Samling

Politisk-Økonomisk Beretning 2005

(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

Forelæggelsesnotat

1. Behandling

Forelæggelsesnotat

Landsstyrets hovedbudskaber i Politisk-Økonomiske Beretning 2005 er, at væksten uden for den offentlige sektor afgør, om vi fremover opnår en mere selvbærende økonomi og større velstand. Den offentlige sektor skal bidrage ved at investere i vækst og skabe balance i de offentlige finanser.

Forslagene i beretningen er led i en kæde af beslutninger, som vi allerede har truffet eller kommer til at træffe i 2005 og 2006. Disse beslutninger vil tilsammen danne fundamentet i en langsigtet økonomisk politik.

I løbet af de sidste 10 år har vi med vores prioriteringer opnået, at Hjemmestyret i dag stort set er gældsfrit. I 2004 har Landstinget flyttet midler til uddannelse fra en række tilskudsområder. Den omprioritering har indledt en større investering i uddannelse. Landstinget ændrede også skatte- og ensprissystemet.

I år foreslår landsstyret at investere markant flere midler i vækst og at skabe balance i de offentlige finanser i Hjemmestyre og kommuner. Det er også i år, at vores medlemmer i Fælleskommissionen forhandler nye ordninger for bloktilskud og råstoffer mellem staten og Hjemmestyret. Resultaterne er afgørende for Hjemmestyrets indtægter i mange år frem.

Næste år skal Landstinget tage stilling til strukturudvalgets forslag til en strukturreform med virkning fra 2009. Den nye fordeling af opgaver mellem Hjemmestyre og kommuner vil binde den økonomiske politik, fordi Hjemmestyret vil have færre muligheder for at omprioritere midler i takt med, at kommunerne overtager opgaver og bevillinger.

Overenskomstforhandlingerne i 2005 og 2006 vil også lægge en del af rammerne for den økonomiske politik. Overenskomsterne er vigtige for den langsigtede økonomiske politik, fordi de viser, om arbejdsmarkedets parter er villige til at prioritere udviklingen af en selvbærende økonomi.

Endelig vil vores beslutningsgrundlag for den økonomiske politik blive stærkt forbedret, hvis vi i 2006 får et nyt produktionsbaseret nationalregnskab. Med et nyt nationalregnskab følger muligheden for at planlægge og følge udviklingen i vores produktion og vores forhold til udlandet.

Tilsammen kan alle disse beslutninger markere et vendepunkt i vores økonomiske politik. Hvis vi træffer de rigtige valg, kan vores økonomiske politik pege frem mod en mere selvbærende økonomi.

Investeringer i vækst, balance i de offentlige finanser, nye ordninger for bloktilskud og råstoffer, strukturreform og overenskomsterne er fundamentet for den økonomiske politik.

Vores beslutninger vil også lægge rammerne for, om vores økonomi kan blive mere selvbærende. Forslagene i Politisk-Økonomisk Beretning 2005 skal ses som led i at fastlægge rammerne for de kommende mange års økonomiske politik. Om 10 eller 20 år skal vi kunne se tilbage på beslutningerne i 2005 og 2006 og konstatere, at de bidrog til en mere selvbærende økonomi, ligesom vi i dag kan glæde os over, at vi i 1988 valgte en vej, der betyder, at vi i dag er gældsfri.

* * *

Beretningen foreslår, at de offentlige strukturer og udgifter skal bidrage mere til økonomisk vækst.

For landsstyret betyder investering i vækst at bruge de offentlige midler til at skabe rammer for større økonomisk aktivitet. Det vil sige, at vi vil skabe mulighed for større udbytte af de ressourcer, vi råder over. Eksempelvis besluttede vi i 2004 at give SULISA flere ressourcer til at støtte nye erhvervsinitiativer. Der kan også være tale om at byggemodne nye erhvervsområder eller uddanne arbejdskraft. Investeringerne skal bidrage til, at erhverv og indkomstmuligheder kan udvikle sig.

Vores største mulighed er at udnytte vores arbejdskraft bedre. Den største hindring for at udnytte arbejdskraften bedre er manglen på uddannelse og kvalifikationer.

