Samling
27. april 2005
FM2005/81
Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at fremsætte forslag til EM2005 om at ændre Landstingslov nr. 19 af 30. oktober 1992 om indførselsafgifter, § 1, så sukkervarer under nr. 1 - nr. 2 og nr. 4 - nr. 6 i loven får en markant afgiftsforhøjelse.
1. behandling
Fra Demokraterne har vi forståelse for forslaget der er fremsat af Landstingsmedlem Enos Lyberth.
Det har flere gange i løbet af de seneste år været diskuteret hvordan vi kan sætte ind overfor de livsstilssygdomme, der nu er i fremdrift i samfundet. Fra Demokraterne er vi af den holdning, at afgifter alene på sukkervarer ikke i tilstrækkelig grad vil virke adfærdsregulerende.
Som Landsstyret påpeger i sit svarnotat, er priselasticiteten på disse varer meget lille. Sodavand, slik og chokolade er jo en del af en livsstil, som mange mennesker har tillagt sig, og derfor er vi bange for at befolkningen stadig vil fortsætte med at købe usunde varer der indeholder sukker.
Det vi i første omgang har brug for, er en holdningsændring i befolkningen, til at borgerne selv ønsker at begrænse de usunde varer, for derigennem at leve ¿det sunde liv¿.
Landstyremedlemmet for Sundhed har igangsat et arbejdet med et folkesundhedsprogram, og vi har store forventninger til, at emnerne i dette beslutningsforslag medtages i det videre arbejde.
Derudover imødeser vi med interesse det arbejde som pågår i det udvalg, der blev nedsat i forbindelse med behandlingen af den Fødevarepolitiske redegørelse.
Fra Demokraterne tror vi på, at informationskampagner om en sundere livsstil skal afprøves, inden man kaster sig ud i muligheden for at pålægge forskellige varegrupper yderligere afgifter.
Vi har i dag flere eksempler på, at varegrupper er pålagt endog meget høje afgifter, uden at dette har haft det helt tiltænkte resultat, som vi fra Landstinget kunne ønske os.
Fra Demokraterne mener vi, at Landsstyret skal satse målrettet på informationskampagner, for derigennem at opnå en holdningsændring blandt de grønlandske forbrugere, der i den sidste ende skal føre til en øget fokus på sunde madvarer, samt en bevidsthed hos den enkelte forbruger om, at det gamle slogan: Du bliver hvad du spiser - stadig har meget relevans.
Men der skal heller ikke herske tvivl om, at såfremt man via oplysningskampagner ikke når de ønskede mål, så er vi fra Demokraterne villige til at tage andre og mere drastiske løsninger i brug for at sikre den generelle folkesundhed. Livsstilssygdomme fylder meget i sundhedsvæsenets budget, og denne tendens vil uden tvivl fortsætte såfremt der ikke igangsættes initiativer.
Med disse bemærkninger, skal vi henvise forslaget til yderligere behandling i Skatte- og Afgiftsudvalget
Per Skaaning
Demokraatit/Demokraterne
Dagsordenspunkter og behandlingsdato
27. april 2005
FM2005/81
Nioqqutissanik eqqussuinermi akitsuutit pillugit Inatsisartut nr. 19, 30. oktober 1992-imeersumi § 1 allanngortinneqassasoq, taamaalilluni sukkunik nioqqutissat suulluunniit nr. 1-p, nr. 2-p aamma nr. 4-p ¿ nr. 6-p ataani inatsimmiittut malunnaateqarluartumik akitsuutaasa qaffaavigineqarnissaat pillugu Naalakkersuisut UPA 2005-imi siunnersuummik saqqumiussinissamik peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.
Inatsisartunut ilaasortap Enos Lyberthip siunenrsuutaa Demokraatinit paasilluarparput.
Ukiuni kingulliunerusuni inooriaatsitsinni nappaatigilersakkavut inuiaqatigiinni malunnaleriartuinnartut iliuuseqarfiginiarlugit oqallisigiuarpagut. Demokraatinit isumaqarpugut inooriaatitsinnik allanngortitsinissamut tungusunnitsut akiltsuusersornissaat naammanngitsoq.
Soorlu naalakekrsuisup akissuteaqarnermini eqqaagaa nioqqutissat tamakku akeqartinnerisigut eqartoqartoq, Imeruersaatit, mamartukuguit sukkulaatillu inooriaatsimut inuppassuit inuunerminni ilanngussimasaannut ilaapput, taamaammat nioqqutissat peqqinnanngitsunik akullit pisiariuassavaat.
Innuttaasut isumaannik allanngortitsinissaq atorfissaqartinneruarput, taamaalillutik innuttaasut ¿peqqissuseqanngitsumik inuunertik¿ namminnieerlugit nioqqutissat peqqinnanngitsut killiliersimaarsinnaammatigit.
Peqqissutsimut naalakkersuisup innuttaasut peqqissusissaat pillugu suliniutinik aallartitsisimavoq, naatsorsuutigilluinnarpullu aalajangiiffigisassatut siunnersuummi samminertut suliap ingerlateqqinnerani ilanngunneqarumaartut.
Inuussutissat pillugit politikkimi ataatsimiititaliap pilersinneqarup suliaanut ilanngullugu nassuiaatip sammineqarnissaa soqutigalugu ilanngunneqarnissaa qilanaaraarput.
Nioqqutissat assigiinngitsut akitsuusersorniarneqarneri peqqinnerusumik inooriaaseqarnissaq pillugu qaammarsaanissap misilinneqarnissaa Demokraatinit upperaarput.
Ullumikkut nioqqutissat ilaat ingasattumik akitsuusersorneqartarput, Inatsisartuni kissaatigisaralutsitut eqqarsaatigisatut inerneqarpiarsimanatik.
Demokraatinit isumaqarpugut naalakkersuisut siunertaqartumik paasisitsiniaasariaqartut, taamaaliornikkut nunatsinni innuttaasut isummaminnik allanngortittsisinnaassammata, aatsaallimi nerisassat peqqinnartut eqqumaffiginerulerneqassagaluarput, taamallu oqariaaseq: Nerisatit sunniuteqassapput ¿ aatsaat taama ilumoortigilissaaq.
Qularutigineqassanngilarli qaammarsaanikkut anguniakkat piviusunngortinneqanngippata innuttaasut peqqinnissaannut qularnaariniarluta aaqqiissutissanik allanik sakkortunerusunillu atuutsilersitsiniarnermi Demokraatit peqataarusussuseqarput. Nappaatit inooriaatsimit aallaavillit peqqinnissaqarfiup aningaasaqarniarneranit ilanngaangaatsiartarput, suliniuteqartoqanngippallu taama ingerlaaseq qularnanngitsumik ingerlaannassaaq.
Taama oqaaseaqarluta siunnersuutip Akileraartarnermut akitsuusiinermullu ataatsimititaliami suliarineqaqqinnissaa inassutigaarput.
Per Skaaning
Demokraatit/Demokraterne