Samling
31. januar 2005 FM 2005/18
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslagets baggrund
For at give mulighed for en mere effektiv ressourceudnyttelse på opkrævnings- og inddrivelsesområdet foreslås det, at der indføres hjemmel til et samarbejde med andre kommuner eller med Skattedirektoratet på området.
Lovforslagets indhold
Ved forslaget indføres der hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan bemyndige en anden kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet til helt eller delvist at forestå opkrævning og ind-drivelse af de fordringer, som kommunalbestyrelsen efter lovgivningen kan opkræve eller ind-drive. Da forslaget har en umiddelbar retsvirkning overfor borgeren, foreslås det, at en bemyndigelse skal godkendes af Skattedirektoratet.
Lovforslaget har til formål at give adgang til, at en eller flere kommunalbestyrelser kan indgå aftale om, at en af de deltagende kommunalbestyrelser eller Skattedirektoratet helt eller del-vist forestår opkrævning og inddrivelse på den eller de andre kommuners vegne. På grundlag af en sådan aftale kan en skyldner eksempelvis blive opkrævet betaling for en fordring, som bopælskommunen har mod den pågældende, af den kommune eller af Skattedirektoratet, der efter aftalen skal forestå opkrævning og inddrivelse.
Den kommunalbestyrelse eller Skattedirektoratet, der bemyndiges til at forestå opkrævning og inddrivelse, får adgang til at anvende lovgivningens tvangsinddrivelsesmidler i form af ek-sempelvis, indtrædelsesret, modregning, indgivelse af konkursbegæring m.v. Endvidere får pantefogden i den kommune eller Skattedirektoratet, der er bemyndiget til at forestå inddrivelse, adgang til at foretage løntilbageholdelse og udlæg efter lovgivningens almindelige regler. Herved fraviges de almindelige regler om pantefogdens stedlige kompetence, idet pantefogden, der er ansat i den bemyndigede kommune eller i Skattedirektoratet, i kraft af bemyndigelsen får stedlig kompetence til at behandle sager om udlæg hos borgere og virksomheder, der er hjemmehørende i den delegerende kommune.
Den bemyndigede kommunalbestyrelse vil i praksis delegere udøvelsen af kompetencen vi-dere til kommunens administration, der således varetager opkrævning og inddrivelse af for-dringer for begge kommuner. Gennemførelse af udlægsforretning forestås af en eller flere pantefogder, der er ansat i den bemyndigede kommune. Såfremt inddrivelsesfunktionen dele-gere til Skattedirektoratet, kan den bemyndigende kommunalbestyrelse beskikke en ansat i Skattedirektoratet som pantefoged, idet beskikkelse af kommunale pantefogder henhører un-der kommunalbestyrelses ressort. Såfremt den bemyndigende kommunalbestyrelse ønsker at bibeholde den kommunale pantefoged, kan dette ske ved, at kommunalbestyrelsen undlader at delegere udlægsfunktionen til Skattedirektoratet.
Ved indgåelse af aftale om samarbejde om opkrævning og inddrivelse etableres der ikke en ny myndighed. Det overordnede ansvar for opkrævning og inddrivelse forbliver i den delegerende kommunalbestyrelse. Det vil sige, når den bemyndigede kommunalbestyrelse eller Skatte-direktoratet foretager opkrævning og inddrivelse af den delegerende kommunalbestyrelses fordringer, handler den på vegne af den delegerende kommunalbestyrelse.
Da kompetence og ansvar bevares i den delegerende kommunalbestyrelse, kan kommunalbestyrelsen når som helst tilbagekalde delegationen helt eller delvist, herunder i konkrete sager.
Den delegerende kommunalbestyrelse har inden for rammerne af gældende regler både ret og pligt til at føre tilsyn med, hvorledes opgaven varetages. Denne kontrol kan eksempelvis ske ved instruktion, og call in (når en myndighed af egen drift beslutter at behandle en sag, som ellers skulle have været behandlet af en anden myndighed samt tilbagekalde delegationen).
Det forudsættes, at den delegerende kommunalbestyrelse uanset delegationen fortsat fastsætter de overordnede krav til opgavevaretagelsen på opkrævnings- og inddrivelsesområdet. Kravene til opgavevaretagelsen vil som hidtil kunne fastsættes i inkassoplaner og lignende.
Den delegerende kommunalbestyrelse har ansvaret for at informere borgerne om det etable-rede samarbejde. Den delegerende kommunalbestyrelse har endvidere ansvaret for at infor-mere borgerne om ændringer i samarbejdet samt om samarbejdets eventuelle ophør.
For at sikre at samarbejdet på opkrævnings- og inddrivelsesområdet ikke påfører borgerne ekstra omkostninger i forbindelse med eksempelvis tilsigelse af skyldnere til udlægsforretning, eller til afhøring om økonomiske forhold, bestemmes det, at sådan tilsigelse kun kan ske i skyldnerens bopæls- eller hjemstedskommune.
Foruden en generel adgang til at overføre udøvelsen af kompetencen til at foretage opkrævning og inddrivelse giver forslaget også adgang til, at en kommune, som har en fordring mod en person eller virksomhed, der er bosat eller har hjemsted i en anden kommune, indgår aftale om, at bopæls- eller hjemstedskommunen opkræver og inddriver denne fordring på vegne af kreditorkommunen. En skyldner, der eksempelvis er flyttet fra en kommune til en anden, kan således af den nye bopælskommune blive opkrævet betaling for gæld til den tidligere bopælskommune.
Kommunerne yder allerede i dag hinanden gensidig bistand ved inddrivelse i disse situationer, men det er fundet hensigtsmæssigt at etablere en udtrykkelig lovhjemmel for, at kommunerne kan yde hinanden bistand i sådanne enkeltsager.
Foruden hjemmel til at overdrage adgangen til at opkræve og inddrive fordringer giver forsla-get mulighed for tillige at overføre adgangen til at opkræve renter, gebyrer og afgifter i for-bindelse med opkrævning og inddrivelse af fordringer.
Hermed sikres, at udøvelsen af den samlede inkassofunktion kan overlades til en anden kommunalbestyrelse eller til Skattedirektoratet.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Adgangen til samarbejde på opkrævnings- og inddrivelsesområdet vil give mulighed for ad-ministrative besparelser i kommunerne. Eventuelle offentlige besparelser vil afhænge af sam-arbejdets omfang, hvorfor det ikke på forhånd er muligt konkret at opgøre disse besparelser. Som nøgletal formodes dog en besparelse svarende til omkring en trediedel af den delegeren-de kommunes driftsomkostninger på området ved optimal udnyttelse af lovens muligheder.
Lovforslaget vil endvidere give mulighed for en effektivisering og smidigere tilrettelæggelse af den kommunale opkrævnings- og inddrivelsesvirksomhed og dermed forventeligt en nedbringelse af den samlede restancemasse. Et eksakt tal kan ikke beregnes, idet udviklingen i den samlede restancemasse og borgernes muligheder for at afvikle eksisterende restancer til det offentlige også afhænger af den fremtidige udvikling i de økonomiske konjunkturer her i landet.
En udnyttelse af adgangen til kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse vil kunne medføre udgifter til edb-systemtilretning i kommunerne.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser.
Miljø og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø eller naturmæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
Forholdet til Rigsfællesskabet og selvstyre
Lovforslaget har ikke rigsfællesskab eller selvstyre aspekter.
Høring af myndigheder og organisationer
Lovforslaget har været sendt til høring i Landsstyrets Sekretariat (Indenrigskontoret), Økonomidirektoratet og KANUKOKA.
Landsstyrets Sekretariat (Indenrigskontoret) og KANUKOKA har ikke haft bemækninger til lovforslaget. Økonomidirektoratets bemærkninger til forslagets økonomiske konsekvenser er i relevant omfang indarbejdet i bemærkningerne til lovforslagets konsekvenser for det offentlige.
31. januar 2005 UPA 2005/18
Inatsisissatut siunnersuummut oqaaseqaatit
Oqaaseqaatit nalinginnaasut
Inatsisissamut siunnersuutip tunngavia
Akiligassiisarnermik akiliisitsiniartarnermillu suliaqarnermi sulisorisatigut nukiit pitsaanerusumik atorneqarnissaat periarfissiuunniarlugu siunnersuutigineqarpoq kommunit imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfik tassuunakkut suleqatigiinnissaasa inatsisitigut periarfissiuunneqarnissaat.
