Samling
Forslag til forespørgselsdebat om mulighederne for at lave lovgivning omkring rettigheder til at lave filmproduktion her i Grønland, med henblik på beskyttelse dels af mennesker, der bliver berørt i produktionen, og dels med henblik på at beskytte de eksisterende filmproducenter her i Grønland.
(ATASSUT´s Landstingsgruppe: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)
Vi har fra ATASSUT´s Landstingsgruppe stillet forslag til nærværende forespørgselsdebat da vi mener at det er blevet meget vigtigt at man fremover har lovgivningsmæssig hjemmel til at beskytte borgere, der direkte bliver berørt i de film udenlandske filmselskaber optager her i landet.
Forinden vi fremkommer med uddybende bemærkninger skal vi understrege at der i nærværende forslag ikke sigtes imod turistfremmende filmproduktioner ej heller lokale filmproduktioner her i landet, men at der her er tale om kommercielle udenlandske filmproduktioner.
Vi mener således fra ATASSUT at det vil være hensigtsmæssigt at der fremover bliver udarbejdet lovgivningsmæssige rammer på området da det vil få flere gavnlige effekter:
- Man vil derved få viden og registrering om hvem, hvornår, og med hvilket formål der bliver filmatiseret her i landet.
- Såfremt de udenlandske producenter har benyttet sig af den lokale befolkning, vil det fremme imødekommelse af mulige negative følgevirkninger for de berørte mennesker.
- Der vil blive hjemmel til at undgå misbrug af vort land, også i økonomisk øjemed.
- Der vil blive skabt grundlag for at de lokale filmproducenter kan få rimelige erhvervsmæssige vilkår.
- Der vil blive sikret at udenlandske filmproducenter først får en tilladelse, før de begynder at filme her i landet.
Vi har I nærværende forslag nævnt muligheden for at de udenlandske filmproducenter fremover kan betale symbolsk afgift, såfremt der er kommercielle hensigter med produktionen, og vi bemærker fra ATASSUT at Landsstyret i sit svar kommer ind på en meget god pointe, nemlig at afgiftsbetalingerne, også selvom de er symbolske, kan være med til at konsolidere lokale filmproducenters erhvervsmæssige grundlag.
Vi skal endnu engang understrege at vi i vores forslag om muligheden for at afgiftsbelægge filmproduktion, ikke har til hensigt at forværre interessen for at kunne filme her i landet.
Vi mener ligeledes fra ATASSUT, at det er på tide at skabe rammer for at kunne beskytte den lokale befolkning der deltager i filmproduktioner.
Vi skal som eksempel nævne den så omdiskuterede filmatisering med titlen ¿Den sidste koloni¿, denne film har helt klart haft til formål at skabe spænding hos seerne, netop ved at være baseret på negativ indhold. Denne film har skabt røre, både herhjemme og i Danmark.
Som et andet eksempel kan vi nævne filmatiseringen af den meget berømte bog, oversat til flere forskellige sprog, nemlig bogen ¿Min eskimoiske fortid¿, af Georg Quppersimaat. Bogen der omhandler hans oplevelser, har af Italienske filmfolk været produceret igennem 2 år. Vi er I ATASSUT ikke I tvivl om at denne film vil indbringe producenterne mange penge, når denne bliver offentliggjort.
Der er ligeledes i dag et filmhold fra det verdensomspændende tv-selskab BBC i Tasiilaq for tiden, vi har fra ATASSUT hørt at de er i gang med at filme noget om den grønlandske dagligdag, der er ingen der har kendskab til hvad formålet med produktionen er, men sådanne forhold giver anledning til at der fremover er overblik over hvilke film der bliver produceret her i landet, og at dette sikres igennem lovgivningsmæssig tiltag.
Med disse ord til vores forslag til forespørgselsdebat skal vi fra ATASSUT understrege at vi selvfølgelig støtter vort nærværende forslag.
ATASSUT UPA2005/107-grl
Jakob Sivertsen 04. maj 2005
Nunatsinni filmiliorniartut pisinnaatitaaffissaat pillugit inatsisissamik siunnersuusiornissamut periarfissaqarnersoq pillugu, taamaalilluni inuit filmiliornermi inuttaritinniarneqartut illersorneqarsinnaanissaat anguniarneqaqqullugu apeqquteqaat aallaavigalugu oqallinnissamik siunnersuut.
(Atassut-ip Inatsisartuni ilaasortaatitai: Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen, Jakob Sivertsen)
ATASSUT-ip Inatsisartuni gruppianit apeqquteqaat aallavigalugu oqallisissiarput, tassalu filmiliornermi inuttaritinneqartut inatsisitigut illersorneqarnissaasa qularnaarniarneqarsinnaanerata pingaaruteqaluinnalersimanera eqqartorneqarmat ATASSUT-mit assortorneqarsinnaanngitsutut isigalugu saqqummiupparput.
