Samling
UPA2005/58
03. MAJ 2005
Forslag til forespørgselsdebat om landsstyrets muligheder for iværksættelse af en reform af skattesystemet og administrationen heraf med henblik på at opnå større fleksibilitet og et mere retfærdigt system, herunder en omlægning således at biindkomster beskattes lavere end den fast indkomst fra hovedarbejdsgiveren.
(Medlem af landstinget Simon Olsen, Siumut)
Vi ønsker fra Siumut efter drøftelse af det interessante forslag til forespørgselsdebat fra medlem af landstinget Simon Olsen at fremsætte følgende bemærkninger:
Vi forstår i Siumut, at forslaget er delt op i 2 dele, nemlig:
· Behovet for en reform
· Et forslag om en lavere beskatning af biindkomster
Behovet for en reform
Ligesom forslagsstilleren mener vi i Siumut, at der skal ske en rationalisering i skattesystemet og administrationen heraf, og vi har hverken tid eller råd til at forsinke denne forenkling. Vi skal derfor uden at gentage vore bemærkninger under behandlingen af pkt. 113 blot henvise til disse, og vi skal i den forbindelse give udtryk for at vi fra Siumut fuldt ud fra støtter betænkningen fra skatte- og afgiftsudvalget med de deri indeholdte anbefalinger, og vi regner med at landsstyret i sit kommende arbejde med opfyldelsen af anbefalingerne vil holde udvalget tæt orienteret.
Lavere beskatning af biindkomster
Målet er en selvbærende økonomi for Grønland, og vi er i Siumut klar over, at vi for at nå dette mål må sikre, at hele den arbejdsdygtige del af befolkningen bliver anvendt.
På den baggrund har vi stor forståelse for forslagsstillerens forslag til debat om en nedsættelse af beskatningen på biindkomster. Vi vil fra Siumut forslå, at man uden forsinkelser iværksætter en undersøgelse af, hvilke forskellige værktøjer der kan gøre det mere attraktivt at tage bibeskæftigelse, og at man herved fokuserer på de muligheder der kan findes, samt at de veje og muligheder, der findes, på et senere tidspunkt forelægges for landstinget i form af en redegørelse. Efter vores opfattelse kan vi på grundlag af en nøje vurdering skabe mulighederne for at fortsætte med arbejdet.
I disse bestræbelser må vi efter vores opfattelse specielt se på det forhold, at vort lands eksportprodukter i dag ikke bliver forædlet fuldt ud. Vi ønsker alle det højest mulige økonomiske afkast til vort samfund. Vi ønsker derfor, at man i tilknytning hertil er vågne for at undersøge, hvorledes det skattemæssigt kan blive mere attraktivt at tage arbejde på vore eksportvirksomheder.
Vi vil fra Siumut under denne debat ikke undlade at sige, at man må foretage en rimelig prioritering i forhold til opkrævningsmetoderne, eftersom enhver gældende lov må tilpasses de reelle forhold og de vilkår, vi i vores miljø må leve under. Vi tænker her på, at det ikke mindst i det nordlige Grønland er således, at nogle af ejerne af mindre fartøjer på grund af deres restancer og på grund af den indkrævningsmåde der benyttes, er afskåret fra at komme ud og fiske. Der er brug for at ændre på det forhold, at så mange fartøjer bare ligger uvirksomme på land og ikke bidrager til landets økonomi. Omvendt er de en belastning for landets økonomi. Vi er i Siumut ikke i tvivl, om at de ejerne af de pågældende fartøjer alle har lyst og energi til at forbedre både landets og deres egen økonomi. Samtidig repræsenterer de den del af befolkningen, der bidrager med produkterne til landanlæggene og dermed til eksportproduktionen.
Vi er derfor i Siumut enige med forslagsstilleren i, at landstinget og landsstyret allerede i dag må påbegynde arbejdet med at modernisere de skattemæssige og betalingsmæssige forhold, så de svarer til samfundets krav.
Endvidere vil vi fra Siumut tilføje, at landstingets skatte- og afgiftsudvalg med det formål at hente erfaringer fra andre lande og for at tilegne sig større viden om mulighederne på dette område kunne overveje at foretage en studierejse.
Med disse bemærkninger til medlem af landstingets Simon Olsens forslag til forespørgselsdebat skal vi understrege, at der ikke skal herske tvivl om, at vi i Siumut vil deltage i reformarbejdet og i de nødvendige bestræbelser.
Jørgen Wæver Johansen
SIUMUT
UPA 2005 / 58
3. maj 2005
Saniatigut isertitat pingaarnertut sulisitsisumit aalajangersimasumik isertitanit appasinnerusumik akileraaruserneqartalersillugit allanngortitsinissaq ilanngullugu aaqqissuussinerup eqaannerulernissaa naapertuilluarnerulernissaalu siunertaralugu akileraartarnikkut aaqqissuussinermik taassumalu aqutsivigineqarneranik aaqqissuusseqqinnermik ingerlatsinissamik Naalakkersuisut periarfissaat pillugit apeqquteqaat aallavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Inatsisartunut ilaasortaq Simon Olsen, Siumut)
Inatsisartuni ilaasortap Simon Olsen-ip apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuutaa soqutiginartoq Siumumi oqaluuserereerlugu imatut oqaaseqarfigissavarput:
Siumumiit paasivarput oqallinnissamik siunnersuut immikkoortunut marlunnut agguagaasoq, tassalu:
· Aaqqissuusseqqinnissamik pisariaqartitsineq, taavalu
· Saniatigut isertitat annikinnerusumik akileraaruserneqartarnissaannut tunngasoq.
Aaqqissuusseqqinnissamik pisariaqartitsineq
Siumumiit siunnersuuteqartoq assigalugu isumaqarpugut akileraartarnermi allaffissornikkut annikillilerinissaq, pisariillisaanissaq kinguarsassallugu piffissaqarfiginaguluunniit akissaqartinngikkipput. Taamaammat oqaluuserisassani immikkoortoq 113-imi oqaaseqaatigisagut uteqqinngikkaluarlugit innersuukkusuppagut, tassanngalu tunngatillugu erseqqissumik oqaatigissallugu Inatsisartut Akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliaata isumaliutissiissutaa inassuteqaatigineqartullu tamakkiisumik Siumumiit taperseratsigit, naatsorsuutigalugulu suliat tamatumani pineqartut pillugit naalakkersuisut ataatsimiititaliaq qanimut malinnaatikkumaaraat.
Saniatigut isertitat annikinnerusumik akileraaruserneqartarnissaat
Nunatta aningaasarsiornikkut tamakkiisumik imminut napatilernissaa anguniagaavoq, tassunga tunngatillugu Siumumiit ilisimaaraarput anguniagaq tamanna piviusunngortinneqassappat nunatsinni innuttaaqataasut tamarmik sulisinnaassuseqartut pisariaqartinneqassammata.
Taamaammat siunnersuuteqartoq paasilluarparput saniatigut sulinikkut isertitat annikinnerusumik akileraaruserneqartarnissaat pillugu oqallissaaruteqarmat. Siumumiit ssiunnersuutigerusupparput sulinerup saniatigut annertuumik kajungernanerulersinneqarnissaa anguniarlugu mississuinerit periarfissaasinnaasunillu ujartuinerit kinguarsarneqaratik aallartinneqarsinnaasut, periarfissaasinnaasullu assigiinngitsut kingusinnerusukkut inatsisartunut nalunaarusiornikkut saqqummiunneqassasut. Taamaliornikkut isumaqarpugut peqqissaartumik nalilersuinerit tunngavigalugit suliat ingerlateqqinneqarnissaat pitsaasumik periarfissinneqassasoq.
Tamatumani suliniarnermi isumaqarpugut, nunatta avammut niuerutigisinnaasaasa tamakkerlugit naammassineqarneq ajornerat immikkut isiginiarneqassasoq, tamattami kissaatigaarput avataanit aningaasat isertitassat sapinngisamik annertunerpaanissaat. Taamaammat suliffeqarfiit avammut tunisassiornermik suliaqartut, sulisuusunut akileraartarnikkut suliffigissallugit kajungernarnerusunngortinneqarsinnaanerat misissuinissami ilanngullugu eqqummaariffigineqarnissaat kissaatigaarput.
Tassunga atatillugu pinngitsoorumanngilagut oqaatigissallugu Siumumi isumaqaratta akiliisitsiniartarnermi akiligassanik tulleriiaarisarnermi naleqqussaanissaq ingerlanneqartariaqartoq, inatsisit suulluunniit pissutsinut piviusunut avatangiisinullu inooqataaffigisatsinnut tulluarlutillu naleqqussarsimasariaqarmata. Tamatumani eqqarsaatigisagut tassaapput, minnerunngitsumik avannaani aalisariuteeqqanik piginnittut ilaasa akiitsoqarnertik pissutigalugu nikeriarsinnaajunnaarlutik aaqqissuussinerup iluani mattussaaqqasutullusooq inissisimanerat. Angallatit taamak amerlatigisut asuli nuna qaani uninngaannarlutik nunatta aningaasarsiorneranut tapertaanatik nanertuutaallutilli inissisimanerat allanngortariaqarpoq, Siumumiimmi qularinngilarput inuit pineqartut tamarmik aamma nunatta aningaasaqarneranut namminerlu aningaasarsiornerminnut iluaqutaasumik sulerusussuseqaraluaqimmata. Taakkuuppullu aamma nunami suliffinnut, nunatta avataanut nioqqutissiortunut, tunisassianik pilersuisuusut.
Taamaammat Siumumi isumaqataavugut siunnersuuteqartumut, oqariartuutigimmagu Inatsisartut naalakkersuisullu ullumikkornit annerusumik suliuniuteqarfigisariaqaraat, akileraartarnikkut akiliisitsiniartarnikkullu nunatsinni atugarisat assigiinngitsut nutarteriffigalugit ullutsinnut naleqqussarneqarnissaat.
Ilanngullugu Siumumiit oqaatigerusupparput, nunani allani aaqqissuussinernik nutaaliaasunik isumassarsiorluni, ilisimasatta annertusarnissaannut tunngatillugu, Inatsisartut Akileraartarnermut akitsuusiisarnermullu ataatsimiititaliaat paasisassarsiorluni angalasinnaanera tamatumani periarfissaalluarmat.
Taamatut oqaaseqarluta Inatsisartuni ilaasortap Simon Olsen-ip oqallisissiaa oqaaseqarfigaarput, nutarterinerit suliallu allat ingerlateqqinneqarnissaanni peqataanissarput qularineqassanngilaq.
Jørgen Wæver Johansen,
Siumut
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat