Samling

Forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om biblioteksvæsen

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

Forelæggelsesnotat

1. behandling

På Landsstyrets vegne skal jeg hermed fremsætte forslag til landstingsforordning om ændring af landstingsforordning om biblioteksvæsen.

Forordningsforslaget har som sit overordnede formål at sikre, at bibliotekerne kan fastholde og udvikle deres aktiviteter, herunder deres udlånsvirksomhed, således at biblioteksvirksomhed i Grønland kan bevares som det samfundsgode, det er, hvilket den grønlandske befolknings flittige brug af bibliotekerne vidner om. Gebyrerne tjener i den forbindelse det formål at tilskynde lånerne til at aflevere lånt materiale senest ved lånetidens udløb, således at andre brugere også kan drage nytte af lånemulighederne.

Forslaget udspringer af, at Landstingets Ombudsmand den 4. august 2003 af egen drift indledte en undersøgelse af hjemmelsgrundlaget for bibliotekernes opkrævning af biblioteksafgifter. Ombudsmanden konstaterede i den sammenhæng, at landstingsforordning om biblioteksvæsen ikke indeholder regler om gebyrer og henstillede i brev af 9. juni 2004, at der skabes klarhed over hjemmelsgrundlaget.

Landsstyret er i den forbindelse opmærksom på, at de stadig større krav til formel legalisering af det offentliges virksomhed, herunder ikke mindst i forhold til gebyrområdet, betinger, at sædvanen afløses af egentlige formelle bestemmelser i lovform, hvorfor Landsstyret har taget initiativ til nærværende forslag.

Landsstyre har derudover fundet det hensigtsmæssigt at afklare en række øvrige hjemmelsspørgsmål vedrørende eksempelvis bibliotekernes adgang til at kræve betaling for særlige serviceydelser og bibliotekernes praksis med hensyn til at fastsætte begrænsninger i adgangen til hjemlån. Disse bestemmelser vedrører betaling for f.eks. fotokopiering, fremskaffelse af materiale fra udlandet og  adgangen til at begrænse hjemlån af hensyn til det enkelte biblioteks beholdning eller hvis der er tale om eksempelvis særligt kostbart, sjældent eller skrøbeligt materiale.

Samtidigt foreslås der indsat udtrykkelig hjemmel til, at bibliotekernes kan fastsætte regler om, at lånere i en begrænset periode kan udelukkes fra at hjemlåne, hvis de har misligholdt deres forpligtelser i forbindelse med hjemlån af materiale.

Det understreges, at bibliotekernes virksomhed fortsat vil bygge på grundreglen om, at materialer udlånes vederlagsfrit til brugerne, således at gratisprincippet fastholdes.

Det foreslås også, at bibliotekerne forpligtes til at gøre brugerne bekendt med det enkelte biblioteks reglement, herunder om vilkår for benyttelse af bibliotekernes tilbud.

Det skal fremhæves, at der er tale om frivillige bestemmelser, således at det er op til Landsstyret for så vidt angår Det Grønlandske Landsbibliotek og kommunalbestyrelserne i forhold til de kommunale biblioteker at vurdere, om der skal gøres brug af bestemmelserne, herunder om der skal opkræves eksempelvis gebyrer ved overskridelse af afleveringsfristen.

Endeligt foreslås enkelte konsekvensrettelser af redaktionelle årsager.

Der henvises i øvrigt til forslagets almindelige bemærkninger.

Med disse bemærkninger skal jeg overlade forslaget til Landstingets velvillige behandling.

 

 

Atuakkanik atorniartarfeqarneq pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinnissaa pillugu inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

 

 

Saqqummiussissut

 

 

Siullermeerneqarnera

 

 

Atuakkanik atorniartarfeqarneq pillugu inatsisartut peqqussutaata allanngortinnissaa pillugu inatsisartut peqqussutissaattut siunnersuut matumuuna Naalakkersuisut sinnerlugit saqqummiutissavara.

 

Peqqussutissatut siunnersuutip pingaarnertut siunertaraa qulakkiissallugu, atuakkanik atorniartarfiit suliaminnik ingerlassiinnarnissaat ineriartortitsinissaallu, taakkununnga ilaallutik atorniartitsisarnermik suliat, Nunatsinni atuakkanik atorniartarfeqarneq ullumikkut ingerlanermisut inuiaqatigiinnut iluaqutaajuarsinnaaqqullugu, soorlu innuttaasut atuakkanik atorniartarfinnik atuilluartarnerisa tamanna uppernarsisikkaat. Tassunga atatillugu akiliutaasartut iluaqutaassapput  atorniartartut atukkaminnik kingusinnerpaamik killissarititaasup naanerani atukkaminnik utertitsisarnissaannut, taamalu atuisartut allat periarfissillugit angerlaallugit atorniarsinnaanermik aamma iluaquteqarnissaannik.

 

Siunnersuutip aallaavigaa, atuakkanik atorniartarfiit atuakkanik atornermi akitsuusiisarnerat inatsisitigut tunngavissaqarnersoq pillugu Inatsisartut Ombudsmandiata nammineerluni 4. august 2003-mi misissuilluni aallarniinera. Tassunga atatillugu ombudsmandip paasivaa, atuakkanik atorniartarfeqarneq pillugu inatsisartut peqqussutaat akiliutit pillugit maleruagassanik imaqanngitsoq, taavalu allakkani 9. juni 2004-meersuni innersuussutigalugu, inatsisitigut tungavissat ersarinnerulersinneqassasut.

 

Naalakkersuisut tassunga atatillugu eqqumaffigaat, pisortat suliaqartarnerini pisortatigoortumik naapertuutsitsinissamik piumasaqaatit annertusiartuinnartut, tamakkununnga ilanngullugit minnerunngitsumik akiliutinut tunngatillugu ileqqorisaasut pisortatigut inatsisitigut aalajangersakkanik taarserneqarnissaat, taamaattumik Naalakkersuisut siunnersuut una suliarisimavaat.

 

Naalakkersuisut tamatuma saniatigut naapertuuttutut isigaat apeqqutit allat inatsisitigut tunngavissaqarnersut paasissallugit pisariaqartut paasiniaavigissallugit, soorlu assersuutigalugu atuakkanik atorniartarfiit immikkut ittumik kiffartuussisarneri aammalu angerlaassisinnaanerit killilerlugit aalajangiisinnaanerinut tunngasut. Aalajangersakkat tamakku soorlu nuutsitsilluni assiliisarnermut, nunanit allanit atortussanik pissarsiornermut akiliisitsisarnermut aammalu atuakkanik atorniartarfiit namminneq uninngasuutigisatik imaluunniit soorlu atortut immikkut ittumik akisuut, qaqutigoortut aserujasulluunniit eqqarsaatigalugit angerlaassisinnaanermut killiliisinnaanerinut tunngasuupput.

 

Tamanna ilutigalugu siunnersuutigineqarpoq, atorniartartut piffissap killilikkap iluani, atortunik angerlaassisimanermut atatillugu pisussaaffiminnik unioqqutitsisimanerannut atatillugu angerlaassisinnaajunnaartitaanerat pillugu maleruagassanik atuakkanik atorniartarfiit aalajangiisinnaanerinut ersarissumik inatsisitigut tunngaviliisoqassasoq.

 

Erseqqissaatigineqassaaq atuisartut atortussanik akeqanngitsumik atorniartarsinnaanerinik atuakkanik atorniartarfiit tunngaviusumik maleruagassaqartuarnissaat, taamaalilluni akeqanngitsumik atornissamut tunngaveqarneq aalajangiusimaneqassalluni.

 

Aammattaaq siunnersuutigineqarpoq atuakkanik atorniartarfiit namminneq malittarisassaminnik, atuakkanik atorniartarfiit neqeroorutaasa atorneqartarnerinut piumasaqaatit ilanngullugit atuisartunut namminneq ilisimatitsisarnissaat.

 

Erseqqissarneqassaaq aalajangersakkat nammineq piumassuseq tunngavigalugu atorneqarsinnaasut  pineqarmata, taamaalillutillu soorlu Naalakkersuisut Nunatta Atuagaateqarfia eqqarsaatigalugu aammalu kommunalbestyrelsit kommunit atuakkanik atorniartarfiutaat eqqarsaatigalugit nalilersuisussaallutik aalajangersakkat atorneqassanersut, soorlu tunniussinissamut piffissap qaangiunnerani akiliuteqaqqusisoqartassanersoq ilanngullugu.

 

Naggataatigullu siunnersuutigineqarpoq aaqqissuussinermi pissutaasut peqqutigalugit malitsissanut tunngasut ataasiakkaat naqqiissutigineqassasut.

 

Siunnersuummut oqaaseqaatit nalinginnaasut aammattaaq innersuussutigineqassapput.

 

Taamatut oqaaseqarlunga Inatsisartut kajumillutik oqaluuserinninnissaannut siunnersuut ingerlateqqippara.