Oqaluuserisamut tamakkiisumik oqaaseqartinnata erseqqissaatigissavarput takornarissat Nunatsinnut tikittartut amerlanerulernissaannik siunertaqarluni ussassaarusiorluni filmiliortarnerit, kiisalu Nunatsinneersunit filmiliortarnerit matumani pineqanngimmata, matumanili nunat allamiut aningaasarsiutissatut filmiliortarnerat pineqarmat.
ATASSUT-mit isumaqarluinnarpugut filmiliorniartut nunanit allaneersut nunatsinni filmiliortarnerat pillugu inatsisitigut malittarisassaqalissappat pissusissamisuussasoq, tamanna arlalinnik iluaqutissartaqassasoq qularutiginnginnatsigu:
- Taamaaliortoqarneratigut nalunaarsuutit qinnuteqaatitigut takuneqarsinnaalersussat ataatsimut katersugaatigineqalersinnaapput, taamaalillunilu ilisimaneqalissaaq qanga, kikkut, sunalu pillugu nunatsinni filmiliornersut.
- Avataaniit filmiliortut nunatsinni innuttaasunik inuttaqartitsisimappata, innuttaasunut pineqartunut kingunipilutsitsisoqartannginnissaa qularnaarniarneqarsinnaalissaaq.
- Nunarput siunissami avataaniit aningaasannanniarfissatut atorneqalernissaa pinaveersaartinniarneqarsinnaassaaq.
- Filmiliortartut nunatsinniittut inuussutissarsiumminnik ingerlatsinissaminnut toqqammavissaat pitsaanerulersinneqassaaq.
- Qulakkeerneqassaaq nunatsinnut filmiliorniartut pisortanit akuerineqaqqaarlutik aatsaat filmiliortalernissaat.
Ilaatigut tamatumani periarfissatut tikkuarparput aningaasarsiutigissallugu filmiliortut nunatta avataaneersut annertunngikkaluamilluunniit akitsuummik akiliisinneqartalersinnaanissaat, Naalakkersuisullu akissumminni ajunngivissumik tunngavissiinerat ATASSUT-mit maluginiarparput; tassalu akitsuutit taakku amerlagisassaanngikkaluartut nunatsinni filmiliornermik inuussutissarsiuteqarnerup siuarsarneqarnissaanut atorneqarsinnaasutut oqaatigineqarmata.
Akitsuusiisarnissarlu ujartoratsigu erseqqissassavarput ima annertutigissasoq nunanit allaniit filmiliorniartut nunatsinnut soqutiginnikkunnaarnerannik kinguneqartussanngorlugu takorluunnginnatsigu .
Taamatuttaaq nunatsinni innuttaasut filmiliarineqartartut illersorneqarsinnaanissaannut toqqammavissiortoqarnissaa ATASSUT-mit piffissanngorsoraarput.
Assersuutigiinnarlugu Tasiilami nunaqarfittaanilu filmiliaq qassiliuutaaqisoq ¿nunasiaq kinguleq¿-mik atserneqarsimasoq, filmi taanna ajortussaasinnaasut pissanganarnersiorlugit filmi suliaavoq, qallunaat nunaanni Kalaallinik nunatsinnilu innutaasunit assut aalasatsitsisimaqisoq.
Oqaluttuarisaanitsinnut tunngatillugu assersuutit aappaattut Tasiilami filmiliaq atuagaq tusaamasaasoq kalaallisuumiit qallunaatumut nutsigaq ¿taamani guutimi nalusuugama Min eskimoeske fortid¿ piniartorsuullunilu angukorsuusimasup Georg Quppersimaap inuunermini misigisaa pissanganartut inuttaata oqaluttuarnera malillugu atuaganngortinneqarsimasoq tunngavigalugu ukiut marluk atorlugit Italiamiunit filmiliarineqarsimavoq filmi taanna nunanit allanit takutinneqassaguni aningaasarpassuarnik iluanaarutigineqarsinaanera qularutissaanngilluinnarpoq.
Aammalu ulluni makkunani Tasiilami Tuluit nunaanni tv-kut allakaatitassiortarfissuaq nunarsuarmi tusaamasaasoq BBC kalallit ulluinnarni inuusaasiannik filmiliortoq ATASSUT-mit tusaamavarput, naluarput filmiliorneq sumik siunertaqarnersoq, tamakku pisariaqalersippaat Nunatsinni filmiliussagaanni filmiliassap sumik tunngaveqarnera aallaavigalugu illersorneqarsinnaasumik inatsiseqalernissaq kinguarsaqqinneqarani naammassiniarneqartariaqalersoq.
ATASSUT sinnerlugu Inatsisartuni ilaasortaatitaasugut oqallisissiarput tamakkiisumik taperserlugu ATASSUT-mit taamatut oqaaseqarpugut.
Upernaakkut ataatsimiinneq 2005
Ullormut oqaluuserisassat kiisalu ullut suliarineqarfissaat