Samling
UPA2005/124
04. MAJ 2005
Forslag om forespørgselsdebat om foranstaltninger til imødegåelse af konsekvenserne af klimaforandringerne.
(Medlem af landstinget Kuupik Kleist, Inuit Ataqatigiit)
Vi betragter i Siumut Kuupik Kleists forslag til forespørgselsdebat om hvilke foranstaltninger, der kan tages til imødegåelse af konsekvenserne af klimaforandringerne som et væsentligt emne at tage op.
Vi betragter det i Siumut for helt nødvendigt, at vi på baggrund af de forudsigelser der er omkring klimaforandringer og opvarmning af klimaet til stadighed bliver grundigt orienterede, og at vi hele tiden bliver opdateret af eksperter på området, således at vi kan holde interessen for disse alvorlige emner ved lige, og at vi som lovgivere kan agere.
Vi glemmer således ikke, at vi i sin tid omkring år 2000 modtog vigtige informationer om, at klimaet i løbet af en 40 års periode mærkbart ændrede sig, og hvorledes man ved at kigge 100 år tilbage i tiden kan konstatere, hvorledes klimaet og de klimatiske forandringer påvirker naturen og befolkningen i deres dagligliv. Disse undersøgelser blev foretaget og forelagt af en af vore landsmænd med stor interesse for vort land og vort folk, nemlig H.C. Petersen. Han har videregivet resultaterne af sine undersøgelser til os på en meget interessant og inspirerende måde. H.C. Petersen har ligeledes på invitation af KNAPK, ICC, landstingets fiskeriudvalg og det daværende miljø- og fredningsudvalg delagtiggjort os i de opdagelser, han gennem sin egen forskning og sine egne undersøgelser har gjort, og som vi ikke på nogen har grund til at tvivle på.
Nordisk Råd og Vestnordisk Råd har ligeledes taget initiativer til forskellige undersøgelser af klimaændringernes påvirkning af vores fiskeri og fangst ¿ undersøgelser, som har tiltrukket sig megen interesse og opmærksomhed gennem de sidste år, til dels på grund af offentliggørelsen af H.C. Petersens undersøgelser.
Til eksempel har svingningerne i forekomsten af torsken fra de store forekomster i 1950¿erne og til de efter 40 års fiskeri forsvandt i 1990¿erne givet anledning til mange undersøgelser. Det har skabt interesse at det blev konstateret, at torskens forsvinden skyldtes en afkøling af havtemperaturen, og i dag ser vi, at torsken langsomt er ved at vende tilbage til vore farvande foranlediget af havets opvarmning. Disse forhold gør, at der er stigende interesse for forskning omkring hvorledes dette har indvirkning på fiskebestandene og andre dyrearters tilstedeværelse i vort miljø.
Efter Siumut¿s opfattelse må vi understøtte de undersøgelser, som H.C. Petersen har foretaget omkring klimaændringernes betydning, hvorunder han også har påvist, hvorledes klimaforandringerne gennem de sidste 50 år har påvirket vores levevis og vores kultur. Vi lægger i Siumut stor vægt på at have denne viden til rådighed, hvorfor vi skal opfordre landsstyret at få publiceret disse oplysninger.
Det siges også blandt eksperterne at klimaets opvarmning sker i et hurtigere tempo end forventet. Vi har ligesom forslagsstilleren stor interesse for dette fænomen og ønsker at få adgang til flere informationer om disse forhold.
I landsstyrets svarnotat nævnes en række publikationer på grundlag af undersøgelser om klimaforholdene, som er blevet tilstillet landstinget. Det gælder også den publikation som er blevet omdelt i dette forår, Impacts of a Warming Arctic, udarbejdet af ACIA. Det er efter vores opfattelse en meget interessant afhandling om klimaændringerne. Vi ser gerne denne rapport oversat til grønlandsk, og således kunne den anvendes på uddannelsesinstitutionerne, hvor den kunne udgøre et vigtigt bidrag til en større viden om disse sammenhænge.
Vi ønsker at tage landsstyrets svarnotat til efterretning, ligesom vi bemærker at der er planlagt en række konferencer om klimaforandringerne, såsom det planlagte klimamøde, som er planlagt til at finde sted i Ilulissat til august i år med deltagelse af 25 udenlandske miljøministre.
Fiskeri og fangst er vore erhvervsgrundlag, hvorfor det er af væsentlig interesse at få undersøgt, hvorledes klimaforandringerne påvirker disse erhverv, og vi forstår på landsstyrets svarnotat, at der ikke på nuværende tidspunkt er foretaget undersøgelser, som specielt fokuserer på klimaforandringernes påvirkning på disse områder.
Vi skal fra Siumut udtrykke vort ønske om, at sådanne undersøgelser og en vedvarende overvågning af disse forhold gennemføres, og vi må anmode om, at landsstyret understreger dette ønske under det planlagte møde i Ilulissat.
Klimaet opvarmning vil også have konsekvenser for vore planlagte anlægsopgaver, eftersom permafrosten vil blive påvirket. Vi er derfor glade for, at landsstyret er opmærksomt på dette forhold, men vil i denne forbindelse give udtryk for vores ønske om, at man specielt kigger på, hvilke konsekvenser det kan have på anlæggelsen af landingsbaner. Lufthavnen i Kangerlussuaq er i denne forbindelse blevet fremdraget flere gange, og vi må være rede til at forholde os til den påvirkning, det kan have for brugen af lufthavnen.
Kommer storisen til Sydgrønland? Dette spørgsmål vil formentlig kunne besvares af eksperterne på området. Hvis storisen ikke kommer vil det også være nødvendigt for den lokale befolkning at vide, hvorledes det vil påvirke tilstedeværelsen af sæler i tilfælde af storisens udeblivelse.
I forbindelse med klimaforandringerne er det også for os i Siumut væsentligt, at vi inddrager udøverne af fangst og fiskeri og bruger deres basale viden på dette område. Vi skal derfor overfor landsstyret fremsætte vort ønske om, at repræsentanter for disse erhverv deltager i det videre forskningsarbejde, ligesom det også efter vores mening er vigtigt, at repræsentanter for fåreholderne og udøverne af landbrug deltager i arbejdet.
Det er imidlertid også væsentligt at fokusere på de positive konsekvenser, som klimaforandringerne og opvarmningen af klimaet har for os. Opvarmningen betyder mindre forekomster af is om vinteren i Nordgrønland og i det nordlige Østgrønland, hvorfor man fra RAL¿s side bør være opmærksom på de nye muligheder, dette kan give med hensyn til forsyningen af disse områder, ligesom man bør være opmærksom på de muligheder, der kan være for fiskeriet i Østgrønland.
Vi vil her ikke undlade at nævne tilstedeværelsen af Naturinstituttet, som må spille sin vigtige rolle som koordinator i indsamlingen af de nødvendige data som stedet, hvor man nøje følger dyrelivet.
Vi støtter i Siumut det arbejde, der udføres gennem det såkaldte ¿ECO-GREEN¿ med Naturinstituttet som initiativtager, og som søger at sammenkæde forholdene mellem klima, økologi og menneske. Vi mener, at det er vigtigt at dette arbejde fortsætter, eftersom det bidrager med vigtig viden på feltet.
Med disse bemærkninger har vi ønsket at udtrykke vores holdning til dette vigtige forslag.
Ruth Heilmann
SIUMUT
Silaannaap allanngoriartornerata kinguneranik sillimmartaarnissaq pillugu apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
Siumumit silaannaap allanngoriartornerata kingunerisaanik sillimaniarnissaq pillugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaq inatsisartuni ilaasortamit Kuupik Kleist Inuit Ataqatigiit soqutiginartutut isumaqarfigaarput.
Nunatsinni klimap tassalu silaannaap kiatsikkiartornissaanik siulittuutit malittariniarlugit paasisimasat annertusarneqarnissaat anguniarlugu arlalitsigut tassuunakkut immikkut ilisimasalinnik saqqumiiffigineqartarnerput aallaavigalugu soqutiginninnerput malittarinninnissarpullu pisariaqarluinnartutut Siumumit isumaqarfigaarput.
