Samling
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen i stk. 1, indeholder hjemmel til, at en kommunalbestyrelse efter aftale kan bemyndige en anden kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet til helt eller delvist at forestå den opkrævning og inddrivelse, som varetages af kommunalbestyrelsen.
Alle fordringstyper, som er omfattet af kommunalbestyrelsens opkrævnings- og inddrivelses-kompetence, kan være genstand for delegation. Der kan indgås generelle samarbejdsaftaler eller blot aftaler vedrørende enkeltstående inddrivelsessager. Kommunalbestyrelser kan ligeledes delegere opkrævnings- og inddrivelsesopgaver til hinanden.
Opkrævningsfunktionen dækker over udsendelse af opkrævninger og regninger mv. til borgere og virksomheder og kontrol af, om betaling finder sted inden den fastsatte frist samt eventuelt efterfølgende udsendelse af rykkere. Opkrævningsfunktionen er således udtryk for faktisk forvaltningsvirksomhed, som kommunerne hidtil frit har kunnet indgå aftaler om efter landstingslov om kommunalbestyrelser og bygdebestyrelser m.v.(styrelsesloven). Med dette lovforslag kan denne opgave nu tillige delegeres til Skattedirektoratet.
Ved inddrivelse forstås brug af de i lovgivningen fastsatte tvangsmidler og frivillige betalingsordninger over for en skyldner med henblik på betaling af de udestående fordringer. Tvangsmidler består blandt andet af lønindeholdelse, modregning, indgivelse af konkursbegæring samt stille forskellige krav til en skyldner, eksempelvis forlange oplysninger om skyldners økonomiske og personlige forhold. Denne myndighedsbeføjelse kan med dette lovforslag nu delegeres til en anden kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet.
Udlægsfunktionen, som forestås af pantefogden, er et led i den kommunale inddrivelsesfunktion, og kan derfor ligeledes delegeres. Udlægsfunktionen er dog ikke en administrativ, men en retslig beføjelse, hvorefter retlige indsigelser omkring en fogedforretning prøves ved kredsretten.
Efter lovforslagets § 1, stk. 3, behandles sager om udlæg af den kommunale pantefoged i den bemyndigede kommune. Pantefogden i den bemyndigede kommune får stedlig kompetence til at behandle sager om udlæg hos borgere og virksomheder, der er hjemmehørende i den delegerende kommune, jf. dog § 4. Det er således ikke nødvendigt at foretage en særskilt autorisation af pantefogden i den bemyndigede kommune.
Såfremt inddrivelsesfunktionen delegeres til Skattedirektoratet, kan den bemyndigende kommunalbestyrelse beskikke en ansat i Skattedirektoratet som pantefoged, idet beskikkelse af kommunale pantefogder henhører under den stedlige kommunalbestyrelses ressort.
Borgere og virksomheder, der er hjemmehørende i den delegerende kommune, kan ikke modsætte sig en indgået samarbejdsaftale, og de eventuelle pligter, som efter lovgivningen måtte påhvile en borger eller virksomhed i den delegerende kommune, bortfalder ikke som følge af en samarbejdsaftale.
Bestemmelsen i § 1, stk. 1 indeholder ikke hjemmel til, at en kommunalbestyrelse kan bemyndige en anden kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet til at eftergive fordringer, meddele henstand eller foretage indstilling til en anden myndighed vedrørende eftergivelse eller henstand. Der er derimod intet til hinder for, at det aftales, at en i øvrigt bemyndiget kommunalbestyrelse kan lade sin administration udføre det sagsforberedende arbejde, herunder udarbejde en indstilling til disse sagers afgørelse, men selve afgørelsen skal træffes af kommunalbestyrelsen i den delegerende kommune.
Det forudsættes, at kommunalbestyrelserne indgår aftale om organiseringen og finansieringen af det kommunale samarbejde. Vederlaget for de delegerede opgaver skal dække de direkte og indirekte omkostninger, der er forbundet med at udføre opgaven for en anden kommune. Vederlagsfastsættelsen til kostpris skal ses i lyset af, at det ikke er en kommunal opgave hverken at yde tilskud til andre kommuner eller at opnå fortjeneste ved kommunens virksomhed. Ved vederlagsfastsættelsen skal der ligeledes tages stilling til, hvorvidt et eventuelt provenu i forbindelse med opkrævning af gebyrer og renter skal tilfalde den bemyndigede eller den delegerende kommune. Der skal ydermere i aftalen tages stilling til, hvorvidt betaling skal ske til den bemyndigede eller den delegerende kommune. Såfremt der delegeres inddrivelsesopgaver til Skattedirektoratet, skal der tillige tages stilling til ovennævnte spørgsmål.
Det bemærkes, at det i givet fald hverken skal fremgå af aftalen eller af bemyndigelsen, hvilken person ansat i Skattedirektoratet, der beskikkes som pantefoged.
En kommune kan opsige samarbejdsaftalen og udtræde af samarbejdsforholdet. De nærmere opsigelsesvilkår, herunder opsigelsesvarsel, skal fremgå af samarbejdsaftalen. Skattedirektoratet kan tillige opsige en samarbejdsaftale, hvor inddrivelsesopgaver er delegeret til direktoratet.
Til § 2
Kommunalbestyrelsen kan i vidt omfang opkræve renter, gebyrer og afgifteri tilfælde af for sen betaling af debitors restancer til kommunen. Eksempler på dette er renter og gebyrer, efter bekendtgørelse om opkrævning af betaling i forbindelse med pantefogdernes inddrivelse af restancer til det offentlige samt krav efter renteloven og indkomstskatteloven.
Efter lovforslaget kan det aftales, at den delegerende kommunalbestyrelses ret til at opkræve renter, gebyerer og afgifter overdrages til den bemyndigede kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet. Såfremt denne overdragelse aftales, vil den bemyndigede kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet også på dette område optræde på den delegerende kommunalbestyrelses vegne.
En overdragelse af kompetence på dette område følger ikke automatisk af en aftale efter lovforslagets § 1, men skal aftales særskilt.
Det kan ikke aftales, at kompetencen til at fastsætte størrelsen af renter, gebyrer og afgifter overdrages, hvorfor størrelsen af disse skal fastsættes i aftalen.
Til § 3
Bestemmelsen i § 3 skal sikre, at den enkelte borger ikke påføres meromkostninger, foreksempel transportomkostninger, ved et samarbejde.Det kan således efter § 3 ikke kræves, at skyldneren for eksempel skal give møde i en anden kommune end sin bopæls eller hjemstedskommune, ligesom afhøring af skyldneren om økonomiske forhold kun kanfinde sted i skyldnerens bopæls- eller hjemstedskommune. Dette skal i alle tilfælde fremgå af samarbejdsaftalen.
Til § 4
Da en bemyndigelse har en umiddelbar retsvirkning over for borgeren, foreslås det, at en bemyndigelse skal godkendes af Skattedirektoratet, herunder at overskueligheden sikres ved at der anvendes paragraffer eller lignende.
Af hensyn til borgerens retssikkerhed foreslås det, at den godkendte bemyndigelse skal offentliggøres på samme måde som kommunale vedtægter.
I tilfælde hvor bemyndigelse alene angår en bestemt fordring hos en bestemt skyldner eller et bestemt antal fordringer hos bestemte skyldnere, skal offentliggørelse ske ved, at der fremsendes en direkte skriftlig meddelelse herom til de omhandlede skyldnere.
Til § 5
Den almindelige opfattelse er, at der ikke er rekursadgang til en delegerende myndighed, når delegation sker mellem sideordnede myndigheder. Lovforslagets § 5, stk. 1, lovfæster dette princip.
Lovforslagets § 5, stk. 2, fastslår, at klage over en afgørelse, der er truffet af en kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratetefter bemyndigelse i medfør af § 1, kan indbringes for den myndighed, der er klageinstans i forhold til den delegerende kommunalbestyrelses afgørelse. Det er således den samme myndighed, der skal behandle en eventuel klage, som hvis kommunalbestyrelsen ikke havde benyttet adgangen til at bemyndige en anden kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet til at forestå opkrævnings- og inddrivelsesfunktioner.
Klager over opkrævning og inddrivelse og de hermed forbundne afgørelser vil således kunne påklages som hidtil. Det er eksempelvis derfor fortsat kredsretten, der påkender indsigelser mod pantefogdens udlæg.
Da det overordnede ansvar for opkrævning og inddrivelse forbliver i den delegerende kommune, foreslås det, at klagemyndigheden af egen drift skal holde den delegerende kommune løbende orienteret om klagesagers gang og udfald.
Til § 6
Det må antages, at den bemyndigede kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet i visse tilfælde har behov for adgang til en række oplysninger om skyldners økonomiske, arbejdsmæssige og boligmæssige forhold m.v.
Efter landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning (sagsbehandlingsloven) må oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold (de såkaldte personfølsomme oplysnin-ger) som udgangspunkt ikke videregives til en anden offentlig myndighed. Dette gælder dog ikke, såfremt det følger af lov, at oplysninger skal videregives. Med lovforslagets § 6, stk. 1, indføres en sådan hjemmel. Det må dog antages, at den overvejende del af de oplysninger, som er nødvendige for at behandle en sag om opkrævning og inddrivelse samt spørgsmål om eftergivelse og henstand, har en sådan karakter, at de ikke kan betegnes som personfølsomme oplysninger.
På samme måde følger det af lov om offentlige myndigheders registre (registerloven), at der kan ske dataudveksling, når det følger af lov.
Da det tillige må sikres, at den delegerende kommunalbestyrelse har adgang til oplysninger, som den bemyndigede kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet er kommet i besiddelse af, er der i stk. 2, indsat en bestemmelse, der sikrer den delegerende kommunalbestyrelses adgang til de oplysninger, der er tilgået den bemyndigede kommunalbestyrelse ellerSkattedirektoratetsom følge af bemyndigelsen i medfør af § 1. Den delegerende kommunalbestyrelse kan således afkræve den bemyndigede kommunalbestyrelse ellerSkattedirektoratetoplysninger af opkrævnings- og inddrivelsesmæssig karakter vedrørende borgere eller virksomheder, der er bosat eller har hjemsted i den delegerende kommune, i det omfang den delegerende kommunalbestyrelse har brug for disse oplysninger ved behandlingen af en sag. Med bestemmelsen sikres det således, at den delegerende kommunalbestyrelse ved samarbejdets hele eller delvise ophør ikke stilles ringere, end hvis kommunalbestyrelsen selv havde forestået opkrævning og inddrivelse i hele perioden.
Med bestemmelsen i stk. 3, er det sikret, at den bemyndigede kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet i forbindelse med behandlingen af en sag om opkrævning og inddrivelse har adgang til de samme oplysninger fra offentlige myndigheder og private, som ifølge lovgivningen ville kunne indhentes af den delegerende kommunalbestyrelse, hvis denne selv havde behandlet sagen. Eksempelvis skal arbejdsgivere, revisorer, ordregivere, købere, transportører, speditører m.v. på begæring og til brug for pantefogdens inddrivelse af restancer, meddele pantefogden enhver betydende oplysning, jf. landstingslov om inddrivelse og forebyggelse af restancer til det offentlige.
De beføjelser eller forpligtelser, der i henhold til § 6 er tillagt henholdsvis påhviler kommunalbestyrelsen, omfatter også pantefogden i vedkommende kommune.
Til § 7
Efter bestemmelsen træder landstingsloven i kraft den 1. juli 2005.
Inatsisissatut siunnersuummi aalajangersakkanut ataasiakkaanut oqaaseqaatit
§ 1-imut
Imm. 1-imi aalajangersakkap imaraa kommunalbestyrelsip kommunalbestyrelsi alla imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfik, akiligassiisarnermik akiliisitsiniartarnermillu kommunalbestyrelsip inatsisit naapertorlugit isumagisaanik tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit isumaginnittussatut isumaqatigiissuteqarnikkut piginnaatissinnaagaa.
Akiligassiissutit suulluunniit kommunalbestyrelsip akiligassiissutigisinnaallugillu akilersinniarsinnaasamisut piginnaatitaaffigisai tamarmik suliakkiissutigineqarsinnaapput. Suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutit nalinginnaasut imaluunniit akiliisitsiniarnermik suliassat ataasiakkaaginnaat isumaqatigiissutigineqarsinnaapput. Aammattaaq kommunalbestyrelsit akiligassiisarnissamik akiliisitsiniartarnissamillu suliassanik imminnut suliakkertarsinnaapput.
Akiligassiisarnermik suliaqarneq tassaavoq innuttaasunut suliffeqarfinnullu akiligassiissutinik akiligassanillu il.il. nassiussuineq akiliinerlu piffissaritap iluani pinersoq pillugu nakkutilliineq kiisalu kingusinnerusukkut pisariaqassappat akileeqqusilluni allakkanik nassiussuineq. Tassa imaappoq akiligassiisarnermik suliaqarneq tassaavoq ingerlatsineq kommunit, kommunalbestyrelsit nunaqarfinnilu aqutsisut pillugit Inatsisartut inatsisaanni (aqutsinermut inatsimmi) malillugu maannamut isumaqatigiissutigisinnaasaat. Siunnersuutip matuma Akileraartarnermut Pisortaqarfimmut suliakkiissummik ingerlatsisoqarsinnaaneranittaaq ilaqartinneqarluni.
Akiliisitsiniartarneq tassaavoq akiligassat pisassarineqartut akilerneqarnissaat siunertaralugu pinngitsaaliissutinik aamma nammineq piumassutsimik tunngaveqarluni akilersuinissamik aaqqissuussinernik inatsisini aalajangersarneqartunik akiitsoqartup tungaanut atuineq. Pinngitsaaliissutit ilaatigut tassaapput aningaasarsianit unerartitsineq, ilanngartuineq, akiliisinnaajunnaartutut nalunaarutiginnissummik tunniussineq kiisalu akiitsoqartumut piumasaqaatinik assigiinngitsunik, soorlu akiitsoqartup aningaasarsiornikkut inuttullu atugarisai pillugit paasissutissanik piumasaqarneq. Oqartussaasutut pisinnaatitaaffik taanna inatsisissatut siunnersuutikkut matumuuna kommunalbestyrelsimut allamut imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfimmut tunniunneqarsinnaalissaaq.
Arsaarinninnermik suliaqarneq akiliisitsiniartartumit isumagineqartoq kommunimi akiliisitsiniartarnermik sulinermut ilaavoq, taamaattumillu aamma suliakkiissutigineqarsinnaalluni. Arsaarinninnermilli suliaqarneq allaffissornikkut pinnani eqqartuussisutigoortumik pisinnaatitaaffiuvoq, akiliisitsiniartartullu taanna malillugu suliaa pillugu eqqartuussisunut naammagittaalliuutit kredsrettimit naliliivigineqartarput.
Arsaarinnissuteqarnissamik suliassat inatsisissatut siunnersuummi § 1, imm. 3 malillugu kommunimi piginnaatinneqartumi kommunip akiliisitsiniartartuanit suliarineqartassapput. Kommunimi piginnaatinneqartumi akiliisitsiniartartup tassani piginnaatitaaffigissavaa innuttaasut suliffeqarfiillu kommunimi suliakkiisumi angerlarsimaffeqartut arsaarinnissuteqarfiginissaannik suliassanik isumaginnittuunissaq, taamaattorli tak. § 4. Tassa kommunimi piginnaatinneqartumi akiliisitsiniartartup immikkut akuerineqaqqaarnissaa pisariaqanngilaq.
Akiliisitsiniarnermik suliassap Akileraartarnermut Pisortaqarfimmut suliakkiutigineqarsimatillugu, kommunalbestyrelse piginnaatitsisuusoq Akileraartarnermut Pisortaqarfimmi atorfeqartitamik akiliisitsiniartartutut toqqagassanngortitsisinnaavoq, tassa kommunini akiliisitsiniartartunik toqqaasarneq piffinni kommunalbestyrelsep suliassaqarfiisa ataani inissisimammat. Periarfissatut allatut kommunalbestyrelsep piginnaatitsisuusup arsaarinninnissamik suliassat Akileraartarnermut Pisortaqarfimmut suliakkiutiginngiinnarsinnaavai, taassumalu kingorna kommunip nammineerluni illoqarfimmini akiliisitsiniartartumik atorfeqartitsinini attatiinnassallugu.
Innuttaasut suliffeqarfiillu kommunimi suliakkiisumi angerlarsimaffeqartut suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutaasimasoq akerlilersinnaanngilaat, innuttaasullu suliffeqarfiilluunniit kommunimi suliakkiisumiittut inatsisit malillugit pisussaafigisinnaasaat suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqartoqarnerata kingunerisaanik atorunnaassanngillat.
§ 1, imm. 1-imi aalajangersagaq inatsisitigut periarfissiinngilaq kommunalbestyrelsep, kommunalbestyrelse alla imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfik piginnaatissallugit akiligassiissutinik isumakkeerinnissinnaatissallugit, akiliuteqanngikkallarnissamik nalunaaruteqarsinnaatissallugit imaluunniit pisortanut oqartussaasunut allanut isumakkeerinninnissaq pillugu imaluunniit akiliuteqanngikkallarnissaq pillugu inassuteqaasiorsinnaatitsinermik. Taamaattorli isumaqatigiissusiortoqarneratigut akornutissaqanngilaq, kommunalbestyrelsep piginnaatinneqartup, piginnaatinneqarnermigut allattoqarfimminik suliamut piareersaatinik suliaqartitsippat, tamatumani suliat inaarneqarnissaannut inassuteqaasiornerit suliarissallugit, kisiannili aalajangiinissavik kommunimi suliakkiissuteqartumit kommunalbestyrelsep aalajangiivigissallugu.
Kommunit suleqatigiinnissaasa aaqqissuussaanissaat aningaasalersorneqarnissaallu pillugit kommunalbestyrelsit isumaqatigiissuteqarnissaat naatsorsuutigineqarpoq. Suliassanut suliakkiutigineqartunut akiliutissaq suliassap kommunimi allami isumagineqarneranut atatillugu toqqaannartumik toqqaannanngitsumillu aningaasartuutinik matussusiissaaq. Akiliutip suliamut naapertuuttumik angissusilerneqarnissaanut pissutaavoq kommunit suliassarinngimmatigik kommuninut allanut tapiissuteqarnissaq kommunilluunniit ingerlatsineratigut iluanaaruteqarnissaq. Akiliummik angissusiliinissami aamma isummerfigineqassaaq akiliisitsissutinik ernianillu akiligassiinikkut isertinneqarumaarsinnaasut kommunip piginnaatinneqartup imaluunniit suliakkiisup pisassarissanerai. Kiisalu aamma isumaqatigiissummi isummerfigineqassaaq kommunimut piginnaatinneqartumut imaluunniit suliakkiisumut akiliuteqartitsineq qanoq pissanersoq. Qulaani apeqqutit eqqaaneqartut isummerfigineqassapputtaaq akiliisitsiniarnermik suliassaq Akileraartarnermut Pisortaqarfimmut suliakkiutigineqarpat.
Erseqqissarneqassaaq isumaqatigiissuteqarnermi imaluunniit piginnaatitsilluni isumaqatigiissusiornermi Akileraartarnermut Pisortaqarfimmi atorfeqartitaasoq akiliisitsiniartartutut toqqagassanngortinneqartoq aqqatigut isumaqatigiissuteqarnermi taaneqassanngimmat.
Kommunip suleqatigiinnissamik isumaqatigiissut atorunnaarsinniarsinnaavaa suleqatigiinnermilu peqataajunnaarsinnaalluni. Atorunnaarsitsinissamut piumasaqaatit erseqqinnerusut, matumani aamma piffissaq atorunnaarsitsinissamik nalunaaruteqarfissaq, suleqatigiinnissamik isumaqatigiissummi allassimassapput. Akileraartarnermut Pisortaqarfiup akiliisitsiniarnermik suliassamik pisortaqarfimmi suliakkerneqarsimatilluni aammattaaq suleqatigiinnissamik isumaqatigiissut atorunnaarsinniarsinnaavaa.
§ 2-mut
Kommunalbestyrelsip akiligassaqartut kommunimut akiitsuisa kingusinaartumik akilerneqarnerannut erniatigut, akiliisitsissutitigut aamma akitsuutitigut akiligassiisinnaanera sapinngisamik pisassaaq. Tassunga assersuutaasinnaapput pisortanut akiitsunik akiliisitsiniartartut akiliisitsiniarnerannut atatillugu akileeqqusisarneq pillugu nalunaarut malillugu akiligassiissutit erniallu, kiisalu erniat pillugit inatsit aamma aningaasarsianit akileraarutit pillugit inatsit malillugit piumasarisat.
Inatsisissatut siunnersuut malillugu isumaqatigiissutigineqarsinnaavoq kommunalbestyrelsip suliakkiisup ernianik, akiliisitsissutitigut aamma akitsuutitigut akiligassiisinnaatitaanera kommunalbestyrelsimut piginnaatinneqartumut imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfimmut nuunneqassasoq. Nuussinissaq taamaattoq isumaqatigiissutigineqarpat kommunalbestyrelsi piginnaatinneqartoq imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfik tamatumunngattaaq tunngatillugu aamma kommunalbestyrelsi suliakkiisoq sinnerlugu taamaaliussaaq.
Tamatumunnga piginnaatitaanermik nuussineq inatsisissatut siunnersuummi § 1 naapertorlugu isumaqatigiissuteqartoqarneratigut ingerlaannaq pissanngilaq, immikkulli isumaqatigiissutaasussaalluni.
Isumaqatigiissummi ernianut, akiliisitsissutinut aamma akitsuutinut akiligassiisarnerup annertussusiliivigineqarsinnaaneranut piginnaatitaaneq nuunneqarsinnaanngilaq, taamaammallu isumaqatigiissusiornermi taakku annertussusissaannik isumaqatigiittoqariissalluni.
§ 3-mut
Aalajangersakkani § 3-mi aalajangersakkap qulakkiissavaa suleqatigiinnissamik isumaqatigiissutip innuttaasumut ataasiakkaanut aningaasartuutaanerulinnginnissaa, soorlu assersuutigalugu angalanermut aningaasartuuteqarnerulernerit. Taamaasilluni § 3 malillugu piumasarineqarsinnaanngilaq innuttaasup kommunimut najugarinngisaminut angerlarsimaffigisaminulluunniit ornigunnissaa, soorluttaaq akiitsoqartup aningaasaqarniarneranut tunngasutigut apersuinissaq taamaallaat pisinnaasoq akiitsoqartup najugaqarfigalugu imaluunniit angerlarsimaffigalugu kommunerisaani. Tamanna pisuni tamani pinngitsoorani suleqatigiinnissamik isumaqatigiissummi allassimassaaq.
§ 4-imut
Piginnaatitsinermi innuttaasunut inatsisitigut sunniutissai erniinnartumik sunniuteqalissammata, siunnersuutigineqassaaq piginnaatitsineq Akileraartarnermut Pisortaqarfimmit akuersissutigineqartassasoq, matumani piginnaatinneqarnerup paasiuminarnissaanut inatsimmut innersuussutit (paragraffit) assigisaasalu atorneqarnissaannik qulakkeerneqaqqullugu.
Innuttaasut inatsisitigut isumannaatsuunissaat eqqarsaatigalugu siunnersuutigineqassaaq, piginnaatitsissut akuersissutigineqarsimasoq kommunimi maleruagassat allat assigalugit pisortatigoortumik nalunaarutigineqartarneratuulli tusarliunneqassasoq.
Piginnaatitsinerup taamaallaat akiitsulimmut aalajangersimasumut akiligassiissutinut aalajangersimasunut tunngatillugu imaluunniit akiitsoqartunut aalajangersimasunut attuumassuteqarpata, taava pisortatigoortumik nalunaaruteqarneq inuit akiitsoqartut ataasiakkaat toqqaannartumik allakkatigut nalunaaruteqarfigineratigut pissaaq.
§ 5-imut
Nalinginnarmik isumaqartoqartarpoq suliakkiineq pisortatut oqartussaasut naligiissut akornanni pippat, pisortatut oqartussaasut suliakkiisut naammagittaalliuuteqarfigineqarsinnaaneq ajortut. Periuseq taanna inatsisissatut siunnersuummi § 5, imm. 1-imi erseqqissarneqarpoq.
Inatsisissatut siunnersuummi § 5, imm. 2-mi aalajangersarneqarpoq kommunalbestyrelsip imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfiup § 1 naapertorlugu piginnaatinneqarneq tunngavigalugu aalajangiineranut naammagittaalliuut naammagittaalliorfissamut kommunalbestyrelsip suliakkiisup aalajangiineranut suliakkiutigineqarsinnaasoq. Tassa imaappoq naammagittaalliuutaasimasinnaasoq pisortatut oqartussaasut taakkorpiaat suliarisussaavaat, soorlu aamma taamaattoqassasoq kommunalbestyrelsip akiligassiisarnissaq akiliisitsiniartarnissarlu pillugit suliassat kommunalbestyrelsimit allamit Akileraartarnermut Pisortaqarfimmulluunniit isumagineqarnissaat siunertaralugu piginnaatitsisinnaatitaanini atorsimanngikkaluarpagu.
Tassa akiligassiisarneq akiliisitsiniartarnerlu pillugit, taakkununngalu tunngatillugu aalajangiinerit pillugit naammagittaalliuutit maannakkutut naammagittaalliuutigineqarsinnaapput. Taamaammat soorlu akiliisitsiniartartup arsaarinnissuteqarneri pillugit naammagittaalliuutinik kredsrettip aalajangiiffiginnittarnera atuutiinnarpoq.
Akiligassiisarnissaq akiliisitsiniartarnissarlu pillugit akisussaaffik anneq kommunimi suliakkiisumit tigummiinnarneqarnissaa peqqutigalugu, siunnersuutigineqassaaq naammagittaalliorfissatut taasap nammineerluni kommuni suliakkiuteqartuusoq ingerlaavartumik naammagittaalliutit tigusat taakkualu aalajangiivigineqarneri pillugit tamatigut nalunaaruteqarnikkut naammassineqarnissaa isumagissagaa.
§ 6-imut
Kommunalbestyrelsip piginnaatinneqartup imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfiup pisuni assigiinngitsuni, akiitsoqartup aningaasarsiornikkut, suliffeqarnikkut ineqarniarnikkullu il.il. atugarisai pillugit paasissutissanik assigiinngitsunik pisariaqartitsisarnissaa naatsorsuutigineqarsinnaavoq.
