Samling
7. april 2005 FM 2005/58
Forslag til forespørgselsdebat om Landsstyrets muligheder for iværksættelse af en reform af skattesystemet og administration heraf med henblik på at opnå større fleksibilitet og et mere retfærdigt system, herunder en omlægning således at biindkomster beskattes lavere end den faste indkomst fra hovedarbejdsgiveren.
(Landstingsmedlem Simon Olsen, Siumut)
Svarnotat
(Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)
Forslaget til forespørgselsdebat fra landstingsmedlem Simon Olsen hænger i sit principielle indhold delvist sammen med det forslag til landstingsbeslutning, Atassut¿s landstingsgruppe fremkommer med under FM 2005/113, idet begge dagsordenspunkter beskæftiger sig med skattesystemets effektivitet og retssikkerhed.
Såvel Landsstyret som en del fora - bl. a. benchmarkingudvalget - har indenfor den seneste tid beskæftiget sig med muligheder og ikke mindst behov for rationalisering og effektivisering af skattesystemet samt øget retssikkerhed. Allersenest har Strukturudvalget meldt klart ud med, at den offentlige skatteforvaltning bør centraliseres med henblik på forenkling og effektivisering, bl.a. ved hjælp af informationsteknologi.
Derfor søger Landsstyret med nærværende forespørgselsdebat og efterfølgende beslutningsforslag bred politisk tilslutning til en omstrukturering og centralisering af skatte- og afgiftsopgaven. Det handler ikke om, og bør heller ikke afvente, hvordan fremtidens kommunale landkort skal se ud.
Derimod handler det for skatte- og afgiftsopgaven om:
¤ Rationalisering - omlægning som fører til flere resultater,
¤ effektivisering - omlægning som fører til bedre resultater og
¤ kvalificering af opgaveløsningen - omlægning som fører til større kompetencer samt
¤ øget retssikkerhed - klare og forståelige regler, ensartethed og renoveret klagesystem.
Dette er muligt at nå på samme tid, og ved anvendelse af færre ressourcer både bemandingsmæssigt og økonomisk end i dag. Bemandingen skønnes at kunne reduceres med ca. 20 pct., ligesom de offentlige finanser skønnes årligt at kunne forbedres med ca. 15 mio. kr. ved en kombination af mindre administrative omkostninger samt øget provenu ved opgaveløsningen.
Landsstyret er således enig i de synspunkter, som landstingsmedlem Simon Olsen fremfører om effektivitet og ensartethed, og Landsstyret kan derfor tilslutte sig den del af forespørgselsdebattens begrundelse med den tilføjelse, at midlet til at nå disse mål, samtidig med ovennævnte, vil være at skatte- og afgiftsopgaven omstruktureres og centraliseres, jf. i øvrigt bemærkninger og indstilling til behandling af beslutningsforslaget FM 2005/113 fra Atassut¿s landstingsgruppe.
Landsstyret er derimod ikke helt enig i 2. del af begrundelsen i landstingsmedlem Simon Olsen¿s forespørgselsdebat, som vedrører beskatningen af indtægter udover "hovedindtægten".
Det er også efter Landsstyrets opfattelse vigtigt, at beskatningen af ekstra indtægter ikke sker på så højt et niveau, at motivationen og lysten til at erhverve de ekstra indtægter forringes, eller måske ovenikøbet udebliver. Blandt andet derfor har der hidtil været politisk opbakning til at bevare den proportionale skatteudskrivning med tilknyttet personfradrag-bundgrænse. Med den bestående skatteudskrivning - mellem 37 og 46 procent - har man efter Landsstyrets opfattelse ikke bevæget sig udover denne "motivationsgrænse", selvom 46 pct. er relativt højt. Men det er vigtigt, at man fremover har dette for øje, når og hvis der skal udskrives ekstra skatter.
Når dette er sagt, er det Landsstyrets opfattelse, at samtlige indtægter bør beskattes på samme måde uanset art eller størrelse. Alt andet vil ikke være retfærdigt og tillige fordelingspolitisk urimeligt.
