Rettelsesblad (erstatter bemærkninger dateret den 3. marts 2005)

 

Almindelige bemærkninger til forordningsforslaget

 

 

 

1. Baggrunden for forordningsforslaget

 

Landstingets Ombudsmand indledte den 4. august 2003 af egen drift en undersøgelse af hjemmelsgrundlaget for bibliotekernes opkrævning af biblioteksafgifter og konstaterede i den forbindelse, at landstingsforordning om biblioteksvæsen ikke indeholder regler om gebyrer. 

Efter at have undersøgt den nærmere baggrund for bibliotekernes gebyrpolitik og bl.a. bemyndigelsesloven for Landstingsforordning nr. 4 af 15. oktober 1979, har Landsstyret fundet det hensigtsmæssigt at lovfæste den førte gebyrpraksis i form af nærværende forslag.

Landsstyret har i den forbindelse været opmærksom på, at de stadig større krav til formel legalisering af det offentliges virksomhed, herunder ikke mindst i forhold til gebyrområdet, forudsætter, at gebyrpraksis afløses af egentlige formelle bestemmelser i forordningen, hvilket er hovedformålet med forslaget.

 

Opkrævning af gebyrer ved for sen aflevering af bøger m.v. har en lang tradition både her i landet og i andre lande.

Gebyrerne har først og fremmest til formål at sikre, at brugerne (lånerne) overholder afleveringsfristerne således, at gebyrerne motiverer til at aflevere lånte bøger m.v. rettidigt. Såfremt der ikke opkrævedes gebyrer ved for sen aflevering af bøger m.v. kunne en given bruger i praksis umuliggøre senere udlån af bøger m.v. ved i længere tid at beholde det lånte til skade for andre brugeres ønsker om hjemlån. For at biblioteksvæsenet kan varetage sin opgave med udlån af bøger m.v., er det en betingelse, at det lånte afleveres til tiden således, at andre brugere, heriblandt de som har foretaget reservationer, også kan drage nytte af lånemulighederne.  Gebyrerne udgør således en vigtig forudsætning for at bibliotekerne kan opfylde biblioteksvæsenets formål om at stille bøger og andet materiale vederlagsfrit til rådighed med henblik på at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet.

Gebyrerne tjener samtidig det formål, at de dækker en del af bibliotekernes omkostninger til udsendelse af hjemkaldelser og administration af afleveringsfristerne.

 

Bibliotekernes virksomhed vil fortsat være baseret på den grundregel, at materialer udlånes vederlagsfrit til brugerne, således at gratisprincippet fastholdes. Denne såkaldte frie låneret betyder, at bibliotekerne frit kan benyttes ved personligt fremmøde, og at materialer kan udlånes vederlagsfrit til borgerne.

Som en undtagelse til hovedreglen om gratisprincippet foreslås det, at lovfæste bibliotekernes adgang til at kræve betaling for særlige serviceydelser, som f.eks. fotokopiering, hvor det forudsættes, at prisen fastsættes således, at den maksimalt kan dække de omkostninger, der er forbundet med at producere og levere ydelserne.

 

En række biblioteker har truffet beslutning om at udelukke lånere fra hjemlån på grund af økonomiske restancer, som for eksempel er opstået ved lånernes sene aflevering af lånt materiale. Der findes ikke i den gældende forordning bestemmelser herom, og det er uklart, om bibliotekerne har hjemmel til i disse tilfælde at udelukke lånere fra hjemlån. Det forslås derfor, at bibliotekerne får udtrykkelig hjemmel til at udelukke lånere fra hjemlån, såfremt forpligtelsen til at aflevere lånt materiale i ubeskadiget stand er væsentligt misligholdt.

 

Med hensyn til fastsættelse af regler om eventuel erstatning for bortkomne eller ødelagte bøger m.v. er der ikke fundet behov for at nedfælde regler herom, idet erstatningspørgmål reguleres af de almindelige erstatningsregler, således at erstatning typisk vil udgøre omkostninger til genanskaffelse og f.eks. indbinding af bøger.

 

2. Hovedpunkter i forordningsforslaget

 

a) Gældende ret

Landstingsforordning nr. 4 af 15. oktober 1979 om biblioteksvæsenet, landstingsforordning nr. 13 af 30. oktober 1992 om ændring af Landstingsforordning om biblioteksvæsenet samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 15 af 5. oktober 1999 om biblioteksvederlag udgør det lovmæssige grundlag for de grønlandske bibliotekers virksomhed. Ingen af disse forskrifter indeholder imidlertid bestemmelser om gebyrer, betaling af vederlag for særlige ydelser, eller regler om udelukkelse af en bruger. Endvidere er der ikke fastsat regler om begrænsninger i adgangen til at låne, ligesom der heller ikke er fastsat regler om vejledningspligt.

 

b) Forslaget

Udover gebyrer for forsinket aflevering af lånt materiale foreslås det, at lovfæste bibliotekernes praksis med hensyn til at opkræve et vederlag af brugerne for særlige tjenesteydelser, som må anses for en del af bibliotekernes betjening, men som har en mere vidtgående karakter end benyttelse på stedet. Der er tale om ydelser, der har en ekstraordinær karakter i forhold til bibliotekernes såkaldte kerneydelser, som f.eks. lån og reservation af materialer samt benyttelse af de forskellige informations- og vejledningstilbud ved personligt fremmøde på biblioteket. De ekstraordinære ydelser, der sigtes til, er f.eks. betaling for udprintet eller fotokopieret materiale, som en bruger har rekvireret og som overgår til brugerens ejendom. Dernæst sigtes til ydelser, som kræver en mere vidtgående indsats fra bibliotekets side og hvor der er knyttet ekstraordinære omkostninger til at fremskaffe materialet.

De foreslåede gebyrsatser tager udgangspunkt i det nuværende gebyrniveau, idet der dog er gjort plads til, at der i takt med den almindelige udvikling i omkostningsniveauet kan ske forhøjelser af gebyrsatserne op til de foreslåede maksimumbeløb.

 

Det foreslås endvidere at lovfæste bibliotekernes praksis vedrørende udelukkelse af lånere i form af en bestemmelse om, at en låner kan udelukkes fra at låne, såfremt låneren i gentagne tilfælde ikke har afleveret lånt materiale, har afleveret lånte materialer i beskadiget stand eller skylder at betale gebyrer, der er opkrævet som følge af forsinket aflevering.

 

Det foreslås desuden at fastsætte regler om, at bibliotekerne under særlige omstændigheder kan begrænse adgangen til at hjemlåne materiale, f.eks. hvis der er tale om materiale af yderst sjælden karakter, eller hvis materialet må anses for særlig kostbart. Ligeledes foreslås det at lovfæste bibliotekernes praksis med hensyn til at fastsætte begrænsninger for den enkelte låners samlede antal lån og reserveringer.

 

Forslaget skal desuden ses i sammenhæng med det af Landsstyret samtidig fremsatte forslag om ændring af landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige således, at der i sidstnævnte lov indsættes en henvisning til landstingsforordning om biblioteksvæsen.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

 

Forordningsforslaget forventes umiddelbart ikke at indebære økonomiske eller administrative konsekvenser for hverken Grønlands Hjemmestyre eller kommunerne, idet det forudsættes, at den nuværende gebyrpraksis videreføres i uændret form. Det kan imidlertid forventes, at nogle af de nuværende satser vil blive justeret, eftersom ikke alle de nuværende satser yder dækning af omkostningerne. Desuden kan påregnes en justering i forhold til den almindelige udvikling i omkostningsniveauet.

 

 

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

 

Forordningsforslaget forventes ikke at indebære økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

 

5. Miljømæssige konsekvenser

 

Forordningsforslaget indebærer ingen konsekvenser for miljøet.

 

 

6. Administrative konsekvenser for borgere

 

Forordningsforslaget forventes ikke at indebærer administrative konsekvenser for borgere.

 

 

7. Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre

 

Forslaget antages ikke at have nogen virkninger i forhold Rigsfællesskabet eller den fortsatte udvikling mod selvstyre.

 

 

8. Hørte myndigheder og organisationer

 

Forordningsforslaget har været til høring hos:

Det Grønlandske Landsbibliotek

KANUKOKA

Skattedirektoratet

Direktoratet for Erhverv

Økonomidirektoratet

Kulturministeriet

Landsstyrets Sekretariat, Lovkontoret

 

Det Grønlandske Landsbibliotek og Skattedirektoratet havde ingen bemærkninger til forslaget. Landsbiblioteket tilføjer dog, at landstingsforordningen trænger til en revision således, at også ikke trykt grønlandsk materiale som f.eks. video, cd, cd-rom og dvd omfattes af pligtafleveringsbestemmelsen og sikres bevaret. I den forbindelse anfører Landsbiblioteket, at et særligt problematisk område udgøres af den stadig større informationsmængde, som udelukkende offentliggøres digitalt. Landsstyret har noteret sig disse bemærkninger, som af tidsmæssige hensyn må indgå i en senere revision af forordningen, idet disse kræver en mere indgående undersøgelse samt ny høringsfase af hensyn til de aktører et sådant lovgivningsinitiativ vil berøre.

 

Endvidere er modtaget høringssvar fra Kulturministeriet, som har forelagt forslaget for Biblioteksstyrelsen, hvis bemærkninger er delvis indarbejdet i forslaget. Biblioteksstyrelsen har bl.a. anført, at det ville være en god idé at indsætte en hjemmel, der giver mulighed for en årlig forhøjelse af gebyrerne i § 12c. Dette er ikke imødekommet, idet der i Grønland ikke opereres med en særlig satsreguleringsprocent, som i Danmark anvendes i forbindelse med automatisk regulering af eksempelvis visse offentlige betalingsbestemmelser.

 

Derudover er indkommet høringssvar fra KANUKOKA, som har modtaget høringsbidrag fra 5 kommuner ligesom direktoratet har modtaget høringsbidrag fra yderligere en kommune. Disse tilslutter sig alle forslaget, men det anføres derudover, at der i forordningsforslaget bør medtages bestemmelser om erstatning for bortkomne eller ødelagte bøger m.v. Sidstnævnte har ikke givet anledning til ændringer i forslaget, idet erstatningsspørgsmålet følger af de almindelige erstatningsregler, hvorefter beregning af erstatning i sidste ende er et domstolsanliggende. I øvrigt stilles ikke de samme krav om udtrykkelig regulering af erstatningsspørgsmålet som til gebyrer m.v., idet erstatning som sådan ikke rummer sanktionslignende momenter. Erstatning er alene et spørgsmål om at søge et tab dækket.

 

KANUKOKA anfører derudover, at der af hensyn til overskueligheden bør udarbejdes en ny samlet forordning, idet der allerede en gang har været en ændring af landstingsforordningen. Der har som nævnt alene været tale om en tidligere ændring, således at vedtagelse af nærværende forslag vil udgøre den anden ændring, hvilket i almindelighed ikke er tilstrækkeligt til lovteknisk at begrunde udarbejdelse af en helt ny forordning. Dette ændrer imidlertid ikke ved, at Landsstyret er klar over, at der er tale om en ældre landstingsforordning, der måske trænger til en samlet vurdering. Landsstyret skal i den forbindelse henvise til det ovenfor anførte i forhold til Det Grønlandske Landsbiblioteks bemærkninger.

KANUKOKA´s øvrige bemærkninger er indarbejdet i forslaget, hvilket ligeledes er tilfældet med bemærkninger modtaget fra Landsstyrets Sekretariat, Lovkontoret.

 

Endelig er modtaget høringssvar fra Økonomidirektoratet, der stiller spørgsmålstegn ved, om det ikke skulle være muligt i samarbejde med Lovkontoret at opstille så præcise angivelser af hvilke forhold og kriterier, som skal ligge til grund for opkrævning af vederlag og gebyrer i forordningen, at selve gebyrstørrelsen kan fastsættes efterfølgende i en bekendtgørelse. Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke har efter drøftelser med Lovkontoret vurderet det rigtigst at fastholde størrelsen af gebyrerne i forordningen som følge af gebyrernes sanktionslignende karakter.

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

                                                        

             

Til § 1

 

 

Til nr. 1.

 

Den foreslåede ændring er en konsekvens af den foreslåede fastsættelse af regler om gebyrer m.v., som udgør en undtagelse til hovedreglen om gratisprincippet.

 

 

Til nr. 2.

 

Det foreslås at erstatte den ikke længere anvendte betegnelse ” kultur- og undervisningsdirektion” med den i forhold til anvendelse i landstingslove og landstingsforordninger korrekte betegnelse ”Landsstyret”.

 

 

Til nr. 3.

 

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af, at § 7, stk. 1, i landstingsforordning nr. 4 af 15. oktober 1979 om biblioteksvæsenet nu er indeholdt i § 2, stk. 2, i landstingsforordning nr. 10 af 21. maj 2002 om kultur- og fritidsvirksomhed. Derudover foreslås ordlyden ændret, således at bestemmelsen bliver i overensstemmelse med gældende praksis, efter hvilken Landstinget ikke deltager i udarbejdelse af de pågældende planer. Ved den foreslåede formulering lægges det til grund, at Landsstyret ikke efter lovgivningen skal være forpligtet til at involvere Landstinget i biblioteksplanlægningen i Nuuk, hvilket imidlertid ikke afskærer Landsstyret fra at orientere Landstinget eller dets relevante udvalg efter behov. Endvidere vil det ikke fremover være nødvendigt at opretholde et krav om 2 særskilte planer på biblioteksområdet i Nuuk (biblioteksplan og udbygningsplan), ligesom det lægges til grund, at landsbibliotekaren varetager udarbejdelse af planen, herunder forhandlingerne med Nuuk kommune. Endelig vil det fremgå, at Landsstyret, hvis det ikke kan tiltræde landsbibliotekarens indstilling, kan anmode om en revideret indstilling snarere end foretage ændringer i landsbibliotekarens oprindelige indstilling.

 

 

Til nr. 4.

 

Af redaktionelle årsager foreslås bestemmelserne om gebyrer, vederlag mv. indsat som et nyt kapitel 4.

 

§ 12b.

 

Stk. 1. Bestemmelsen er ny og foreslås indsat med henblik på at lovfæste bibliotekernes adgang til at opkræve vederlag for særlige serviceydelser.  De særlige serviceydelser er rekvirerede ydelser, som må anses for umiddelbart knyttet til bibliotekernes formål med hensyn til at formidle information, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Disse særlige serviceydelser vil således ofte i ressourcemæssig henseende være mere vidtrækkende end den almindelige benyttelse. Ydelserne omfatter typisk ekspresservice, hvor en bruger forlanger materiale fremskaffet så hurtigt som muligt ved en særlig foranstaltning, eller hvor en bruger ønsker materiale hentet hjem fra Danmark, Færøerne eller udlandet og der i den forbindelse afholdes ekstraordinære udgifter. Bestemmelsen vil tillige omfatte et ønske fra brugeren, der medfører særlige afgifter til en leverandør eller rettighedshaver f.eks. ved udlån af digitalt materiale, der udelukkende består af et edb-program i form af eksempelvis et tekstbehandlingsprogram. Adgangen til elektroniske informationsressourcer er underlagt andre ophavsretlige bestemmelser end de, som gælder for trykte medier og etableres ofte gennem licensaftaler.

Ligeledes vil bestemmelsen omfatte betaling for udprintet eller fotokopieret materiale, som en bruger har rekvireret, og som overgår til brugerens ejendom.

Det er en forudsætning, at leveringen af de særlige serviceydelser ikke påvirker bibliotekernes almindelige service i et urimeligt omfang f.eks. ved en reduktion af bibliotekernes almindelige betjening af brugerne.

 

Stk. 2. Bestemmelsen er ny. Det foreslås, at der alene kan kræves vederlag for en ydelse efter stk. 1, hvis ydelsen udtrykkelig er rekvireret af brugeren.

 

Stk. 3. Bestemmelsen er ny. Det foreslås, at Landsstyret og kommunalbestyrelsen fastsætter de præcise størrelser af betaling for de i stk. 1, nævnte ydelser. Det forudsættes, at priserne maksimalt dækker de omkostninger, der er forbundet med at producere eller levere ydelserne.

 

§12c.

 

Stk. 1. Bestemmelsen er ny. Det foreslås at lovfæste bibliotekernes adgang til at opkræve gebyrer for forsinket aflevering af hjemlånt materiale. For så vidt angår fastsættelsen af de konkrete gebyrstørrelser, er der i vid udstrækning taget hensyn til bibliotekernes nuværende gebyrsatser, men der forslås samtidig en margin med henblik på fremtidssikring af forslaget. Beløbene er således sat noget højere end bibliotekernes nuværende gebyrniveau. Endvidere fremgår det af bestemmelsen, at der med hensyn til satserne forslås en differentiering mellem voksne brugere og brugere, der består af børn og unge under 15 år. Sondringen foreslås bl.a. som følge af sidstnævnte gruppes formentlig ringere betalingsevne.

Idet gebyrer for den enkelte kan opleves som en sanktion, er det fundet rigtigst, at maksimumssatserne fremgår af forordningsteksten.

Det bør bemærkes, at bestemmelsen er fakultativ således, at det er Landsstyret og kommunalbestyrelserne, der beslutter, hvorvidt der skal opkræves gebyrer og i givet fald, hvor høje disse gebyrer skal være inden for maksimumgrænserne og i forhold til bibliotekernes reelle udgifter i forbindelse med administration af hjemkaldelser.

Endvidere betales kun et gebyr for materialer, der er lånt samlet, men ikke et gebyr for hver materialeenhed.

 

Stk. 2. Bestemmelsen er ny. Det forslås, at der tilvejebringes en klar lovhjemmel med hensyn til bibliotekernes adgang til at opkræve gebyr for udstedelse af erstatningslånerkort. Bestemmelsen tilsigter, at der kun vil kunne opkræves et gebyr, der svarer til de reelle omkostninger, der er forbundet med udstedelse af erstatningslånerkort. Af hensyn til den under stk. 1, nævnte problemstilling vedrørende fremtidssikring, er maksimumbeløbet sat noget højere i forhold bibliotekernes nuværende niveau for udstedelse af erstatningslånerkort.

 

§ 12d.

 

Stk. 1. Bestemmelsen er ny. Det foreslås, at der indsættes en udtrykkelig hjemmel til at udelukke lånere fra at låne på biblioteket, såfremt forpligtelsen til at aflevere lånt materiale i ubeskadiget stand er misligholdt i et væsentligt omfang. Bestemmelsen kan således anvendes i de tilfælde, hvor en låner ikke afleverer materiale, som vedkommende har hjemlånt, eller hvor en låner har forvoldt skade på materiale, som afleveres og hvor låneren ikke har efterkommet et krav om at erstatte det lånte materiale. Udelukkelse kan endvidere komme på tale ved gentagen misligholdelse af låneforholdet, således at der i disse tilfælde kan gives karantæne for en bestemt periode for så vidt angår hjemlån Bestemmelsen knytter sig alene til forpligtelser, der udspringer af lånt materiale og tager således ikke stilling til udelukkelse fra biblioteket som følge af overtrædelser af øvrige regler, herunder overtrædelser af eventuelle ordensreglementer. Bestemmelsen indeholder således ikke hjemmel til udelukkelse fra benyttelse af bibliotekets faciliteter. Sådanne udelukkelser må efter omstændighederne reguleres ud fra bibliotekets eget ordensreglement.

 

Stk. 2. Bestemmelsen er ny. Det foreslås, at der gives et bibliotek udtrykkelig adgang til at udelukke lånere som følge af restancer, der er opstået ved manglende betaling af gebyrer eller erstatning. Adgangen til at udelukke lånere kan alene bringes i anvendelse i forbindelse med restancer, der er opstået ved udlån af bøger og andet materiale samt ved udstedelse af erstatningslånerkort og kan derfor ikke anvendes i forhold til eksempelvis manglende betaling for fotokopier.

 

Stk. 3. Bestemmelsen er ny. Det foreslås, at sanktion i form af udelukkelse ophører, når en bruger har bragt sit mellemværende efter stk. 1 og 2, til ophør. Det skal i den forbindelse bemærkes, at det ikke er tilstrækkeligt, at brugeren leverer beskadiget materiale tilbage, men at låneadgangen først kan reetableres, når der også er blevet betalt erstatning for det beskadigede materiale. Først når låneren har betalt hele det skyldige beløb, skal udelukkelsen ophøre, medmindre der er indgået en aftale med låneren, der sætter udelukkelsen ud af kraft. Hovedreglen foreslås indsat med henblik på, at der skal gøres ”rent bord”. Det er således ikke tilstrækkeligt, at låneren f.eks. nedbringer sin gæld, medmindre det sker i henhold til en eventuel afdragsaftale.

 

§ 12e.

 

Stk. 1. Bestemmelsen er ny. Det foreslås, at bibliotekerne hjemles adgang til at fastsætte begrænsninger i adgangen til hjemlån af materialet, hvis der eksempelvis er tale om særligt kostbart, sjældent, eller skrøbeligt materiale.

 

Stk. 2. Bestemmelsen er ny. Det foreslås, at bibliotekerne hjemles adgang til at opkræve et depositum i forbindelse med udlån af eksempelvis særligt kostbart eller sjældent materiale.

 

§ 12f.

 

Bestemmelsen er ny. Den giver det enkelte bibliotek mulighed for i overensstemmelse med praksis at fastsætte begrænsninger for lånerens samlede antal lån og reserveringer under hensyn til bibliotekets ressourcer, f.eks. bibliotekets beholdning af bestemte bøger. Forslaget tilsigter at undgå en ophobning af lånt materiale hos enkelte lånere, således at andre låneres adgang til materialet vanskeliggøres. Bestemmelsens formål er at sikre en større gennemstrømning i hjemlån.

 

§ 12g.

 

Stk. 1. Bestemmelsen er ny. Det foreslås, at Det Grønlandske Landsbibliotek og de kommunale biblioteker forpligtes til at vejlede brugerne om benyttelse af biblioteket. Det tilsigtes dermed, at brugerne oplyses om vilkår for benyttelse af bibliotekernes tilbud.

 

Stk. 2. Bestemmelsen er ny. Det foreslås, at Det Grønlandske Landsbiblioteks og de kommunale bibliotekers vejledningspligt ikke alene består i, at brugerne gøres bekendt med bibliotekets reglement, men at brugerne tillige får reglementet udleveret, således at det påhviler brugerne at have gjort sig bekendt hermed, og ikke alene gennem opslag og den mundtlige vejledning bibliotekerne måtte give.

 

 

Til § 2

 

Det foreslås, at forordningen træder i kraft den 1. juni 2005.

Naqqiut (siunnersuutip ulloq 3. marts 2005 ullulerneqarsimasup taartaa)

 

Peqqussutissatut siunnersuummut oqaaseqaatit nalinginnaasut

 

 

1. Peqqussutissatut siunnersuutip tunuliaqutai

 

Atuakkanik atorniartarfiit akiliummik akiliisitsisinnaanerannut inatsisitigut tunngavissaqarnersoq Inat­si­­sartut Ombudsmandiata akiligassiisarnerat inatsisitigut qanoq tunngavilerneqarnersoq misis­sor­lugu 4. august 2003 nammineerluni aallartippaa, tassungalu atatillugu atuakkanik atorniartarfeqarneq pillugu inat­sisartut peqqusutaat akiliuteqartarnissamut tunngasunik malittarisassartaqanngitsoq paasillugu.

Atu­akkanik atorniartarfiit akiliuteqartitsisarnerat aammalu inatsit pisinnaatitsisoq Inatsisartut peqqu­su­taat nr. 4 15. oktober 1979-imeersoq qanimut misissoreerlugit Naalakkersuisut naleqquttuusoraat akilii­sit­sisarneq maannamut ingerlanneqartoq siunnersuut manna atorlugu inatsisitigut tunngavississallugu.

Naalakkersuisut tassunga tunngatillugu eqqumaffigisimavaat pisortat suliffiutaasa pisortatigoortumik inat­sisitigut tunngavissiuunne­qarnissaannik piumasaqaatit annertusigaluttuinnarnerat, minnerun­ngitsu­mik akiliutit eqqarsaatigalugit, taamaaliornissamullu akiliuteqartitsisarneq pisortatigoortumik aalaja­nger­sakkanik tunngaveqartinneqassasoq, tamannalu siunnersuummi siunertaavoq pingaarneq.

 

Atuakkanik atorniarnermi kingusinaarluni atukkanik utertitsinermi akiliuteqartarneq maani nunami al­la­nilu ileqqutoqaavoq.

Akiliutit annermik siunertaraat atuisut (atorniartartut) utertitsinissamut piffissaliussanut malittarinnin­nis­saat, taamaa­lillutik akiliutit atuakkat atorneqartut il.il. piffissaliunneqartup iluani utertitsinnissaannut kaammattuutaallutik. Kingusinaarluni atuakkanik il.il. utertitsinermi akiliuteqartarnissaq piumasaqaa­taan­ngippat atuisup kingusin­nerusukkut atuakkanik angerlaallugit atorniarsinnaaneq ajornarsisissavaa, atukkanik piffissami sivisuumi tigumminniinnarnermigut allat angerlaassillutik atorniarsinnaa­neriga­lu­at ajornarsisissammagu. Atuakkanik atorniartarfinni atuakkanik atortitsisarneq il.il. ingerlatiinnarneqas­sap­pat atukkat piffissaq eqqorlugu utertinne­qartarnissaat piumasaqaataavoq, taamaalillutik atuisut allat, aamma inniminneereersimasut atorniarnissamik periarfissaasunik atorluaasinnaaqqullugit. Taamaalillutik paasititsiniaaneq, ilinniartitaaneq kulturikkullu sammi­sassaqartitsineq piorsarniarlugit atu­akkat atortullu allat akeqanngitsumik atorneqarnissamut piareersimatinneqarnissaannut akiliutit pi­ngaa­rutilimmik inissisimalerput, taamalu atuakkanik atorniartarfiit siunertaminnik naammassin­nissin­naa­­lersillugit.

Akiliutittaaq allamik siunertaqarput, tassa atukkanik killissamik qaangiisimasunut utertitseqqusissutit aam­ma atorniartartullu piffissamik killiliunneqartunik qaangiisarnerit pillugit atorniartarfiit allaffis­sor­ner­mi aningaasartuutaasa ilaannut matussutaasaramik.

 

Atortussanik akeqanngitsumik atortitsisarneq atuakkanik atorniartarfeqarnermi tunngaviusumik malit­ta­ri­sassaajuassaaq, taamaalilluni akiliisitsisannginneq attatiinnarneqarluni. Atuakkanik atorniartarfinnut nammineq takkulluni atortussanik kiffaanngissuseqartumik atuisinnaatitaaneq innuttaasunut periar­fis­saa­voq.

 

Akeqanngitsumik atukkiisinnaanermut pingaarnertut malittarisassamut ilaanngitsumik siunnersuu­taa­voq atuakkanik atorniartarfiit immikkut ittumik sullissi­nernut akiliuteqartitsisarnissaminnut periar­fis­saasa inatsisitigut malittarisassior­nissaat. Tassunga assersuutigineqarpoq pappialanik assiliisarneq, aki­liutissallu annertussusaa aalajangerneqartassasoq sullissinermut atatillugu aningaasartuutinut matussu­sii­sumik.

 

Atuakkanik atorniartarfiit arlaqartut aningaasatigut akiitsoqarnerit, soorlu atorniartartut atukkaminnik ki­ngusinaarlutik tunniussisarnerinit pilersimasut peqqutigalugit, atorniartartunik atorniarsinnaajun­naar­sit­sisarnissaq aalajangersarsimavaat. Peqqussummi atuuttumi tamanna pillugu aalajangersaga­qanngi­laq, paasiuminaapporlu taamatut pisoqartillugu atorniartartunik atorniarsinnaajunnaarsitsisinnaanermut atorniartarfiit inatsisitigut tunngavissaqarnersut. Taamaattumik siunnersuutigineqassaaq atortut suul­luun­niit atorsimasat innarlernagit tunniunnissaannik pisussaaffik annertunerusumik unioqqutin­neqar­pat, atorniartartunik atorniarsinnaajunnaarsitsinissamut atorniartarfiit inatsisitigut ersarissumik tunnga­vis­salerneqassasut.

 

Atuakkanut innarlerneqartunut tammarneqartunulluunniit il.il. taarsiisarnissaq inatsisitigut malittari­sas­sa­liuutissallugu pisariaqartinneqanngilaq, apeqqutit taarsiinissamut malittarisassanik nali­nginnaasunik ilu­arsiivigineqartarmata, taarsiissutillu annertussusaa nalinginnaasumik atuakkap pissarsiareq­qinnera­nut atuak­kallu ungalulerneranut aningaasartuutinut matussusiigajuttarmat.

 

 

2. Peqqussummut siunnersuummi immikkoortut pingaarnerit

 

 

a) Pisinnaatitaaneq atuuttoq

Bibliotekeqarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat nr. 4, 15. oktober 1979-imeersoq, Inatsisartut peq­qus­sutaata allanngortinneqarneranik Inatsisartut peqqussutaat nr. 13, 30. oktober 1992-imeersoq kiisalu Namminersornerullutik Oqartussat atuakkanik atorniar­tarfinnut akiliuteqartarneq pillugu nalunaarutaat nr. 15, 5. oktober 1999-imeersoq nunatsinni atuakkanik atorniartarfeqarnermi inatsisitigut tunngavi­up­put. Inatsisaasulli akitsuutit, immikkut kiffartuussissutinut akiliuteqarnissamut imaluunniit atorniar­sin­naajunnaarsitaanissamut tunngasunik aalajangersakkanik imaqanngillat. Aammattaaq atorniarsinnaa­ner­mut killilersuinissamut maleruagassaqanngilaq, taamatuttaarlu ilitsersuinissamik pisussaaneq pillu­gu maleruagassanik aalajangersimasoqarani.

 

 

b) Siunnersuut

Atukkanik kingusinaarluni utertitsinermi akiliuteqartarnissap saniatigut atuakkanik atorniartarfiit atui­su­nut immikkut ittunik sullissinerisa akilersittarnissaat siunnersuutigineqarpoq, najukkani atuakkanik ator­niartarfinnik atuinermit annerusumik sullissinertut isigineqartariaqarmata. Tassani pineqarput sul­lis­sinerit immikkut ittut, atuakkanik atorniartarfiit qitiusumik kiffartuussinerinit allaanerusut, soorlu atuk­kiussinernit inniminniinernillu kiisalu atuakkanik atorniartarfimmut nammineq takkulluni neqe­roo­rutinik assigiinngitsunik, ilisimatitsissutinik ilitsersuutinillu atuinernit allaanerusut. Kiffartuussinerit im­mikkut ittut pineqartut assersuutigalugu tassaapput atortunik atuisup piniagaanik pigilerumaagaanillu assiliilluni naqitikkanik akiliisitsisarneq. Aammattaaq pineqarput sullissinerit, atuakkanik atorniartarfiit annertunerusumik iliuuseqarnissaanik piumasaqartut aammalu suliap pissarsiariniarneqarnerani immik­kut ittumik aningaasartuuteqarfiusartut.

Akiliutissatut siunnersuutigineqartuni akiliutit maannakkut atuuttut aallaavigineqarput, taamaattorli ani­ngaasartuutit nalinginnaasumik annertusiartornerat malillugu akiliutit annerpaaffissaattut siunner­suu­­tigineqartumut qaffaasinnaanissaq periarfissaassaaq.

 

Aammattaaq siunnersuutigineqarpoq atuakkanik atorniartarfiit sulinerini atorniarsinnaajunnaar­sitsi­sar­neq aalaja­ngersakkami inatsisitigut aalajangersaaffigineqassasoq, tassalu atukkaminnik arlaleriarlutik utertissimanngitsut, atukkaminnik innarliisimallutik utertitsisut imaluunniit utertitsinissamut killi­lius­saq eqqorlugu utertitsinngit­soortut akileeqqusissummillu nassinneqarsimallutik akiligassaqartut ator­ni­ar­sinnaajunnaarsinneqartassasut.

 

Atuakkanik atorniartarfiit immikkut ittumik pisoqartillugu, assersuutigalugu suliat qaqutigoorluinnar­tuup­pata imaluunniit suliat immikkut ittumik akisuppata, angerlaatassanik atortitsisinnaanerup killiliif­fi­ginissaanut aalajangersaasin­naaneranut maleruagassanik aalajangiisoqassasoq siunnersuutigi­neqar­poq. Taamatuttaaq siunnersuutigineqarpoq atorniartartut ataasiakkaarlutik ataatsimut atorniarsin­naa­saa­sa inniminnersinnaasaasalu amerlassusissaat  eqqarsaatigalugu atuakkanik atorniartarfiit killiliisarner­mik periuserisaat inatsisiliuunneqassasoq.

 

Aammattaaq Naalakkersuisut akiitsoqartitsinaveersaarnermut akileeqqusinerillu pillugit Inatsisartut inat­sisaannik allannguinissamik siunnersuutaannut ataqatigiissillugu siunnersuut isigeq­quneqarpoq, taa­maalilluni atuakkanik atorniartarfe­qarneq pillugu inatsisartut peqqussutaannut innersuussineq inat­sim­mut pineqartumut ilanngunneqassalluni.

 

 

3. Aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu pisortanut kingunissai

 

Allanngortitsinani maannakkut akiliisitsisarnerup ingerlatiinnarneqarnissaata tunngavigineqarnissaa pis­sutigalugu peqqussutissatut siunnersuut aningaasaqarnikkut imaluunniit allaffissornikkut Nammi­ner­sornerullutik Oqartus­sanut kommuninulluunniit kinguneqassangatinneqanngilaq. Taamaattorli akigititat aningaasartuutinik matussu­siisinnaannginneri pissutigalugit akit maannakkut atugarineqartut nalimmas­sar­neqarnissaat naatsorsuutigine­qarpoq. Aamma aningaasartuutit nalinginnaasumik ineriartornerinut akit nalimmassaaffigineqarnissaat naatsorsuutigineqassaaq.

 

 

4. Aningaasaqarnikkut allaffissornikkullu inuussutissarsiutinut kingunissai

 

Inuussutissarsiutinut aningaasaqarnikkut allaffissornikkulluunniit peqqussutissatut siunnersuutip kingu­ne­qarnis­saa naatsorsuutigineqanngilaq.

 

 

5. Avatangiisinut kinguneqarnissaa

 

Peqqussutissatut siunnersuut avatangiisinut kinguneqassanngilaq.

 

 

6. Allaffissornikkut innuttaasunut kinguneqarnissaa

 

Peqqussutissatut siunnersuutip innuttaasunut allaffissornikkut kinguneqarnissaa naatsorsuutigineqan­ngi­laq.

 

 

7. Naalagaaffeqatigiinnermut namminersulivinnissamullu atasut

 

Siunnersuut Naalagaaffe­qatigiinnermut imaluunniit namminiilivinnissamut ineriartornermut sunniute­qar­nissaa naatsorsuutigineqanngilaq.

 

 

8.  Oqartussasut kattuffiillu tusarniaavigineqartut

 

Peqqussutissatut siunnersuut ukunani tusarniaavigineqarpoq:

 

Nunatta Atuagaateqarfia

KANUKOKA

Akileraarnermut Pisortaqarfik

Inuussutissarsiornermut Pisortaqarfik

Aningaasaqarnermut Pisortaqarfik

Kulturministeriet

Naalakkersuisut Allattoqarfiat, Inatsisilerinermut allaffeqarfik

 

Nunatta Atuagaateqarfia aammalu Akileraartarnermut Pisortaqarfik siunnersuummut oqaaseqaateqan­ngil­lat. Taamaattoq Atuagaateqarfiup ilannguppaa inatsisartut peqqussutaata nutarternissaa pisaria­qar­toq, taamaalilluni atortussat kalaallisut oqaasertallit naqitigaanngitsut soorlu videot, cd, cd-rom aamma­lu dvd utertitsisussaatitaanermik aalajangersakkamut ilanngunneqarlutik taamaalillutillu pigiuaan­nar­nis­saat qulakkeerneqarluni. Tassunga atatillugu Atuagaateqarfik allappoq paasissutissat amerliartu­in­nar­tut, qarasaasiat kisiisa aqqutigalugit tamanut saqqummiunneqartartut, immikkut ajornartorsiutaasut. Oqaaseqaatit tamakku Naalakkersuisut eqqumaffigaat piffissarli pissutigalugu peqqussutip kingu­sin­ne­ru­sukkut nutarternerani ilanngunneqarumaarlutik, tamakkuninnga itinerusumik misissuinissaq pisaria­qar­mat kiisalu taamatut inatsisiliornermi attorneqartussat eqqarsaatigalugit kingumut tusarniaasoqarta­ri­aqarluni.

 

Kulturministeriemit akissut aammattaaq tiguneqarpoq, taakkulu siunnersuut Biblioteksstyrelsemut saq­qum­miussimavaat, tassannga oqaaseqaatit ilaat siunnersuummut ilanngunneqarput. Biblioteksstyrelsep ilaatigut ilannguppaa § 12 c-mi akiliutit ukiumoortumik qaffattarnissaannut periarfissiinissaq isumas­sar­siatsialaassasoq. Tamanna akuerineqanngilaq, akinik nalimmassaanissamut immikkut procen­tilii­sar­neq Kalaallit Nunaanni atorneqanngimmat, soorlu tamanna Danmarkimi assersuutigalugu pisortanut aki­liisarnissamut aalajangersakkani imminik nalimmassaasarnermi atorneqartartoq.

 

Tamatuma saniatigut KANUKOKA-mit akissut tiguneqarpoq, kommuninit tallimanit akissutit tigune­qar­simallutik taamatuttaarlu pisortaqarfiup kommunimit ataatsiminit akissut tigusimallugu. Taakku ta­mar­mik siunnersuut taperserpaat, tamatumali saniatigut ilanngunneqarluni atuakkat il.il. tammar­neqar­tut innarlerneqartulluunniit taarserneqartarnissaat pillugu aalajangersakkat peqqussutissatut siun­ner­suum­mut ilanngunneqartariaqartut. Kingullertut taaneqartut siunnersuutip  allanngortinnissaanut tun­nga­vissiisimanngillat, taarsiinissamut tunngasuni taarsiinissamut maleruagassat nalinginnaasut malin­ne­qartarmata, tamatumalu kingorna taarsiinissami naatsorsuisarnerit eqqartuussivimmit sulias­saasar­lu­tik. Taarsiinissamut tunngasut pillugit akiliutinut il.il  sanilliullugit piumasaqaataasartut aamma assi­giin­ngillat, taarseeqqusisarnermi pillaatissaasunut assingusut ilanngunneqartanngimmata. Taarsii­nis­sa­mi annaasanut matussusiinissaq kisimi pineqartarpoq.

 

Tamatuma saniatigut KANUKOKA allappoq, pisariitsumik takunnissinnaanissaq eqqarsaatigalugu ataat­simoortumik peqqussusiortoqartariaqartoq, inatsisartut peqqussutaat ataasiarlugu allanngor­tinneqa­reersimammat. Soorlu oqaatigineqartutut siusinnerusukkut allanngortitsineq ataaseq pineqarpoq, taa­maa­lillunilu una siunnersuut aatsaat aappassaanik allanngortitsineruvoq, inatsisilerinerlu eqqarsaa­tiga­lu­gu nutaamik peqqussusiornissamut tunngavilersuutissatut tamanna naammanngilaq. Naalakker­suisul­li ilisimaaraat inatsisartut peqqussutaat pisoqaanerusoq  ataatsimoortumillu nalilersoqqittariaqarunartoq matumani pineqarmat. Naalakkersuisut tassunga atatillugu Nunatta Atuagaateqarfiata oqaaseqaataanut tunngatillugu siusinnerusumi allaaserineqartut innersuussutigissavaat.

KANUKOKAp oqaaseqaataasa sinneri siunnersuummut ilanngunneqarput, taamatuttaarlu Naalakker­su­i­sut Allattoqarfiannit, Inatsisilerisoqarfimmit oqaaseqaatit ilanngunneqarlutik.

 

Kiisalu Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmit akissutit tiguneqarput, taakkulu apeqquserpaat pissutsit pi­umasaqaatillu, peqqussummi akissarsiassat akiligassallu akileqqusarnissaannut tunngaviliisussat, eq­qor­tumik allattornissaannut Inatsisilerisoqarfik suleqatigissallugu periarfissaqannginnersoq, taavalu aki­liutit angissusissaat kingorna nalunaarummi aalajangerneqarluni. Kultureqarnermut, Ilinniar­titaa­ner­mut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnerullu Pisortaqarfiup Inatsisilerisoqarfik oqaloqatigereerllugu nali­ler­paa, peqqussummi akiliutit angissusiisa aalajangiusimanissaa eqqornerusoq, akiliutit pillaatisiatut ilu­seqarnerat pissutigalugu.

 

Aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit

 

§ 1 -imut

 

Nr. 1-imut.

Allannguutissatut siunnersuut tassaavoq akiliuteqartarnissamik il.il. aalajangersaanissamut siun­nersuu­tip malitsigisaa, tassa akeqanngitsumik sulissinermi malittarisassani pi­ngaarnerni kisiartaalluni ilaan­ngitsoq.

 

 

Nr. 2 -mut.

 

Siunnersuutigineqarpoq "kulturimut atuartitaanermullu direktion"-inik taaguut atorunnaareersimasoq taar­serlugu inatsi­sartut inatsisaanni inatsisartullu peqqussutaanni eqqortumik taaguut "Naalakkersuisut" atorneqassasoq.

 

Nr. 3-mut.

 

Bibliotekeqarneq pillugu inatsisartut peqqussutaanni nr. 4-mi, 15. oktober 1979-imeersumi § 7, imm. 1 maan­nakkut kulturikkut ingerlatsineq sunngiffimmilu sammisassaqartitsineq pillugit inatsisartut peq­qus­sutaanni nr. 10-mi, 21. maj 2002-meersumi § 2, imm. 2-mut ilanngunneqarnerata malitsigisaanik, al­lannguutissatut siunnersuut naqqiineruvoq. Taassuma saniatigut aamma oqaasertaata allanngor­tinne­qarnissaa siunnersuutaavoq, tassa aalajangersagaq maannakkut periaasiusumut naapertuut­tunngor­tin­ni­arlugu, Inatsisartummi pilersaarusiat taakku suliarineqarneranni peqataaneq ajorput. Oqaasertap allan­ngor­tinneqarnissaanik siunnersuuteqarnermut tunngaviuvoq Nuummi atuakkanik atorniartarfiit piler­saa­rusiorneqarneranni Inatsisartut akuutinneqarnissaat Naalakkersuisunit inatsisitigut pisussaaffiussan­ngim­­ma­t, taamaakkaluartorli Naalakkersuisut Inatsisartunik taakkualuunniit ataatsimiititaliaannik pisa­ri­aqarfiani ilisi­matitsisinnaasut. Aammattaaq Nuummi atuakkanik atorniartarfeqarnermut im­mik­kut pi­lersaarusianik marlunnik (atuakkanik atorniartarfinnut pilersaarut aamma pitsanngorsaa­nis­sa­mut piler­saarut) peqaannarnissamik piumasaqaateqarnissaq siunissami pisariaqarnavianngilaq, soorlut­taaq Nu­nat­ta Atuagaateqarfiata pisortaata pilersaarusiamik suliaqarnissamik, matumani aamma Nuup Kommu­nianik isumaqatiginninniarnissanik isumaginninnissaa tunngavilersuutigineqartoq. Kiisalu al­las­sima­sus­saavoq Naalakkersuisut, Nunatta Atuagaateqarfiata pisortaata inassuteqaataanik akuersis­sute­qar­sin­naanngikkunik Nunatta Atuagaate­qar­fiata pisortaata inassutigeqqaagaa allanngortiternagu inassute­qaam­mik nutartikkamik qinnuteqarsinnaasut.

 

 

Nr. 4-mut.

 

Akiliutit, akissarsiat il.il. aalajangersakkat, aaqqissuussineq peqqutigalugu kapitali 4-tut nutaatut siun­ner­suutigineqarput.

 

§ 12b.

 

Imm. 1. Aalajangersagaq nutaajuvoq ilanngunneqarnissaalu siunnersuutigineqarluni atuakkanik atorni­ar­tarfiit immikkut ittumik sullissinerminnut akiliuteqaqqusinissamut periarfissaasa inatsisitigut tun­nga­vis­saqalernissaat anguniarlugu. Kiffartuussinerit immikkut ittut tassaapput inniminniilluni kiffartuun­ne­qar­nissamik qinnitit, atuakkanik atorniartarfiit paasissutissiisarnermik siunertaannut attuumassu­teqar­tut, sumiiffi­gisamili atuinermit, atortunik atorniarnermit aammalu nalinginnaasumik ilitsersuinermit an­nertunerusumik sullissinerit. Taamaalillutik sullissinerit immikkut ittut tamakku nalinginnaasumik atui­nermut naleqqiullutik nukissanik annertunernik atuiffiusarput. Sullissinerit tamakku ilagaat tuavior­tu­mik sullissinerit, atuisoq immikkut ittumik suliniuteqarnikkut atugas­sanik piaarnerpaamik piumasa­qa­raa­ngat imaluunniit atuisoq atugassanik Qallunaat Nunaannit, Savalimmiunit nunanilluunniit allanit ti­ki­sitseqqusigaangat, tassungalu tunngasunik immikkut ittunik aningaasartuuteqartarnerit. Aalaja­nger­sak­kami aammattaaq ilanngunneqassapput atuisartumit kissaatit, pissarsiffimmut imaluunniit pisinnaa­ti­taaffimik piginnittumut immikkut akitsuutinik akiliutit, soorlu atortunik digitaliusunik, taamaallaat qa­­rasaasiaq atorlugu atorneqarsinnaasunik soorlu tekstbehandlingsprogramimik atukkiussinermi piu­ma­sarineqartartut. Paasissutissat elektroniskiusut iserfiginissaannut pisinnaatitaaffiit aalajanger­sakka­nut allanut tunngasuupput, naqitikkanut piumasaqaatinit allaanerullutik isumaqatigiissuteqarnikkullu pi­lersinneqarajuttarlutik.

Aammattaaq atuisumit suliakkiissutigineqarlutik atortussat atuisumit pigineqalersussat assilinerinut na­qiterneqarinullu akiliutit aalajangersakkamut ilaassapput.

Sullissinerit immikkut ittut atuakkanik atorniartarfimmi sullissinernik nalinginnaasunik, naammaginan­ngitsumik annertussuseqalersitsillugit sunniuteqassanngitsut piumasaqaataavoq, soorlu atuakkanik ator­ni­artarfiit atuisunik nalinginnaasumik sullissinerinik annikillisaallutik.

 

Imm. 2. Aalajangersagaq nutaajuvoq. Siunnersuutigineqarpoq taamaallaat kiffartuussineq paatsoorne­qar­sinnaanngitsumik atuisumit suliakkiissutaappat imm. 1. malillugu sullissinermut akileeqqusiso­qar­sin­naasoq.

 

Imm. 3. Aalajangersagaq nutaajuvoq. Siunnersuutigineqarpoq Naalakkersuisut kommunalbestyrelsillu stk. 1.-imi sullissinermi taane­qartutut akiliutissat annertussusissaat eqqortut aalajangiiffigisassagaat. Ta­matumani tunngaviussaaq sulissinermi tunniussinermiluunniit aningaasartuutinut matussutissat akili­utit annerpaa­ffigissagaat.

 

§12c.

 

Imm. 1. Aalajangersagaq nutaajuvoq. Siunnersuutigineqarpoq atuakkanik atorniartarfiit angerlaallugit atuk­kanik kingusinaarluni uter­tinneqartunut akiliuteqartarnissamik piumasaqarsinnaanerat inatsisitigut aqqutissiuunneqassasoq. Akiliutaasartut annertussusissaannut aalajangersimasunut anertussusiliinissaq eqqarsaatigalugu atu­akkanik atorniartarfinni maannamut akiliisitsinermi aki atorneqartartoq  anner­tu­ner­paamik tunngavigineqarpoq, siunersuutilli siunissaa isumannaarniarlugu killissamik siunnersuute­qar­toqarluni. Taamaalillutik akiliutit nalingi atu­akkanik atorniartarfinni maannamut akigitinneqartunit qaffasinnerupput. Aamma akit eqqarsaatigalugit atuisut inersimasut aammalu meeqqat inuusuttullu 15-it inorlugit ukiullit immikkoortinneqartarnissaannik siunnersuute­qartoqarnera aalajangersakkamiippoq. Taaneqartut kingulliit akiliisinnaassusikinne­rusutut naatsorsuutigineqarnerat pissutigalugu assigiin­ngit­su­nik akiliisarnissaq siunnersuutigineqarpoq.

Akiliutissat annerpaaffiisa peqqussummi allassimanissaat eqqonerusutut isigineqarpoq, akiliutit inunnit ataasiakkaanit pillaatisiatut misigineqarsinnaammata.

Aalajangersakkap pinngitsaaliissutaanngitsutut atorneqarsinnaanera maluginiaqquneqarpoq, tassami aki­­li­uteqaqqusisoqassanersoq taakkulu atuakkanik atorniartarfiit utertitseqqusillutik allaffissornerannut aningaasartuutinut sanilliullugit, qaffasinnerpaamik akiliutissat iluanni, qanoq annertutiginissaat Naa­lak­kersuisut kommunalbestyrelsillu aalajangissavaat.

Aammattaaq atortunut ataatsimoortillugit atorneqartunut akiliut taamaallaat ataasi­us­saaq, atukkat ataa­si­akkaarlugit akiliisoqarnani.

 

Imm. 2. Aalajangersagaq nutaajuvoq. Atorniarnermi uppernarsaatip taartissaanik tunniussaqarnermi atu­akka­nik atorniartarfiit akiliuteqartarnissamik piumasaqarsinnaanerat inatsisitigut ersarissumik aqqu­tis­siuunneqassa­soq siunnersuutigineqarpoq. Aningaasartuutit malillugit angissusilimmik akiliute­qar­to­qarnissa piumasarineqartassasoq aala­jangersakkap anguniarpaa. Imm. 1-imi ajornartorsiut taaneqartoq siunissami isumannaarinissamut tunngasoq eqqarsaatigalugu qaffasinnerpaamik akiliutaasussaq maan­nakkut atuakkanik atorniartarfiit atorniarnermi uppernarsaammik tunniussinermi akigitittagaannit qaf­fa­sinneruvoq.

 

§ 12d.

 

Imm. 1. Aalajangersagaq nutaajuvoq. Atuakkanik atorniartarfimmi atorniartartut arlaleriarlutik atukka­min­nik paarsinerlullutik annertuumik innarliisimasut atorniaqqissinnaanerannik mattunneqartarnissaat siunnersuutigineqarpoq. Atorniartartup atortut angerlaallugit atorsimasani utertinngippagit, imaluunniit atukkat utertinneqartut innarlersimappagit, aammalu atorniartartup atortussat atorsimasami taarser­nis­saan­nik piumasaqarfigineqarnini malinngippagu aa­lajangersagaq atorneqarsinnaavoq. Taamattaaq mat­tus­sineq pisinnaavoq atuisarneq arlaleriarluni ator­­nerlunneqarsimappat, tassa angerlaallugit ator­niar­sin­naaneq taamatut pisoqartillugu piffissami aalajangersimasumi mattukkallarneqarsinnaalluni. Aalaja­nger­sagaq taamaallaat atortut atukkat aallaavigalugit pisussaaffinnut attuumassuteqarpoq, taa­maa­lil­lu­ni­lu atuakkanik atorniartarfimmi malittarisassanik allanik unioqqutitsineq, soorlu peqqissaar­nis­samut ma­littarisassat unioqqutinneqarneri pissutigalugu mattunneqarneq, aalajangersaaffi­gineqa­ra­ni. Taamaa­lil­luni aalajangersagaq atuakkanik atorniartarfiup atortuinik atuisinnaatitsinnginnermik tun­nga­vi­liisunik imaqanngilaq. Atuakkanik atorniartarfiup nammineq peqqissaarnissamik malittarisassai ma­lil­lugit mat­tussinerit taama ittut nalimmassarneqartassapput.

 

Imm. 2. Aalajangersagaq nutaajuvoq. Akiligassanik taarsigassanilluunniit akiliisoqanngitsoqarnerani aki­ligas­saqalersimaneq pissutigalugu atuakkanik atorniartarfiit ataasiakkaat atuisartunik mattussinis­sa­min­nut erseqqis­sumik pisinnaatinneqarnissaat siunnersuutigineqarpoq. Atorniartartunik atorniarsin­naa­junnaarsitsineq taamaallat akiitsoqarnermut, atuakkanik atortunilluunniit atorniarnermut pilersimasunut tunngatillugu kiisalu atorniarnermut allagartat taartissaannik sananermi atorneqarsinnaavoq, taamaam­mallu soorlu nuutsitsilluni assiliinermut akiliisimannginnermut ator­neqarsinnaanani.

 

Imm. 3. Aalajangersagaq nutaajuvoq. Atuisup akiligassani imm. 1-imi aamma 2-mi pineqartut akilerpa­git mattussaaneq atorunnaarsinneqassasoq siunnersuutigineqarpoq. Tassunga atatillugu atorniartup atuk­kaminik innarlersimasamik utertitsinera naammanngimmat, atukkat innarlerneqartut akilerneqa­reer­nerisigut atorniar­sinnaaqqilersinnaasoq maluginiaqquneqarpoq. Atorniartartup aatsaat akiitsuni ta­maat akilereerpagu atorniarsinnaajunnaarsitaaneq atorunnaarsinneqassaaq, atorniartartoq isumaqati­giis­su­teqarfigineqanngippat atorniarsinnaajunnaarsitaanermik atorunnaarsitsisumik. Pingaarnertut maleru­a­gassap ilanngunneqarnissaa siunnersuutigineqarpoq, akiitsut tamakkerlugit akilerneqartarnissat siuner­ta­ralugu. Taamaalilluni soorlu atorniartartup akiitsuminik millisitsinera naammanngilaq, tamanna naaf­fe­rartumik akilersuinissamik isumaqatigiissuteqarneq malillugu pinngippat.

 

§ 12e.

 

Imm. 1. Aalajangersagaq nutaajuvoq. Atuakkanik atorniartarfiit atortunik angerlaallugit atorneqartar­tu­nik killilersuisinnaanerat periarfissinneqassasoq siunnersuutigineqarpoq, assersuutigalugu atortut im­mik­kut ittumik akisuujuppata, qaqutigoortuullutik imaluunniit aserujasuuppata.

 

Imm. 2. Aalajangersagaq nutaajuvoq. Siunnersuutigineqarpoq atortunik akisuunik imaluunniit qaquti­goor­tunik atorniarnermi atuakkanik atorniartarfiit qularnaveeqqusiissutinik akiliuteqarnissamik piuma­sa­qarsinnaanissaat inatsisitigut aqqutissiuunne­qassasoq.

 

§ 12f.

 

Aalajangersagaq nutaajuvoq. Atuakkanik atorniartarfiit ataasiakkaarlugit periarfissippai ileqquusut naa­per­torlugit atorniartartut angerlaassinnaasaannik killilersuinissamut aamma atuakkanik atorniartarfiup isu­malluutigisinnaasamigut sillimmateqarnissaa eqqarsaatigalugu, soorlu atuakkanik atorniartarfiup atu­a­gaataasa aalajangersimasut uninngatinnissaannut tunngasut. Siunnersuummi siunertarineqarpoq ator­niartartut ataasiakkaat atorsimasaasa amerliartunnginnissaat, atorniartartunut allanut ajornartor­siu­taa­lersumik. Aalajangersakkap siunertaraa angerlaallugit atorneqartartut ingerlaavartuunissaasa qulak­keer­nissaat.

 

§ 12g.

 

Imm. 1. Aalajangersagaq nutaajuvoq. Nunatta Atuagaateqarfiata kommunillu atuakkanik atorniartarfii­sa atu­akkanik atorniartarfinnik atuineq pillugu atuisunik ilitsersuinissaq pisussaaffigissagaat siunner­suu­tigineqarpoq. Taamaalilluni atuakkanik atorniartarfiit neqeroorutaannik atuinermi atugassarititaasut pillugit paasissutis­siisarnissaat anguniarneqarpoq.

 

Imm. 2. Aalajangersagaq nutaajuvoq. Siunnersuutigineqarpoq Nunatta Atuagaateqarfiata kommunillu atu­akkanik atorniartarfiisa atu­akkanik atorniartarfinnik atuineq pillugu atuisunik ilitsersuisarne­rin­naa­si­gut atuisartut ilisimatinneqartarnerat pisassanngitsoq, aammali malittarisassat atuisartunut tunniunne­qar­tassasut, taamaalilluni atuisartut pisussaallutik malittarisassat sunik imaqarneri ilisimassallugit, atu­ak­kanik atorniartarfimmit allagartaliinerit oqaatsitigullu ilitsersuussinerit kisiisa aqutsiginagit.

 

§ 2-mut

 

Peqqussutip 1. juni 2005-imit atuutilernissaa siunnersuutigineqassaaq.