqartinngilarput – inuiaqatigiinni atorluarneqartariaqarput.
Siunissami atugarissaarneq
Nalornissutigisinnaagunanngilarput siunissami Nunatsinni atugarissaarnissaq tinnersaarneqa rmat, Demokraatinillu maannarpiaq erseqqissarusupparput atugarissaarneq akileraarutit qaffannerisigut aqqutissaanngitsutut isumaqarfigigatsigu. Kisitsisit takutippaat inuiaqatigiinni utoqqaat amerliartortut sulisinnaassuseqartullu ikiliartortut. Taamaattumik Naalakkersuisut pisortanit namminersortunillu utoqqalinersiaqarnissamut ileqqaarnissap siuarsarnissaanik ilungersuutaat tapersersorparput. Oqaatsilli tamakku eqqaallugit inatsisartut ataatsimiinnerat kingulleq eqqaanngitsoorsinnaanngilara, Demokraatimmi Utoqqalinissamut Aningaasaateqarfimmik siunnersuuteqarmata, Naalakkersuisulli akueriumanngisaat. Qujanartumilli Inatsisartuni amerlanerit siunnersuuterput ilalernartippaat.
Pisortat sammisaqarfiini naammattusaarinissamik pisariillisaanissamillu ilungersuutit Demokraatinit tapersersorpagut. Taamaattumik naatsorsuutigilluinnarparput kommunini iluarsartuusseqqinneq kommunit killeqarfii akimorlugit kattusseqatigiissitsinerit imaluunniit suleqatigiinnerit kommuninut sipaarutissanik pilersitsisoqassasoq. Sipaarutissanik nassaarnissarput atorfissaqarteqaarput, pisortallu sammisaqarfiini periarfissaqartillugu qitiusumut katersuutsinneqarsinnaappata piaartumik aallartittariaqarput. Assersuutigalugu aningaasarsiornermi isummersuillutik ataatsimiititat 2003-mi nalunaarumminni Nunatsinni akileraarnermi naliliisartut sumiiffimmi ataatsimut eqiterunnissaat oqaatigaat.
Taamaammat qularutissaanngilaq aningaasarsiornikkut siuarsaanissamik pilersitsinissamut siunissamut isigisumik aallartitsisuseqartoqartariaqarpoq. Missingersuutit 400 mio. kr.-nik amigartoornermit Inatsisartuni illuatungaanut saatissagutsigu politikkikkut sipaarutissanik iluarsiisoqartariaqarpoq, tapiissutit nalitsinnut naleqqutinngitsut peerlugit kiisalu najugaqariaaserput nalilersoqqittariaqarluni. Pisariaqarportaarli siunissami piffissap ilaani Danmarkimit aamma EU-mit aningaasat pissarsiarineqartartut maannakkutut atatiinnarnissaat, Nunatta aningaasaqarnikkut imminut napatilernissaanut ineriartortitsinissamut periarfissaqalernissatta tungaanut.
Demokraatinit pingaartuttaaq isigaarput suliniutit aallartinneqartut malinnaaffigineqarsinnaaneri. Tassani najoqqutassat ilagaat nunap aningaasaqarnerani tunisassiornerup tunngaviginera, naatsorsueriaaseq ilisimasanit tunngavilik kiisalu inuiaqatigiit aningaasarsiornerini qanoq kaaviiaartinnerat misissuiffiginissaat pisariaqarpoq. 2003-mi Namminersulernissamut Isumalioqatigiit nalunaarusiaat sammineqarnerani Inatsisartut naalakkersuisut piumaffigaat aaqqissuussinerup nakkutigineqarnerat piaartumik annertusarneqassasoq. Demokraatinit isumaqarpugut najoqqutassat qulaani taaneqartut toqqaannartumik taanngikkaluarlugit nakkutilliinermut ilaasoqt, taamaattumik naalakkersuisut aperissavagut tamatumani sumut killittoqarnersoq? Namminersulernissamut Isumalioqatigiit aamma nalunaarumminni inassutigaat aningaasaqarnermut isumasioqatigiit arlaannut attuumassuteqanngitsut pilersinneqassasoq – tamanna pillugu naalakkersuisut sumut killinnerpat?
Taama oqaaseqarlunga piviusorpalaartumik oqallinnissaq qilanaaraara.
Per Skaaning
Demokraatit/Demokraterne