Skal over- og ekstraarbejdsindtægter eller renteindtægter til eksempel beskattes højere eller lavere end "hovedindtægten" kunne man spørge. Og svaret giver næsten sig selv. Hvis "ekstraindtægten" beskattes højere, vil motivationen og lysten blive påvirket, og samtidig vil der blive lagt op til "skattespekulation". Hvis ¿ekstraindtægten¿ beskattes lavere, vil man søge ekstraindtægter frem for hovedindtægter med de implikationer og fordelingspolitiske uhensigtsmæssigheder, der vil være en naturlig følge heraf.
Med disse bemærkninger ser Landsstyret frem til en god og meningsfyldt debat, samt som nævnt med opfordring til bred politisk opbakning til en omstrukturering og centralisering af skatte- og afgiftsopgaven.
7. april 2005 UPA 2005/58
Saniatigut isertitat pingaarnertut sulisitsisumit aalajangersimasumik isertitanit appasinnerusumik akileraaruserneqartalersillugit allanngortitsinissaq ilanngullugu aaqqissuussinerup eqaannerulernissaa naapertuilluarnerulernissaalu siunertaralugu akileraartarnikkut aaqqissuussinermik taassumalu aqutsivigineqarneranik aaqqissuusseqqinnermik ingerlatsinissamik Naalakkersuisut periarfissaat pillugit apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Simon Olsen, Siumut)
Akissuteqaat
(Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)
Inatsisartunut ilaasortap Simon Olsenip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaata pingaarnertigut imarisai, Inatsisartut aalajangiinissaannik siunnersuummut Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa UPA 2005/113-imi saqqummiussassaannut ilaatigut attuumassuteqarput, oqaluuserisassammi tamarmik akileraartitseriaatsip pitsaassusia inatsisitigullu illersugaaneq sammivaat.
Naalakkersuisut taamatullu aamma oqalliffiit arlaqartut - ilaatigut Benchmarkingudvalgip - piffissami kingullermi sammisimavaat akileraartitseriaatsimik aaqqissuusseqqinnissamut pitsanngorsaanissamullu kiisalu inatsisitigut illersugaanerup annertusarnissaanut periarfissat aamma minnerunngitsumik pisariaqartitsineq. Aaqqissuusseqqinnermik Ataatsimiititaliap kingullersaalluni erseqqissumik nalunaarutigaa pisortat akileraaruserinerat, pisariillisaanissaq pitsanngorsaanissarlu siunertaralugit eqiterneqartariaqartoq, ilaatigut paasissutissiisarnermut teknologi iluaqutigalugu.
Taamaammat Naalakkersuisut, apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinneq manna aamma aalajangiinissamik siunnersuut tulliuttussaq aallaavigalugit anguniarpaat akileraartarnermi akitsuusiisarnermilu suliassanik allanngortiterinissap eqiterinissallu politikkikkut amerlasuunit tapersersorneqarnissaat. Kommunit siunissami qanoq agguataagaanissaat tassani pineqanngilaq, tamannalu utaqqineqartariaqanngilaq.
Kisianni akileraartarnermi akitsuusiisarnermilu suliassat eqqarsaatigalugit pineqartut tassaapput:
¤ Aaqqissuusseqqinneq - allanngortiterineq amerlanerusunik angusaqarfiusussaq,
¤ pitsanngorsaaneq - allanngortiterineq pitsaanerusunik angusaqarfiusussaq aamma
¤ suliassat isumagineqarnissaannut piukkunnarsaaneq - allanngortiterineq annertunerusunik pisinnaasaqalerfiusussaq kiisalu
¤ inatsisitigut illersugaaneq annertunerusoq - maleruagassanik erseqqissunik paasiuminartunillu peqarnissaq, allanngorartumik pinninnginnissaq aamma naammagittaalliortarnermik nutarterineq.
Tamakku ataatsikkut anguneqarsinnaapput, aamma sulisorisat aningaasallu ullumikkornit ikinnerusut atornerisigut. Sulisorisat 20 pct.-it missinginik ikilisinneqarsinnaanerat ilimagineqarpoq, soorluttaaq pisortat aningaasaliissutaasa, suliassat isumaginerinut allaffissornermut aningaasartuutit ikinnerulernerisigut kiisalu isertitat amerlinerisigut ukiumut 15 mio. kr.-it missinginik pitsanngoriaateqarsinnaanerat ilimagineqartoq.
Taamaalillutik Inatsisartunut ilaasortap Simon Olsenip pitsaassuseq assigiiaassuserlu pillugit isummersuutai Naalakkersuisunit isumaqatigineqarput, taamaattumillu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnermi tunngavilersuutip ilaa tassunga tunngasoq Naalakkersuisut tapersersinnaavaat, tassunga ilanngullugu anguniakkat taakku qulaanilu pineqartut ataatsikkut angunissaannut sakkussat tassaassasut akileraarusiisarnermik akitsuusiisarnermillu suliassanik allanngortiterinissaq eqiterinissarlu, aamma tak. Atassutip Inatsisartuni ilaasortaatitaasa aalajangiinissamik siunnersuutaata UPA 2005/113-ip qanoq pineqarnissaanut oqaaseqaatit inassuteqaallu.
Inatsisartunulli ilaasortap Simon Olsenip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuummini tunngavilersuutaata aappaa, "aalajangersimasumik aningaasarsiat" saniatigut aningaasarsiat akileraaruserneqartarnerannut tunngasoq Naalakkersuisunit isumaqatigineqarpallaanngilaq.
Saniatigut aningaasarsianik akileraarusiisarnerup ima qaffasitsigisumik, allaat saniatigut aningaasarsianik taamaattunik pissarsinissamik soqutiginninnermik kajuminnermillu millisitsisumik, allaalluunniit immaqa tammavitsitsisumik annertussuseqannginnissaa aammattaaq Naalakkersuisut pingaartippaat. Tamannami akileraarusiissutit assigiiaartuunerannik inummullu ilanngaatip minnerpaaffeqartinneqarneranik atuutsitsiinnarnissap politikkikkut maannamut tapersersorneqarsimaneranut ilaatigut pissutaavoq. Naalakkersuisut isumaqarput maannakkut akileraarusiissutaasut - 37-p aamma 46 procentip akornanniittut - taamaatsillugit "soqutiginninnerup killinga" taanna qaangerneqarsimanngitsoq, naak 46 pct.-i qaffasingaatsiaraluartoq. Kisianni akileraarutit qaffasinnerusut siunissami akileraarusiissutigineqalerpata akileraarusiissutigineqalissappatalu tamatuma nakkutiginissaa pingaartuuvoq.
Naalakkersuisut taama oqareerlutik isumaqarput aningaasarsiat tamavimmik assigiimmik akileraarusersorneqartariaqartut, suuneri annertussusiilu apeqqutaatinnagit. Allatut iliornissaq naapertuilluarnerussanngilaq nammaqatigiinnissamillu politikkip tungaatigut naleqquttuussanani.
Aperisoqarsinnaagunarpoq soorlu qaangiuttoorluni sulinerunikkullu aningaasarsiat imaluunniit erniatigut aningaasarsiat "aalajangersimasumik aningaasarsianit" qaffasinnerusumik appasinnerusumilluunniit akileraaruserneqassanersut. Akissutissarlu nalunanngereerunarpoq. "Saniatigut aningaasarsiat" qaffasinnerusumik akileraaruserneqassappata soqutiginninneq kajumissuserlu sunnerneqartussaapput, tassungalu ilutigitillugu aamma ¿akileraarutitigut iluanaarnialernissaq¿ ussernartunngussalluni. "Saniatigut aningaasarsiat" appasinnerusumik akileraaruserneqassappata saniatigut aningaasarsiat aalajangersimasumik aningaasarsianit pilerinarninngussapput, tamatumalu pinngitsoorani nassatarissavai kingunerluutit nammaqatigiinnissamillu politikkimut naleqqutinngitsut.
Pitsaasumik kinguneqarluartumillu oqallittoqarnissaa Naalakkersuisut taama oqaaseqarlutik qilanaaraat, kiisalu aamma akileraarusiisarnermi akitsuusiisarnermilu suliassanik allanngortiterinissap eqiterinissallu politikkikkut amerlasuunit tapersersorneqarnissaa taaneqareersutuut kajumissaarutigissallugu.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat