Samling

7. april 2005                                                                                                              FM 2005/81

 

 

Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag til EM 2005 om at ændre Landstingslov nr. 19 af 30. oktober 1992 om indførselsafgifter, § 1, så sukkervarer under nr. 1 - nr. 2 og nr. 4 - nr. 6 i loven får en markant afgiftsforhøjelse.

(Landstingsmedlem Enos Lyberth, Siumut)

 

 

Svarnotat

(Landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender)

 

1. behandling

 

 

Landstingsmedlem Enos Lyberth har fremsat forslag om at indførselsafgifterne på sukker, slik, chokolade, sodavand, læskedrikkoncentrater og emballageafgift forhøjes markant. Afgiftsforhøjelserne begrundes med, at forbruget af disse varer er stigende, hvilket har medført en forøgelse i en række livsstilssygdomme samt flere overvægtige personer.

 

Indførselsafgifterne er i øjeblikket for sukker 5,31 kr./kg, slik og chokolade 29,00 kr./kg, sodavand 4,00 kr./liter, læskedrikkoncentrater 28,80 kr./liter, og emballageafgiften er henholdsvis 1,00 kr. for emballage med et indhold på 0,25 liter og derunder og 2,00 kr. for emballage med et nettoindhold over 0,25 liter.

 

I 2004 indbragte ovennævnte varegrupper et samlet provenu til Landskassen på 41,5 mio. kr. fordelt med et provenu fra sukker på 4,6 mio. kr., slik og chokoladevarer på 24,3 mio. kr., sodavand og læskedrikkoncentrater på 2,0 mio. kr. og emballage på 10,6 mio. kr.

 

Landsstyret skal endvidere gøre opmærksom på at der her er tale om indførselsafgifter, således er eksempelvis sodavand produceret på Nuuk Imeq A/S ikke pålagt afgift, hvorfor en forhøjelse af indførselsafgiften på sodavand ikke vil have nogen effekt på udsalgspriserne på sodavand fra Nuuk Imeq A/S.

 

I 2004 blev der importeret ca. 2,2 mio. kg. sukker, hvoraf der kun blev svaret afgift af ca. 840.000 kg. Resten blev brugt i den hjemlige produktion, primært Nuuk Imeq A/S, men også andre fødevareproducenter som er fritaget fra indførselsafgift på sukker. En øget indførselsafgift på sukker vil således kun ramme ca. en tredjedel af det samlede forbrug af sukker her i landet.   

 

En forhøjelse af emballageafgiften vil ikke blot øge udsalgsprisen på ”usunde” varer, men også ramme produkter som æble- og appelsinjuice samt andre produkter, som man normalt vil betragte som ”sunde”.

 

Ligeledes er det Landsstyret opfattelse, at priselasticiteten for ovennævnte varegrupper er relativt svag, således at stigende priser ikke vil medføre en væsentlig nedgang i forbruget, eller med andre ord, befolkningen er villige til at bruge en større del af deres indkomst på disse varegrupper og i stedet spare på andre produkter. Landsstyret har ikke et præcist tal på pris-elasticiteten på de nævnte varegrupper, da der ikke har været afgiftsstigninger på slik, sodavand, sukker med mere i mange år. Men Landsstyret kan oplyse, at priselasticiteten på cigaretter, hvor afgifterne er justeret jævnligt, er 0,56. Afgifterne er steget med 38% siden 1994, mens forbruget kun er faldet 21%. Dette er selvfølgelig godt for Landskassens provenu, men illustrerer også, at det er svært at ændre befolknings forbrugsmønstre udelukkende ved afgiftsforhøjelser.

 

Endelig er det Landsstyrets opfattelse, at det, blandt andet som det fremgår af politisk-økonomisk beretning 2005, er vigtigt, at priser, købekraft og inflation så vidt muligt holdes i ro af hensyn til landets økonomiske udvikling. Og afgiftsstigninger - prisstigninger understøtter ikke dette mål.

 

Landsstyret deler Landstingsmedlemmets bekymringer omkring den ernæringsmæssige udvikling, og Landsstyret har derfor, med Landstingets tilslutning på baggrund af behandlingen af den fødevarepolitiske redegørelse på efterårssamlingen 2004, nedsat en arbejdsgruppe som skal komme med forslag om, hvordan forbruget af ”usunde” fødevarer generelt kan nedbringes.

 

Arbejdsgruppen har endnu ikke afsluttet sine overvejelser, hvorfor Landsstyret selvsagt ikke kan udtale sig om udfaldet på nuværende tidspunkt, men Landsstyret kan oplyse, at afgifter/afgiftsforhøjelser indgår i gruppens overvejelser. Landsstyret forventer, med baggrund i arbejdsgruppens anbefalinger, i givet fald at fremsætte et forslag til Landstingets forårssamling 2006.

 

Ligeledes er Landsstyret opmærksom på  stigningen i antallet af livsstilssygdomme, herunder overvægt og diabetes, og Landsstyret har derfor taget initiativ til udformning af et folkesundhedsprogram for perioden 2006 til 2012. Folkesundhedsprogrammet udarbejdes i indeværende år, hvor der dels er nedsat en række arbejdsgrupper, dels gennemføres en omfattende dialog med befolkningen.

 

Landsstyret skal på den baggrund indstille, at forslaget med ovennævnte bemærkninger henvises til Skatte- og Afgiftsudvalget.

7. april 2005                                                                                                         UPA 2005/81

 

 

Nioqqutissanik eqqussuinermi akitsuutit pillugit Inatsisartut inatsisaanni nr. 19, 30. ok­to­ber 1992-imeersumi § 1 allanngortinneqassasoq, taamaalilluni sukkunik nioqqutissat suul­luunniit nr. 1-ip, nr. 2-p aamma nr. 4-p - nr. 6-ip ataani inatsimmiittut ma­lun­naa­te­qar­luartumik akitsuutaasa qaffaavigineqarnissaat pillugu Naalakkersuisut UPA 2005-imi siunnersuummik saqqummiussinissamik peqquneqarnissaannik Inatsisartut aala­ja­ngiif­figisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Enos Lyberth, Siumut)

 

 

Akissuteqaat

(Aningaasaqarnermut Nunanullu allanut Naalakkersuisoq)

 

Siullermeerneqarnera

 

 

Sukkunik, mamakujuttunik, sukkulaatinik, sodavandinik, imeruersaatiliassanik aamma ime­ru­er­­­saatit puuinik eqqussuinermi akitsuutit malunnaateqarluartumik qaffanneqarnissaannik siun­ner­­­suut Inat­sisartunut ilaasortap Enos Lyberthip saqqummiuppaa. Nioqqutissanik ta­mak­ku­nin­­nga atuinerup annertusiartuinnarnera, taa­malu inooriaatsip malitsigisaanik nappaatit amer­li­­nerannik kiisalu inuit oqimaappallaat amer­linerannik kinguneqarnera akitsuutinik qaf­faa­nis­sa­­mut tun­nga­vilersuutigineqarpoq.

 

Nioqqutissanik eqqussuinermi akitsuutit maannakkut atuuttut tassaapput sukkunut kg.-mut 5,31 kr.-it, ma­ma­ku­juttu­nut sukkulaatinullu kg.-mut 29,00 kr.-it, sodavandinut literimut 4,00 kr.-it, ime­ru­er­saatili­as­sanut literimut 28,80 kr.-it, imeruersaatillu puuinut akitsuutit tas­saal­lu­tik 0,25 literi taannalu ataallugu imaqarsinnaasumut 1,00 kr.-i aammalu imeruersaatit puuinut 0,25 literi sinnerlugu imaqarsinnaasumut 2,00 kr.-it.

 

Nioqqutissat qulaani taagorneqartut Landskarsimut 2004-mi katillugit 41,5 mio. kr.-inik iser­tit­­sissutaapput, isertitat agguataarnerat tassaalluni sukkunit 4,6 mio. kr.-it, mamakujuttunit suk­­ku­laa­ti­nillu nioqqutissianit 24,3 mio. kr.-it, sodavandinit imeruersaatiliassanillu 2,0 mio. kr.-it aam­ma imeruersaatit puuinit 10,6 mio. kr.-it.

 

Aamma Naalakkersuisut ilisimatitsissutigissavaat matumani pineqartut tassaammata ni­oq­qu­tis­sanik eq­qus­suinermi akitsuutit, taamaalillutik assersuutigalugu sodavandit Nuuk Imeq A/S-imi tuni­sas­si­a­ri­ne­qartut akit­suusigaanngillat, taamaammallu sodavandinik eqqussuinermi akitsuutinik qaffaa­nis­saq so­da­vandit Nuuk Imeq A/S-imeersut nioqqutigineqarneranni akiinut sun­niu­te­qar­na­vi­a­ra­ni.

 

2004-mi sukkut 2,2 mio. kg.-it missingi eqqussorneqarput, taakkunannga taamaallaat 840.000 kg.-it mis­si­­ngi akitsuuserneqarlutik. Sinneri nunami maani, pingaar­tu­mik Nuuk Imeq A/S-imi aammattaaq nerisassanik nioqqutissiorfinni allani sukkunik eq­qussuinermi akitsuutinik akileeqqaaratik tunisassiornermi atorneqarput. Tassa imaap­poq sukkunik eqqussuinermi akitsuutinik qaffaanikkut nunami maani atuinerup tamarmiusup pi­ngajorarterutaata missingi taamaallaat eqqorneqassapput.   

 

Imeruersaatit puuisa akitsuutaannik qaffaanissaq nioqqutissat ”peqqinnanngitsut” ni­oq­qu­ti­gi­ne­qarnerisa akii­nik qaffaanermik kinguneqaannassanngilaq, aammali nioqqutissiat allat, soor­lu iipilit appel­sii­nal­­lu isserinit imeruersaasiat kiisalu nioqqutissiat allat ”peqqinnartutut” isi­gi­ne­qartartut eqqorneqassapput.

 

Taamatuttaaq Naalakkersuisut isumaqarput nioqqutissat qulaani taagorneqartut akiisa aala­ja­ngii­­­suusinnaassusiat annertunngitsoq, tassami akit qaffakkiartornerat atuinerup annertuumik ap­­­parnissaanik kinguneqarnavianngilaq, imaluunniit allatut oqaatigalugu, innuttaasut aningaa­sar­­si­a­­mik ilarujussui nioqqutissanut tamakkununnga atorumasarpaat, taarsiullugulu nioq­qu­­tis­si­anut allanut sipaarumasarlutik. Nioqqutissat qulaani taaneqartut akimikkut aa­la­ja­ngiisuu­sin­naas­­susiat qanoq annertutiginersoq Naalakkersuisut erseqqissumik kisitsisaatiginngilaat, tas­sa­mi mama­ku­juttut, sodavandit, sukkut il.il. akitsuutaat ukiorpassuarni qaffassimanngillat. Ki­si­anni Naalak­ker­­suisut oqaatigisinnaavaat sikaritsit, akitsuutimikkut akuttunngitsumik qaf­faa­vi­gineqartartut akit­­suutaasa aalajangiisuusinnaassusiat 0,56-iusoq. Akitsuutit 1994-ip ki­ngor­na 38%-inik qaffan­ne­qar­­simapput, atuinerli 21%-iinnarnik appariaateqarsimalluni. Ta­man­na Lands­­kar­sip isertittagaanut soorunami pitsaasuuvoq, aammali innuttaasut atueriaasiisa akit­suu­tinik qaffaa­ne­rin­naat aqqutigalugit allanngortikkuminnaassusiannik takutitsilluni.

 

Kiisalu aamma Naalakkersuisut isumaqarput akit, aningaasat pisissutaasinnaassusiat aamma ani­ngaasat nalingisa ap­pa­riartornerat sapinngisamik al­lan­­ngutsaaliussallugit pingaartuusoq, tas­sa nunap aningaasarsiornikkut ineriartornera eqqarsaatigalugu, soorlu tamanna aamma ani­ngaa­saqarniarnikkut ingerlatsineq pillugu 2005-imut nassuiaammi allassimasoq. Angu­ni­a­gar­lu taanna akitsuutinik qaffaanikkut – aki­nik qaffaanikkut ikiorserneqarnavianngilaq.

 

Inatsisartunut ilaasortap inuussutissanik atuinerup ineriartornera pillugu isumakuluutai Naa­lak­­kersuisut isumaqataaffigaat, taamaattumillu aamma Naalakkersuisut, inuussutissaqarneq pil­lugu ingerlatsinermik nassuiaatip 2004-mi ukiakkut ataatsimiinnermi oqaluuserineqartup Inat­­si­sar­tu­nit isumaqataaffigineqarnera aallaavigalugu sule­qa­ti­giis­si­ta­li­a­mik inuussutissanik ”peq­qinnanngitsunik” atuinerup qanoq iliornikkut ap­par­tinneqarsinnaaneranik siun­ner­suum­mik saqqummiussisussamik pilersitsinikuupput.

 

Suleqatigiissitaliap isummersornini suli naammassisimanngilaa, taamaattumik qanoq iner­ne­qar­­nissaa Naalakkersuisunit maannakkut soorunami oqaatigineqarsinnaanngilaq, Naa­lak­ker­su­­i­sulli oqaatigisinnaavaat akitsuutit/akitsuutinik qaffaanissat suleqatigiissitaliap isum­mer­sor­ne­rani ilaammata. Taamaattoqassappat Naalakkersuisut naatsorsuutigaat, suleqatigiissitaliap inas­suteqaatai tunngavigalugit siunnersuummik Inatsisartut 2006-imi upernaakkut ataat­si­miin­nissaanni saqqummiussaqarnissartik.

 

Taamatuttaaq Naalakkersuisunit arajutsisimaneqanngilaq inooriaatsimik aallaaveqartumik nappaatit pilersinneqartut amerliartorneri, tassunga ilanngullugit pualavallaarneq sukkornerlu, taamaattumillu Naalakkersuisut, inuiaat peqqissuunissaat pillugu pilersaarusiortsitsipput 2006-imiit 2012-ip tungaanut ingerlanneqartussamik. Inuit tamarmik peqqissuunissaannik suliniut  ukioq manna suliarineqarpoq tassungalu atatillugu suleqatigiissitanik arlalinnik pilersitsiso-qarnikuuvoq taassumalu saniatigut inuiaqatigiit qanimut aamma isummersoqatigineqarlutik.

 

Tamakku tunngavigalugit qulaanilu oqaaseqaatit taaneqartut ilanngullugit  siunnersuut Akileraartarnermut Akit­­suusiisarnermullu ataatsimiititaliamut ingerlateqqinneqassasoq Naalakkersuisut inassutigissavaat.