Tassunga tunngatillugu eqqaamasatta pingaarutillit ilagaat 2000-p aallartisimaneranit nunatsinni ukiut aalajangersimasut 40 -t ingerlareerneranni silaannaap qanoq allannguuteqarsimaneranik aammalu kingumut ukiut 100-ut qangiuttut nunatsinni silaannaap pissuseqarnera qanorlu inuuniarnikkut inuinut sunniuteqartarsimasut pillugit misissuisarsimanernut tunngasut nunarput inuilu pillugu soqutigisaqartumit kalaaleqatitsinnit H.C.Petersenimit pitsaaqisumik soqutiginarluartumillu oqaluttuunneqartarsimalluta. Aamma nalunngilarput KNAPK-p ICC-p Inatsisartunilu aalisarnermut ataatsimiititaliamit minngerunngitsumillu avatangiisinut eqqissisimatsitsinermilu ataatsimiititaliamit qaaqquneqarluni soqutiginaqisunik misissukkaminik ilisimasaminillu nammineq pigisaminit ilumoorluinnartutut isumaqarfigisatsinnik oqaluttuuttarluta.
Soorlu Nunat Avannarlernit aammalu Nunat Avannarliit killiit siunnersuisooqatigiiffiat aqqutigalugu silaannaap allannguuteqarneratigut aalisakkanut piniagassanullu allanut qanoq sunniuteqarsinnaaneri ukiuni kingullerni soqutigineqaleraluttuinnartut pillugit paasissutigineqartarmata aamma H.C. Petersenip saqqummiisarnerinik aallaaveqartumik tamaginnit soqutigineqarluinnarlutik.
Soorlu aamma 1950-ikkunniit saarulliit nunatta imartaani amerlasoorsuit takkusimaareerlutik ukiuni 40-ni aalisarneqareerlutik 1990-p aallartisimanerani tammakarnerat sumit pissuteqartoq soqutigineqarluinnarluni misissuiffigineqarsimavoq, soqutiginarluartumillu paasinarsilluni immap nillertinnera pissutaalluni tammakartut, maannalu kingumut arriikkaluartumik takkukkiartoqqilerlutik immap kissatikkiartorneranik peqquteqartinneqartumik. Tamakkua pisut aallaviupputtaaq aalisakkat allallu uumasut qanoq allanngoriartuutaannik paasinnikkusuleraluttuinnarnernut.
Siumumit isumaqarpugut silaannaap allanngoriartornera pillugu taamatut suliniuteqartup H.C. Petersenip suliaasa tapersersorneqarnissaat aamma nalunnginnatsigu suliarigaa taamatut silaannaap allanngortarnerannik peqquteqartumik nunatta inuinut ukiut 50-t kingulliit inooriaasitsinnut kulturikkullu sunniuteqarsimanerat, tamakkua Siumumit ilisimassallugit pingaartikkatsigit saqqummiinissaanut Naalakkersuisunit tapersersorneqarnissaa kaammattuutigaarput.
Ilisimasallit aamma ilaatigut oqaatiginiarpaat silaannaap kissatikkiartornera suli ilimagisamit sukkanerusumik ingerlasoq aammalu gradenik ilimagisamit annertunerusumik qaffariaa teqarumaartumik. Tamanna oqallisissiamik saqqumiisutuulli aamma Siumumit soqutigaarput tassuunakkut paasisimasaqarnerunissarput anguniarlugu ersarissumik periuseqartumik malittarinnittoqarnissaa.
Naalakkersuisut akissuteqaataanni silaannaap pissusiinik assigiinngitsutigut misissuinernit pisut atuakkat paasissutissallu inatsisartunut apuunneqartartut saqqummiunneqartarput, soorlu aamma upernaaq mana atuagaq agguaanneqarpoq IMPACTS of a WARMING ARCTIC, ACIA-mit suliarineqarluni avatangiisit allanngulernerannik takussutissiisoq assut soqutiginartutut oqaatigisariaqartoq. Taannaluunniit kalaallisut nutserneqartuuppat tamanut ilinniagaqarfinnullu atugassanngorlugu ilisimasaqaluarnissamut aamma soqutiginarluinnartumik tapertaasussaassaaq.
Siumumit Naalakkersuisut akissutaat tusaatissatut tiguarput aammalu qanoq silaannaap allanngoriartornera pillugu assigiinngitsutigut ataatsimeersuarnissanik ingerlatsisoqarnissaa soorlu aamma aasamut Ilulissani ministerit 25-t peqataaffigisaannik isumasioqatigiinnissaq.
Nunatsinni piniarneq aalisarnerlu inuuniutaammata soqutiginartuuvoq tassuunakkut inuuniarnikkut qanoq silaannaap allanngoriartorneranik sunnerneqariartornissaanik misissuisoqarsinnaanera, Siumumit Naalakkersuisut akissuteqarneranni maluginiarparput suli nunatsinni silaannaap allanngorarnera pillugu toqqaannartumik inuuniutitsinnut sunniutigisinnaasai pillugit misissuisoqanngitsoq.
Misissuisoqarnissaa malittarinnittoqalernissaalu Siumumit piumasarineqartariqarpoq aamma isu-masioqatigiinnissami Ilulissani pisussami tassuunakkut piumasaqaatit ersarissut Naalakkersuisunit saqqummiunneqarnissaat Siumumit piumasarissallugit pissusissamisoortutut isumaqarfigaarput.
Silaannaap kiatikkiartornera sanaartornermut tunngatillugu nunap qeriuaannarnerata aattooriartorneranik kinguneqartussaavoq, tamanna pillugu Naalakkersuisut sillimasoqareerneranik oqaaseqarnerat pitsagigaluarlutigu mittarfeqarfinnut qanoq sunniuteqarsinnaanerat Siumumit paasisaqarfigil-luassallugu soqutigaarput, tassami aamma Kangerlussuarmi mittarfik eqqaaneqartareermat sermip aakkiartornerata kingunerisaanik allanngoriartuutaasa miittarfiup atorsinnaassusaanut sunniuteqarsinnaanera piareersimaffigineqartussat ilagisariaqarmassuk.
Kujataanigooq sikorsuit takkutinngitsuulerput, takkutinngivissanersut sikusiortut oqaatigisinnaassavaammi, taamaattumik takkutinngivittalissappata uumasunut soorlu aamma natsersuit takkusimaartarnerannut qanoq sunniuteqarsinnaanerat kujatamiunit ilisimassallugu aamma pisariaqartut ilagilluinnarpaat.
Silaannaap allanngoriartorneranik maluginiagaqarnitsinni aamma piniartut aalisartullumi tassalu uumassusilinnik inuuniuteqartut ilisimasaat malittarinninnerallu Siumumit iluatinnaateqartutut isumaqarfigaarput. Taamaattumik Naalakkersuisut kaammattorusuppagut ilisimatusarnermik ingerlatseqqinnissaminni taakkua peqataanissaat piumasarissavarput, soorlu aamma savaatillit nunaateqarnermillu ingerlataqartut aamma peqataatinneqarnissaat taamatut Siumumit pingaarteqaarput.
Silaannaap allanngoriartorluni kiatsikkiartornera aamma nunatsinnut pitsaasup tungaanut sunniutai maluginiassallugit pingaaruteqarpoq, soorlu aamma avannaani tunullu avannaani ukiukkut sikusarnera annikinneruleriartuinnarmat, taamaattumik soqutiginartuuvoq umiarsuarmik pilersorneqarnikkut allannguisoqarsinnaanera RAL-mik eqqumaffigineqarnerunissaa minnerunngitsumillu aamma tunumi aalisarnerup tungaagut siuarsaanissamut ullumikkornit annertunerusumik periarfissaqalernissaq.
Siumumit eqqaanngitsoorusunngilarput Pinngortitaleriffimmik nunatsinni peqalersimanerput, ilisimasanik katersuiffittut aamma taanna pingaaruteqarpoq, uumasut tassani malittarineqarput.
Pinngortitaleriffiup siuttuulluni "ECO-GREEN"-imik taaneqartartoq,nunap silaannaata pissusaa, pinngortitamilu paaseqatigiinnermut inunnullu tunngasut ataqatigiissinniarneri misissornerilu taassuunakkut ingerlanneqartut Siumumit tapersersorpavut ingerlateqqinnissaallu kissaatigaarput, tamanna aamma misissukkanut pingaartunut ilaavoq.
Taamatut Siumumit pisaq soqutigilluinnagarput oqaaseqarfigaarput apeqquteqaat aallaavigalugu oqallisissiaasoq.
Ruth Heilmann
Siumut
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat