Samling
7. maj 2005
FM 2005/124
Forslag til forespørgselsdebat om foranstaltninger til imødegåelse af konsekvenserne af klimaforandringerne
Det er et utroligt spændende emne som her bliver rejst af Hr. Landstingsmedlem Kuupik Kleist fra Inuit Ataqatigiit.
Vi ser, at der mange steder i verden sker nogle store miljøforandringer pga. de ændrede klimaforhold. Disse klimaforandringer påvirker også Grønland og vores levevis.
Fra Demokraternes side skal vi udtale, at det ikke er løsningen, at udmelde, at det er de andre landes skyld, da det er dem der udleder flest drivhusgasser osv. Vi skal selv gøre hvad vi kan, for at reducere vores udslip af drivhusgasser og lignende.
Dette kan gøres på flere måder. Vi skal satse på vedvarende energi og det er vi også på vej hen imod. Derudover burde der laves en energispareplan og en vandspareplan, da vi bruger store mængder olie til produktion af el og varmt vand. Bedre isolerede huse, der er mindre energikrævende, er et andet tiltag, vi bør gå efter i fremtiden.
I andre lande bruger man grønne afgifter til at ændre på folks dårlige energivaner. Afgifter bør være en sidste mulighed, da afgifter som regel har det med at øge det samlede skattetryk og dette kan Demokraterne ikke støtte. Men disse afgifter kan dog have en adfærdsregulerende effekt som man ikke må være blind over. En andet adfærdsregulerende tiltag kunne være, at alle i Grønland betaler efter eget forbrug. Hermed skal alle husstande og lejligheder udstyres med el- og vandmålere, så man kan aflæse det reelle forbrug og betale derefter. Dette kan i en boligblok give en reduktion på mellem 25-30%, i flg. forsøg foretaget i Sisimiut , og dette vil igen betyde en reduktion i det samlede olieforbrug og dermed udledningen af drivhusgasser. Forbrug under ansvar for den enkelte.
En ting er forebyggende tiltag som vi lige har beskrevet, en anden ting er ,hvilke tiltag der skal ske i forhold til de forandringer, som allerede påvirker vores hverdag på den ene eller den anden måde. Før man kan tage langtidssikrede beslutninger, er det vigtigt, at man har et ordentligt statistisk materiale, der klart peger på de konkrete ændringer i klimaet og disses konkrete påvirkninger for den ene eller den anden befolkningsgruppe.
Demokraterne er glade for de spørgsmål som forslagsstilleren stiller til Landsstyret i sin begrundelse for denne debat. Mange andre spørgsmål ville være relevante og her er det vigtigt, at det er fagfolk, der inddrages i denne proces.
Demokraterne ser frem til Landsstyret svar og de øvrige debatindlæg.
Marie Fleischer
Demokraatit/Demokraterne
7. maj 2005
UPA 2005/124
Silaannaap allanngoriartornerata kiguneranik sillimmaartaarnissaq pillugu apeqquteqaat tunngavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
Siullermeernera
Inatsisartunut Ilaasortap Inuit Ataqatigiinneersup Kuupuk Kleistip sammisaq qaqippaa pissaganarluinnartoq.
Nunarsuarmi piffinni amerlasuuni takussaavoq qanoq klimap allanngorannerata malitsigisaanit pinngortitap allanngornerujussua. Klimap allanngornerata aammattaaq Kalaallit Nunaat inuiaaserpullu sunnerpaa.
Demokraatiniit oqaaseqaatigerusupparput inernerunngimmat suaartaatigissallugu nunat allat pisuussutigigaat, tamakkuummata drivhusgas-sinik aniatitsinerusut il.il. Nammineerluta sapinngisarput tamaat iliuuseqartariaqarput drivhusgas-sinik assigisaanillu aniatsitsinermi minnerpaaffimmiitsitsiniarluta.
Tamanna assigiinngittukkut pisinnaavoq. Nukissiuutit ataavartut atornerusariaqarpavut, aammami tamanna aallartereerparput. Eqqaatigut aammattaaq pilersaarusiortariaqarpugut nukissiuutinut imermullu sipaarnermut atortussanik, annertuumik olia atorlugu innaallagiamut imermullu kissartumut nioqqutissiornermi atoratsigut. Illut oqarsarsimanerusut, nukissiuutinik atuinikinnerusut iliiuserisassatut aammattaaq siunissami orniginartinneqarsinnaapput.
Nunani allani akileraarutit(grønne afgifter) atorneqartarput, inuit nukissiutinut ileqqorissaarnissaat aguniarlugu. Akileraarutit periarfissaq kingulleq atorlugu aatsaat atorneqassapput, akileraarutit malitsigisarmassuk tamakkiisumik akileraarutip naqissusaa anertusisoq tamannalu Demokraatiniit tapersersinnaanngilarput. Kisiannili akileraarutit tamakku nukissiuutinut pisuserissaarnermik malitseqarsinnaapput, tamannalu tappiiffigissanngilarput. Pissuserissaarnermut siliut alla imaassinnaavoq Kalaallit Nunaanni innuttaasut tamarmik atuinertik tunngavigalu akiliisalerunik. Tassunga atatillugu inoqutigiit tamarmik innaallagissamut imermullu atuinermut uttuutinik ikkuffigineqassapput, taamaasilluni atuineq piviusoq tunngavigalugu akiliisoqartalerluni. Sisimiuni misiliutit takutippaat inissiani blok-ini atuineq 25-30%-inik appartoq, tamannalu isumaqassaaq olianut atuineq tamaat tassungalu atatillugu drivhusgas-inik aniatitsineq minnerulersoq. Akisussaassuseqartumik ataasiakkaatut atuineq.
Pinaveersaartitsineq taakkartugarput ataasiuvoq, allaasinnaavoq suut suliniutigineqassanersut toqqaannartumik toqqaannanngitsumilluunniit pissutsinik uatsinnut sunniuteqalereersunut akiuunnissamut. Siunissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu aaliagiisoqartinnagu, pisariaqarpoq klimami allannguutit taassumallu malitsigisaanik inuiaqatigiinnut sunniutaajumaartussat kisitsisinngorlugit paasissutissanik tunngavissaqarnissaq.
Demokraatiniit nuannaarutigaagut oqallissaarisup uani oqallinnissamut Naalakkersuisunut tunngavilersuutimini apeqquteqaatai. Apeqqutit allarpassuit naleqqukkaluarput kisiannili pingaartuuvoq immikkut ilisimasallit ingerlariaqqinnermi ilanngunneqarnissat.
Demokraatiniit Naalakkersuisut allallu oqaaseriumaagaat qilanaarivagut.
Marie Fleischer
Demokraatit/Demokraterne
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat