Samling

FM2005/8

Forslag til landstingbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fjerne § 1, stk. 2, litra 7, samt § 3 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af 16. januar 2004 om tilskud til efterskoleophold i Danmark, således at tilskud til efterskoleophold ikke afhænger af elevens forventede udbytte.

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne). (Udsat fra EM 2004/120)

FM2005/9

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at ændre Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af 16. januar 2004 om tilskud til efterskoleophold i Danmark, således at det efter nærmere objektive omstændigheder præciseres, at såfremt eleven vælger at afbryde efterskoleopholdet i utide, skal forældre eller værger selv betale returrejsen til Grønland.

(Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne). (Udsat fra EM 2004/121)

FM2005/63

Forslag til landstingsbeslutning om, at det pålægges Landstyret gennem ydelse af tilskud at åbne mulighed for, at de ansøgere, som har fået afslag på efterskoleophold, kan opnå godkendelse til et efterskoleophold.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

FM2005/72

Forslag til landstingsbeslutning om at pålægge Landsstyret at arbejde for afsættelse af flere midler til efterskoleophold i årene 2006 og 2007 i betragtning af, at to årgange afgangsklasser forlader folkeskolen i 2008.

(Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut)

FM2005/84

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret hæver tilskuddet til efterskoler for årene 2008 og 2009.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke)

1. behandling

Forslagsstillerne har stillet fem beslutningsforslag, der drejer sig om efterskoleophold i Danmark. Forslagene er henvist til at blive behandlet i sammenhæng.

Landsstyret vil som svar på de fem beslutningsforslag indledningsvis fremhæve nogle generelle betragtninger og anbefalinger, som ”Redegørelsen vedrørende evaluering af ordningen for tilskud til efterskoleophold i Danmark” er fremkommet med. Herefter vil Landsstyret svare konkret på hvert enkelt forslag fra de 4 Landstingsmedlemmer.

Jeg vil første redegøre for landsstyrets generelle betragtninger vedrørende det indholdsmæssige udbyttet af efterskoleophold.

Generelle betragtninger vedr. det indholdsmæssige udbyttet af efterskoleophold

Landsstyret kan oplyse, at redegørelsen konkluderer, at efterskoleophold for en større andel af vores elever har en virkelig positiv indflydelse. Det gælder ikke kun i forhold til deres faglige kompetencer, men også på de sociale og personlige kompetencer. Et efterskoleophold styrker således også den enkeltes modenhed, giver et bredere udsyn, forbedrer studieegnethed og den unges samarbejdsevner.

Eleverne betoner i deres vurdering det sociale aspekt ved efterskoleopholdet. Kvaliteter som sammenhold, fællesskabsfølelse og de tætte venskaber, som knyttes i løbet af efterskoleopholdet, fremhæves gentagne gange.

Landsstyret har dog også, med stor alvor, noteret sig udtalelser fra lærere og forstandere på de danske efterskoler, der vurderer, at de grønlandske elevers dansksproglige niveau i mange tilfælde udgør en alvorlig barriere for at få et rimeligt udbytte af skolernes undervisning, ikke udelukkende i dansktimerne, men på tværs af skoleskemaet.

Når vores elever vender hjem, kan Landsstyret med stor tilfredshed konstatere, at de modtagne grønlandske uddannelsesinstitutioner generelt vurderer, at nytteværdien er positiv i relation til elevernes videre forløb i uddannelsessystemet. Konkret vurderer de gymnasiale uddannelser at elever, der har været på efterskole ofte udviser en højere grad af modenhed, studieegnethed, udsyn og indsigt og giver indtryk af at have fået et sprogligt løft.

Landsstyret vurderer således i forhold til det indholdsmæssige udbytte af efterskoleophold, at Grønland her har en vigtig og betydningsfuld uddannelsesinstitution, som er med til at styrke vores elever sprogligt, kundskabsmæssigt og personligt.

Herefter vil jeg kort komme med et par generelle betragtninger vedr. økonomisk forhold.