Omkring 26.000 personer står i dag uden uddannelse, men ikke alle skal have formelle uddannelser.

Mange skal i stedet igennem kurser og individuelle forløb for at kunne få et arbejde, forberede sig på arbejdsmarkedet, skabe indkomst, udbytte og muligheder for sig selv og for arbejdspladsen.

En stor gruppe voksne, har brug for nye kundskaber for at indrette sig på arbejdsmarkedet og den måde, det ændrer sig på. Indsatsen overfor denne gruppe er mindst lige så vigtig som at sørge for, at de unge gennemfører deres uddannelse. Både unge og midaldrende har brug for de valgmuligheder, den livskvalitet og de jobmuligheder, der følger med ny viden og nye kundskaber.

Derfor foreslår landsstyret bruge op til 400 millioner kroner mere om året til at uddanne og opkvalificere befolkningen. Vi har allerede reserveret op til 150 millioner kroner frem til 2007.

Landsstyret fremlægger ikke i dag en detaljeret plan for at investere nye midler i uddannelse. Det gør vi i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2006. Vi opfordrer også Landstingets partier til at forberede forslag til at øge uddannelsesindsatsen.

* * *

Landsstyret foreslår også at sætte udgifterne ned for at undgå varige underskud. Det skal ske uden at skade de offentlige kerneydelser inden for sundhed, uddannelse og social forsorg.

I Politisk Økonomisk Beretning skønner landsstyret, at strukturen i de offentlige udgifter i dag vil føre til store underskud i de kommende år. Udgifterne vil stige og indtægterne vil falde. Varige underskud er ikke acceptable, fordi en selvbærende økonomi ikke kan bygge på gæld og overforbrug.

De store nye investeringer i uddannelse, og behovet for at få lavere samlede udgifter betyder, at vi må spare store beløb på mindre vigtige offentlige ydelser. For at få råd til at foretage nye investeringer i vækst og skabe balance i de offentlige finanser må vi i de kommende år lukke ned eller reducere i tilskud fra det offentlige, mens vi må ændre andre dele af den offentlige sektor markant.

Det er meget store besparelser og ændringer, der bliver nødvendige for at undgå underskud og samtidig investere i vækst og betale andre nye initiativer. I finanslovforslaget for 2006 giver landsstyret sit forslag til at finansiere investeringerne i vækst og skaber balance i de offentlige finanser.

Også her opfordrer vi Landstingets partier til at forberede deres forslag til, hvilke besparelser og ændringer der skal til for at finansiere investering i vækst og skabe balance i de offentlige finanser.

* * *

Priser og lønninger er afgørende for husstandenes købekraft og virksomhedernes konkurrenceevne. Prisniveauet i samfundet er højt. Blandt en række årsager er udgifterne ved transport til landet og internt i landet, de meget små lokale markeder og tunge økonomiske strukturer. De høje forbrugerpriser udhuler husholdningernes købekraft og giver fagforeningerne anledning til at kræve høj løn.

Højere løn presser omvendt også priserne op. Hvis købmanden skal betale højere løn til sine ansatte, må han sætte priserne i butikken op for at betale lønningerne. På specialiserede områder kan højere løn dog afgøre, om vi kan tiltrække den nødvendige arbejdskraft.

I løbet af det næste år står vi overfor store overenskomstforhandlinger. Vi vil blive mødt med lønkrav fra fagforeningerne. Mange af lønkravene vil vi ikke have råd til at gå med til. I Hjemmestyret betyder lønstigninger nye udgifter for Landskassen. Alene i finansloven for 2005 medførte lønstigningerne i overenskomsterne en ny udgift for Landskassen på 65 millioner kroner.

Vi har ikke råd til at investere hundredevis af millioner i at uddanne lønmodtagerne og forbedre barselsvilkårene, hvis vi samtidig skal betale hundredevis af millioner i lønstigninger i den næste overenskomstperiode.

Landsstyret vil tage afsæt i, at lønfremgang skal hænge sammen med lønmodtagernes indsats. I de kommende års overenskomstforhandlinger vil Landsstyret søge at belønne uddannelse, efteruddannelse og kurser mere end i dag. Til gengæld skal de generelle lønstigninger holdes på et minimum. Lønudviklingen må ses i sammenhæng med forbedringer af eksempelvis uddannelse og barsel.

* * *

Målet med disse forslag er at skabe bedre betingelser for vækst og en mere selvbærende økonomi. Forslagene hænger sammen med de øvrige beslutninger, der ligger foran os. De hænger også sammen med, at vi hver især som borgere vælger at uddanne os mere, spare mere op, producere mere og bidrage mere til fællesskabet.

Hvis forslagene skal blive elementer i en langsigtet økonomisk politik, skal de bygge på brede politiske flertal her i Landstinget. Brede flertal i Landstinget afgør, om den økonomiske politik bliver langsigtet.

Derfor spørger landsstyret allerede nu partierne: hvordan forholder partierne sig til forslagene om øget investering i uddannelse. Og hvordan forholder partierne sig til at spare flere hundrede millioner kroner i de kommende år for at investere i vækst og skabe langsigtet balance i budgetterne.

Derfor varsler landsstyret allerede nu, hvilke temaer landsstyrets finanslovforslag for 2006 vil være domineret af.

Derudover vil landsstyret indbyde alle partierne i Landstinget til forhandling om finansloven for 2006 i eftersommeren. Landsstyret vil lægge op til forhandling om de initiativer, der er nævnt i Politisk Økonomisk Beretning.

Forhandlinger på denne måde kræver imidlertid, at partierne ligesom landsstyret forbereder hver deres bud på, hvordan en samlet finanslov kan hænge sammen med nye prioriteringer og besparelser. Det blive ikke alene et spørgsmål om at finde på nye udgifter.

Forhandlingerne vil kræve at alle parter møder op med konkrete forslag til, hvordan vi skal udforme nye initiativer. Alle parter må også møde op med konkrete forslag til, hvor vi skal spare for at betale de nye initiativerne. Sådanne forhandlinger kræver tid, og derfor inviterer landsstyret til forhandlinger allerede i eftersommeren inden efterårssamlingen.

Succesfulde forhandlinger vil føre til, at vi aftaler at stemme for de ændringsforslag til finanslovforslaget, som udmønter både nye initiativer og besparelser.

Med denne invitation håber landsstyret, at Landstinget vil tilslutte sig sigtelinierne for den økonomiske politik i Politisk Økonomisk Beretning.

Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarut 2005

(Aningaasanut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

Saqqummiussissut

Siullermeerinninneq

Saqqummiussissut

Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarut 2005-imi naalakkersuisut pingaarnertut oqariartuutaat tassaapput pisortat ingerlatsiviisa avataani ineriartortitsineq siunissami aningaasaqarnikkut imminut napatinnerulersinnaanissatsinnut atugarissaarnerulernissatsinnullu aalajangiisuussasoq. Pisortat ingerlatsivii peqataassapput ineriartortitsinermut aningaasaliinermikkut, pisortallu aningaasaataannik oqimaaqatigiissitsinikkut.

Nalunaarummi siunnersuutit aalajangeriikkatta imaluunniit 2005-imi 2006-imilu aalajangigassatta arlallit ilagaat. Aalajangiinerit taakku siunissaq ungasinnerusoq isigalugu aningaasaqarnermik naalakkersuinikkut ingerlatsinermut ataatsimut tunngavissiissapput.

Ukiut qulit kingulliit ingerlaneranni pingaarnersiuinitsigut Namminersornerullutik Oqartussat ullumikkut ataatsimut isigalugu akiitsuerunnerannik angusaqarpugut. 2004-mi Inatsisartut tapiissuteqarfiusartunit arlalinnit aningaasanik ilinniartitaanermut nuussaqarput. Taamatut pingaarnersiueqqinneq ilinniartitaanermut annertunerusumik aningaasalersuinermik aallarniivoq. Inatsisartut aamma akileraarusersueriaaseq assigiimmillu akeqartitsineq allanngorpaat.

Ukioq manna naalakkersuisut ineriartortitsinissamut annertunerujussuarmik aningaasalersuinissaq  aammalu Namminersornerullutik Oqartussani kommuninilu pisortat aningaasaataanni oqimaaqatigiissitsinissaq siunnersuutigaat. Aamma ukioq manna Ataatsimut ataatsimiititaliami ilaasortagut ataatsimoortumik tapiissutinut aatsitassanullu nutaamik aaqqissuussinerit pillugit isumaqatigiinniassapput. Isumaqatigiinniarnerit inerneri Namminersornerullutik Oqartussat siunissami ukiunut amerlasuunut isertitassaannut aalajangiisuussapput.

Aaqqissuussaanermut ataatsimiititaliap aaqqissuussaanermik iluarsartuusseqqinnissamut siunnersuutaa 2009-mit sunniuteqalertussaq aappaagu Inatsisartut aalajangiiffigissavaat. Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akornanni suliassanik nutaamik agguaaqqinnerup aningaasaqarnermik naalakkersuinikkut ingerlatsineq ataatsimoortilissavaa, kommunit suliassanik aningaasaliissutinillu tigusiartornerat ilutigalugu Namminersornerullutik Oqartussat aningaasanik pingaarnersiueqqinnissamut periarfissaat annikillissammata.

2005-imi 2006-imilu isumaqatigiinniarnerit aningaasaqarnermik naalakkersuinikkut ingerlatsinermut killiliisooqataassapput. Isumaqatigiissutit siunissaq ungasinnerusoq isigalugu aningaasaqarnermik naalakkersuinikkut ingerlatsinermut pingaaruteqarput, taakku takutissammassut suliffeqarnermi illuatungeriit aningaasaqarnikkut imminut napatinnerulernissap anguniarneranut pingaarnersiueqataarusunnersut.

Kiisalu aningaasaqarnermik naalakkersuinermik ingerlatsinermi aalajangiinissamut tunngavissagut pitsaanerulerujussuassapput, 2006-imi nuna tamakkerlugu nioqqutissiornikkut naatsorsuutinik nutaanik pissarsissaguttaa. Nuna tamakkerlugu nioqqutissiornikkut naatsorsuutit nutaat kingunerisaannik nioqqutissiornitta nunanullu allanut attaveqarnitta pilersaarusiornissaanut ineriartornerullu malinnaaffiginissaanut periarfissaqalissaagut.

Aalajangiinerit tamakku tamarmik ataatsimut aningaasaqarnermik naalakkersuinikkut aqutsinerput allanngortissinnaavaat. Eqqortunik aalajangiigutta aningaasaqarnikkut ingerlatsinerput aningaasaqarnikkut imminut napatinnerulernermut saatsissavarput.

Ineriartornermut aningaasaliinerit, pisortat aningaasaataannik oqimaaqatigiisitsineq, ataatsimoortumik tapiissutinut aatsitassanullu aaqqissuussinerit nutaat, aaqqissuussaanermik iluarsartuusseqqinneq isumaqatigiissutillu aningaasaqarnermik naalakkersuinikkut ingerlatsinermut tunngavissaapput.

Aamma aalajangikkagut aningaasaqarnikkut imminut napatinnerulersinnaanitsinnut aalajangeeqataassapput. Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarut 2005 ukiuni amerlasuuni aggersuni aningaasaqarnikkut ingerlatsinermut killiliussanik aalajangersaanerup ilaatut isigineqassaaq. Ukiut qulit 20-lluunniit qaangiuppata 2005-imi 2006-imilu aalajangiinerit kingumut qiviarsinnaassavagut paasillugulu aningaasaqarnikkut imminut napatinnerulernermut iluaqutaasut, soorluttaaq ullumikkut nuannaarutigisinnaagipput 1988-mi aqqut toqqagarput ullumikkut akiitsuerunnitsinnut pissutaasoq.

* * *

Nalunaarummi siunnersuutigineqarpoq pisortani aaqqissuussinerit aningaasartuutillu aningaasaqarnikkut annertunerusumik ineriartortitseqataassasut.

Ineriartortitsinermut aningaasaliineq pisortat aningaasaliisutaasa aningaasaqarnerup annertusaavigineqarnissaanik nalunaarnertut naalakkersuisut isumaqartippaat. Tassa imaappoq isumalluutitta annertunerusumik pissarsiviginissaannut periarfissanik pilersitserusuttugut. Assersuutigalugu 2004-mi aalajangerpugut inuussutissarsiutitigut suliniutinut nutaanut tapersiinissaq pillugu SULISA amerlanerusunik aningaasaliiffigineqassasoq. Aamma inuussutissarsiutinik ingerlatsivinnut sanaartorfigissaanerit pineqarsinnaapput. Aningaasaliinerit inuussutissarsiutinik isertitaqarnissamullu periarfissanik ineriartortitseqataassapput.

Periarfissarput annerpaaq tassaavoq sulisinnaasut atorluarnerunissaat. Sulisinnaasut atorluarniarneruniarneranni akimmiffik annertunerpaaq tassaavoq ilinniarsimasunik piginnaanilinnillu amigaateqarneq.

Inuit 26.000-it missaanniittut ullumikkut ilinniarsimanngillat, inuilli tamarmik ilinniagartuujusinnaanngillat. Amerlasuut tamatumunnga taarsiullugu pikkorissartinneqassapput ataasiakkaarlutillu sulisinnaanngorsassallutik, suliffeqalernissamut piareersartinneqassapput, akissarsiorsinnaalissapput imminnut suliffimmullu periarfissanik pilersitsillutik.

Inersimasorpassuit suliffeqarnermi suliffeqarnerullu allanngortarneranut naleqqussarsinnaanissaminnut piginnaanernik nutaanik pisariaqartitsipput. Inuit taakku sulissutiginiarnerat inuusuttut ilinniarnerminnik naammassinnissinnaanerattulli pingaaruteqartigaaq. Inuusuttut utoqqasaallu nutaamik ilisimasaqalernermi piginnaasaqalernermilu toqqagassat, inuunerup naleqassusia suliffissatigullu periarfissat kingunerisaat pisariaqartippaat.

Taamaattumik naalakkersuisut siunnersuutigaat immikkoortinneqarsimasut qaavisigut ukiumut 400 mio. kr.-it innuttaasunik ilinniartitsinissamut piginnaanngorsaanissamullu atorneqassasut. 2007-ip tungaanut 150 mio. kr.-it immikkoortereernikuuagut.

Naalakkersuisut ilinniartitaanermut aningaasaliissutit nutaat qanoq atornissaannut pilersaarummik piariikkamik ullumikkut saqqummiussinngillat. Taamaaliussaagut 2006-imut aningaasanut inatsimmik isumaqatigiinniarnissanut atatillugu. Aamma Inatsisartuni partiit kaammattorpagut ilinniartitaanermi suliniutip annertusarneqarnissaanut siunnersuutinik piareersaaqqullugit.

* * *

Naalakkersuisut aamma siunnersuutigaat ataavartumik amigartooruteqarnissaq pinngitsoorniarlugu aningaasartuutit appartinneqassasut. Tamanna pissaaq peqqinnissap, ilinniartitaanerup isumaginninnerullu iluini qitiusumik pisortat aningaasaliissutigisartagaat akornusernagit.

Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarummi naalakkersuisut missingiipput pisortat aningaasartuutaanni ullumikkut aaqqissuussineq allanngortinneqanngikkuni ukiuni aggersuni annertuumik amigartooruteqartitsissasoq. Aningaasartuutit qaffassapput isertitallu annikillillutik. Amigartoorutit ataavartut akueriuminaapput, aningaasaqarnikkut imminut napatinneq akiitsunik atuivallaarnermillu tunngaveqarsinnaanngimmat.