Inatsisissamut siunnersuutip imarisaa
Siunnersuutikkut periarfissiuunneqassaaq kommunalbestyrelsip, akiligassiissutinik kommunalbestyrelsip inatsisit malillugit akiligassiissutigisinnaasaanik akilersinniarsinnaasaanillu kommunalbestyrelsi alla imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfik tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit akiligassiisarnissamik akiliisitsiniartarnissamillu isumaginnittussanngorlugu piginnaatissinnaassagaa. Siunnersuutigineqartup innuttaasunut inatsisitigut sunniutissai erniinnartumik sunniuteqalissammata, siunnersuutigineqarpoq piginnaatitsineq Akileraartarnermut Pisortaqarfimmit akuersissutigineqartassasoq.
Inatsisissatut siunnersuutikkut periarfissiuunniarneqarpoq kommunalbestyrelsip ataatsip kommunalbestyrelsilluunniit arlaqartut, kommunalbestyrelsit peqataasut arlaata imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfik kommuni alla kommunilluunniit allat sinnerlugit akiligassiisarnissamik akiliisitsiniartarnissamillu tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit isumaginninnissaanik isumaqatigiissuteqarnissaat. Isumaqatigiissut taamaattoq tunngavigalugu akiitsoqartoq, assersuutigalugu kommunip najugaqarfigisaata akiligassiissumminik pisassaqarfigisaa, kommunimit imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfimmit isumaqatigiissut malillugu akiligassiisarnermik akiliisitsiniartarnermillu isumaginnittussamit akileeqquneqarsinnaavoq.
Kommunalbestyrelsi imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfik akiligassiisarnissamik akiliisitsiniartarnissamillu isumaginnittussatut piginnaatinneqartoq inatsisit malillugit pinngitsaaliissummik unerartitsinissamut sakkussanik atuisinnaatitaassaaq, soorlu aningaasarsianit unerartitsinikkut, aningaasanit pisassanit ilanngartuinikkut, ilanngaassinikkut, akiliisinnaajunnaartutut nalunaarutiginnissummik tunniussinikkut. Aamma kommunimi imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfimmi akiliisitsiniartarnissamik piginnaatinneqartumi akiliisitsiniartartoq inatsisini maleruagassat nalinginnaasut naapertorlugit arsaarinnissinnaatitaassaaq. Akiliisitsiniartartup sumiiffimmini pisinnaatitaanera pillugu maleruagassat nalinginnaasut tassuunakkut avaqqunneqassapput, tassami akiliisitsiniartartoq kommunimi piginnaatinneqartumi imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfimmi atorfeqartitaasoq piginnaatitsisoqarneratigut innuttaasut suliffeqarfiillu kommunimi suliakkiisumi angerlarsimaffeqartut arsaarinnissuteqarfiginissaannik suliassanik suliaqarsinnaatitaassammat.
Kommunalbestyrelsip piginnaatinneqartup ulluinnarni piginnaatitaaffimmik isumaginninnissavik kommunip allaffeqarfianut, kommunit taakku marluk akiligassiissutaannik akiligassiisarlunilu akiliisitsiniartartussamut ingerlateqqissavaa. Arsaarinninnissamik suliassat naammassineqarnissaat akiliisitsiniartartumit ataatsimit akiliisitsiniartartunilluunniit arlaqartunit kommunimi piginnaatinneqartumi atorfeqartitaasunit isumagineqassaaq. Imaappat akiliisitsiniartarnermik suliassaq Akileraartarnermut Pisortaqarfimmut suliakkiutigineqarsimatillugu, taava kommunalbestyrelse piginnaatitsisuusoq Akileraartarnermut Pisortaqarfimmi atorfeqartitaasoq akiliisitsiniartartutut toqqagassanngortissinnaavaa, tassa kommunini akiliisitsiniartartunik toqqaasarneq kommunalbestyrelsep suliassaqarfiisa ataani inissisimammat. Periarfissatut allatut kommunalbestyrelsep piginnaatitsisuusup arsaarinninnissamik suliassat Akileraartarnermut Pisortaqarfimmut suliakkiutiginngiinnarsinnaavai, taassumalu kingorna kommunip nammineerluni illoqarfimmini akiliisitsiniartartumik atorfeqartitsinini attatiinnassallugu.
Akiligassiisarneq akiliisitsiniartarnerlu pillugit suleqatigiinnissamik isumaqatigiissuteqartoqarneratigut pisortatut oqartussaasunik nutaanik pilersitsisoqartussaanngilaq. Akiligassiisarnissamut akiliisitsiniartarnissamullu akisussaaneq pingaarneq kommunalbestyrelsip suliakkiisup pigiinnassavaa.Tassa imaappoq kommunalbestyrelsi piginnaatinneqartoq imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfik, kommunalbestyrelsip suliakkiisup akiligassiissutaanik akiligassiiguni akiliisitsiniarunilu kommunalbestyrelsi suliakkiisoq sinnerlugu taamaaliussaaq.
Piginnaatitaaneq akisussaanerlu kommunalbestyrelsip suliakkiisup attatiinnartussaammagit, kommunalbestyrelsip suliakkiussinini, matumani aamma sulianut ataasiakkaanut tunngatillugu, qaqugukkulluunniit tamakkiisumik ilaannakuusumilluunniit atorunnaarsissinnaavaa.
Kommunalbestyrelsip suliakkiisup maleruagassat atuuttut periarfissarititaasa iluanni nakkutigisinnaallugulu nakkutigisussaavaa suliassaq qanoq isumagineqarnersoq. Nakkutilliineq taanna soorlu ilitsersuinikkut aamma utertitseqqusinikkut (tassa pisortatut oqartussaasup suliassaq pisortatut oqartussaasup allap suliassaralua nammineerluni suliariumallugu imaluunniit suliakkiussineq atorunnaarsikkumallugu aalajangerpat) pisinnaavoq.
Piumasaqaataavoq kommunalbestyrelsip suliakkiisup, suliakkiineq apeqqutaatinnagu akiligassiisarnermik akiliisitsiniartarnermillu suliat isumagineqarnerannut piumasaqaatinik pingaarnernik aalajangersaasarnini ingerlatiinnassagaa. Suliassat isumagineqarnissaannut piumasaqaatit akiliisitsiniartarnissamik pilersaarutini assigisaannilu maannakkutuut aalajangersarneqarsinnaassapput.
Kommunalbestyrelsip suliakkiisup suleqatigiinnerup pilersinneqartup innuttaasunut ilisimatitsissutigineqarnissaa akisussaaffigaa. Aamma kommunalbestyrelsip suliakkiisup akisussaaffigaa suleqatigiinnerup allannguutai kiisalu suleqatigiinneq kipitinneqassagaluarpat taakkua innuttaasunut ilisimatitsissutigineqarnissaat.
Akiligassiisarneq akiliisitsiniartarnerlu pillugit suleqatigiinnerup innuttaasunut, soorlu arsaarinnissuteqarnissaq imaluunniit aningaasarsiornermut tunngasunik apersuinissaq pillugu akiitsoqartunik aggersaasoqarneratigut immikkut aningaasartuutaannginnissaa qulakkeerniarlugu aalajangerneqarpoq aggersaaneq taamaattoq taamaallaat kommunimi akiitsoqartup najugaqarfigisaani imaluunniit kommunimi angerlarsimaffigisaani pisinnaassasoq.
Akiligassiisarnissamik akiliisitsiniartarnissamillu piginnaatitaanerup nalinginnaasumik nuunneqarsinnaanerata saniatigut aamma siunnersuutikkut periarfissiisoqarpoq kommunip inummut suliffeqarfimmulluunniit kommunimi allami najugaqartumut angerlarsimaffeqartumulluunniit akiligassiissuteqartup kommuni najugaqarfigineqartoq angerlarsimaffigineqartorluunniit isumaqatigiissuteqarfigisinnaassagaa, kommuni akiligassaqarfik sinnerlugu akiligassiissummik taassuminnga akiligassiillunilu akiliisitsiniassasoq. Assersuutigalugu akiitsoqartoq kommunimiit kommunimut allamut nuussimaguni, taava kommunimut siusinnerusukkut najugaqarfigisimasaminut akiitsuminik kommunimit najugaqarfigilikkaminit akileeqquneqarsinnaavoq.
Taamaattoqartillugu kommunit akiliisitsiniartarnermik ikioqatigiillutik maannakkut suleqatigeereerput, kommunilli suliassani ataasiakkaani taamaattuni imminnut ikiorsinnaanerisa inatsisitigut erseqqissumik periarfissiuunneqarnissaat naleqquttutut isigineqarpoq.
Akiligassiissutinik akiligassiisinnaanermik akiliisitsiniarsinnaanermillu nuussisinnaanerup saniatigut aamma ernianik, akiliisitsissutinik akitsuutinillu akiligassiisinnaanermik nuussisinnaaneq akiligassiissutinik akiligassiisarneq akiliisitsiniartarnermullu atatillugu siunnersuutikkut periarfissinneqarpoq.
Akiliisitsiniartarnermik tamarmiusumik suliaqarnerup kommunalbestyrelsimut allamut imaluunniit Akileraartarnermut Pisortaqarfimmut isumagisassanngortinneqarsinnaanera tassuunakkut qulakkeerneqassaaq.
Pisortanut aningaasatigut allaffissornikkullu sunniutissai
Akiligassiisarneq akiliisitsiniartarnerlu pillugit suleqatigiissinnaaneq kommuninut periarfissaassaaq allaffissornikkut sipaaruteqarfiusinnaasoq. Pisortat sipaarutigisinnaasaasa suleqatigiinnerup qanoq annertutigineranik peqquteqassaaq, taamaattumik siuningaaraluni sipaarutissat taakku erseqqissumik naatsorsorneqarsinnaanngillat. Taamaakkarluartorli inatsisip periarfissaritai atorluaraanni kommunip suliakkiisup tamatuminnga suliaqarnerminut aningaasartuutaasa pingajorarterutaasa missinginik sipaaruteqartoqarsinnaanera aallaaviusinnaassangatinneqarpoq.
Inatsisissatut siunnersuut aamma kommunit akiligassiisarnermik akiliisitsiniartarnermillu pilersaarusiortarnerannik pitsanngorsaanissamut eqaallisaanissamullu periarfissiissaaq, taamatullu akiitsoqarfigisat tamakkiisut annertussusaannik annikillisitsisinnaassallunittaaq. Nali eqquuteqqissaartoq taaneqarsinnaanngilaq, tassunga akiitsut tamakkiisut ineriartornerisa aamma innuttaasut pisortanut akiitsoreriikkamik akilersornissaanut periarfissaat, siunissamut nunatsinni aningaasaqarniarnerup inissisimanerata ineriartorneranik tunngaveqarmatattaaq.
Kommunit akiligassiisarneq akiliisitsiniartarnerlu pillugit suleqatigiissinnaanerannik atuineq kommunit qarasaasiatigut atortuinik naleqqussaanermut aningaasartuuteqarnissamik nassataqarsinnaavoq.
Namminersorlutik inuussutissarsiuteqartunut aningaasatigut allaffissornikkullu sunniutissat
Siunnersuut inuussutissarsiortut aningaasarsiornerannut inuussutissarsiortulluunniit allaffissornerannut sunniuteqartussaanngilaq.
Avatangiisinut pinngortitamullu sunniutissat
Inatsisissatut siunnersuut avatangiisinut pinngortitamulluunniit sunniuteqartussaanngilaq.
Innuttaasunut allaffissornikkut sunniutissat
Siunnersuutip innuttaasunut allaffissornikkut sunniuteqarnissaa naatsorsuutigineqanngilaq.
Naalagaaffeqatigiinnermut namminersulernissamullu tunngasut
Inatsisissatut siunnersuut naalagaaffeqatigiinnermut namminersulernissamulluunniit tunngatillugu akornutissartaqanngilaq.
Pisortanik kattuffinnillu tusarniaaneq
Inatsisissatut siunnersuut Naalakkersuisut Allattoqarfiannut (Nunami namminermi pissutsinut Allaffimmut), Aningaasaqarnermut Pisortaqarfimmut aamma KANUKOKA-mut tusarniaassutigineqarnikuuvoq.
Naalakkersuisut Allattoqarfiat (Nunami namminermi pissutsinut Allaffik) aamma KANUKOKA inatsisissamut siunnersuummut oqaaseqaateqarsimanngillat. Aningaasaqarnermut Pisortaqarfiup inatsisissamut siunnersuummut oqaaseqaatai aningaasatigut sunniutissanut attuumassuteqarneri naapertorlugit inatsisissap pisortanut sunniuteqaatissanut ilanngullugit suliarineqarsimapput.