Samling

 

                                                                                                                   FM05/68

 

Forslag til forespørgselsdebat om at pålægge landsstyret at arbejde for at sikre forholdene for enlige mødre og fædre med børn og de mennesker, der på grund af skilsmisse bliver alene med deres børn, samt at sikre muligheden for erhvervelse af egen bolig.

(Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut)

 

 

Landstingsmedlem Isak Davidsen kommer med sit forespørgselsdebat ind på mange forskellige problemstillinger.Jeg vil kommentere dem én for én.

Først vil vi fra Demokraternes side sige at vi ikke mener at alle skilsmisser ender ulykkeligt, der er heldigvis eksempler på at man har fået fredeligere og lykkeligere liv efter skilsmisse. Det er desværre ikke tilfældet med langt de fleste skilsmisser vi hører om her i Grønland.

Der kan komme mange svære problemer for den som alene skal opdrage på et eller flere børn. Samtidig med sit udearbejde skal den voksne passe hjem, vask, indkøb, madlavning og være til rådighed i hele døgnet for sine børn.

Når børnene bliver syge må vedkommende blive hjemme fra arbejde, hvis det sker tit er det uundgåeligt at der også kommer problemer på arbejdspladsen. Det pres som den voksne får fra alle sider tærer på kræfterne. Det er altid børnene som det første der mærker den voksnes træthed. Ordentlig pasning og opdragelse af børnene bliver svær at gennemføre.

Før problemerne er nået dertil burde kommunens socialafdeling støtte med aflastning enten med aflastningsfamilier eller aflastningssteder som i samarbejde med forældreindehaveren laver handleplan for mindst 3-6 måneder frem. Aflastning er ikke at fjerne børn fra hjemmet, man kan eksempelvis aftale at børnene skal sove hos andre hver anden weekend. På denne måde får både den voksne og børnene hvilet ud.

Aflastning kan eksempelvis også være lidt hjemmehjælp til huslig gøremål for at give den voksne bedre tid til at tage sig direkte af sine børn.

Et aflastningssted kan være et sted, hvor man kan hente pasning når børnene er syge eller når den voksne skal på nattevagt.

Med disse forholdsvis små tiltag kan man undgå mange problemer som ellers kan ende med store sociale problemer.

Med hensyn til bolig havde vi fra Demokraterne et forslag oppe ved sidste samling som heldigvis blev godkendt. Myndighederne skal navnlig tage hensyn til umyndige børn samt hvorvidt separation eller skilsmisse har baggrund i vold eller andre fysiske overgreb. Demokraterne mener at en voksen som bliver alene med sine børn i det mindste må have et sted at være, derfor er det bydende nødvendigt at der i Kommunen findes steder hvor man kan være med sine børn indtil de har deres egen bolig. At  skille familien ad p.g.a. boligmangel er at gøre ondt værre for alle.

I dag snakker vi meget om forældre som svigter, vi snakker ikke om et samfund som svigter. Når de voksne får uoverskuelige problemer tyr´ de i dag tit til misbrugsproblemer.  Det er meget nemt at pege ad dem og fjerne deres børn. Hvem hjælper man egentlig i så tilfælde, jeg mener at vi kun dækker over vores egen dårlige samvittighed.

I sådanne situationer bliver børnene straffet dobbelt, de bliver fjernet fra deres forældre som de allerhelst vil være hos og bliver i mange tilfælde plantet hos op til flere forskellige plejefamilier. Noget som vi i mange af tilfældene kunne have undgået ved at hjælpe i tide.

Landstingsmedlem Isak Davidsen eftersøger i sit forslag til forespørgselsdebat  ansvarets placering og klare politiske mål på området.

Demokraterne mener at ansvaret med klare politiske mål ligger hos os politikere, men samtidig må vi ikke overse enhver borgers ansvar for sit  eget livsførelse.

Derfor er det meget vigtigt for borgerne at vide hvilke hjælp de kan få og hvor de skal henvende sig når de trænger til rådgivning og hjælp.

Demokraterne mener at der i hver kommune kun burde være ét sted som familier kan henvende sig til for at få rådgivning og hjælp til familiens forhold, i stedet for som nu, hvor der kan være mange lange ventetider i alle de mange afdelinger man skal henvende sig til. I et samlet familierådgivningssted skal der både kunne gives råd om sociale sundhedsmæssige og bolig forhold. Sådan som der arbejdes i dag er der mange uoverskuelige instanser man skal igennem samtidig med at mange forskellige medarbejdere arbejder for samme familie uafhængig af hinandens viden som man  ellers burde udnytte.

Vi må heller ikke glemme at mange mennesker først henvender sig på socialkontoret som den aller aller sidste instans. Vi må have vendt opfattelsen af socialkontoret så folk vil henvende sig til familierådgivningsstedet som den første instans.

 

Det er Demokraternes indlæg til debatoplægget. 

Astrid Fleischer Rex

Demokraatit/Demokraterne

UPA05/68

 

Nunatsinni ataatat anaanallu kisimiittut meerallit aammalu avinnikkut qimagaasartut meeraallu ikiorserneqartarnerannut tunngasuni kiisalu inissaqatinneqartarnerisa sukumiisumik ikiorsiinikkut atugassaqartitaanissaat eqqarsaatigalugu siunissami Naalakkersuisut suliniuteqaqqullugit apeqquteqaat aallaavigalug oqallinnissamik siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Isak Davidsen)

 

Inatsisartuni ilaasortap Isak Davidsenip siumumeersup oqallisissiatut siunnersuutaani ajornartorsiuterpassuit taaneqartut ataasiakkaarlugit Demokraatinit oqaaseqarfigissavagut.

Siulliulluguli oqaatigerusuppara avinnermi tamatigut ajornartorsiutit amerlineq ajormata ilaatigummi angerlarsimaffinnik eqqissisimaffiulernerusunik ajornartorsiuteqannginnerulersunillu kinguneqartarmata. Ajoraluartumilli nunatsinni taamatut kinguneqartut tusakulanngilagut.

 

Kisimiivilluni meeqqanik pilersuisuuniarlunilu perorsaaniarnermi aporfissarpassuit takkuttarput.

Angerlarsimaffiup avataani sulereernerup kingorna aatsaat angerlarsimaffimmi suliassat aallartinneqartarput, torersaaneq errorsineq pisiniarneq nerisassiorneq taariikkallu eqqaatigut ulloq unnuarlu meeqqanik paaqqutaqarneq. Meeraq napparsimalerpat sulinngittoornerit, meeqqallu arlaqarpata napparsimakulasumilluunniit meeraqaraanni suliffeqarfimmit isigineqarneq saamanerpaajujunnaartarpoq tatigineqarnerlu kusatsikkiartussanani. Inersimasup tamanit artukkerneqarnerminik qasulernera meeqqat siulliullutik malugisarpaat. Meeqqanik paarilluaarusunneq perorsaalluarusunnerlu, nukissamik piffissamillu amigaateqarneq pissutigalugu naammaginarunnaariartulersarpoq. Taama nukillaartiginissaq tikitsinnagu inunnik isumaginnittoqarfimmit ikorfartorneqarnissaq aallartereersimasariaqarpoq.

 

  Meeqqat angajoqqaarlu qasuersertitaasariaqarput ornittakkanik meeqqanut tukkuffiusinnaasunik imalunniit ilaqutariinnut immikkut akuerisanut.

Tamakkuli aallartitsinnagit isumaginnittoqarfik, qasuersaarfissat, angajoqqaarlu isumaqatigiissusiortariaqarput qanoq iliornikkut qanorlu sivisutigisumik ikorfartuineq atuutissanersoq. Taamak iliorneq meeqqanik arsaarinninnerunngilaq  imaaginnarlunili tamanut nukinnik aallerfik, assersuutigalugu ullut 14-it qangiukkaangata meeqqat allami sapaatip akunneranik naanersiorlutik tukkusarlutik.

Ikorfartuineq aamma illumi suliassanik ikiuinerusinnaavoq inersimasup meeqqani piffissaqarfigineruniassammagit.

Eqqarsaatigineqarsinnaasut ilagissavaat meeqqat napparsimanerini immaqaluunniit inersimasup suliffimmini unnuarsiornerani meeqqanik paarsisussamik ikiorserneqartarneq.

Taasakka annertungisassaanngikkaluartut ajornartorsiuterpassuarnik annertuunik ingalassimatitsisinnaapput.

 

Inissaqarniarneq eqqarsaatigalugu Demokraatinit kingullermi inatsisartut ataatsimiinneranni siunnersuuterput nuannaarutigisimaqaarput akuerineqarmat, tassa avinnermi meerartaqartoqartillugu, avinnerlu timikkut anniartitsisarsimanermik aallaaveqarpat inissaqartitsiniarnermi tamakku aalajangiisuusassasut.

Demokraatini isumaqarpugut inersimasoq kisimiilluni meeqqanik perorsaaniarnermini pinngitsoorani imminut atsiukkamik angerlarsimaffeqartariaqartoq. Inissaminnillu utaqqissagunik Kommuunimi  oqqiffissaqartariaqarput. Inissaqannginneq pissutigalugu meeqqat angajoqqaaminnit qimagutsitaasarnerat ilorraap tungaanut aallarnerunngilaq.

 

Ullumikkut angajoqqaat meeqqaminnik paarsilluarsinnaanngitsut oqaluuseriuartillugit tusanngisaannarparput saneraaniit isigalugu nuna innuttaminik isumaginnilluanngitsoq.

Ullumikkut inersimasorpassuit ilaat, ajoraluartumik ajornartorsiuteqangaaleraangamik inuunerminnik qimaasutut illutik aanngajaarniutinik imingassamillu atornerluisunngortarput. Inuit taama ilungersoreertigisut sapernanngissusii suli ilungersornerulersissallugit kinguaavinik arsaarlugit. Taama iliornitsigut kikkummita ikiortarpagut, nammineq pisooqataanerput nipittartulerniaannannginnertarparput.

  Meeqqammi marloriaammik eqqungaasarput, angajoqqaaminniit qimarusunngisaannakkaminnit peersitaasarput angajoqqaarsiartaarlutik amerlanertigut ilaqutariinnut arlalinnut nuttartitaasarlutik. Amerlasuutigut piffissaagallartillugu ikiorsiinikkut pinngitsoortissinnaasaraluagut.

 

Inatsisartuni ilaasortap Isak Davidsenip  politikkikkut anguniakkanik pisussaaffiliisoqarnissaalu ujartorpaa. Demokraatini isumaqavippugut politikkikkut anguniakkat politikkimi ingerlatsisuniittariaqartut, inuk nammineq inuunerminut akisussaaneranik ingerlatsineranillu arsaarnagu.

 

Taamatullu ingerlassagutta innuttaasut nalunngittariaqarpaat qanoq sukkullu ikiorneqarsinnaanermut pisinnaatitaaffitik, sumullu saaffiginnissinnaanertik innersorneqassagunik ikiorneqassagunilluunniit.

 

Demokraatini isumaqarluinnarpugut, ilaqutariinnermut tunngassuteqartunik innersorneqarnissamik siunnersorneqarnissamik ikorfartorneqarnissamik ikiorneqarnissamilluunniit pisariaqartitsisunut saaffissaq kommuunini tamani ataasiinnaasariaqartoq. Ullumikkutut innani, saaffissat allaffinnut assigiinngitsorpassuarnut agguataakkat tamarmillu utaqqerujussuanngikkaanni iserfigineqarsinnaanngitsut, sulisut saaffissat assigiinngitsorpassuit ilaqutariinnik taakkunanngarpiaq tamarmik sullissisut, imminnut attaveqarfiginatik, ilaqutariinnut sullinniakkaminnut nalunngeriikkatik atorluarnagit.

Ilaqutariinnermut siunnersorneqarnissamik ikorfartorneqarnissamillu atorfissaqartitsinitsinni ornigassamik  ataasiinnarmik saaffeqartaleraluarutta  saaffiginnittarfiiup makku tamaasa siunnersuuteqarfigisinnaasariaqarpai:

 

Inunnik isumaginninnermut, peqqinnissaqarnermut, ineqarniarnermullu tunngassutillit.

 

Naggataatigut taanngitsoorusunngilara inuppassuit sapiliviffimminni aatsaat inunnik isumaginnittarfimmut saaffiginnittarmata, soorunami ajornartorsiutitik namminneq qaangerniartussaasatik qaangerniaraluaqqaarlugit.

Inunnik isumaginnittoqarfiup aningaasanik ikiorsiiviinnartut isigineqarnera allanngortittariaqarpoq, ilaqutariinnermi peqqinnermi ineqarnermillu tunngasunik aamma siunnersuisarfittut isigineqartilerlugu.

 

Taakkuupput  oqallinnermut Demokraatinit ilaliutassagut.

Astrid Fleischer Rex

Demokraatit/Demokraterne