Generelle betragtninger vedr. økonomisk forhold

Landsstyret konstaterer, at en efterskoleplads er forholdsvis billig for Hjemmestyret, idet et ophold anslås at koste kr. 32.000. Et ophold er således på niveau med en folkeskoleplads og billigere i sammenligning med eksempelvis en et studieforberedende kursus eller arbejdsløshed.

Landsstyret vurderer derfor i forhold  til det økonomiske, at Grønland her har et godt og økonomisk fornuftigt tilbud til de unge, som vi med fordel kan prioritere fremover.

Dette var mine generelle betragtninger. Jeg vil nu gå over til at besvare de enkelte beslutningsforslag, hvor jeg vil begynde med beslutningsforslag FM2005/8 fra landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne.

Landsstyrets svar vedrørende beslutningsforslag FM2005/8

Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne har foreslået, at Landsstyret pålægges at fjerne § 1, stk. 2, litra 7, samt § 3 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 2004 om tilskud til efterskoleophold i Danmark, således at tilskud til efterskoleophold ikke afhænger af elevens forventede udbytte.

Landsstyret er enig med forslagsstilleren i, at et efterskoleophold i Danmark ikke kun indebærer en styrkelse af det danske sprog. Det har redegørelsen, som jeg netop har bragt uddrag fra, ligeledes fremhævet. Således kan et efterskoleophold både kvalificere elevens sprog, kundskaber samt personlige og sociale kompetencer.

Redegørelsen påpeger dog vigtigheden af, at eleverne har basale danskfaglige forudsætninger ved efterskoleopholdets start. En væsentlig årsag til afbrud af et ophold vurderes både af elever og vejledere at være elevernes for dårlige danskfaglige forudsætninger. Det er med andre ord nødvendigt med et rimeligt fundament at bygge på. Landsstyret ønsker, at de elever, der sendes afsted med stor sandsynlighed også vil gennemføre og få gavn og glæde af efterskoleopholdet.

Landsstyret anbefaler, at udvide målgruppen af elever, der kan tage på efterskole, således at det ikke længere kun er for elever, der forventes at få styrket deres sproglige kompetencer. Fremover skal tilskud kunne gives både til de elever, som har behov for at styrke deres danskkundskaber, behov for at styrke deres faglige forudsætninger i øvrigt eller som har behov for en personlig udvikling.

Samtidig anbefales det at fastholde, at skoleudtalelsen både skal forholde sig til ansøgerens forventede udbytte af efterskoleopholdet, herunder forudsætninger for at kunne følge undervisningen og deltage i det sociale liv på efterskolen, som til ansøgerens behov for et efterskoleophold.

Det anbefales tillige, at der som hidtil både skal lægges vægt på ansøgerens egen begrundelse for efterskoleopholdet, som på skolens udtalelse. Det anbefales dog, at det tydeliggøres, at ansøgerens egen begrundelse ikke i sig selv kan begrunde, at der ydes tilskud. Disse forhold vurderer landsstyret er væsentlige elementer, både i forbindelse med skolernes vejledningsindsats samt i tilknytning til en ansvarliggørelse af den unges studievalg.

Ud fra ovenstående begrundelser kan Landsstyret ikke tilslutte sig landstingsbeslutningen om, at tilskud til efterskoleophold i Danmark ikke skal afhænge af elevens forventede faglige udbytte.

Jeg vil nu fortsætte med at besvare beslutningsforslag FM2005/9, der også er stillet af landstingsmedlem Marie Fleischer fra Demokraterne.

Landsstyrets svar vedrørende beslutningsforslag FM2005/9

Landstingsmedlem Marie Fleischer, Demokraterne har ligeledes stillet forslag om, at Landsstyret pålægges at ændre Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af 16. januar 2004 om tilskud til efterskoleophold i Danmark, således at det efter nærmere objektive omstændigheder præciseres, at såfremt eleven vælger at afbryde efterskoleopholdet i utide, skal forældre eller værger selv betale returrejsen til Grønland.

Landstyret er enig med forslagsstilleren i, at eleven og dennes familie skal have et ansvar for elevens ophold på efterskolen. Forslaget går således på, at familien selv skal betale for flybilletten hjem, i fald den unge utidigt vælger at tage hjem på grund af hjemve.

