Samling

20. april 2005     FM 2005/77

 

Forslag til forespørgselsdebat om, hvilke tiltag Landsstyret planlægger for at forbedre levevilkår og erhvervsmuligheder for fiskere og fangere.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet).

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst)

 

Landsstyret har forstået Landstingsmedlem Anthon Frederiksens spørgsmål således, at landstingsmedlemmet ønsker for det første at blive oplyst om Landsstyrets planlagte tiltag for at forbedre de grønlandske erhvervsfangeres levevilkår og erhvervsmuligheder. For det andet at det i Landstinget drøftes, hvorledes erhvervsfangernes vilkår kan forbedres herudover.

 

For så vidt angår det første spørgsmål, kan jeg oplyse, at Landsstyret har taget initiativ til at undersøge mulighederne for at oprette en fisker- og fangerskole for at sikre, at fisker- og fangererhvervene udvikles med henblik på at kunne modstå ændrede erhvervsbetingelser. Uddannelsen har fokus på tre områder, henholdsvis uddannelse som fører på et fiskerifartøj, som besætningsmedlem på et fiskerfartøj og en uddannelse som almindelig kystnær fisker eller fanger. Herudover skal uddannelsen have fokus på servicering af turister. I fremtiden vil denne kompetencegivende uddannelse være en betingelse for at drive erhvervet.

 

Herudover har Landsstyret taget initiativ til drøftelser med KANUKOKA og fagorganisationer om, hvorledes der i kommunerne i fremtiden kan tages højde for pludselige ændringer i erhvervsfangernes indkomster, som er relateret til især klimaforandringer.

 

Jeg vil også nævne Landsstyrets initiativ til at undersøge mulighederne for trofæjagt på isbjørne, med henblik på at skabe mulighed for en bedre indtjening for erhvervsfangerne og deres familier. I relation hertil skal jeg dog gøre opmærksom på, at det er vigtigt, at trofæjagt foregår på en måde, hvor det sikres, at fangsten både er biologisk bæredygtig og at erhvervsgrundlaget for fangerne er økonomisk bæredygtigt. En del af arbejdet – som allerede er påbegyndt -  er udarbejdelse af ny bekendtgørelse om beskyttelse og fangst af isbjørne samt kvotering.

 

I forlængelse af ovennævnte, vil udvikling af turismen som sådan give visse nye indtjeningsmuligheder for fangererhvervet. En udnyttelse af disse muligheder kræver selvfølgelig en løbende dialog mellem parterne på området og en målrettet indsats, herunder at der gennemføres forskellige former for kompetenceudvikling af aktørerne.

Som Landsstyret oplyser i tillægget til koalitionsaftalen, vil der - i samarbejde med relevante organisationer og foreninger - blive taget initiativ til at sikre, at fiskere og fangere, ligesom andre arbejdstagere, i fremtiden bliver omfattet af en pensionsordning.

 

Endelig vil jeg nævne den færdiggjorte rapport om socioøkonomisk analyse af fangererhvervet, der er blevet omdelt til landstingets medlemmer i uge 15. Rapporten beskriver blandt andet fangernes økonomiske situation, samfundets overførsler til fangererhvervet, hvilke bidrag erhvervet yder til samfundsøkonomien og selvforsyningsgraden samt en bæredygtig udnyttelse af levende ressourcer. Den af Landsstyret ønskede rapport skal være med til at danne grundlag for, hvor og hvordan Landsstyret mest hensigtsmæssigt kan sætte ind for at sikre anstændige levevilkår for erhvervsfangere.

 

Jeg skal dog slutteligt nævne, at en vigtig forudsætning for en øget indtjening blandt fangere og fiskere især er en målrettet indsats for at skabe øget værditilvækst i erhvervet. Selv om forholdene og mulighederne er varierende, er et vigtigt udgangspunkt for produktionen blandt andet, at forbrugerne stiller stigende krav til det færdige produkt. Det er således råvaregrundlaget, kvaliteten af de landede produkter, selve produktionen, varens kvalitet, distributionen og afsætningen der er med til at afgøre, om aktiviteten kan blive rentabel og derved sikre indtjening og beskæftigelse i erhvervet og i følgeindustrien.

 

I forbindelse med iværksættelsen af den nye erhvervsfremmestruktur er et af målene at skabe en videreudvikling af fødevaresektoren. Der arbejdes i øjeblikket på at etablere et innovationscenter omkring fisk og andre fødevarer i et samarbejde mellem ATI i Maniitsoq og blandt andre Danmarks Tekniske Universitet. I dette arbejde vil der blandt andet blive sat fokus på en bedre ressourceudnyttelse i samarbejde med relevante virksomheder, herunder også en større anvendelse af biprodukter fra fiskeri og fangst. Dette skulle gerne skabe forudsætning for, at de primære producenter inden for fiskeri- og fangsterhvervet kan opnå bedre afsætningsmuligheder og dermed en øget indtjening.

 

For så vidt angår det andet spørgsmål, er jeg meget enig med landstingsmedlemmet i, at det er vigtigt at drøfte, hvorledes vi sikrer anstændige levevilkår for erhvervsfangere. Især er det vigtigt at drøfte fremtiden for fangererhvervet. Jeg ser på dette grundlag frem til en debat herom.

20. april 2005   UPA 2005/77

 

Aalisartut piniartullu inuuniarnikkut inuussutissarsiornikkullu atugaat pitsanngorsaaviginiarlugit iliuutsinik qanoq ittunik Naalakkersuisut pilersaaruteqarnersut pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.  

(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

 

 

Akissuteqaat

(Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisoq)

 

Inatsisartunut ilaasortap Anthon Frederiksenip apeqqutaa Naalakkersuisut ima paasivaat, siullermik inatsisartunut ilaasortap aalisartut piniartullu inuuniarnikkut inuussutissarsiornikkullu atugaat pitsanngorsaaviginiarlugit iliuutsinik qanoq ittunik Naalakkersuisut pilersaaruteqarnerat pillugu ilisimatinneqarnissani kissaatigigaa. Aappaattut tamanna pillugu inuussutissarsiutigalugu piniartut atugaasa qanoq pitsanngorsaavigineqarnissaat Inatsisartuni oqallisigineqassasoq.

 

Apeqqummut siullermut tunngatillugu ilisimatitsissutigisinnaavara Naalakkersuisut aalisarnermik piniarnermillu ilinniarfimmik pilersitsisinnaanermut periarfissat misissormatigit, aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiutit inuussutissarsiutinut atugassarititaasunut allan-ngoriartortunut nalimmassarlutik ineriartorsinnaanissaat qularnaarniarlugu. Ilinniartitaanermi immikkoortut pingasut pingaartinneqartussatut eqqarsaatigineqarput, tassalu aalisariummi naalagassatut ilinniartitaaneq, aalisariummi inuttassatut aamma sinerissamut qanittumi aalisartutut piniartutullu nalinginnaasumik ilinniartitaaneq. Tamatuma saniatigut ilinniartitaanermi takornarianik sullissineq pingaartinneqassaaq. Siunissami taama ilinniagaqarsimanissaq inuussutissarsiummik ingerlataqarsinnaanermut piumasaqaataasinnaassaaq.

 

Tamatuma saniatigut Naalakkersuisut KANUKOKA-mik inuussutissarsiuteqartullu kattuffiinik oqaloqateqartarput, siunissami kommunini inuussutissarsiutigalugu piniartut isertitaasa tassanngaannartumik allanngortarnerisa sillimaffigineqartarnissaat pillugu, pingaartumik silap pissusiisa allanngortarnerinut atatillugu.

 

Aamma taarusuppara tammajuitsussarsiorluni nannunniartitsisarsinnaanermut periarfissanik Naalakkersuisut misissuisitsimmata, inuussutissarsiutigalugu piniartut ilaqutaasalu isertitaqarnerusinnaanerminnut periarfissinneqarnissaat siunertaralugu. Tamatumunngali tunngatillugu malugeqqussavara pingaaruteqarmat tammajuitsussarsiorluni piniarnerup uumassusillit eqqarsaatigalugit piujuaannartitsinermik tunngaveqarnissaata inuussutissarsiutigalugulu piniartunut akilersinnaanissaata qularnaarneqarnissaa pingaaruteqarmat. Suliassap ilai aallartinneqareersut tassaapput nannut illersugaanerat piniagaanerilu pillugit nalunaarutissaq nutaaq taannalu tunngavigalugu aalajangersimasunik amerlassusiliilluni pisassiisalernissaq.

 

Siuliani taaneqartumut nangissutitut oqaatigineqassaaq takornariartitsisarnerup ineriartortinneqarnera immini aamma piniarnermik inuussutissarsiutilinnut isertitaqarnissamut periarfissanik nutaanik pilersitsisussaammat. Periarfissanik taakkuninnga atorluaanissamut soorunami suliassaqarfimmi susassaqartut akornanni ingerlaavartumik oqaloqatigiittarneq siunnerfilimmillu suliniuteqarneq pisariaqarput, tassunga ilanngullugu suliassaqarfiup iluani ingerlatsisut pisinnaasaat ineriartortinniarlugit assigiinngitsunik ingerlataqartarnissat.

 

Naalakkersuisooqatigiinnissamik isumaqatigiissummut tapiliussami Naalakkersuisut ilisimatitsissutigisaattut kattuffiit peqatigiiffiillu susassaqartut suleqatigalugit qulakkeerniarneqassaaq aalisartut piniartullu sulisartutulli allatut siunissami soraarnerussutisiaqarnermut aaqqissuussinernut ilaatinneqalersinnaanissaat.

 

Oqaatigerusupparattaaq piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermi aningaasaqarniarnerup inuttut atugarisanut sunniutigisartagaanik misissueqqissaarnermit nalunaarusiaq naammassineqarsimalermat Inatsisartunullu ilaasortanut sap. ak. 15-imi agguaanneqarluni. Nalunaarusiami ilaatigut allaaserineqarput piniartut aningaasaqarniarnikkut inissisimanerat, inuiaqatigiinnit piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermut tunniunneqartartut, piniarnermik inuussutissarsiuteqarnermit inuiaqatigiit aningaasaqarniarnerannut tunniunneqartartut, imminut pilersorsinnaanerup annertussusia kiisalu pisuussutinik uumassusilinnik iluaquteqarniarnermi piujuaannartitsinermik tunngaveqarneq. Nalunaarusiaq naalakkersuisunit kissaatigineqarsimasoq piniarnermik inuussutissarsiutillit illersorneqarsinnaasumik inuuniarnerminni atugaqarnissaannik qularnaarinninniarlutik sumi qanorlu Naalakkersuisut naapertuunnerpaamik iliuuseqarsinnaanerinut tunngavisseeqataassaaq.

 

Ilanngullugu aamma oqaatigerusuppara piniartut aalisartullu isertitaqarnerusinnaanissaannut inuussutissarsiutini naleqarnerulersitsiniarluni siunnerfilimmik suliniuteqarnissaq pingaaruteqarluinnarmat. Naak sumiiffinni assigiinngitsuni pissutsit periarfissallu assigiinngissinnaagaluartut pisisussat pisiassaminnut piumasaqaataasa annertusiartornerat tunisassiorsinnaanermut aallaavissat pingaarutillit ilagaat. Taamaalilluni tunisassiarineqarsinnaasut amerlassusiat, tulaanneqartut pitsaassusiat, tunisassiorneq immini, tunisassiap pitsaassusia, siammarterneqarnera tuniniaanerlu aalajangiisuulluinnartarput ingerlatap akilersinnaasumik ingerlanneqarsinnaaneranut, taamalu inuussutissarsiummi inuussutissarsiutinilu allani taassuminnga sullissisuni isertitaqarsinnaanermut suliffissaqartitsisinnaanermullu.

 

Inuussutissarsiornermik siuarsaanerup aaqqissuussaanerata nutaap aallartinneqarneranut atatillugu inuussutissalerinermi suliffeqarfinnik ineriartortitseqqinnissaq siunnerfiit ilagaat. Massakkorpiaq Maniitsumi ATI-p aamma ilaatigut Danmarks Tekniske Universitetip suleqatigiinnerisigut aalisakkat inuussutissallu allat eqqarsaatigalugit qitiusumik ineriartortitsivissamik pilersitsiniarluni suliniartoqarpoq. Tamatumunnga atatillugu suliffeqarfiit attuumassutillit suleqatigalugit pisuussutinik atorluaanerusinnaaneq, ilaatigut aalisarnermit piniarnermillu tunisassiarineqarsinnaasut allat ullumikkut annerusumik iluaqutiginiarneqanngitsut atorneqarnerusinnaanerat, pingaartinneqarumaarpoq. Taamaaliornikkut aalisarnermik piniarnermillu inuussutissarsiortortatta pisaasa atorluarneqarnerunermikkut tunisaanerulersinnaanerat taamalu isertitaqarnerulersinnaanerat anguneqarsinnaavoq.

 

Apeqqutip aappaanut tunngatillugu Inatsisartunut ilaasortaq isumaqatigilluinnarpara pingaaruteqarmat inuussutissarsiutigalugu piniartut inuuniarnikkut atugarisaasa qanoq ililluta isornaatsumik qulakkeerneqarnissaasa oqaloqatigiissutiginissaat. Pingaartumik inuussutissarsiutigalugu piniartut siunissaat pillugu oqaloqatigiinnissaq pingaaruteqarpoq. Tamanna tunngavigalugu tamatuminnga oqallinnissaq qilanaaraara.