Ilinniartitaanermut nutaamik annertuumillu aningaasaliinerit ataatsimullu aningaasartuutit appartinneqarnissaannik pisariaqartitsinerup kingunerisaannik pisortat aningaasaliissutaanni pingaarutikinnerusuni annertuunik sipaaruteqartariaqarpugut. Ineriartortitsinermut nutaamik aningaasaliinissaq pisortallu aningaasaataanni oqimaaqatigiissitsinissaq aningaasassaqartikkumallugit ukiuni aggersuni pisortat tapiissutigisagaasa ilaat unitsittariaqarparput annikillisittariaqarlutilluunniit, pisortallu ingerlatsivii allat annertuumik allanngortittariaqarlugit.

Amigartooruteqarnissaq pinngitsoorniarlugu tamatumalu peqatigisaanik ineriartortitsinermut aningaasaliinisaq suliniutinullu nutaanut aningaasartuuteqarnissaq akissaqartikkumallugu annertoorujussuarmik sipaaruteqarnissaq allanngortiterinissarlu pisariaqarput. 2006-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuummi naalakkersuisut ineriartortitsinermut aningaasaliinissat pisortallu aningaasaataanni oqimaaqatigiissaarinissap aningaasalersornissaannut siunnersuuteqarput.

Matumanissaaq Inatsisartuni partiit kaammattorpagut ineriartortitsinermut aningaasaliinissat pisortallu aningaasaataanni oqimaaqatigiissaarinissap aningaasalersornissaannut suut sipaaruteqarfiginissaannut allanngortiternissaannullu siunnersuutissaminnik piareersaaqqullugit.

* * *

Akit akissarsiallu inoqutigiit pisisinnaassusiannut suliffeqarfiillu unammillersinnaassusiannut aalajangiisuupput. Inuiaqatigiinni akit qaffasippallaarput. Pissutaasut arlaliusut ilagaat nunatsinnut nunattalu iluani angallannermut aningaasartuutit, najukkani pisisartut ikittungajunnerat aningaasaqarnikkullu oqimaatsumik aaqqissuussinerit. Atuisunut akigititaasut qaffasissut inoqutigiit pisisinnaassusiannik apparsaapput, sulisut kattuffii akissarsianik qaffasinnerusunik piumasaqalersillugit.

Akissarsiat qaffasinnerusut akerlianik aamma akinik qaffatsitsissapput. Niuertup sulisuni qaffasinnerusumik akissarsiaqartissappagit akissarsiat akilersinnaajumallugit pisiniarfimmi akinik qaffaasariaqarpoq. Taamaattorli immikkut illuinnartutigut akissarsiat qaffasinnerusut sulisussanik pisariaqartitatsinnik kajumillutik aggersitsisinnaanitsinnut aalajangiisuusinnaapput.

Ukiup tulliuttup ingerlanerani isumaqatigiinniarnerit annertuut ingerlattussaavagut. Sulisut kattuffiinit  akissarsiatigut piumasaqaateqartoqassaaq. Akissarsiatigut piumasaqaatit arlallit akissaqartinnginnatsigit akuerisinnaanngilagut. Namminersornerullutik Oqartussani akissarsiat qaffannerisa kingunerisaanik Nunatta karsia nutaanik aningaasartuuteqalissaaq. 2005-imut aningaasanut inatsisiinnarmi isumaqatigiissutitigut akissarsiat qaffanneranni Nunatta karsia 65 mio. kr.-inik nutaamik aningaasartuuteqalerpoq.

Sulisartut ilinniartinnissaannut erninerullu nalaani sulinngiffeqarnermi atugassarititaasunik pitsanngorsaanissamut millioninik hundredelinnik aningaasaliinissamut akissaqanngilagut, tamatumun-ngalu peqatigitillugu piffissami isumaqatigiinniarfiusussami tullermi akissarsiat qaffaataannik millioninik hundredelinnik akissaqarumagutta.

Naalakkersuisut aallaaviginiarpaat akissarsiat qaffassappata sulisartut angusaqarsinnaassusiannut tamanna atatinneqartariaqartoq. Ukiuni aggersuni isumaqatigiinniarnissani ilinniartitaanerit, ilinniaqqinnerit pikkorissarnerillu ullumikkumit annertunerusumik Naalakkersuisut aningaasaliiffiginiarniarpaat. Akerlianik akissarsiat nalinginnaasumik qaffassutaat appasinnerpaamiitinneqassaaq. Akissarsiat pitsanngoriaataat assersuutigalugu ilinniartitaanerit erninerullu nalaani sulinngiffeqarnerit pitsanngoriaataannut atasutut isigineqartariaqarput.