Landsstyret finder dog som følge af de anbefalinger der er i redegørelsen, at disse overvejelser udelukkende skal gælde for de elever, der afbryder efterskoleopholdet inden 3 måneder efter efterskoleopholdets påbegyndelse. Disse betragtninger vil blive medtaget i den kommende revision af bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 2004 om tilskud til efterskoleophold i Danmark.

På denne baggrund kan Landsstyret ikke tilslutte sig beslutningsforslaget.

Jeg vil nu tage fat på beslutningsforslag FM2005/63 fra landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut.

Landsstyrets svar vedrørende beslutningsforslag FM2005/63

Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut har foreslået, at det pålægges Landsstyret gennem ydelse af tilskud at åbne mulighed for, at de ansøgere, som har fået afslag på efterskoleophold, kan opnå godkendelse til et efterskoleophold.

”Uddannelse er fremtiden for vort land” indleder forslagsstilleren med. Heri er Landsstyret helt enig.

Der har for skoleåret 2005/2006 været betydelig flere kvalificerede ansøgere til et efterskoleophold, end der på finansloven er afsat bevilling til. Det er derfor Landsstyret har besluttet at fremsende en tillægsbevillingsansøgning til Landsstingets Finansudvalg med henblik på at udmønte den reserve på hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven, som er afsat til at alle kvalificerede ansøgere for skoleåret 2005/2006 kan modtage støtte fra Hjemmestyret til at komme på et efterskoleophold i Danmark.

Landsstyret har således allerede medvirket til at åbne mulighed for at alle kvalificerede elever modtager støtte, hvorfor forslaget ikke længere er aktuelt.

Landsstyret kan således ikke tilslutte sig beslutningsforslaget.

Jeg vil nu afslutte med at besvare beslutningsforslag FM2005/72 og FM2005/84, der er stillet af henholdsvis landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut og landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne.

Landsstyrets svar vedrørende beslutningsforslag FM2005/72 og FM2005/84

Landstingsmedlem Ole Thorleifsen, Siumut har stillet forslag om at pålægge Landsstyret at arbejde for afsættelse af flere midler til efterskoleophold i årene 2006 og 2007 i betragtning af, at to årgange afgangsklasser forlader folkeskolen i 2008.

Desuden har landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne foreslået, at Landsstyret hæver tilskuddet til efterskoler for årene 2008 og 2009.

Landsstyret har i sin Politisk-Økonomisk Beretning 2005 antaget, at en øget kvote til efterskoleophold i Danmark givetvis vil kunne nedbringe antallet af ikke-kvalificerede ansøgere til ungdomsuddannelserne.

Landsstyret vil gerne anbefale at hæve aktivitetstallet, således at alle kvalificerede elever vil kunne modtage støtte fra Hjemmestyret. Baggrunden for denne forøgelse dækker over følgende 3 forhold: For det første skal anbefalingen ses i lyset af mine indledende betragtninger om det indholdsmæssige udbytte og de økonomiske forhold. For det andet er det en følge af at Landsstyret har til hensigt at udvide målgruppen, som jeg redegjorde for i mit svar til beslutningsforslag nr. 8 og for det tredje skal det ses i tilknytning til imødekommelse af den dobbelt folkeskoleårgang i 2008.

Landsstyret finder imidlertid, at en aktivitetsstigning samt redegørelsens øvrige anbefalinger for en fremtidig ordning skal ses i sammenhæng med en samlet prioritering af de øvrige initiativer, der arbejdes med i øjeblikket i forbindelse med den ekstraordinære uddannelsesindsats. Dette betyder at redegørelsens anbefalinger, herunder en aktivitetsstigning, skal medtages i de overvejelser, der i øjeblikket foregår i forbindelse med arbejdet med "Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling II", hvor problematikken omkring den dobbelte årgang i 2008 indgår.

Disse forhold anbefaler Landsstyret, at der indarbejdes i overvejelserne i forbindelse med den kommende revidering af Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 26 af 15. januar 2004 om tilskud til efterskoleophold i Danmark.

Landsstyret kan således ikke tilslutte sig de to forslag.

Landsstyret har nu besvaret alle 5 beslutningsforslag. Det betyder således,

At Landsstyret ikke kan tilslutte sig beslutningsforslag FM2005/8 fra landstingsmedlem Marie Fleischer.

·        At Landsstyret ikke kan tilslutte sig beslutningsforslag FM2005/9 fra landstingsmedlem Marie Fleischer.

·        At Landsstyret vurderer, at beslutningsforslag FM2005/63 fra landstingsmedlem Ruth Heilmann ikke længere er aktuelt og derfor ikke kan tilslutte sig forslaget.

·        At Landsstyret t ikke kan tilslutte sig beslutningsforslag FM2005/72 fra landstingsmedlem Ole Thorleifsen.

·        At Landsstyret ikke kan tilslutte sig beslutningsforslag FM2005/84 fra landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex.

UPA 2005/8

Efterskolertunut tapiissuteqartarnermi ilinniartut ilinniakkaminnit pissarsiaat apeqqutaatinnagit tapiissuteqartalernissaq Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni nr. 26, 16. januar 2004-meersumi § 1 imm. 2 litra 7-ip aamma § 3-p peerneqarnissaannik Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit) (UKA 2004/120-mit kinguartitaq)

UPA 2005/9

Atuartup nammineerluni efterskolernermi nalaani piffissaq sioqqullugu efterskolernini maanannaaq unitsissallugu toqqarpagu, angajoqqaajusut angajoqqaatulluunniit oqartussaasut nammineerlutik atuartup Kalaallit Nunaanut angerlarneranut akiliisalernissaat anguniarlugu toqqammavissat aalajangersimasut erseqqinnerusut aalajangersarneqarsiinnaaqqullugit Danmarkimi efterskolimiinnermut tapiissuteqartarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 26, 16. januar 2004-imeersoq allanngortinneqaqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit) (UKA 2004/121-mit kinguartitaq)

UPA 2005/63

Efterskolernissamut amerlanerusut akuerineqarsinnaaqqullugit efterskolernissamut qinnuteqarsimasunut itigartinneqarsimasunulli tapiissuteqarnermikkut Naalakkersuisut periarfissanik ammaassinissamik peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

UPA/2005/72

2008-imi atuaqatigiiaat ukioqatigiit marluk meeqqat atuarfiannit soraarummeertussaanerat tunngavigalugu 2006-imi 2007-imilu efterskolenut annertunerusumik aningaasaliinissamik Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik Inatsisartunut aalajangingassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen, Siumut)

UPA 2005/84

Efterskolenut ukiuni 2008 aamma 2009-mi tapiissutinik Naalakkersuisut qaffaanissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

Akissuteqaat

Siullermeerinninneq

(Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq)

Siunnersuuteqartut aalajangiinissamik siunnersuutit tallimat saqqummiuppaat, Danmarkimi efterskolernermut tunngassuteqartut. Siunnersuutit ataqatigiissillugit oqaluuserineqarnissaat innersuussutigineqarpoq.

Aalajangiinissamik siunnersuutinut tallimaasunut akissutitut, ”Danmarkimi efterskolernermut tapiissuteqartarneq pillugu nassuiaatit”-ni tamanut tunngatillugu eqqarsaatitut inassuteqaatitullu saqqummiunneqartut Naalakkersuisut aallarniutigalugit erseqqissaatiginiarpaat. Tamatuma kingorna Inatsisartuni ilaasortaasunit 4-nit siunnersuutit ataasiakkaarlugit Naalakkersuisut akissuteqarfigissavaat.

Siullermik efterskolernerup imarisaatigut pissarsiarineqarsinnaasut pillugit Naalakkersuisut tamanut tunngatillugu isumaat nassuiaatigissavakka.

Efterskolernerup imarisaanit pissarsiassat pillugit eqqarsaatit tamanut tunngasut

Naalakkersuisut ilisimatitsissutigisinnaavaat, nassuiaatini nalilerneqarmat, efterskolerneq atuartuutitsinnut amerlanerusunut piviusumik iluaqutaasartoq. Tamanna atuakkersornerinnarmut tunngasuunngilaq, aammali inooqataasutut inuttullu pikkoriffeqarnermut tunngasuulluni. Efterskolerneq inuup nammineq inerisimaneranut taamaalilluni nukittorsaasuuvoq, siammasinnerusumik paasinnissitsilersuulluni, ilinniarluarsinnaalersitsilluni inuusuttullu suleqatigiilluarsinnaalersillugit.

Efterskolernermik nalilersuinerminni inooqataanermut tunngasut atuartut pingaartippaat. Ataqatigiinneq, ataatsimoornermik misigisaqarneq aammalu qanimut ikinngutigiinnerit, efterskolernerup ingerlanerani pilersartut, arlaleriarlutik erseqqissaatigineqarput.

Taamaattoq Naalakkersuisut aammattaaq ilungersunartutut maluginiarpaat, danskit efterskoliini ilinniartitsisunit atuarfiillu pisortaannit oqaaseqaatit, kalaallit atuartut danskit oqaasiinik piginnaanermikkut inissisimaneri arlalitsigut atuarfiup ilinniartitsissutaanik, danskisut oqaasilerinerit kisiisa pinnagit, aammali atuartitsissutaasut sinneri akimorlugit, naammaginartumik pissarsiaqarfiginissaanut ilungersunartumik aporfiusarneri pillugit.

Atuartortavut angerlaraangata, Naalakkersuisut naammagisimaarluarlugu paasivaat, kalaallit ilinniarfiisa ilinniarfinngortut ataatsimut isigalugu nalilermassuk, atuartut ilinniarfinni ingerlariaqqinnerminni iluaqutigisaraat. Ilinniarnertuunngorniarfiit nalilerpaat atuartut, efterskolersimasut akuttunngitsumik inerisimanertik, ilinniarusussuseqarnertik, paasisimasaqarnertik paasinnissimanertillu annertunerusoq takutittaraat aammalu oqaatsitigut siuarsimanertik takutittarlugu.

Naalakkersuisut taamaalillutik efterskolertarnerit imarisaannik pissarsiaqarfiusarneri eqqarsaatigalugit nalilerpaat, Kalaallit Nunaat ilinniarfissaqartitsisoq pingaaruteqarluinnartumik, atuartuutitsinnik oqaatsitigut, ilisimasatigut inuttullu nukittorsaaqataasumik.

Tulliullugu aningaasaqarnermut tunngasut pillugit tamanut tunngatillugu isummat naatsumik eqqaalaassavakka.

Aningaasanut tunngasut pillugit eqqarsaatit tamanut tunngasut

Naalakkersuisut paasivaat, efterskolemi ineqartitsineq allanut sanilliullugu Namminersornerullutik Oqartussanut akisuallaanngitsoq, efterskolerneq 32.000 kr.-nik akeqartutut missilerneqarmat. Taamaalilluni efterskolerneq soorlu meeqqat atuarfianni atuarneq akeqatigaa, assersuutigalugulu ilinniarnissamut piareersarluni pikkorissarnermut imaluunniit suliffissaaleqinermut sanilliullugu akikinnerulluni.

Taamaattumik aningaasaqarneq eqqarsaatigalugu Naalakkersuisut nalilerpaat, Kalaallit Nunaat inuusuttunut pitsaasumik aningaasatigullu isumatuumik neqerooruteqartoq, siunissami iluaqutaasumik salliutinneqarsinnaasumik.

Tamakkuupput tamanut tunngatillugu eqqarsaatikka. Aalajangigassatut siunnersuutit ataasiakkaarlugit maanna akissuteqarfigissavakka, Inatsisartunut ilaasortamit Marie Fleischerimit, Demokraatit, aalajangiinissamik siunnersuut UPA2005/8 aallarniutigalugu.

Aalajangiinissamik siunnersuummut UPA2005/8-mut tunngatillugu Naalakkersuisut akissutaat

Danmarkimi efterskolernermut tapiissutaasartut pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaanni nr. 26-mi, 15. januar 2004-meersumi § 1, imm. 2, litra 7, kiisalu § 3 piiaqqullugit Naalakkersuisut peqqunneqarnissaat Inatsisartunut ilaasortap Marie Fleischerip, Demokraatit, siunnersuutigaa, atuartup ilimagisamik pissarsiassai efterskolernermut tapiissuteqarnermut apeqqutaajunnaarsillugit.

Danmarkimi efterskolerneq danskit oqaasiinik nukittorsarnerinnaanngitsoq, Naalakkersuisut siunnersuuteqartoq isumaqatigaat. Tamanna nassuiaatit, aatsaaginnaq tigusiffigisama, aammattaaq erseqqissarpaa. Efterskolernerup atuartoq oqaatsitigut, ilisimasatigut kiisalu inuttut inooqataanikkullu aammattaaq pikkorinnerulersissinnaavaa.

Efterskolernerup aallartinnerani atuartup danskit oqaasiitigut tunngaviusumik piginnaaneqarnissaata pingaaruteqarnera, nassuiaatini tikkuartorneqarpoq. Taamaatiinnartarnermut pingaarutilimmik peqqutaasutut atuartunit siunnersortinillu nalilerneqarpoq tassaasoq atuartut danskit oqaasiinik piginnaanikippallaartarneri. Allatut oqaatigalugu ingerlariaqqinnissamut naammaginartumik toqqaveqarnissaq pisariaqarpoq. Naalakkersuisut kissaatigaat, atuartut aallartinneqartut efterskolernerminnik naammassinnissinnaasuussasut namminneq iluaqutissaminnik nuannaarutissaminnillu.

Naalakkersuisut innersuussutigissavaat, atuartut efterskoleriarsinnaasut amerlineqassasut, atuartut oqaatsitigut piginnaaneqarnerulersinnaasut kisiisa pinnagit. Siunissami tapiissutit atuartunut, danskit oqaasiinik piginnaanerminnik nukittorsarnissaminnik pisariaqartitsisunut, atuakkersornikkut piginnaanernik allanik nukittorsarnissaminnik pisariaqartitsisunut imaluunniit inuttut ineriartornissaminnik pisariaqartitsisunut tunniunneqartassapput. Ilutigitillugu innersuussutigineqassaaq, atuarfiup oqaaseqaataani qinnuteqartup efterskolernermini pissarsiarisinnaasaatut ilimagisat isummerfigineqarnissaat aalajangiusimaneqassasoq, tassunga ilanngullugit efterskolemi atuartitsinermut malinnaasinnaanermik aammalu inuunermi peqataasinnaanermik piginnaanerit, taamatullu qinnuteqartup efterskolernissaminut pisariaqartitsinera.

Ilanngullugu innersuussutigineqassaaq, qinnuteqartup efterskolernissaminut nammineerluni tunngavilersuutigisai manna tikillugutulli pingaartinneqassasut, taamatullu atuarfiup oqaaseqaatai. Taamaattoq innersuussutigineqassaaq, ersarillisarneqassasoq, qinnuteqartup nammineerluni tunngavilersuutai immineerlutik, tapiissuteqarnissamut tunngavilersuutaasinnaanngitsut. Tassunga tunngasut Naalakkersuisut pingaartutut nalilerpaat, atuarfiit siunersuinerminni suliaannut atatillugu kiisalu inuusuttut ilinniagassaminnik toqqaasarnerminni akisussaassuseqarnissaannut atatillugu.

Siuliani tunngavilersuutaasut aallaavigalugit Naalakkersuisut, Danmarkimi efterskolernermut tapiissutit atuartup atuakkersornikkut ilimagisamik pissarsiaqarnissaanik apeqquteqannginnissaat pillugu inatsisartut aalajangiinissaat tapersersinnaanngilaat.

Ingerlaqqillunga aalajangiinissamik siunnersuut UPA2005/9, inatsisartunut ilaasortamit aamma Marie Fleischerimit Demokraatineersumit saqqummiunneqartoq akissuteqarfigissavara.

Aalajangiinissamik siunnersuut UPA2005/9 pillugu Naalakkersuisut akissutaat

Danmarkimi efterskolernermut tapiissutaasartut pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 26, 15. januar 2004-meersoq allanngorteqqullugu Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu Inatsisartunut ilaasortaq Marie Fleischer, Demokraatit, aammattaaq siunnersuuteqarpoq, atuartup efterskolernini taamaatiinnassallugu toqqassappagu, angajoqqaat imaluunniit angajoqqaatut akisussaasut Kalaallit Nunaannut utimut angalaneq namminneerlutik akilissagaat, kinaassusersiorani tunngavilersuuteqarnikkut erseqqissarneqassasoq.

Atuartup efterskolerneranut atuartoq nammineq taassumalu ilaqutai akisussaaffeqarnissaanik isummamut, Naalakkersuisut siunnersuuteqartoq isumaqatigaat. Taamaalilluni siunnersuutip siunertaraa, inuusuttup angerlarsernini peqqutigalugu taamaatiinnarnissaminik toqqaassappat, angerlamut angalaneq ilaqutariit namminneerlutik akilissagaat.

Naalakkersuisut taamaattoq nassuiaatini innersuussutit malitsigisaannit isumaqarput, taamatut isumaliuuteqarnerit taamaallaat atuartunut, efterskolernerup aallartinneranit qaammatit pingasunngunngitsulluunniit efterskolernerminnik taamatiinnartunut atuutissasut. Isummernerit tamakku Danmarkimi efterskolimiinnermut tapiissuteqartarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 26, 15. januar 2004-meersoq tulliullugu nutarterneqalerpat ilanngunneqassapput.

Tamanna tunngavigalugu aalajangiinissamik siunnersuut Naalakkersuisut tapersersinaanngilaat.

Maanna Inatsisartunut ilaasortamit Ruth Heilmannimit, Siumumit, aalajangiinissamik siunnersuut UPA2005/63 oqaaseqarfigissavara.

Aalajangiinissamik siunnersuummut UPA2005/63-imut Naalakkersuisut akissutaat

Qinnuteqartut, efterskolernissaminnut itigartitaasimasut, efterskolernissamut akuerisaanissaat periarfissinniarlugu tapiissuteqaqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaannik, Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann siunnersuuteqarpoq.

”Ilinniarneq nunatta siunissaraa” siunnersuuteqartoq aallarniivoq. Naalakkersuisut tassani isumaqataalluinnarput.

Ukiumi atuarfiusussami 2005/2006-imi efterskolerniarlutik qinnuteqartut piukkunnaateqartut, aningaasanut inatsimmi aningaasaliiffigineqartunit amerlanerungaatsiarput. Taamaattumik Naalakkersuisut aalajangerput Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaannut ani-ngaasaliissutit tapiissutissaannik qinnuteqaat ingerlateqqinniarlugu, sillimmataasut kontomi pingaarnermi 20.11.50 Ingerlatsinermut sillimmatit, ukioq atuarfiusussami piukkunnaateqarlutik qinnuteqartut Danmarkimi efterskolernissaminnut namminersornerullutik oqartussanit tigusaqarnissaannut immikkoortinneqartut atorneqarnissaat siunertaralugu.

Naalakkersuisut taamaalillutik atuartut piukkunaateqartut tamarmik tapiiffigineqarnissaannut periarfissanik ammaasooqataareerput, taamaattumillu siunnersuut suliarineqareerpoq.

Naalakkersuisut taamaalillutik aalajangiinissamik siunnersuut tapersersinnaanngilaat.

Naggasiutigalugu aalajangiinissamik siunnersuutit UPA2005/72 aamma UPA2005/84, Inatsisartunut ilaasortamit Ole Thorleifsenimit, Siumut, aammalu Inatsisartunut ilaasortamit Astrid Fleischer Reximit, Demokraatit, saqqummiunneqartut akissuteqarfigissavakka.

Aalajangiinissamik siunnersuutit UPA2005/72 aamma UPA2005/84 pillugit  Naalakkersuisut akissutaat

Ukiuni 2006-imi aamma 2007-imi efterskolernissamut aningaasat amerlanerusut immikkoortinneqarnissaannut suliniuteqaqqullugit Naalakkersuisut peqquneqarnissaat pillugu inatsisartunut ilaasortaq Ole Thorleifsen siunnersuuteqarpoq, 2008-mi meeqqat atuarfianni peqatigiiaat marluk naammassinissaat eqqarsaatigalugu.

Aammattaaq Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit siunnersuuteqarpoq, ukiut 2008 aamma 2009 pillugit efterskolernermut tapiissutit Naalakkersuisut qaffassagaat.

Naalakkersuisut 2005-imi Aningaasaqarnikkut ingerlatsineq pillugu Nalunaarutaani ilimagaat, Danmarkimi efterskolertartut amerlisinnerisa qularnanngitsumik inuusuttut ilinniarfiinut qinnuteqaraluarlutik angusinngitsoortartut ikilisissagaat.

Taamaattumik Naalakkersuisut innersuussutigerusuppaat atuariartortussat amerlineqassasut, atuartut piukkunnaateqartut tamarmik Namminersornerullutik Oqartussanit tapiiffigineqarsinnaanngorlugit. Taamatut amerliliinermut tunngaviusut makkununnga pingasuusunut tunngassuteqarpoq: Siullermik innersuussutigineqartoq imaritinneqartunik pissarsiaqarnermut aningaasaqarnermullu tunngatillugu aallarniutigalugu oqaatigisannut tunngatillugu isigineqassaaq. Aappassaanik tamanna atuariartortartut amerlinissaannik Naalakkersuisut siunertaqarnerisa malitsigaa, soorlu aalajangiinissamik siunnersuummut nr. 8-mut akissutinni nassuiaatigigiga taavalu pingajussaanik tamanna 2008-mi atuartut peqatigiiaat marloriaataanissaasa piareersimaffiginissaanut atatillugu isigineqassalluni.

Naalakkersuisut taamaakkaluartoq isumaqarput, sammisassanik amerleriartitsineq kiisalu nassuiaatit siunissami aaqqissuussinissaq pillugu innersuussutaasa sinneri suliniutit sinnerinik ataatsimut tulleriissaarinissamut, maannakkut immikkut ittumik ilinniartitaanermut tunngatillugu tamaviaarutaasunut ataqatigiisillugit isigineqassasut. Tamanna isumaqarpoq, nassuiaatini innersuussutaasut, sammisassat amerlisinneri ilanngullugit, isumaliuutinut maannakkut ”Ilinniartitaanerit piginnaanernillu inerisaanerit aqqutigalugit siuarsaaneq II” suliarinerinut atatillugu ingerlanneqartunut ilanngunneqassasut, tassani 2008-mi peqatigiiaat marluk atuarunnaarnissaannut tunngatillugu ajornartorsiuteqarneq ilanngunneqassalluni.

Danmarkimi efterskolimiinnermut tapiissuteqartarneq pillugu Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaat nr. 26 15. januar 2004-meersup tulliuttuni nutarterneranut atatillugu pissutsit tamakku ilanngussornissaat, Naalakkersuisut innersuussutigissavaat.

Naalakkersuisut taamaalillutik siunnersuutit taakku marluk tapersersinnaanngilaat.

Aalajangiinissamik siunnersuutit tallimat tamakkerlugit Naalakkersuisut maanna akissuteqarfigaat. Imaalerporlu,

Inatsisartunut ilaasortamit Marie Fleischerimit aalajangiinissamik siunnersuut UPA2005/8 Naalakkersuisut tapersersinnaanngikkaat.

·        Inatsisartunut ilaasortamit Marie Fleischerimit aalajangiinissamik siunnersuut UPA2005/9 Naalakkersuisut tapersersinnaanngikkaat.

·        Inatsisartunut ilaasortamit Ruth Heilmannimit aalajangiinissamik siunnersuut UPA2005/63 naleqqukkunnaartoq Naalakkersuisut nalilerpaat, taamaattumillu siunnersuut tapersersinnaanagu.

·        Inatsisartunut ilaasortamit Ole Thorleifsenimit aalajangiinissamik siunnersuut UPA2005/72 nangaanartut siuliani taaneqartut ilanngullugit Naalakkersuisut tapersersinnaanngikkaat.

·        Inatsisartunut ilaasortamit Astrid Fleischer Reximit aalajangiinissamik siunnersuut UPA2005/84 Naalakkersuisut tapersersinnaanngikkaat.