Samling

21. april 2005                                       FM 2005 / 65, 80, 86 og 112

 

 

Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges, at arbejde for ophævelse af den faste grænse for pensionisters og førtidspensionisters indtægter ud over den fulde pension for både ægtepar og enlige.

(Landstingsmedlem Ruth Heilmann, Siumut)

 

 

Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges at igangsætte arbejdet for at sikre, at pensionsordninger vedrørende ældre, handicappede og førtidspensionister for fremtiden bliver pristalsreguleret.

(Landstingsmedlem Anthon Frederiksen, Kandidatforbundet)

 

 

Forslag til forespørgselsdebat om forskelsbehandling af pensionister, fordi de er blevet gift.

(Landstingsmedlem Astrid Fleischer Rex, Demokraterne)

 

 

Beslutningsforslag om at Landsstyret pålægges at arbejde for at ændre landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension, således at der fastsættes et minimumsbeløb for, hvor meget modtagerne af offentlig pension skal have til rådighed efter dækning af faste udgifter.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen og Jakob Sivertsen, Atassut)

 

 

Svarnotat.

(Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen)

 

1. behandling.

 

Landsstyret er enig med forslagsstillerne i, at de ældre skal have de bedst mulige forhold.

 

Landsstyret har gennemført en skattereform, der betyder, at alle pensionister får et rådighedsbeløb, der er ca. 5 % højere, end det beløb de modtager i dag. Der lægges i udspillet vægt på den fordelingspolitiske virkning, således at skattereformen vil føre til skattelettelser for lav- og mellemindkomstgruppen. Alle pensionister herunder især gruppen af svage pensionister vil derfor allerede fra i år få en reel forbedring af deres økonomiske vilkår.

 

Det forudsættes i det skattemæssige udspil, at kommunerne ikke modregner ændringer i borgernes rådighedsbeløb ved udbetaling af kontante ydelser, eksempelvis personlige tillæg til pensionister. Denne forudsætning er således allerede blevet aftalt og indarbejdet i bloktilskudsaftalen mellem Hjemmestyret og kommunerne for budgetåret 2005.

 

På Landstingets forårs- og efterårssamling 2004 fremlagde Landsstyret, på baggrund af flere lignende spørgsmål vedrørende pensionsområdet, den overordnede målsætning for Landsstyrets ældrepolitik. Jeg vil derfor nøjes med kort at opsummere disse.

 

Landsstyrets overordnede målsætning er at skabe mere lige vilkår for borgerne. Grønland er kendetegnet ved store forskelle i fordelingen af de økonomiske ressourcer og også blandt de ældre ser billedet sådan ud. Det betyder, at gruppen af mindrebemidlede ældre først og fremmest skal tilgodeses. Politiske tiltag og samfundsmæssige indsatser har som mål, at medvirke til at udjævne uligheder. Her bruger Landsstyret både socialpolitikken og skattepolitikken som instrument til omfordeling.

 

Forslagenes formål er at forbedre levevilkårene for de ældre, men forslagene har meget store økonomiske konsekvenser.

 

I forbindelse med FM og EM 2004 oplyste daværende Landsstyremedlem for Familier og Sundhed følgende om de økonomiske konsekvenser af at gøre pensionen uafhængig af eventuel egen eller ægtefælle /samlevers indkomst. Det gør sig fortsat gældende.

 

Overslagsberegningerne over fordelingen af pensioner til ældre foretaget på data fra 2003 viser, at hvis pensionerne for de personer, som har modtaget pension i 2003 ikke var indkomstafhængige, ville udgiften til alderspensioner for denne gruppe alene stige i størrelsesordenen 50 mio. kr., dvs. en stigning på 20% på hovedkonto 30.12.08 Offentlig pension til alderspensionister. Endvidere viser oplysningerne, at hvis alle over 63 år skulle modtage pension, vil udgifterne til alderspension antages at kunne anløbe et niveau på 330 mio. kr., hvilket er mere end 120 mio. kr. i forhold til, hvad der blev anvendt i 2003.

 

På den baggrund indstillede et flertal i Landstingets Familie- og Sundhedsudvalg beslutningsforslagene til landstingets forkastelse. Et synspunkt Landsstyret var og fortsat er enig i.

 

Landsstyret bemærker sig i den forbindelse, at de tre beslutningsforslag der her drøftes, ikke medfølges af, hvordan initiativerne skal finansieres. Som det nævnes ovenfor, kan man således risikerer, at skulle finde besparelser på mere end 120 mio. kr.

 

Landsstyret er fortsat ikke enig i, at alders- og førtidspension skal gøres uafhængig af, om pensionisten har en biindtægt. I stedet for, at de pensionister, der i forvejen har en høj tjenestemandspension, får mere i pension fra det offentlige, prioriterer Landsstyret, at der ydes ekstra økonomisk støtte til de svagest stillede pensionister, herunder enlige og par, som ikke har en biindtægt af betydning.

 

Det samme gælder, hvis man gør pensionen uafhængig af ægtefælle eller samlevers økonomiske forhold. Det er for dyrt og vil udelukkende tilgodese de velstående pensionister.

 

Landsstyret er dog for så vidt enig i, at pensionister, der ikke selv har en indtægt, og som på grund af ægtefælles eller samlevers indtægter ikke er berettiget til fuld pension, også bør modtage nogen pension fra det offentlige. Ved sidste ændring af landstingsforordningen om offentlig pension i foråret 2003 blev det derfor besluttet, at pensionister, der ikke har en personlig indtægt, som minimum er berettiget til at få udbetalt 20 % af pensionsbeløbet for en enlig pensionist, uanset størrelsen af eventuel ægtefælle eller samlevers skattepligtig indtægt. Denne forbedring har medført en samlet forbedring for pensionisterne på ca. 8,5 mio. kr. pr. år. fra og med 2003. Dertil kommer som tidligere nævnt skattereformen, som har medført en forbedring af pensioner for alle pensionister på ca. 5 % pr. år.

 

Landsstyret har valgt at tilgodese de pensionister, der har størst behov. Landsstyret anser det derfor som en nødvendig forskelsbehandling af pensionister, at pensionen er delvis afhængig af en ægtefælle eller samlevers indtægt. Der er tale om, at pensionister har meget forskellige behov, og at Landsstyret har valgt at tilgodese de svageste pensionister.

 

Der foreligger endvidere samme gensidige forsørgelsespligt mellem ældre ægtefæller og samlevende, som mellem andre ægtepar og samlevende. Denne gensidige forsørgelsespligt anser Landsstyret, som værende naturlig og rimelig. Det vigtige er, at et ægtepar eller samlevende har en fornuftig fælles indkomst, og ikke at begge parter modtager hver sit beløb fra landskassen.

 

Landsstyret har ingen planer om at pristalsregulere de offentlige pensioner, da Landsstyret ikke finder almindelige pristalsreguleringer hensigtsmæssige.

 

Landsstyret mener ikke, at det er hensigtsmæssigt med et minimumsrådighedsbeløb fastsat i lovgivningen. Kommunernes tildeling af personlige tillæg har indflydelse på rådighedsbeløbets størrelse. Undersøgelser har vist, at der er en betydelig forskel på kommunernes principper og praksis for udbetaling af personligt tillæg til de ældre. Som reglerne er i dag er kompetencen til bevilling af personligt tillæg et kommunalt anliggende, og i henhold til det kommunale selvstyre har kommunerne ret til at træffe afgørelse i sådanne spørgsmål.

 

Landsstyret har nedsat et strukturudvalg, der blandt andet vil skulle forholde sig til den nuværende byrde- og opgavefordeling mellem kommunerne og hjemmestyret. Landsstyret finder det oplagt, at strukturudvalget får lejlighed til at inddrage det her rejste spørgsmål i sit arbejde.

 

Landsstyret skal endvidere oplyse, at man i løbet af 2005 vil igangsætte arbejdet med at gennemgå reglerne på pensionsområdet, blandt andet med baggrund i Socialreformkommissionens betænkning. Gennemgangen skal udmunde i en revidering af landstingsforordningen om offentlig pension. Det er således meningen, at reglerne om førtidspension og alderspension skal skilles i to forskellige regelsæt.

 

 

Med disse bemærkninger indstiller Landsstyret, at de fremlagte beslutningsforslag forkastes. 

21. april 2005                                                                             UPA 2005/65, 80, 86 aamma 112

 

Aappariinnut kisimiittunullu tamakkiisumik pensionisiat saniati­gut pensionisiallit siusinaartumillu pensionisiallit isertitari­sinnaasaannut aalajangersimasumik killigitinneqar-tup atorunnaar­sinneqarnissaata sulissutiginissaanik Naalakkersuisut peqquneqar­nissaannik Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Ruth Heilmann, Siumut)

 

Utoqqaat, innarluutillit kiisalu siusinaartumik sulisinnaajun­naarnersiutillit tigusartagaasa nalinginnaasumik akit qaffakkiar­tortarnerat malillugu qaffanneqartalernissaat anguniarlugu Naalakkersuisut suliniuteqarnissaannik peqquneqarnissaannik Inatsisartut aalaja-

ngiiffigisassaattut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit)

 

Utoqqalinersialittagut katissimaneri piinnarlugit assigiinngitsu­mik iliorfigisassagigut ilumoorsinnaanersoq pillugu apeqquteqaat tunngavigalugu oqaluuserisassatut siunnersuut.

(Inatsisartunut ilaasortaq Astrid Fleischer Rex, Demokraatit)

 

Aningaasartuutit aalajangersimasut akilerneqareernerini pisorta­nit penionisisartut assigiimmik minnerpaaffilimmik aningaasanik tigusaqartalernissaat siunertaralugu pisortanit penionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaata nr. 9-p, 15. april 2003-meersup allanngor-tinneqarnissaa pillugu Naalakkersuisut sulissuteqaqqul­lugit Inatsisartut aalajangiiffigisassaattut siunnersuut.

(Augusta Salling, Ellen Christoffersen, Godmand Rasmussen, Finn Karlsen aamma Jakob Sivertsen, Atassut)

 

 

Akissuteqaat

(Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atortitsinermut Naalakkersui­soq)

 

Siullermeerneqarnera.

 

Utoqqaat sapinngisamik pitsaanerpaanik atugassaqartariaqarnerannik siun­nersuuteqartut oqaaseqarnerat Naalakkersuisut  isumaqatigaat.

 

Naalakkersuisut akileraartarnikkut iluarsaaqqissimapput, taamatumuuna pensio­nisiallit tamarmik ullumikkut aningaasanit tigusartakkaminnik 5%-iinik amerlanernik atugassaqa­lersimallutik. Saqqummiussinermi agguataarinermik ingerlatsi­nerup sunniutaa pingaartillugu isiginiarneqarpoq, taamaalilluni akileraartarnikkut iluarsaaqqinneq isertitakitsunut akunnattu­nillu amerlassusilinnik isertitaqartartunut akileraarutitigut oqilisaassinernik nassataqassalluni. Taamaattumik pensionisia­qartut tamarmik, matumani pingaartumik pensionisiaqartut sanngiinnerit ilanngullugit, ukioq mannamiilli aningaasatigut atukkamikkut piviusumik pitsanngoriiaateqartitsi­vigineqareersussaapput.

 

Akileraartarnermut tunngasutigut Naalakkersuisut saqqummiussaqarnerminni naatsorsuutigigaat innuttaasut aningaasatigut atorsinnaasaasigut allannguutit kommunit aningaasanngorlugit tunniuttakkaminni ilanngaatigissanngikkaat, assersuutigalugu pensionisiallit inummut tapisiaasigut. Taamaattumik taamatut naatsorsuuteqarneq isumaqatigiissutigineqareerpoq aammalu Namminersornerullutik Oqartussat kommunillu akornanni ukiumut missingersuusiorfiusumut 2005-imut ataatsimoortumik tapiissutit pillugit isumaqatigiissutaanni ilanngunneqareerluni.

 

Pensionisianut tunngasut pillugit apeqquteqaatit ukununnga as­singusut arlallit tunngavigalugit Naalakkersuisut utoqqaat pil­lugit naalakkersuinikkut pingaarnerusutigut anguniagaat Inatsi­sartut 2004-mi upernaakkut ukiakkullu ataatsimiinnerini Naalak­kersuisut saqqummiuppaat. Taamaattumik taakku naatsumik eqqaa­ginnarniarpakka.

 

Naalakkersuisut pingaarnertut anguniagaraat innuttaasut assigiinnerusunik atugassaqalernissaat. Nunatta ilisarnaatigaa aningaasatigut isumalluutinik agguaasseriaatsip assigiinngitsorujussuarmik sunniuteqarnera, aammattaaq utoqqaat akornanni tamanna atuuppoq. Tamanna ima paasineqassaaq utoqqaat akissaatikinnerit salliutillugit isumagineqassasut. Naalakkersuinikkut suliniutini inuiaqatigiinnilu suliniuteqarnermi isertitanik nalimmassaanissaq anguniarneqassaaq. Matumani isumagin­ninnermut tunngatillugu anguniagaqarneq aamma akileraartarnermut tunngatillugu angu-niagaqarneq Naalakkersuisut agguaasseqqinnissamut sakkussatut atorpaat.

 

Siunnersuutit siunertaraat utoqqarnut atugassarititaasut pitsanngorsarneqarnissaat, siunnersuutilli aningaasatigut annertoorujussuarmik kinguneqartussaapput.

 

2004-mi upernaakkut aamma ukiakkut ataatsimiinnernut atatillugu taamani Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Naalakkersuisuusoq pensionisiat nammineq isertitat aappaasulluunniit isertitaat apeqqutaatikkunnaarneqassagaluarpata aningaasaqarnikkut kingunerisassat pillugit imaattunik oqaaseqaateqarpoq. Tamannalu suli atuup­poq.

 

2003-mi utoqqarnut pensionisiat agguarneqarneranni missingersuutitigut naatsorsukkat takutippaat inuit 2003-mi pensionisiaqarsimasut isertitat apeqqutaatinnagit pensionisiaqarsimasuuppata taakkununngaannaq utoqqalinermi pensionisiaritinneqartunut aningaasartuutit 50 mio. kr.-inik amerlissasut, t.i. kontumi pingaarnermi 30.12.08-mi Utoqqalinermi pensionisiat, 20%-imik qaffariaat. Aammattaaq paasissutissat takutippaat inuit 63-it sinnerlugit ukiullit tamarmik pensionisiaqassagaluarpata utoqqalinermi pensionisianut aningaasartuutit 330 mio. kr.-iusinnaasut, taakkulu 2003-mi atorneqarsimasunut sanilliullugu 120 mio. kr.-inik amerlanerupput.

 

Tamanna tunngavigalugu Inatsisartut Ilaqutariinnermut Peqqissutsimullu Ataatsimiitita­liaata Inatsisartuni aalajangiiffigisassanngorlugit siunnersuu­tit itigartinneqarnissaat inassuteqaati­gaa. Isuma taanna Naalakkersuisut taamani isumaqatigaat, sulilu isumaqatigalugu.

 

Naalakkersuisut tamatumunnga atatillugu maluginiarpaat aalajangiiffigisassatut siunnersuutini pingasuni maani oqaluuserine­qartuni suliniutit qanoq ililluni aningaasalersorneqarnissaat isummerfigisimanngitsoq. Taamaalilluni qulaani oqaatigineqartu­tut, allatigut 120 mio. kr.-nit amerlanerusunik sipaarutissanik nassaarniartoqartariaqalersinnaavoq.

 

Pensionisiallit saniatigut isertitaqarsimanerat utoqqalinermi siusinaartumillu pensionisianut apeqqutaatinneqarunnaassasoq Naalakkersuisut suli isumaqatiginngilaat. Tjenestemandi­tut soraarnerussutisiakkaajoreersut pisortanit pensionisiaasa qaffanneqarnissaannit Naalakkersuisut pingaarnerutippaat pensionisiallit akissaatikinnerusut tapersersorneqarnerunissaat, tassunga ilanngullugit kisimiittut aappariillu annertunerusumik saniatigut isertitaqanngitsut.

 

Tamanna pensionisiat aappaasup inooqataasulluunniit aningaasa­qarneranut attuumassutaarutsinneqassappata aamma atuutissaaq. Tamanna akisuallaaqaaq, pensionisiaqartullu pissarissaartut kisiisa iluaqusertussaallugit.

 

Taamaattorli pensionisiaqartut namminneq isertitaqanngitsut, aappaasullu imaluunniit inooqataasut isertitai pissutigalugit tamakkiisumik pensionisiaqarsinnaatitaanngitsut pisortanit pen­sionisiassaqartinneqartarnissaat Naalakkersuisut isumaqatigaat. Taamaattumik pisortanit pensionisiat pillugit Inatsisartut peq­qussutaata kingullermik 2003-mi allanngortinneqarnerani aalajangerneqarpoq pensionisiaqartussat namminneq isertitaqarneq ajortut kisermaamut pensionisiat aningaasartaasa ikinnerpaamik 20%-iinik  pissarsisinnaatitaassasut, aappaasup inooqataasulluunniit akileraa­rutaasussanik qanoq isertitaqartarnera apeqqutaatinnagu. Pitsanngoriaatip taassuma 2003 aallarnerfigalugu pensionisiat ukiumut katillugit 8,5 mio. kr.-t missaannik ataatsimut pitsanngoriaateqar­tippaat. Taakkununnga akileraartarnikkut iluarsaaqqinneq taaneqareersoq aamma ilanngunneqas­saaq, taassumalu pensionisiaqartut tamarmik pensionisiaasa ukiu­mut 5%-it missaannik pitsanngoriaateqarnerat nassatarisimavaa.

 

Pensionisiaqartut pisariaqartitsinerpaat iluaqutissinneqar­nissaat Naalakkersuisut qinersimavaat. Taamaattumik pensionisiat aappaasup inooqataasulluunniit isertitaanut ilaatigut apeqqutaatinneqarnerat Naalakkersuisut pisariaqartumik assigiinngisitsinertut isigaat. Pensionisiaqartut assigiinngitsorujussuarnik pisariaqartitaqartarnerat, pensionisia­qartullu sanngiinnerpaat iluaqutissinneqarnissaat Naalak­kersuisut qinersimagaat pineqarpoq.

 

Aammattaaq aappaariittut inooqatigiittullu allatulli utoqqaat aappariit inooqatigiillu pilersueqatigiinnissamut pisussaaffeqar­nerat atuuppoq. Pilersueqatigiinnissamut pisussaaffeqarneq taanna pissusissaamisoortutut naapertuuttutullu Naalakkersuisut isi­gaat. Pingaaruteqartoq tassaavoq aappariit inooqatigiillu isumatusaartumik ataat­simut isertitaqartassasut, illua'tungeriittullu tamarmik immikkut Nunatta Karsianit aningaasanik pisartagaqarna­tik.

 

Pisortanit pensionisiat akit qaffaataat tunngavigalugit aaqqii­vigineqartarnissaat Naalakkersuisut pilersaarutiginngilaat, akimmi qaffaataat tunngavigalugit nalinginnaasumik aaqqiissute­qartarnerit naleqquttutut Naalakkersuisut isiginngimmatigit.

 

Naalakkersuisut isumaqarput aningaasat nammineq atugassat minnerpaaffilerneqarnissaat inat­sisikkut aalajangersarneqarnissaat naleqquttuunngitsoq. Kommunit inummut tapiliisarnerat aningaasat nammineq atugassat amerlassu­siannut sunniuteqartarpoq. Misissuinerit takutippaat kommunit utoqqarnut inummut tapinik tunniussisarnerminni tunngavii periaasiilu annertuunik assigiinngissuteqartut. Malittarisassat ullumikkutut iluseqartillugit inummut tapiliisarneq kommunit susassaqarfigaat, kommunillu apeqqutini taamaattuni kommunit nam­minneq aqutsinerat tunngavigalugu aalajangiisinnaatitaapput.

 

Naalakkersuisut aaqqisuussaanermut ataatsimiititaliorsimapput, taassuma ilaatigut kommunit aamma Namminersornerullutik Oqartussat akornanni nammagassat suliassallu maannakkut agguataarneqarnerat isummerfigissavaa. Naalakkersuisut pissusissamisoorsoraat aaqqissuussaanermut ataatsimiititaliap sulinermini apeqqut taanna ilanngutissallugu periarfissinneqassasut.

 

Aammattaaq Naalakkesuisut oqaatigissavaat pensionisianut tunnga­suni malittarisassat misissorneqarnerannik suliaq 2005-ip inger­lanerani aallartinneqarniartoq, ilaatigut Isumaginninnermik Iluarsaaqqinnermut Ataatsimiititaliarsuup isumaliutissiissutaa tunngavigalugu. Misissuineq taanna pisortanit pensionisiat pil­lugit Inatsisartut peqqussutaata allanngortinneqarneranik iner­nilerneqassaaq. Taamaalilluni siusinaartumik pensionisiat aamma utoqqalinermi pensionisiat pillugit malittarisassat malittari­sassanut assigiinngitsunut marlunnut avissaartinneqarnissaat siunertaavoq.

 

Naalakkersuisut taamatut oqaaseqaateqarlutik aalajangiiffigisas­satut siunnersuutit saqqummiunneqartut itigartinneqarnissaat inassuteqaatigaat.