Samling

19.April.2005                                                      FM 2005/68

  Agathe Fontain

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om at pålægge landsstyret at arbejde for at sikre forholdene for enlige mødre og fædre med børn og de mennesker, der på grund af skilsmisse bliver alene med deres børn, samt at sikre muligheden for erhvervelse af egen bolig.

(Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut)

 

Forslagsstilleren Landstingsmedlem Isak Davidsen har ret når han siger, at folk der rammes af skilsmisse, alle gennemlever meget svære tider. Dette gælder alle familiemedlemmer, idet alle uden undtagelse bliver ramt af hændelsen.

 

Forslagsstilleren har med den overskrift, han har valgt, peget på boligforholdene omkring skilsmisse. Når folk i den almindelige boligpulje bliver skilt, så er det normalt sådan, at den af forældrene der får forældremyndighedsansvaret, også kan blive boende i boligen. På denne måde kan man forsøge at undgå, at børnene ikke bliver ramt dobbelt hårdt ved en skilsmisse. Det er nemlig meget hårdt for børnene når forældrene bliver skilt og at det gør det ekstra hårdt, når man som barn bliver nødsaget til at flytte pga. forældrenes skilsmisse.

 

Et større problem kan opstå, såfremt f.eks. at skilsmisseforældre bor i en tjenestebolig, hvor f.eks. moderen får forældremyndigheden, men at personaleboligen er givet til faderen. I disse tilfælde står moderen pludselig boligløs, idet de fleste i sådanne tilfælde ikke er boligsøgende. I sådanne tilfælde er man nødsaget til at henvende sig til kommunen, hvor man bliver afhængig af socialbolig. Vi ved også, at der i mange kommuner – specielt i de større kommuner – ofte er ventelister til en social bolig, hvor der i forvejen står folk med akut bolignød på ventelisten.

 

Forslagsstilleren argumenterer endvidere med, at folk der bliver skilt ofte også bliver ramt personligt, hvor folk let bliver misbrugsafhængige af alkohol mv., hvorved der ikke er langt til fratagelse af forældremyndighedsansvaret.

 

I denne henseende er det af afgørende betydning, at kommunerne har en familiepolitik. Nogle kommuner har beredskabsplaner omkring sådanne hændelser, men vi ved dog, at så godt som alle kommuner ikke er gearet til at løse ovennævnte problemer forårsaget af skilsmisse. Hvilket også skyldes den almindelige boligmangel.

 

I disse år specielt i de større kommuner, er der mange byggerier på andelsbasis i gang, hvorved der også bliver bevilget betydelige midler. Vi skal dog også huske på, at der er mange almindelige boligsøgende, hvorfor der også er behov for at bygge almindelige lejeboliger.

 

Derfor kan man kun tilfredsstille problemets kerne, såfremt der bliver bygget endnu flere almennyttige boliger.

 

Med disse ord, giver vi fra Inuit Ataqatigiit udtryk for, at vi er parate til at debattere emnet.

19.April.2005                                                                                                                  UPA 2005/68

  Agathe Fontain

   

Nunatsinni anaanat ataatallu kisimiittut meerallit, aammalu avinikkut qimagaasartut meeraallu ikiorserneqartarnerannut tunngasuni, kiisalu inissaqartinneqartarnerisa sukumiisumik ikiorsiinikkut atugassaqartitaanissaat eqqarsaatigalugu siunissami Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen, Siumut)

 

 

Siunnersuuteqartoq Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen ilumoorluinnarpoq oqarami, avinnermi ilaqutariinnut nalaataqartunut ullut imaannaanngitsut atugaasarmata. Ilaqutariimmi tamarmiullutik artornatumik nalaataqartutut inissisimalersarmata.

 

Siunnersuutip qulequtaa aallaavigigaanni, avinninnermi inigisap kimut tunniunneqarnissaa pineqarpoq. Avittullu nalinnginnaasumik namminerisamik inigisarippassuk, nalinginnaasuusussaavoq avittut meeqqanik tigumminnittumut inigisap tunniunneqartarnissaa. Taamaallilluni meeqqat, nalaatanik artornartumik marluusunik misigisaqannginnissaat anguneqarsinnaassaaq. Tassa imaammat angajoqqaat qimanneri meeqqanut imaanaanngitsuusartoq,  aammali inigisap meeqqat inuunerannut toqqammaviusuusup meeqqanit qimanneqannginnissaa.

 

Ajornartorsiulli annertooq pilersarpoq, avinnermi assersuutigalugu amerlanertigut pisartutuut, anaanasup meeqqat tigisussanngorlugit, inigisaallu uiusup atorfimminut atatillugu inigisarippagu. Tassani anaanaasoq inissaaruttarmat, amerlanertigullu inissarsiortutut allassimasuusarnatik.

Taamak pisoqartillugu kommunimut saffigininnissaq pisariqalertarpoq, isumaginninikullu inissarsiortutut inissisimalersarlutik. Ilisimavarpulli aamma kommuneni ingammik anginerni, aamma isumaginninikkut inissaminnik pisariqartitsisut utaqqisoqartarput, naak ilaatigut pisariaqartitsivissutut taasariaqaraluartunik utaqqisoqarlutik.

 

Tunnagvilersuumilu avinnermiit ajornartorsiornerup kinguneranik, inuttut ajornartorsiuteqartutut  atornerluisunngortoqartarnerisa kingunerisaanik, meeqqanik arsaarinnittariaqalertarneq ilaatinneqarpoq.

 

Tassami kommunit ilaqutariinnit politikkeqarnerat apeqqutaasorujussuuvoq. Kommunit ilaat ikiorsiigasuarnissamut sammisumik politikkeqarput, ilisimavarpulli kommunit tamarmik, avinnerup kingunerisaanik ajornartorsiortunut ikiorsiinissaminnut periarfissaaleqisuusartut, inissianik amigaateqarneq peqqutaalluni.

 

Ullumikkut kommunini angisuuni inissaaleqiffiusuni, sanaartoqatigiilluni inissialiorneq annertuumik aningaasaliiffigineqartarpoq. Eqqaamaneqartariaqarporli taakkua saniatigut aamma nalinginnaasumik inissarsiortut, inissaannik sanaartorneq suli pisariqartinneqarnerummat.

 

Oqallisissiarlu aatsaat qaangerneqarsinnaavoq kommunit inissianik amerlanerusunik sanaartortitsiniarsinnaanerat tapersersorneqarpat.

 

Taammatut oqaaseqarluta Inuit Ataqatigiit tungaanniit oqallinissamut peqataassaagut.