Inuit ataasiakkaat nammineq inuunerannut tunngasut pillugit paasissutissat (paasissutissanik allat susassarinngisaannik taaneqartartut) pisortatut oqartussaasunut allanut ingerlateqqinneqarnissaat, pisortat ingerlatsineranni suliassat suliarineqartarnerat pillugu Inatsisartut inatsisaanni (suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsimmi) naapertorlugu, tunngaviatigut inerteqqutaavoq. Tamannali atuutinngilaq paasissutissat ingerlateqqinneqarnissaat inatsimmi allassimatillugu, tak. suliassat suliarineqartarnerat pillugu inatsit. Periarfissaq taamaattoq inatsisissatut siunnersuummi matumani § 6, imm. 1-imi eqqunneqarpoq. Paasissutissalli akiligassiisarneq akiliisitsiniartarnerlu pillugit kiisalu isummakkeerinissamik kinguartitsinissamillu apeqqutit pillugit suliassap suliarineqarnissaanut pisariaqartinneqartut amerlanersaasa paasissutissatut allanit susassarineqanngitsutut isigineqartussaanissaat naatsorsuutigineqanngilaq.
Taamatuttaaq aamma pisortat oqartussaasut nalunaarsuiffii pillugit inatsimmi (nalunaarsuiffiit pillugit inatsimmi) allassimavoq paasissutissanik tunioraaqatigiinneq pisinnaasoq, tamanna inatsimmi allassimatillugu.
Kommunalbestyrelsip suliakkiisup, kommunalbestyrelsip piginnaatinneqartup imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfiup paasissutissanik pissarsiarisimasaanik pissarsisinnaanissaa qulakkeerneqartariaqarmat imm. 2-mi aalajangersagaq, kommunalbestyrelsip suliakkiisup paasissutissanik, kommunalbestyrelsip piginnaatinneqartup imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfiup § 1 naapertorlugu piginnaatinneqarnermikkut pissarsiarisimasaanik pissarsisinnaanissaanik qulakkeerisoq ilanngunneqarpoq. Kommunalbestyrelsip suliakkiisup taamaalilluni kommunalbestyrelsi piginnaatinneqartoq imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfik, innuttaasut suliffeqarfiilluunniit kommunimi suliakkiisumi najugaqartut angerlarsimaffeqartulluunniit pillugit akiligassiisarneq akiliisitsiniartarnerlu pillugit paasissutissanik piumaffigisinnaavaa, tassa kommunalbestyrelsip suliakkiisup suliassamik suliaqarnissaani paasissutissat pisariaqartinneqarnerat naapertorlugu. Kommunalbestyrelsip suliakkiisup suleqatigiinneq tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit kipitinneqassagaluarpat, kommunalbestyrelsip akiligassiisarnermik akiliisitsiniartarnermillu piffissaq tamaat isumaginnissimagaluaruni inissisimanerminit ajornerusumik inissinnginnissaa taamaalillugu aalajangersakkakkut qulakkeerneqarpoq.
Imm. 3-mi aalajangersakkakkut qulakkeerneqarpoq kommunalbestyrelsip piginnaatinneqartup imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfik, akiligassiisarneq akiliisitsiniartarnerlu pillugit suliassap suliarineqarnissaanut atatillugu paasissutissanik, kommunalbestyrelsip suliakkiisup suliassamik nammineerluni suliaqassagaluaruni pisortanit oqartussaasunit namminersortunillu inatsisit malillugit qinnutigisinnaasaanik pissarsisinnaanissaa. Soorlu sulisitsisut, kukkunersiuisut, pisiniartut, pisisut, assartuisut, nassiussalerisut il.il. qinnuigineqarnermikkut paasissutissanik sunilluunniit akiliisitsiniartartup akiitsunik akiliisitsiniarneranut pingaarutilinnik akiliisitsiniartartumut nalunaaruteqartussaapput, tak. Pisortanut akiitsut akilersinniarneqartarnerat pinaveersaartinneqarnissaallu pillugit Inatsisartut inatsisaat.
Piginnaatitaaffinnut pisussaaffinnullu § 6 naapertorlugu kommunalbestyrelsimut inissinneqarsimasunut aammalu akisussaaffigineqartunut pineqarportaaq kommunimi pineqartumi akiliisitsiniartartoq.
§ 7-imut
Inatsisartut inatsisaat aalajangersaq malillugu atortuulissaaq ulloq 1. juli 2005.