* * *

Siunnersuutit taakku siunertaraat ineriartortitsinissamut aningaasaqarnikkullu imminut napatinnerulernissamut pitsaanerusunik atugassaqartitsilernissaq. Siunnersuutit aalajangigassatsinnut allanut attuumassuteqarput. Aamma innuttaasutut tamatta immikkut ilinniagaqarnerulernissatsinnut, sipaarniuteqarnerulernissatsinnut, nioqqutissiornerulernissatsinnut suleqatigiinnerulernissatsinnullu attuumassuteqarput.

Siunnersuutit siunissaq ungasinnerusoq isigalugu aningaasaqarnikkut  ingerlatsinermut tunngavigineqassappata Inatsisartuni maani naalakkersuinikkut amerlanerussuteqartunik tunngaveqartariaqarput. Inatsisartuni amerlanerussuteqarluartut aalajangigassaraat aningaasaqarnikkut ingerlatsineq avungangaatsiaq atasinnaanersoq.

Taamaattumik naalakkersuisut maannangaaq partiit aperiniarpaat: ilinniartitaanermut aningaasaliinerunissamik siunnersuutinut partiit qanoq isumaqarnersut. Aammalu ineriartortitsinermut aningaasaliissuteqarniarluni missingersuutinilu siunissaq ungasinnerusoq isigalugu oqimaaqatigiissitsiniarluni millioninik hundredelinnik arlalinnik sipaaruteqarnissaq partiinit qanoq isumaqarfigineqarpa.

Taamaattumik naalakkersuisut maannangaaq ilimasaaripput naalakkersuisut 2006-imut aningaasanut inatsisissatut siunnersuutaanni suut sammineqarnerunissaannut.

Tamatuma saniatigut naalakkersuisut Inatsisartuni partiit tamaasa 2006-imut aningaasanut inatsisissap ukiamut isumaqatigiinniutiginissaanut kaammattorusuppaat. Naalakkersuisut Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarummi suliniutit taaneqartut pillugit isumaqatigiinninniarnissamut piumassuseqarput.

Taamaakkaluartoq taamatut isumaqatigiinniarnissami pisariaqarpoq partiit naalakkersuisullu immikkut eqqarsaatersuuteqassasut aningaasanut inatsisip tamarmiusup qanoq ililluni pingaarnersiueqqinnernut sipaarutinullu nutaanut attuumassuteqarsinnaaneranut. Aningaasartuuteqarfissanik nutaanik nassaarniarnissaq kisimi sammineqassanngilaq.

Isumaqatigiinniarnerni qanoq ililluta suliniutinik nutaanik ilusilersuisinnaanissatsinnut susassaqartut tamarmik aalajangersimasumik siunnersuuteqarnissaat pisariaqassaaq. Suliniutit nutaat akilersinnaajumallugit sutigut sipaaruteqarnissarput pillugu susassaqartut tamarmik aalajangersimasunik aamma siunnersuuteqassapput. Taamatut isumaqatigiinniarnerit piffissaajarnartuuppat, tamaattumillu naalakkersuisut ukiakkut ataatsimiinnissaq sioqqullugu aasap naalernerani isumaqatigiinniarnissanut aggersaapput.

Isumaqatigiinniarnerit iluatsittut kingunerisinnaavaat  aningaasanut inatsisissatut siunnersuummut allannguutissatut siunnersuutit suliniutinik sipaarutissanillu nutaanik timitaliissutaasut isumaqatigalugit taasaqatigiissinnaanerit.

Naalakkersuisut taamatut kaammattuunermikkut neriuutigaat Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarummi aningaasaqarnermik naalakkersuinikkut ingerlatsinermi siunertarineqartunut Inatsisartut isumaqataassasut.