Samling
UPA2005/23
18. APRIL 2005
Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om biblioteksvæsen.
(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)
(1. behandling)
I Siumut er vi af den faste overbevisning, at det er yderst væsentligt at fastholde biblioteksvæsenet her i landet og til stadighed udvikle det, eftersom læsning af bøger og uddannelse er en væsentlig del af vort daglige liv og vores fremtid. Det er derfor helt nødvendigt at sikre tilstedeværelsen af biblioteker i bygderne og i byerne og til stadig udvikle dem efter tidens krav.
Landsstyret understreger i forbindelse med revisionen af forordningen at bibliotekernes virksomhed fortsat vil bygge på grundreglen om, at materialer udlånes vederlagsfrit til brugerne, således at gratisprincippet fastholdes. Vi er i Siumut enige i den betragtning, da det grundlæggende er af stor vigtighed, at alle på lige fod har muligheden for at låne materialer fra biblioteket.
Vi mener i Siumut desuden, at bibliotekerne må have frie hænder til at beslutte hvilke regler de vil opretholde, eftersom de enkelte kommuner bedst ved hvordan de hævdvundne regler fungerer, ligesom bibliotekerne af egen drift kan gøre brugerne bekendt med det enkelte biblioteks reglement, herunder om vilkår for benyttelse af bibliotekernes tilbud.
Det er i dag hovedreglen hos bibliotekerne at opkræve betaling for ødelagte eller forsvundne bøger, hvilket vi fra Siumut mener er helt på sin plads, ligesom kravet om betaling af gebyr ved undladelse af aflevering af lånt materiale efter tre rykkere efter vores mening synes at være på sin plads.
Ved en nøjere gennemgang af forordningsteksten beskrives i § 12c anvisninger på hvorledes Det Grønlandske Landsbibliotek og kommunerne kan fastsætte regler omkring opkrævning af gebyrer, hvad angår beløbsstørrelser og omstændigheder. Vi betragter det i Siumut som en god fremgangsmåde i udformningen af forordningen, således at der eksisterer bestemte retningslinier.
Uddannelsessøgende kan have brug for at låne bøger i længere tid i forbindelse med deres studier, og denne mulighed må efter vores mening holdes åben, da det kan udgøre et positivt bidrag i deres uddannelsesforløb. Det er derfor nødvendigt at sikre, at de ikke belastes med økonomiske byrder, eftersom de udelukkende er afhængig af uddannelseslønnen. Vi ønsker fra Siumut, at vi i enighed kan opretholde denne mulighed.
Med disse bemærkninger skal vi anmode om, at forslaget henvises til kultur- og undervisningsudvalget til nærmere vurdering.
Ruth Heilmann
SIUMUT
Atuakkanik atorniartarfeqarneq pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinnissaa pillugu inatsisartut peqqussutissaattut siunnersut.
Siumumit isumaqarpugut nunatsinni atuakkanik atorniartarfeqarnikkut ineriartortitsiuarnissaq pisariaqartoq pingaaruteqarluinnartuullunilu atuarneq ilinniartitaanerlu inuunitta ilagilluinnarmagu siunissaralugulu. Taamaattumik nunaqafinni illoqarfinnilu atuakkanik atorniartarfeqarnerup qulakkeerisimaneqartuarnissaa ullutsinnullu malinnaasumik siuarsaavigineqartuarnissaa pisariaqarluinnartuuvoq.
Manna peqqussummik nutarterinikkut Naalakkersuisut erseqqissaatigaat atuisartut atortussanik akeqangitsumik atorniartarsinnaanerinik atuakkanik atorniartarfiit tunngaviusumik maleruagassaqartuarnissaat, taamaalilluni akeqanngitsumik atorniarnissamut tunngaveqarneq aalajangiusimaneqassalluni, tamanna Siumumit isumaqatigaarput, kikkulluunniit tamarmik naligiimmik akeqanngitsumik atorniarnissaminnut periarfissaqartuarnissaat pingaaruteqarluinnarpoq.
Siumumit aamma isumaqarpugut atuakkanik atorniartarfiit namminneq malittarisassaliornissaat kiffaangissuseqarfigineqassasoq, nammineq kommuniminni ilisimanerpaammatigik qanoq ileqquliussanik ingerlatsisoqartarnera aammalu atuakkanik atorniartarfiit neqeroorutaasa atorneqartarnerinut piumasaqaatit ilanngullugit atuisartunut namminneq ilisimatitsisarnissaminnik pisussaaffeqartillugit.
Ullumikkut nalinginnaasumik ingerlatsinermi piumasaqaataasarpoq atuakkat aserorneqarsimappata tammarsimappataluunnit akiliuteqartitsisarnissamik malitseqartitsisoqartarluni tamanna Siumumit pissusissamisoortuutipparput, aammalu tunniussinngitsoornermut pingajussaanik periarfissiigaanni akiliuteqartitsinissamik piumasaqaatitalimmik ingerlatitsisarnissaaq aamma pisariaqartutut isumaqarfigineqarpoq.
Maanna peqqussutissap imarisaa misissuataaraanni akiliuteqartitsinissamik § 12 c.-mi
Nunatta Atuagaateqarfiani kommunenilu qanoq annertutigisumik qaqugukkullu akiliisitsiniartoqartarsinnaanera maleruarneqarsinnaasut najoqqutassiuunneqarsimapput. Taamatut takussutissamik najoqqutarineqarsinnaasumik peqqussusiortoqarnera Siumumit pissusissamisoortutut isumaqarfigaarput.
Atuakkat sivisuumik atugassat aamma ilinniartunit pisariaqartinneqartarnerat pisariaqartuuvoq ilinniartut ilinniarnerminnut iluaqutissarsiffiusumik atugassarisussaammatigik tamanna ammatinneqartuassasoq Siumumit isumaqarfigaarput, taamatullu akiliuteqartinneqartarnissaminnut artukkinneqartannginnissaasa qulakkeersimaneqarnissaat pisariaqarpoq, tassami ilinniagaqarnersiutaannaarnik isumalluuteqarmata tassuunakkut paaseqatigiissumik ingerlatsisoqarnissaa Siumumit piumasaraarput.
Taamatut Siumumit oqaaseqarluta aappassaaneerneqannginnerani Kultureqarnermut Ilinniartitaanermullu Ataatsimiititaliamut nalilersuiffigineqarnissaa kissaatigaarput.
Ruth Heilmann
Siumut